BERETNING Skjern-Egvad Museum. SKJ 95 Bækbogård. Arbejdsfoto, muldlaget fjernes med traktorsluffe. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg.

Transkript

1 BERETNING Skjern-Egvad Museum SKJ 95 Bækbogård Arbejdsfoto, muldlaget fjernes med traktorsluffe. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg.

2 BERETNING Lokalitet Bækbogård Objekt Gruber Datering Ældre førromersk jernalder J.nr. SKJ 95 RAS j.nr. - Sted nr Sb. Nr. 182 Sogn Dejbjerg Herred Bølling Amt Ringkøbing Indhold Resumé s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 4 Topografi s. 4 Målesystem s. 4 Metode og forløb s. 5 Undersøgelsens resultater, anlæg, tolkning og datering s. 6 Underskrift og dato s. 6 Anlægsbeskrivelser og anlægsliste s. 7 Fundliste s. 12 Fotoliste s. 13 Tegningsliste s. 14 Oversigtsplan s. 15 2

3 RESUMÉ Efter anmeldelse fra lodsejer undersøgelse af to gruber, opfyldt med materiale fra førromersk jernalder. En mindre grube, der var 2,5 x 1,6 m stor og ca. 0,5 m dyb, indeholdt enkelte skår og knusesten. Tæt ved gruben fandtes to stolpehuller. En større fladegravning kunne ikke foretages pga. meget leret undergrund og høj grundvandsstand. Den anden grube målte 6,5 x 5 m og var ca. 1 m dyb. Fylden indeholdt store mængder affald af bopladskarakter: lerkar, lerblokke, rester af ildsteder, kværnsten, knusesten, slagsten, bearbejdet flint (blokke og afslag). Desuden et efter forholdene velbevaret kohorn. 3

4 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE På marken tilhørende Bækbogård, Ringkøbingvej 62, er der tidligere, dels af Ringkøbing Museum ved museumsinspektør Jens Aarup Jensen, dels ved lærer Henrik Kristensen, tidligere Astrup, undersøgt gruber fra ældre førromersk jernalder. I foråret 1984 henvendte lodsejer sig til Skjern-Egvad Museum, da han tre steder var stødt stenlægninger under forårspløjningen. Ringkøbing Museum har i 1982 undersøgt et lignende fund, en grube nogle hundrede meter længere mod nord. (se FRAM 1982, side ). Også denne grube er fra ældre førromersk jernalder og indeholdt ikke mindre end tre horn. Besigtigelse foretoges den 27. marts 1984 ved museumsinspektørerne Torben Egeberg, Skjern-Egvad Museum og Jens Aarup Jensen, Ringkøbing Museum. Det besluttedes at foretage en mindre udgravning, med hjælp fra lodsejer traktor med jordsluffe. Museet undersøgte de to vestligste steder, hvor der også var fremkommet skår. Arbejdet skulle afsluttes inden forårsarbejdet. TOPOGRAFI Morænelandskab med undergrund af ler. Der er højt grundvandsspejl. Området vurderes alligevel at være potentielt for jernalderbebyggelse MÅLESYSTEM Målesystemet er anlagt med x-akse omtrent mod øst og y-akse tilsvarende mod nord. Der er oprettet en hovedlinje ved hjælp af 3 nedbankede jernstænger, alle stående på linjen y=500. Vestligste punkt er placeret i en træbevoksning syd for gården Bækbogård, ca. 3 m nord for en cementstøtte og tæt ved Ringkøbingvej. Koordinaten er 70.88/500. En sten dækker jernstangen. Mod øst, 29,12 m, ved SØhjørnet af en delvis sløjfet træbevoksning er punktet 100/500 afsat med en jernstang, der er nedgravet under bundniveau af pløjelaget og dækket af en sten. Toppen af denne jernstang er anvendt som fixpunkt, idet alle nivellementer er foretaget ud fra et 0-plan, der ligger 5,00 m over toppen. Den 4

5 førnævnte cementstøtte er blevet forsynet med en indhugget fure, der svarer til niv. 3,30. Det østligste punkt er afsat i sløjfet læhegn ca. 350 m mod øst. Punktet kan genfindes ved at måle 104,20 m sydkanten af asfalten på Hanningvejen, og derefter måle 0,8 m ud vest for læhegnets midtakse. Fixpunkt på cementstøtte: 1,70 = 3,30 under 0. Fix=500=top af jernrør. METODIK OG FORLØB Den 27. marts 1984 blev fundstedet med de oppløjede stenlægninger besigtigelse med assistance fra Jens Aarup Jensen, Ringkøbing Museum. Udgravningsarbejdet foregik i dagene 5., 6., 9. og 10. april Deltagere var museumsinspektør Torben Egeberg og projektansat på museet, Michael Ruby. En opfølgende større fladeafdækning blev fravalgt på grund af undergrundens beskaffenhed, kombineret med et meget højt grundvandsspejl. Arbejdssituation: profil gennem anlæg D. Bemærk grundsspejlets niveau, svarende til bunden af gruben på denne årstid. 5

6 UNDERSØGELSENS RESULTATER, ANLÆG, TOLKNINGER OG DATERINGER Den indbyrdes lokalisering af anlæg A-D, vist sammen med målesystemet. Der er foretaget en undersøgelse af to gruber, opfyldt med materiale fra førromersk jernalder. De to gruber tolkes som lerlagningsgruber, der efter endt funktion er blevet fyldt med den opgravede, lerede fyld blandet med forskellige former for affald, herunder især potteskår. Kasserede kværnsten og knusesten fandtes i stenlægningerne, der dækkede begge gruber. Affaldet i den store grube gav som helhed det indtryk at det kunne stamme fra rydningen af en hustomt. Således kunne der identificeres rødbrændt ler (rester af ildsted?), ildbuk, utallige skår af lerkar, knusesten og kværnsten. Måske kan kohornet også anses for at være de sidste rester af forskelligt affald (knogler m.v.). Derimod må en stor del af de mange sten i de to gruber anses for at stamme fra rydninger af marker, idet kun meget få sten havde glatslidte flader (brosten?), ligesom meget få var ildskørnede. Der fremkom desuden to yderligere, Anlæg B og C, to stolpehuller, fremkommet ved grube A. Førstnævnte er ældre end gruben. Fundmaterialet viser som helhed, at der på Bækbogårds marker findes en bebyggelse af førromersk jernalder Torben Egeberg Arkæologi Vestjylland 6

7 ANLÆGBESKRIVELSER OG ANLÆGSLISTE a- nr. dato beskrivelse datering, ældst datering, yngst A April 84 Grube Ældre førromersk jernalder Ældre førromersk jernalder B April 84 Stolpehul Ældre førromersk jernalder Ældre førromersk jernalder C April 84 Stolpehul Ældre jernalder Ældre jernalder D April 84 Grube Ældre førromersk jernalder Ældre førromersk jernalder Anlæg A afrenset i fladen, før udgravning. Anlæg A, B og C Grube med spredtliggende sten i fylden. Undergrund på stedet ler. Gruber er 2,5 x 1,6 m stor og ca. 0,5 m dyb. Fylden indeholdt enkelte skår og knusesten. Tæt ved grubens sydvestlige område fandtes to stolpehuller, hvoraf det ene var stratigrafisk ældre end gruben. Se i øvrigt plan- og snittegning med beskrivelser nedenfor. 7

8 Grube A, plan og snit, med beskrivelser. 8

9 Grube D, afrenset og i profil, begge foto set fra syd. Anlæg D Anlægget målte 6,5 x 5 m i fladen og var op til 1 m dyb, med ujævn bund. Tydelige spor flere opgravninger og opfyldninger. Fylden indeholdt store mængder affald af bopladskarakter: lerkar, lerblokke, rester af ildsteder, kværnsten, knusesten, slagsten, bearbejdet flint (blokke og afslag). Desuden et efter forholdene velbevaret kohorn. Se plan- og snittegning med beskrivelser nedenfor. Anlægget tolkes som en lertagningsgrube, successivt opfyldt efterfølgende. I sin størrelse kunne anlægget svare til de gruber/nedgravninger, der ofte i stald-enden af hustomter fra førromersk. Men da der ikke blev iagttaget de nødvendige tagbærende stolpehuller, er tolkningen som lertagningsgruber blevet opretholdt. Kohorn SKJ 95x12 fra Anlæg D, se fundsted nedenfor. 9

10 Anlæg D, plan og snit med anlægsbeskrivelser samt angivelse af fundsteder. 10

11 FUNDLISTE nr. dato beskrivelse x1 April 1984 Skår af afrensning af A x2 April 1984 Skår fra B x3 April 1984 Løsfunden knusesten, lidt øst for A x4 April 1984 Pilespids, flint, fladehugget, SN (senneolitisk). Løsfund: koordinat 100/446 x5 April 1984 Knusesten, 2 stk., fra stenlægning i A X6 April 1984 Slibesten fra stenlægning i A X7 April 1984 Skår, fra profilopmåling, lag (3) i D X8 April 1984 Skår, fra profilopmåling, lag (2a) i D X9 April 1984 Skår, fra profilopmåling, lag (2a) i D X10 April 1984 Skår, 2 stk., fra profilopmåling, lag (2a) i D X11 April 1984 Jordprøve fra lag (2a) i D, se snitopmåling X12 April 1984 Kohorn fra bunden af lag (3) i D, se flade- og snitopmåling X13 April 1984 Skår fra lag (2) og (2a), syd for snit i D X14 April 1984 Flint fra lag (2) og (2a), syd for snit i D X15 April 1984 Knuse- og slagsten, 6 stk., fra stenlægning lag (3) i D X16 April 1984 Skår, løsfundne, fra afrensning af D X17 April 1984 Skubbekværne og -fragmenter, heraf 2 samhørende, fra lag (3) i D X18 April 1984 Skår fra lag (2) og (2a), nord for snit i D X19 April 1984 Flint fra lag (2) og (2a), nord for snit i D X20 April 1984 Jordprøver af fyld m.m., siddende på hjembragte skår X21 April 1984 Reserveret til jordprøver af fyld m.m., siddende på hjembragte skår 11

12 FOTOLISTE Dias, 24x36 film fotonr. dato emne 1 1 April 1984 Arbejdsbillede. Muldlaget over anlæg D fjernes ved hjælp dozerblad. Set fra nordøst 2 April 1984 Som 1. Set fra vest 3 April 1984 Anlæg A afrenset i fladen. Set fra syd 4 April 1984 Anlæg D afrenset i fladen. Set fra syd 5 April 1984 Som 4. Set fra øst 6 April 1984 Anlæg D snittet. Den sydlige halvdel er tømt. Bemærk det høje grundvandsspejl. Set fra syd 7 April 1984 Som 6. Set fra sydvest 8 April 1984 Som 6, set fra sydøst 9 April 1984 Arbejdsbillede. Snittet gennem anlæg D afrenses 10 April 1984 Kohornet i anlæg D, i urenset tilstand Genstandsfoto, Dias, 24x36 film fotonr. dato emne - X12, Kohorn i anlæg D, i urenset tilstand Sort-hvid, 24x36 film fotonr. dato emne 1 1 April 1984 Arbejdsbillede. Muldlaget over anlæg D fjernes ved hjælp dozerblad. Set fra vest 2 April 1984 Som 1. Set fra nordøst 3 April 1984 Anlæg A afrenset i fladen. Set fra syd 4 April 1984 Anlæg D afrenset i fladen. Set fra syd 5 April 1984 Som 4. Set fra øst 6 April 1984 Anlæg D snittet. Den sydlige halvdel er tømt. Bemærk det høje grundvandsspejl. Set fra syd 7 April 1984 Som 6. Set fra sydvest 8 April 1984 Som 6, set fra sydøst 9 April 1984 Arbejdsbillede. Snittet gennem anlæg D afrenses 12

13 Genstandsfoto, Sort-hvid, 24x36 film fotonr. dato emne - X12, Kohorn i anlæg D, i urenset tilstand - X12, Kohorn i anlæg D, i urenset tilstand - X12, Kohorn i anlæg D, i urenset tilstand 13

14 TEGNINGSLISTE t-nr. dato indhold målestok ini T Fladetegning 1:50 TEH T Profiltegning 1:50 TEH T Fladetegning 1:50 TEH T Profiltegning 1:50 TEH 14

15 OVERSIGTSPLAN Anlæggene A-D og deres indbyrdes placering i forhold målesystemet. 15