OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2013

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang er fokus på tilgangen til førtidspension og kontakten med de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Roskilde, og Viborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Kommune, aug aug aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 Svagt fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere i Kommune var i august 2013 på ca personer. Dermed er beskæftigelsen faldet med ca. 0,4 pct. i løbet af det seneste år, svarende til 254 færre beskæftigede end for 1 år siden. Til sammenligning er beskæftigelsen på regionsplan faldet med ca. 1,0 pct. i samme periode. I De fleste brancher har mindre fald i beskæftigelsen. Undtagelserne er erhvervsservice, som har oplevet en stigning i beskæftigelsen på ca. 3 pct., og handels og industrisektoren, hvor beskæftigelsen også er stigende. Oversigt over ydelsesgrupper i samt udvikling Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i og Klyngen, august 2013 Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Klynge Klynge Dagpenge ,4 2,2-23,5-20,3 Uddannelsesyddelse 178 0,3 0,2 0,0 0,0 Kontanthjælp i alt ,7 3,5 5,4 8,5 Kontanthjælp match ,9 1,1 15,4 21,5 Kontanthjælp match ,1 1,9 14,7 11,3 Kontanthjælp match ,7 0,6-20,7-9,0 Sygedagpenge ,8 1,7-15,9-14,8 For- og revalidering 69 0,1 0,1-31,7-15,7 Ledighedsydelse 306 0,5 0,4 6,3 6,8 Fleksjob 894 1,5 1,3 6,0 4,2 Ressourceforløb 8 0,0 0,0 0,0 0,0 Førtidspension ,3 6,1-1,5-1,9 Forsørgede i alt ,7 15,7-3,5-2,2 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Rød farve ved andel viser, at jobcentret har en større andel af befolkningen på den givne ydelse end gennemsnittet i klyngen, mens grøn farve viser at jobcentret har en mindre andel. Rød farve ved udvikling viser, at jobcentret har en dårligere udvikling end klyngen, mens grøn farve viser at jobcentret har en bedre udvikling. I Kommune er knap 17 pct. af borgere på offentlig forsørgelse, hvilket er lidt højere end gennemsnittet i klyngen. Der er ikke en ydelsesgruppe, der særligt skiller sig ud, men derimod er andelen af befolkningen på de enkelte ydelser generelt lidt større i end i klyngen. Ses der på udvikling det seneste år, er det lykkedes at reducere antallet på offentlig forsørgelse med 3,5 pct. mod 2,2 pct. i klyngen. Det er især reduktion i antallet af dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere, der driver denne udvikling. Derimod er antallet af jobklare - og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere steget i samme periode. Også antallet af førtidspensionister falder i, mens der omvendt kun er oprettet 8 ressourceforløb. Ressourceforløb med et helhedsorienteret og udviklende sigte kan hjælpe udsatte borgere i retning af arbejdsmarkedet. 2

3 Fald i tilgangen til førtidspension Figur 2: Tilgang til førtidspension i pct. af befolkningen 0,5% 0,5% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,1% 0,1% 0,0% aug-13 Klynge Figur 3: Andel fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, juni % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Furesø Holbæk Holstebro Herning G rev e F re densb org R oskilde Koldin g G ladsaxe Viborg F rederikssu nd H illerød Ballerup Glos tru p Sy ddanm ark Figur 7: Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere med mindst 3 år på ydelsen, juni 2012-juni 2013, fuldtidspersoner 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fredensborg Hillerød Greve Glostrup Frederikssu nd Gladsaxe Herning Holbæk Viborg Roskilde Furesø Holstebro Ballerup Syddanmark Tilgangen til førtidspension har været faldende i siden Med indfasningen af førtidspensionsreformen 1. januar 2013 er tilgangen faldet yderligere i første halvdel af Som figur 2 viser, er tilgangen til førtidspension i i dag på niveau med klyngen når der er taget højde for befolkningens størrelse. I 2011 havde en væsentlig højere tilgang end klyngen. Ressourceforløb og den målrettede fleksjobordning kan hjælpe udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet Ressourceforløb er et centralt redskab i forhold til at hjælpe de udsatte grupper nærmere arbejdsmarkedet. I ressourceforløbene kan gives en helhedsorienteret og tværgående indsats. For at ressourceforløbene skal kunne hjælpe borgerne tættere på arbejdsmarkedet er det samtidig afgørende, at de har et udviklende sigte. Kun ganske få borgere i såvel som i resten af landet er kommet i ressourceforløb. I august måned 2013 var der således blot 8 personer i ressourceforløb i. Målretningen af fleksjobordningen gør, at også borgere der kun er i stand til at arbejde et begrænset timeantal kan komme i fleksjob. Antallet af fleksjobvisiterede i er det seneste år steget med 5 pct. Det dækker over en mindre stigning på 5 personer i antallet af borgere på ledighedsydelse, mens der er kommet 51 borgere flere i fleksjob. Aktuelt er ca. hver fjerde fleksjobvisiterede i på ledighedsydelse og således uden et fleksjob, jf. figur 3. Flere langvarige kontanthjælpssager Faldet i tilgangen til førtidspension kan således ikke alene tilskrives, at flere kommer i ressourceforløb eller i fleksjob. Mange kommuner oplever her en stigning i antallet af udsatte kontanthjælpsmodtagere. I er antallet af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere steget med 2 pct. det seneste år. Antallet af meget langvarige kontanthjælpssager (med varighed over 3 år) er steget med ca. 11 pct. det er dog en mindre stigning end både i Syddanmark og klyngen generelt. Det er også for denne gruppe vigtigt med en aktiv og helhedsorienteret indsats med fokus på progression så de kan nærme sig arbejdsmarkedet og ikke en førtidspension. Det kan for nogle af disse borgere ske i regi af ressourceforløb. Det er vigtigt, at alle kontanthjælpsmodtagere får en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse. I har ca. 28 pct. af kontanthjælpsmodtagerne ikke modtaget et aktivt tilbud det seneste år (i hele regionen drejer det sig i gennemsnit om ca. 27 pct.). Fokusområder: Strategi i forhold til hvilke grupper, der skal have et ressourceforløb Udvikle indsatsen i ressourceforløbene og sikre at der i alle ressourceforløb er udviklende sigte og fokus på progression. Skaffe fleksjob til de borgere der har en meget begrænset arbejdsevne, og holde fokus på at at deres arbejdsevne udvikles, så timetallet kan øges. En aktiv indsats målrettet job eller uddannelse for alle kontanthjælpsmodtagere. 3

4 Styrket kontakt med jobparate kontanthjælpsmodtagere Fig. 4: Andel af jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har haft 3 samtaler inden for 3 mdr. i perioden 2.kvt kvt ,9 Vejen Assens Vejle Kerteminde Odense Langeland Haderslev Svendborg Nordfyns Middelfart Fredericia Aabenraa Varde Billund Tønder Ærø Sønderborg Faaborg- Esbjerg/Fanø Nyborg Syddanmark Kilde: jobindsats.dk Med kontanthjælpsreformen styrkes fokus på intensiv jobsøgning for de jobparate kontanthjælpsmodtagere (voksne og unge med en uddannelse). For at sikre, at de jobparate borgere fastholder fokus på job og jobsøgning, skal de have tre samtaler med jobcenteret inden for de første tre måneder en visitationssamtale og to kontaktsamtaler. I har knap 9 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere haft 3 samtaler inden 3 måneder efter nyledighed, hvilket er lidt under gennemsnittet i Syddanmark, jf. fig 4. bør ligesom de øvrige jobcentre i regionen overveje, hvordan de bliver klar til de intensive kontaktforløb, der slår igennem til årsskiftet. Med de nye kontaktkrav bliver samtalen et centralt instrument for at hjælpe de jobparate ud på arbejdsmarkedet.. Kendskab til arbejdsmarkedet er vigtigt Det er vigtigt, at sagsbehandleren har indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked. Sagsbehandleren skal have viden om, hvor der opstår jobåbninger - hvilke virksomheder, der tager folk ind, og i hvilke perioder af året, de går det. Samtidigt er det vigtigt, at den ledige via samtalen får styrket sin søgeadfærd, og forstår vigtigheden af at være både geografisk og fagligt mobil. Hvis ikke jobsøgningen lykkes, starter kontanthjælpsmodtageren senest efter tre måneder i et aktivt tilbud for at arbejde for kontanthjælpen. Dette kræver blandt andet opfølgning på den ledige og virksomheden både under og efter et aktiveringsforløb. Det er vigtigt, at der følges op på den ledige, så denne stadig er aktivt jobsøgende under aktiveringsforløbet og får inddraget nyerhvervede kompetencer i jobsøgning. Boks 1: Business case for et intensivt kontaktforløb for jobklare kontanthjælpsmodtagere, Aabenraa Forudsætning - Ledighedsberørte i 4,kvt12-3.kvt.13: Gennemsnitlig varighed i 2012: 21,7 uger - Indsats: 6 ekstra sagsbehandlertimer pr. fuldtidsledig - Forventet effekt: Reduktion i gennemsnitlig varighed på 1 uge. - DUT-pris på sagsbehandlertime: 361 kr. Beregning - Ekstraudgifter til samtaler: kr. - Sparede forsørgelsesudgifter: kr. - Kommunaløkonomisk gevinst: kr. - Anslået øget skatteindtægt: kr. God økonomi i at afholde flere samtaler Den øgede kontakt dels tidligt i forløbet og i kombination med virksomhedsrettede tilbud har i flere undersøgelser vist sig at have en meget positiv effekt på lediges afgang til beskæftigelse. Det kan således antages, at ved at øge kontakten med de jobparate kontanthjælpsmodtagere kan forkorte den gennemsnitlige ledighedsperiode. I boks 1 er opstillet en simpel businesscase, der viser det økonomiske potentiale ved at øge samtaleintensiteten i. I casen afsættes der 6 ekstra sagsbehandlertimer til hver fuldtidsledig. Det større antal samtaler antages at reducere den gennemsnitlige varighed på kontanthjælp med 1 uge 1. Den lavere gennemsnitlige varighed reducerer antallet af fuldtidsledige fra 533 til 502. Dette giver samlet set en økonomisk gevinst på ca. 3 mio. kr. Gevinsten er vel at mærke baseret på et konservativt skøn. Desuden anslås det, at kommunen vil øge sit skattegrundlag med knap 0,8 mio. kr. Fokusområder: Fokus på at øge den tidlige og intensive kontakt med jobparate de kontanthjælpsmodtagere Godt kendskab til det lokale arbejdsmarked med fokus på jobåbninger Styrket samarbejde med de lokale virksomheder også ift. at skabe det rette match Tæt opfølgning både under og efter aktiveringsforløb med fokus på forsat jobsøgning 1 Det danske forsøg Hurtigt i gang 2 viste, at brugen af hyppigere samtaler forkortede den gennemsnitlige ledighedsperiode med 1,9 uger inden for et år. Svarer & Rosholm for Arbejdsmarkedsstyrelsen (2009): Kvantitativ evaluering af Hurtig i gang 2. 4

5 Kort status for de nye Ministermål Fig. 5. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jan. apr. 13* ,3 8,7 13,3 Syddanmark Bedst i klynge - *For nuværende kan der ikke beregnes et gennemsnit for klyngen hvorfor målingen bedst i klyngen er medtaget i denne måling. Fig. 6. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, sep. 12 sep.i 13 Udv. i pct. 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0-25,0-30,0-35,0-40,0-32,3-30,8-37,6 Syddanmark Klynge Fig. 7. Udvikling i antallet af langtidsledige, august 12 august 13 Udv. i pct. -10,0-10,5-11,0-11,5-12,0-12,5-13,0-13,5-14,0-13,6-12,7-11,4 Syddanmark Klynge Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I perioden januar-april 2013 havde 859 dagpengeog kontanthjælpsmodtagere i alderen år været i kontakt med Jobcenter. De unge havde været i uddannelse ca. 9 pct. af tiden, efter de havde meldt sig i jobcentret, hvilket ligger en smule over gennemsnittet for regionen. Fra august 2012 til august 2013 er antallet af unge steget med 0,4 pct. i. Denne stigning dækker over et fald i antallet af unge på dagpenge, mens antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er steget svagt. Tilgang til førtidspension Nytilgang til førtidspension i er reduceret med ca. 32 pct. Reduktionen er mindre end Syddanmarks, men en anelse større end klyngens. I perioden september 12 til september 13 er der kommet 149 nye førtidspensionister til i. Tages der højde for befolkningens størrelse er tilgangen til førtidspension i en anelse lavere end Syddanmark og klyngen. Langtidsledige Antallet af langtidsledige er det seneste år reduceret med knap 14 pct. Reduktionen er højere end klyngens og Syddanmarks reduktion. Udviklingen dækker over et fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, mens der for kontanthjælpsmodtagere har været en større stigning i antallet af langtidsledige. Fig. 8. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 1.kvt , , ,8 15,8 14,6 Virksomhedssamarbejdet har etableret et samarbejde med de lokale virksomheder omkring virksomhedsrettede tilbud på ca.15 pct. af arbejdsstederne i kommunen. Samarbejdsgraden er dog faldet med 4,4 pct. det seneste år. Det er især private virksomhedspraktikker, der har oplevet et fald. 13,5 Syddanmark Klynge 5