her rykt af Herrmann & Fisc øbenhavn. T , K Pensions A p r i l T E M A CVR-nr

Transkript

1 Pensions April 2012 TEMA

2 Tag stilling til din pension om op til ca kr. Beløbet kan udbetales skattefrit i perioden fra 2. april til 1. oktober Du skal derfor gøre op med dig selv, om du ønsker at fortsætte med at indbetale til efterlønnen, eller om du vil hæve pengene? Og hvis du hæver dem, skal de så gå til forbrug eller til opsparing - eller måske til begge dele? Sidste efterår udsendte Nordea et temahæfte om pension. Nu er vi på banen igen omkring samme emne. Hvorfor nu det? I 2012 skal de fleste af os træffe nogle valg, som får betydning for vores tilværelse efter arbejdslivet. Valget er op til den enkelte. Loftet over, hvor meget danskere med en ratepension maksimalt kan få skattefradrag for, sænkes. Fra i år ligger grænsen på kr. mod tidligere kr. For de, der hidtil har indbetalt mere end kr. på deres ratepension, er spørgsmålet altså, hvad der nu skal ske. Skal du vælge kapitalpension, livsvarig livrente eller gøre noget helt tredje? Derudover har regeringen besluttet, at danskerne skal have mulighed for at få deres efterlønsopsparing udbetalt. Det drejer sig Det er vigtige spørgsmål. Derfor er mit håb, at dette temahæfte vil være et bidrag til at hjælpe dig med at træffe de rigtige beslutninger. Hæftet indeholder artikler om tilbagetrækningsreformen, der bl.a. hæver alderen for, hvornår mange af os kan gå på pension og efterløn. Vi skriver også om en pensionstype den livsvarige livrente som mange havde dømt ude, men som med den seneste reform af pensionsreglerne har fået et comeback. Endelig kan du læse om kvinder og pension, og om de tre pensionsfælder, specielt kvinder kan falde i. I artiklerne nævner vi beløbssatser. Disse er alle satser gældende for God læsning og husk, du er altid velkommen til aftale et møde med din bankrådgiver for at snakke pension. Henrik Drusebjerg Seniorstrateg 2

3 Tal med os, om du bør ændre din pensionsopsparing 3

4 Nye regler kan få indflydelse på din pension I forbindelse med den seneste finanslov er grænsen for, hvor meget der kan trækkes fra i skat ved indbetalinger på ratepension og ophørende livrenter, halveret fra kr. til kr. Skatteministeriet anslår, at ændringen skønnes at ramme ca. en kvart million danskere, og hvis du sidste år indbetalte mere end kr. til pension 1, er det nu, du bør gennemgå dine ordninger. Er du i tvivl om, hvorvidt dine nuværende pensionsindbetalinger rammer loftet, anbefaler vi, at du starter med at få et overblik over de forskellige ordninger, du indbetaler til. Både dem du betaler til gennem dit arbejde og dine private ordninger. Som flertallet af lønmodtagere har du formentlig en overenskomstmæssig bestemt pensionsordning, hvortil du og din arbejdsgiver indbetaler en fast procentdel af din samlede løn typisk mellem 10 og 15 pct. En lønmodtager med en arbejdsmarkedspension på 15 pct. af lønnen rammer loftet på de kr. på ratepensionen ved en indtægt på ca kr. 2 Mange arbejdsmarkedspensioner består dog både af en ratepension og en livsvarig livrente, og derfor er loftet reelt noget højere. Overvej alternative opsparingsformer Fradraget for indbetalinger til ratepensioner er blevet halveret, men det betyder ikke, at du skal spare mindre op. Dit behov er formentlig det samme, men måske kan du med fordel tilrettelægge din opsparing anderledes. Eventuelt kan andre pensionsformer bringes i spil. Et af politikernes erklærede mål er bl.a. at motivere flere til at spare op via livsvarige pensioner (livsvarige livrenter), og derfor er denne pensionsform i dag den eneste, hvor der gives fuldt fradrag i indkomsten uanset størrelsen af indbetalingerne. Den ændring betyder, at også danskere, som ikke tidligere har sparet op via livsvarige pensioner, vil stifte bekendtskab med livsvarige livrenter. Du kan læse mere om denne pensionsform på side 12. Du kan også vælge at supplere din pensionsopsparing med en kapitalpension, som tidligere har levet lidt i skyggen af ratepensionen. Det lavere loft for fradrag på indbetalinger til ratepensioner gør kapitalpensionen til en mulighed for dig, der vil indbetale mere end kr. til din pension. Skattemæssigt er den knapt så attraktiv som ratepensionen, men den giver dig ret til et fradrag i bundskatten i den personlige indkomst på indbetalinger op til kr. Du kan også vælge at øge din frie opsparing. Dermed er din opsparing ikke bundet, men omvendt udløser fri opsparing heller ikke noget skattefradrag, ligesom du heller ikke får glæde af den lavere beskatning af dit afkast. ra 4

5 Indbetalte du mere end kr. på din tepension i 2011, har du følgende alternativer: Livsvarig livrente Kapitalpension Fri opsparing Nedbringe gæld kan hjælpe dig med at få et overblik over dine pensionsordninger Vi En helt anden mulighed er at nedbringe gæld fx i boligen. Boligen er for mange en betydelig del af den samlede formue og dermed også en del af den opsparing, du kan vælge at leve af, den dag du forlader arbejdsmarkedet. Modsat indbetalinger til pension gives der ikke et skattefradrag for nedbringelse af gæld, til gengæld falder udgifterne til renter, samtidig med at eventuel friværdi i boligen øges. 1 I alt på både private- og arbejdsgiverordninger. 2 Bruttoløn. Der skal fraregnes Arbejdsmarkedsbidrag, som p.t. udgør 8 pct. pro anno. 5

6 Du bør gå din pension efter for at finde ud af, om den fortsat lever op til dine behov og ønsker Sådan kan din pensionsopsparing være sat sammen Den dag, du ikke længere har en fast indtægt, skal du leve af det, du har sparet op undervejs. Det vil typisk være en kombination af din pensionsopsparing, dine frie midler samt eventuelt værdien i din bolig. Faste ydelser, som fx folkepensionen og ATP sammen med eventuelle løbende udbetalinger fra en livrente, kan bruges til at sikre, at der er dækning for de faste udgifter, fx til bolig. Ratepensionen udgør typisk den største del af en pensionsformue og kommer typisk til udbetaling over år, mens kapitalpensionen kan fungere som en bankboks, der trækkes på efter behov. En pensionsopsparings byggeklodser Kapitalpension Ratepension Løn Livsvarig livrente Folkepension Pension 85 år Illustrationen viser, hvordan en pensionsopsparing kan bestå af de forskellige byggeklodser, der skal udfylde det indkomsttab, som opstår, når en fast lønindtægt falder bort. Ratepensionen udgør typisk den største del af en pensionsformue. Kapitalpensionen kan fungere som en bankboks, der kan trækkes på efter behov. I bunden ligger folkepensionen og den livsvarige livrente, der bidrager til at sikre, at der er dækning for de faste udgifter til fx bolig uanset hvor længe du lever. 6

7 Kendetegn ved de forskellige pensionsordninger Vi lever længere, og vi er aktive længere. Derfor bør du sikre dig hele livet fx ved at kombinere forskellige pensionsordninger og ikke kun i en begrænset periode. Kapitalpension Udbetales som en engangssum (evt. deludbetaling), tidligst ved din pensionsudbetalingsalder * og senest 15 år efter pensionsudbetalingsalderen (75 år). Dine indbetalinger kan skattemæssigt fratrækkes i din personlige indkomst (bundskatten) med op til kr. Pensionering Ratepension Udbetales tidligst ved din pensionsudbetalingsalder* over minimum 10 år og maksimalt 25 år. Den udbetales i rater, dog senest til det 25. år efter pensionsudbetalingsalderen (85 år). Ratepensionen udgør hjørnestenen i manges pension. Det skyldes, at den er skattemæssig attraktiv i opsparingsfasen, ikke mindst hvis du betaler topskat. Der gives fuldt skattefradrag i indkomsten på indbetalinger til ratepension på op til kr. Pensionering Udløb Livsvarig livrente Udbetales i månedlige ydelser, tidligst ved din pensionsudbetalingsalder*, så længe du lever. Livsvarige livrente giver mulighed for at sikre dig en pensionsudbetaling uanset hvor længe du lever. Livrenten oprettes i et pensions- eller livsforsikringsselskab. Du opnår fuldt skattemæssigt fradrag i din indkomst for indbetalinger på en livsvarig livrente. Pensionering * Ved pensionsudbetalingsalder forstås tidspunktet fem år før folkepensionsalderen. Der er dog fastlagt særlige pensionsudbetalingsaldre for personer, der er født i perioden fra 1. januar 1954 til 30. juni Ordninger der er oprettet før 1. maj 2007, fastholder mulighed for udbetaling fra 60 år. 7

8 Har du taget stilling til din efterløn? Politikerne har vedtaget en ny efterlønsordning, der berører rigtig mange danskere. Læs her om de vigtigste ændringer. Kort før nytår vedtog Folketinget tilbagetrækningsreformen, som bl.a. skal få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det sker ved gradvist at hæve alderen for, hvornår man kan modtage folkepension og efterløn. Derudover gøres efterlønsordningen mindre attraktiv ved, at perioden for efterløn forkortes fra fem til tre år samtidig med at beløbet, der modregnes for private pensionsordninger, øges. Har du indbetalt til efterlønnen, skal du inden 1. oktober 2012 tage stilling til, om du vil fortsætte i ordningen eller have dit opsparede efterlønsbidrag udbetalt. Som led i reformen åbnes der nemlig op for, at alle, der indbetaler til efterlønnen og som endnu ikke har nået efterlønsalderen kan få udbetalt størstedelen af deres opsparede efterlønsbidrag skattefrit i Der er sagt og skrevet meget om fordele og ulemper ved at blive i efterlønsordningen, men hvordan den fremtidige efterløn vil se ud for dig, afhænger bl.a. af, hvornår du er født, og hvor meget du forventer at have sparet op til pension, den dag du ønsker at gå på efterløn. Som tommelfingerregel gælder, at jo yngre du er, desto mindre fordelagtig er efterlønsordningen. Højere modregning for pensioner For nogle vil ændringerne i efterlønnen være begrænset, mens andre vil skulle gå senere på efterløn og vil blive modregnet mere i Modregninger for egne pensioner (forenklet eksempel) Pensionsformue ved efterlønstidspunktet Modregning i efterløn (årligt) Udbetalt efterløn (årligt) Skemaet viser modregningen i efterlønnen for pensionsordninger for årgange født senere end 1. juli Forudsætninger: Eksemplet tager ikke højde for modregningsreglerne for løbende livsvarige ydelser. Der anvendes i stedet beregningsgrundlaget for andre pensionsordninger, der opgøres ud fra depotværdien. Beregningsgrundlaget udgør 5 pct. af depotværdien ved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen foretages herefter med 80 pct. af beregningsgrundlaget. 8

9 Som tommelfingerregel gælder, at jo yngre du er, desto mindre fordelagtig er efterlønsordningen 9

10 Tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn betyder bl.a.: Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet fra 60 til 64 år Efterlønsperioden bliver gradvist forkortet fra fem til tre år Modregningen af pensionsopsparingen i efterlønnen skærpes. Ændringerne indføres gradvist men med fuld effekt for dem, der er født i andet halvår af 1959 eller senere. Personer, der er født i 1955 eller tidligere, vil kunne gå på efterløn på samme vilkår som i dag. efterlønnen for egne pensionsordninger. I skemaet kan du se modregningen i efterlønnen for pensionsordninger for årgange, der er født senere end 1. juli Sats på egen pensionsopsparing? Er du omfattet af den nye efterlønsordning med fuld modregning, er det værd at overveje, om du vil kunne leve af efterlønnen alene, eller om den lavere efterløn skal suppleres ved at øge indbetalingen til pension. Har du besluttet dig for at melde dig ud af ordningen, kan du overveje at sætte dit opsparede efterlønsbidrag ind på en pensionsopsparing i stedet. På den måde får du øget din opsparing her og nu, og ved at indbetale på en pensionsordning opnår du et skattefradrag, der kan trækkes fra i din indkomst. Dit årlige efterlønsbidrag på kr. kan du fx sætte ind på en pensionsordning og dermed sætte ekstra fart på din løbende opsparing. Din rådgiver kan vise dig, hvad du kan få ud af at forhøje indbetalingen til din pension. Prøv vores Efte 10

11 nordea.dk/efterlønsguide kan du få en indikation af, hvad du kan forvente at få i efterløn, hvis du bliver i ordningen, og hvad du kan forvente På at få udbetalt, hvis du vælger at hæve dit efterlønsbidrag. Er der mange år imellem jer? Mange ægtefæller ønsker at kunne forlade arbejdsmarkedet nogenlunde samtidig, men en konsekvens af den senere pensionsalder og en kortere efterlønsperiode er bl.a., at det kan blive sværere for nogle ægtepar at gå på pension sammen. Er der fx fem år imellem dig og din partner, stiller det større krav til jeres pensionsplanlægning, hvis I er omfattet af de nye regler for pension og efterløn. Fx er det langt fra sikkert, at den yngste af jer kan gå på efterløn, når partneren går på pension. Den senere pensionsalder er en overvejelse, I bør tage med i jeres pensionsplanlægning. På bm.dk (Beskæftigelsesministeriets hjemmeside), kan du finde en oversigt over, hvornår du kan forvente at gå på efterløn og folkepension, og hvor længe du vil kunne få efterløn. Udbetaling af dit efterlønsbidrag Har du indbetalt til efterlønnen i alle årene siden 1999, får du udbetalt ca kr. Muligheden for skattefri tilbagebetaling gælder for indbetalinger, der er foretaget fra 1999 og frem til 15. maj Indbetalinger, der er foretaget fra 15. maj 2011 og indtil en eventuel udmeldelse af efterlønsordningen, senest 1. oktober 2012, pålægges en afgift på 30 pct. rlønsguide på nordea.dk/efterlønsguide 11

12 Den livsvarige livrente De nye pensionsregler giver comeback til den livsvarige livrente. Vi ser nærmere på denne særlige pension, som sikrer en fast månedlig udbetaling uanset hvor længe du lever. Allerede tilbage i 2009 anbefalede Velfærdskommissionen at tilskynde flere til at spare op via livsvarige pensioner, og det råd har politikerne taget til sig. Ad to omgange senest med Finansloven for 2012 har regeringen sænket loftet over fradrag for indbetalinger til ratepensioner, mens der ikke er ændret ved fradraget for livsvarige livrenter. Argumentet har bl.a. været, at vi lever længere, og derfor er der også behov for at have en pension, der strækker sig længere. En ratepension stopper typisk efter 10, 15 eller 20 år. Og hvad gør man så, hvis man er frisk og rørig på det tidspunkt? Med den livsvarige livrente stopper udbetalingerne ikke livrenten udbetales resten af livet. Historisk set eksisterer der en række fordomme om livrenten, bl.a. at den er et væddemål man indgår med livsforsikringsog pensionsselskabet. Det er korrekt, at de som lever længst, også får mest ud af livrenten. Livrenten er en kollektiv ordning, hvor de, der dør tidligt, betaler til dem, der lever længe. Dog er det en udbredt misforståelse, at opsparingen er tabt, hvis den forsikrede dør, inden livrenten starter udbetaling. Nordea Liv & Pension tilbyder et livrenteprodukt, der hedder Livrente+. Med Livrente+ er det muligt at oprette livrenter, hvor den opsparede formue udbetales til de nærmeste, hvis man dør, inden pensionstidspunktet. Hvilket livrenteprodukt, der er det rigtige for dig, afhænger i høj grad af, hvor stor vægt du lægger på at have en livslang pension -og hvordan du ønsker at sikre din ægtefælle, samlever, registrerede partner og arvinger. Muligheder med Livrente+ Livrente+ giver flere udbetalingsmuligheder. Først på pensionstidspunktet skal du tage stilling til, hvordan du ønsker, at livrenten skal udbetales: 12

13 Sparer du meget op til pension, kan det være en god ide med en livsvarig livrente Udbetalingen kan ske alene til dig, så 1. længe du lever 2. Få udbetalingerne, så længe du lever, og udbetalingerne kan fortsætte til din ægtefælle, samlever eller registrerede partner, så længe han eller hun lever 3. Kombiner ovenstående muligheder med en garanti. Hvis du og evt. din ægtefælle falder bort inden garantiperioden udløber, udbetales den resterende periode til de efterladte. Derfor vælger flere den livsvarige livrente Ubegrænset indbetaling Den livsvarige livrente har ikke en begrænsning for fradrag, og dermed kan du opnå fuldt fradrag i din personlige indkomst, uanset størrelsen på indbetalingen. Vi lever stadig længere Danskernes levealder stiger markant i disse år. I dag bliver 47 pct. af danske kvinder ældre end 85 år. I 7 ud af 10 ægteskaber er den ene ægtefælle i live efter det 85. år. For mange rækker ratepensionen derfor ikke hele livet. Med en livsvarig livrente sikrer man sig selv og sin ægtefælle en livslang udbetaling. Det betyder økonomisk tryghed til begge i hele den 3. alder. 13

14 Sådan undgår kvinder at falde i de typiske pensionsfælder Af Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom Kortere arbejdstider og barselsorlov gør, at mange kvinder sparer mindre op til pension. Tilbagetrækningsreformen betyder, at du som kvinde skal træffe nogle skarpe pensionsvalg i Set med økonomiske briller bliver mange kvinder fanget i tre fælder: Først vælger kvinden en partner, der i gennemsnit er tre år ældre end hende selv. Holder parret sammen til pensionsalderen, betyder det, at kvinden skal op og på job hver morgen tre år længere end manden, før de sammen kan nyde pensionstilværelsen. Men det ønsker de færreste kvinder. De vil på pension samtidig med manden. Dernæst afholder kvinder selv over 90 pct. af barselsorloven og ender dermed i barselsfælden, hvor der opstår huller i pensionsopsparingen. Endelig viser tal fra Danmarks Statistik, at hver tredje kvinde på job arbejder på nedsat tid. Deltidsfælden giver på bundlinjen mindre årsløn, mindre livsløn og en mindre pension. De økonomiske konsekvenser af de tre kvindefælder mærkes først for alvor mange år senere, når seniortilværelsen er en realitet. Kvinder må tage aktivt ansvar for egen pension Det aktuelle tilbagetrækningsmønster viser, at kvinder oftere end mænd ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de når den officielle pensionsalder, som i dag er 65 år. Den nyligt vedtagne tilbagetrækningsreform hæver gradvist efterløns- og pensionsalderen. Pensionsalderen stiger til 69 år, og for alle, der er født efter 1. januar 1971, kan pensionsalderen blive højere endnu. Derfor er der opstået mulighed for, at du kan melde dig ud af efterlønsordningen i perioden fra 2. april til 1. oktober 2012 og dermed få dit efterlønsbidrag udbetalt. 14

15 Overvej din efterløn 2012 er derfor om noget året, hvor kvinder i særdeleshed skal tænke pensionstanker. Efterlønnen er blot ét af de spørgsmål, kvinder skal finde svaret på. Kvinders pensionsudfordring er nemlig større end mænds pga. de tre kvindefælder i privatøkonomien og kvinders generelle ønske om tidlig pensionering. Den ligning kan ikke gå op. Nedsat tid i en periode på fx 10 år i en kvindes arbejdsliv kan medføre en eftersidning på 18 måneder, hvis de tabte timer skal hentes hjem igen. Altså kort og godt udskudt pensionsalder. på fuld tid. Melder du dig ud af efterlønsordningen, skal du måske overveje alternative opsparingsformer for at dække et eventuelt ønske om at forlade arbejdsmarkedet inden pensionsalderen. Kvinder skal undgå at blive pensionstabere 2012 kræver som nævnt skarpe pensionsvalg. Det gælder derfor om at søge rådgivning, både hos a-kasse og pengeinstitut dels for at få styr på, om du skal blive i efterlønsordningen eller ej dels for at være up-to-date med egne pensionsopsparinger. Du kan fx undersøge, hvor meget ekstra du skal indbetale hver måned for pensionsmæssigt at være på lige fod med en kollega 15

16 Tal pension med Nordea Behovet for opsparing er øget. Dels lever vi længere, og dels stiller vi i dag større krav til tilværelsen, efter vi har forladt arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at pensionsformuen rækker til et langt, aktivt liv. Dette temahæfte omhandler de valg, vi skal træffe i 2012 valg som kan få stor betydning for vores tilværelse som pensionister: - En ny tilbagetrækningsreform er vedtaget, og den giver mulighed for at, vi kan få tilbagebetalt efterlønsopsparingen. Bør du hæve din efterløn og hvordan placerer du så bedst din opsparing? - Loftet over, hvor meget du kan få i skattefradrag for indbetalinger til ratepensioner, sænkes. Påvirkes din pension af dette loft, og bør du så overveje at sammensætte din pension på en anden måde, end den er i dag? Med udgangspunkt i din økonomi kan vores rådgivere sætte tal på, hvor langt din nuværende pension rækker og give dig gode råd om, hvordan du eventuelt får den til at strække længere. Har du en særlig kompleks økonomi, der stiller større krav til vores rådgivning, har vi en række specialister, der kan hjælpe dig med at få det fulde overblik over din økonomi. Vi råder dig først, når vi kender dig CVR-nr , København. Trykt af Herrmann & Fischer Velkommen i Nordea. Nordea Bank Danmark A/S Postboks København C nordea.dk