Børn og Unges udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om flere faglokaler og bedre toiletter på de århusianske folkeskoler

Transkript

1 Dato for byrådsbehandling Børn og Unges udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om flere faglokaler og bedre toiletter på de århusianske folkeskoler Resume af beslutningsforslaget: Forslaget fra Venstre lægger op til, at der fremlægges et forslag til en investeringsplan for henholdsvis faglokaler og toiletter, som kan indgå i de kommende budgetforhandlinger, herunder skal det belyses, hvilke skoler der er mest presset af manglen på faglokaler, herunder idrætsfaciliteter, og behovet for renovering af skolernes faglokaler og idrætsfaciliteter. Det skal endvidere belyses, hvilke skoler der har færrest toiletter pr. elev og behovet for renovering af skolernes toiletter. Dette med henblik på at kunne prioritere indsatsen. Mag. afd s vurdering af forslaget, herunder betydning for effekt/mål: De fleste skoler er over 50 år gamle, og både skoleelever og personale oplever utidssvarende faglokaler eller for få faglokaler, samt toiletforhold der kalder på en renovering og modernisering. I 2007 besluttede byrådet på baggrund af forliget om fremsyn for Aarhus, at der over en 10 årig periode inden for RULL-programmet skulle investeres i teknisk og pædagogisk modernisering af skoler og dagtilbud. De seneste års investeringer inden for RULL-programmet har også medvirket til bedre og mere moderne faglokaler og renoverede toiletforhold. Men der er fortsat store behov for investeringer i skolerne. Budgetforslaget peger på et anlægsinvesteringsbehov på skoleområdet, som Børn og Unge i forbindelse med anlægsprioriteringen i budget 2016 gjorde opmærksom på, idet Børn og Unge pegede på et behov for 299 mio. kr. til nye faglokaler og 14 mio. kr. til toiletrenoveringer. Forslaget understøtter målene for skoleområdet ved at forbedre de fysiske rammer for undervisning, leg og læring. Det er forventningen, at effekten vil være positiv for elevernes udvikling, da bedre faglokaler understøtter moderne undervisningsformer og bedre toiletforhold forbedrer arbejdsmiljøet for elever og personale. Det er Børn og Unges vurdering, at investeringer i faglokaler og toiletter bør gå hånd i hånd med pædagogiske moderniseringer, dels for at sikre en helhedsudvikling af skolerne, og dels for ikke at forstyrre skolernes hverdag med tilbagevendende anlægsprojekter. Flere og mere moderne faglokaler Gennem de demografiske budgetmodeller har Børn og Unge midler til udbygning af skolekapaciteten. Når børnetallet vokser, afsættes der

2 anlægsmidler inden for Skoleudbygningsprogrammet, når en skole mangler kapacitet til undervisning eller SFO. Tidligere var boligudbygningen i kommunen afhængig af, at der allerede var skolekapacitet til at rumme en elevtilgang afledt af boligudbygning. Den 1. december 2005 vedtog byrådet med godkendelse af indstillingen Forslag til strategi og handlingsplan for boligudbygningen i Århus Kommune i de kommende år at ophøre med at lade boligudbygning være afhængig af lokalområdets skolekapacitet, og det fremgik i den forbindelse af indstillingen, at: Det foreslås, at der afsættes de nødvendige midler til udbygning på folkeskoleområdet i takt med, at byen vokser ( ) Der blev herefter afsat en byvækstreserve på 100 mio. kr. i , der skulle anvendes til at sikre skolekapacitet til skoler i områder med ekstra boligudbygning. De 100 mio. kr. kunne anvendes til udbygning af både klasselokaler og faglokaler m.v. I forbindelse med budget 2011 blev de 100 mio. kr. henholdsvis omprioriteret til sikring af pasningsgarantien og neutraliseret til anlægsudskydelser. Med bortfaldet af byvækstpuljen er der ikke midler til skolernes behov for udbygning af faglokaler, som følger af væksten i elevtallet. Der er heller ikke afsat midler til udbygning af skolekapacitet i Nye eller andre områder med potentiel betydelige bolig- og byvækst. Denne problematik må forventes løst i de kommende år i takt med byudviklingen, idet byrådet med budget 2016 besluttede, at i forbindelse med første etape af udviklingsplanerne for Nye vurderes behovet for udvidelse af skolekapacitet. Nye faglokaler og idrætsfaciliteter Frem mod 2025/26 er der behov for anlægsinvesteringer for 189 mio. kr. til nye faglokaler som en konsekvens af, at børnetallet stiger. Hertil kommer et behov for ekstra idrætsfaciliteter på 140 mio. kr., hvis al idrætsundervisning skal kunne gennemføres i skolens egne bygninger. Disse behov er efter udmøntning af de 40 mio. kr. byrådet med budget 2016 afsatte til nye faglokaler. Nye faglokaler De ti skoler der har størst behov for opgradering af faglokalerne kan tilgodeses ved en investering på ca. 89 mio. kr. til nye og tidssvarende faglokaler, se tabel 1. Heraf har fem af disse skoler samtidig et behov for inden for de næste ti år at få udbygget skolens undervisningskapacitet, da skolerne får flere elever.

3 Tabel 1. Skoler med størst behov for nye faglokaler (beløb i mio. kr.) Skole-ud- Skole Anlægsinvesterinbygningsbehov Engdalskolen 12,6 1 Ellevangskolen 11,1 Vestergårdskolen 10,0 Elsted Skole 9,7 1 Katrinebjergskolen 8,3 Bavnehøj Skole 8,1 1 Holme Skole 8,1 Viby Skole 7,1 1 Skåde Skole 7,1 Elev Skole 6,8 1 Total 88,8 Hvis man i stedet kun ser på de skoler, der både mangler faglokaler og får behov for udbygning af skolens undervisningskapacitet, vil det kræve en investering på 64,5 mio. kr. at tilgodese disse skolers behov for nye og tidssvarende faglokaler jf. tabel 2. Tabel 2. Skoler med skoleudbygningsbehov og behov for nye faglokaler (beløb i kr.) Skole Anlægsinvestering Engdalskolen 12,6 Elsted Skole 9,7 Bavnehøj Skole 8,1 Viby Skole 7,1 Elev Skole 6,8 Skødstrup Skole 6,4 Lystrup Skole 5,5 Mårslet Skole 2,9 Højvangskolen 2,9 Kragelundskolen 2,6 Total 64,5 Nye idrætsfaciliteter Endelig er der 23 skoler, der bliver presset på undervisning i idræt, hvis de skal tilbyde al idrætsundervisning i egne idrætsfaciliteter. Det vil kræve en

4 investering på 140 mio. kr., hvis alle skoler skal have tilstrækkelige nye og tidssvarende idrætsfaciliteter. Dog kan de fleste skoler forlægge idrætsundervisningen til nærtliggende idrætshaller som f.eks. det lokale idrætslivs foreningsdrevne haller. Såfremt der kun etableres nye idrætsanlæg til skoler, der får flere elever, end der er undervisningskapacitet til i skolen, vil investeringsbehovet blive reduceret til 66 mio. kr. fordelt på de 9 første skoler i tabel 3. Tabel 3. Skoler med behov for nye idrætsfaciliteter (beløb i mio. kr.) Virupskolen 9,2 1 Skødstruphallen 4,9 11 Mårslet Skole 4,6 1 Egelund idrætsanlæg 5,3 10 Skåde Skole 9,2 1 Lyseng idrætscenter 3,2 6 Bavnehøj Skole 4,6 1 KHIF hallen Hasselager 3,2 6 Katrinebjergskolen 9,2 1 Christiansbjerg hallen 2,3 5 Kragelundskolen 9,2 1 Lyseng idrætscenter 1,4 4 Lystrup Skole 9,2 1 Lystrup idrætscenter 0,9 3 Viby Skole 4,6 1 Vibyhallerne 0,6 3 Skæring Skole 4,6 0 Skødstruphallen 6,6 11 Samsøgades Skole 4,6 0 DGI Huset 2,4 10 Risskov Skole 4,6 0 Idrætshøjskolen 2,0 6 Skovvangskolen 4,6 0 Christiansbjerg hallen 2,1 5 Gammelgårdskolen 4,6 0 Globus1 2,0 5 Sølystskolen 4,6 0 Skæringhallerne 2,5 4 Holme Skole 4,6 0 Lyseng idrætscenter 1,5 4 Elsted Skole 4,6 0 Lystrup idrætscenter 1,4 4 Vorrevangskolen 9,2 0 Christiansbjerghallen / Vejlby Risskov Hallen 1,2 4 Malling Skole 4,6 0 Egelund idrætsanlæg 1,5 3 Læssøesgades Skole 4,6 0 Frederiksbjerghallerne 0,7 3 Vestergårdskolen 4,6 0 Vibyhallerne 0,6 3 Tranbjergskolen 9,2 0 Tranbjergskolen, Grønløkke Allé 1,0 2 Engdalskolen 4,6 0 Brabrandhallerne 0,8 2 Total 139,9 Anlægsinvestering Afstand Skole Alternativ behovsløsning i km Lisbjergskolen 6,1 1 Vejlby Risskov Hallen 7,3 11 Udbygningsbehov Køretid i bil Fra utidssvarende til tidssvarende faglokaler og idrætsfaciliteter En fuldstændig renovering, om- og nybygning af alle utidssvarende faglokaler vil beløbe sig til 337 mio. kr. Hertil kommer en fuldstændig renovering, om- og nybygning af alle utidssvarende idrætsfaciliteter med tilknyttede omklædningsrum på skolerne til ca. 353 mio. kr. I alt en samlet investering på 690 mio. kr.

5 Samlet set er der behov for anlægsinvesteringer i faglokaler og idrætsfaciliteter til nybygning og renovering for ca. 1,0 mia. kr. Flere og renoverede toiletter Inden for de seneste år har flere skoler fået renoveret deres toiletter. Men der er fortsat en del skoler med utidssvarende toiletter. Der er også skoler, hvor antallet af toiletter ikke står mål med forventningen til, hvor mange toiletter der skal være på en skole. Det gælder særligt på de skoler, hvor antallet af elever de kommende år forventes at stige. På de skoler, hvor der er flest elever pr. toilet, er der mere end 20 elever pr. toilet, når antallet af elever er på det forventede niveau i skoleåret 2025/26, og uden at der tages højde for, at der også skal være et antal toiletter til personalet 1, jf. tabel 4. Tabel 4. Skoler med flest elever pr. toilet i skoleåret 2025/26 Antal manglende toiletter Antal elever pr. toilet Anlægsudgifter til nye toiletter Skolen Elev Skole 29, Virupskolen 29, Risskov Skole 28, Skødstrup Skole 27, Lisbjergskolen 25, Læssøesgades Skole 24, Katrinebjergskolen 24, Viby Skole 22, Malling Skole 22, Skåde Skole 21, Total 20, Hvis forventningerne til antallet af toiletter til elever ligestilles med arbejdsmiljøreglerne for personalet (1 toilet pr. 15 person), som det er foreslået af Børn og Unge-byrådet, mangler der i alt 350 toiletter i skoleåret 2025/26. Disse 350 toiletter er fordelt på i alt 36 skoler. For at bringe antallet af toiletter op på dette niveau vil det kræve en anlægsinvestering på ca. 40 mio. kr. Hvis der kun gøres en indsats på de 10 skoler, hvor der er flest elever pr. toilet, vil anlægsinvesteringen være på 21 mio. kr., jf. tabel 4. 1 I henhold til arbejdsmiljøreglerne skal der være adgang til et toilet for hver 15 medarbejder

6 Hvis det i stedet for er standarden i skoleudbygningsprogrammet med 1 toilet pr. 15 fuldtidsstillinger og yderligere 1 toilet pr. klasse (med effektiv klassedannelse på op til 28 elever pr. klasse), der følges, mangler der 103 toiletter til en anlægsinvestering på ca. 12 mio. kr. Hertil kommer behovet for renovering af eksisterende toiletter. Det er vurderingen, at ca. 40 procent af skolernes nuværende toiletter er renoveret til tidssvarende niveau. En renovering af de øvrige toiletter vil kræve en anlægsinvestering på ca. 63 mio. kr. Samlet ser er der behov for anlægsinvesteringer i nye toiletter og renovering af de eksisterende toiletter for mellem mio. kr. Helhedssyn i forbindelse med nye faglokaler og toiletter For at kunne sikre en helhedsudvikling af skolerne vil det være nødvendigt samtidig at investere i pædagogiske moderniseringer, som både forudsætter ombygninger og tilbygninger, for at alle skoler kan tilbyde alle klasser moderne faglokaler og en udbygning af faglokalekapaciteten. Hvis der alene fokuseres på faglokaler og toiletter, og der ikke medtages andre forhold i anlægsinvesteringerne, vil det betyde, at det samlet set vil blive dyrere at gennemføre den samlede opdatering af bygningsmassen. Samlet investering i tidssvarende faglokaler, idrætsfaciliteter og toiletter Den samlede økonomisk konsekvens af forslaget er, at der over en årrække skal investeres op til ca. 1,1 mia. kr. i anlægsudgifter til at sikre tidsvarende faglokaler og idrætsfaciliteter samt tilstrækkeligt mange og renoverede toiletter, jf. tabel 5. Tabel 5. Samlet behov for anlægsinvesteringer (i mio. kr.) Nye Faglokaler 189 Renovering af eksisterende faglokaler 337 Nye idrætsfaciliteter 140 Renovering af eksisterende idrætsfaciliteter og omklædning 353 Nye toiletter 40 Renovering af eksisterende toiletter 63 Total Som udgangspunkt kan det anbefales at afsætte midlerne over ti år, så de nødvendige anlægsarbejder kan udføres frem til skoleåret 2025/26. Endvidere vil der som følge af udbygning med flere faglokaler og flere toiletter være en merudgift til skolernes bygningsdrift på 6,2 mio. kr. når alle nybyggerier er taget i brug. Driftsudgiften forskudt med et år i forhold til anlægsudgifterne.

7 Økonomi: Sektor Parti / (2017-priser i kr.) Afd.* Drift MBU Anlæg MBU I alt * Angiver hvorvidt det anførte beløb fremgår af beslutningsforslaget, eller om beløbet er angivet af den behandlende magistratsafdeling. Øvrige bemærkninger Dette budgetforslag bør ses i sammenhæng med forslaget fra Det Radikale Venstre om investeringer i skolernes indeklima og inventar, da indsatserne bør ske koordineret og ud fra en samlet helhedsplan for den enkelte skole.