Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL

Transkript

1 Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL

2 Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse rehabilitering Tidlig indsats kronisk sygdom I N D L Æ G G E L S E Opfølgning efter udskrivelse Genoptræning og rehabilitering

3 Dilemmaer 1. Den nye økonomiske virkelighed >< Velfærdskløften 2. Prioritering af sundhed og ældre >< behovet for også at udvikle andre områder 3. Øremærkede penge >< generelle løft 4. Kvalitet >< styring

4 Dilemma 1 Den nye økonomiske virkelighed vs velfærdskløften

5 Slovenien Grækenland Finland Danmark Frankrig Belgien Sverige Østrig Italien Ungarn Holland EU 28 Portugal Storbritannien Island Kroatien Cypern Spanien Tyskland Norge Malta Luxembourg Irland Tjekkiet Polen Bulgarien Slovakiet Estland Letland Romænien Litauen Pct. Offentlige udgifter pct. af BNP (2013) 70 Offentlige udgifter, pct. af BNP i Kilde: Eurostat

6 Pct. af BNP Højt skattetryk 50 Samlet skatteprovenu i OECD-landene, Kilde: OECD Tax Statistics

7 mia. kr. Kæmpe kommunal omstilling 240,0 Budget Regnskab 235,0 230,0 225,0 220,

8 Pct. af BNP Fortsat langsigtet udfordring for de offentlige finanser 1,0 Offentlig saldo, ,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2, Strukturel saldo Kilde: Finansministeriet, januar 2014

9 Ønsker og muligheder / Borgernes forventninger Økonomiske rammer

10 Dilemma 2 Prioritering af sundhed og ældre vs behovet for også at udvikle andre områder

11 Beskæftigelse på nyt lavere niveau? Udviklingen i den kommunale beskæftigelse , ordinært ansatte (tjenestemænd og overenskomstansatte) Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, SIRKA

12 2007 = indeks 100 Ældre/sundhed går imod trenden Ergo-Fys Sygeplejersker Sundhedsplejersker Sosu-assistenter Ledere i alt jun-14

13 1.000 kr., årets pl kr. årets pl Hvor er der udgiftspres? Realvækst ift. året før Mer-/mindreforbrug Udsatte børn og unge Voksenhandicap Ældre Sundhed Udsatte børn og unge Voksenhandicap Ældre Sundhed Afgørende at kunne prioritere på tværs

14 Økonomiaftaler: Fra mange penge til øremærkede penge Løft og rammekorrektioner * dvs. ikke tekniske korrektioner, pl-rul mv. Mio. kr. (årets pl) A07 A08 A09 A10 A11 A12 A13 A14 A15 Løft, generelt Løft, social Løft, dagtilbud Løft, skole 200 Løft, sundhed Løft, ældre Løft, madordning 400 Løft, demografi 400 Ramme reduktion (ift. aftale)

15 Dilemma 3 Øremærkede penge vs generelle løft

16 Kommunerne fylder meget 50 pct. af det offentlige forbrug knap 250 mia. kr. Kendetegnet ved vid grad af økonomisk og faglig decentralisering Løser mange gange opgaven på lavest effektive omkostningsniveau (LEON) KL er tilhængere af lokalpolitiske prioriteringsmuligheder

17 Trends i prioriteringen Tidligere generelle rammeløft, penge til demografi mv. Nu stigende og legitim national interesse for, at pengene bruges fornuftigt (effekt) Svaret: Ikke øremærkede puljer med bureaukratiske ansøgningsog opfølgningsprocedurer Men dokumentation af prioriterede indsatser

18 Indsnævring i prioriteringsrum 11% 13% Normeringer Dagtilbud 13% Folkeskolereform 18% Skole Sundhed Ældre 4% 3% 6% Stort udgiftspres Ældremilliard Økonomiaftaler 3% Handicappede Udsatte B&U Miljø Veje, kollektiv trafik mv. Fælles forvaltning 12% 17% Øvrige Vanskeliggør (umuliggør) tværgående prioritering

19 Dilemma 4 Kvalitet kontra styring

20 Er kvaliteten øget uden flere penge? Har der nogensinde været mere innovation i kommunerne end under de seneste års krise? Rehabilitering på ældreområdet længst muligt i eget liv, velfærdsteknologi mv. Massive omstillinger på det specialiserede socialområde fra mursten til netværk Inklusion på folkeskoleområdet Osv.

21 Udviklingen på sygehusene Antal færdigbehandlede dage psykiatri Antal færdigbehandlede dage somatik

22 Udviklingen på sygehusene Forebyggelige indlæggelser pr årige Gennemsnitlig liggetid 72 4,6 71 4,4 70 4, ,8 66 3, ,

23 Konklusion Forandringspresset er tydeligt og kan mærkes det gælder ældreområdet og alle øvrige kommunale områder Der er ingen vej uden om at forene effektivitet og kvalitetsudvikling Den bedste kvalitet for borgerne sikres med en kombination af faglighed og lokalpolitisk prioritering Kommunerne har vist gennem de sidste år, at det er muligt