HERNING KOMMUNE SKALMEJEGÅRDEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HERNING KOMMUNE SKALMEJEGÅRDEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 13 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 15 2

3 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 16 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Reflektion AFSLUTNING 19 3

4 1 Indledning Byrådet i Herning Kommune har fastlagt kravene og rammerne for de pædagogiske læreplaner, og de er beskrevet i kontrakterne for dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke mål dagtilbuddet har indenfor de forskellige temaer. Illustration Indledning Dette er Skalmejegårdens pædagogiske læreplaner. Med vores pædagogiske læreplaner sætter vi mål for, hvordan vi ønsker at arbejde for en værdifuld hverdag for jeres barn/ børn. Læreplanerne beskriver hvilke tiltag, vi vil arbejde med for at opfylde målene. De pædagogiske læreplaner er det pædagogiske personalets arbejdsredskab og disse indeholder blandt andet de 6 læreplanstemaer. 1.2 Dagtilbuddets værdier Skalmejegårdens overordnede målsætning: Vi er en institution i bevægelse... (certificeret pædagogisk idrætsinstitution) Vi mødes i et samarbejde om børnenes hverdag Vi kan, tør og vil. 4

5 Vores værdigrundlag: Vi vægter et godt samarbejde og en god kommunikation i institutionen, med forældre og øvrige samarbejdspartnere. Vi ønsker positive relationer, hvor tillid er et nøgleord og der plads til forskellighed. Vi har et positivt livssyn og "måske" lidt humor, vi deler ud af. Vi arbejder med selvledelse, hvor vi hver især tager ansvar for at nå de ønskede mål via stort engagement og faglighed. Vi er inspirerende, ressourceorienterede, anerkendende og tydelige voksne Vi arbejder for et godt børnemiljø, hvor der er tid til både fordybelse og udvikling. Via en struktureret hverdag skaber vi mulighed for spontanitet og spændende ideer. Vi ser det enkelte barn og arbejder for dets plads og deltagelse i fællesskabet. For både børn og voksne er udvikling vigtig. Vi har mod på at tage nye initiativer, med risiko for at komme til at fejle men især på at komme til at opnå succesoplevelser. Med afsæt i ovenstående har vi i vores læreplaner for hver afdeling beskrevet, hvordan vi arbejder for en værdifuld hverdag for børn og voksne. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi vægter et godt samarbejde og en god kommunikation i institutionen, med forældre og øvrige samarbejdspartnere. 2. Princip: Vi ønsker positive relationer, hvor tillid er et nøgleord og der plads til forskellighed. 3. Princip: Vi har et positivt livssyn og "måske" lidt humor, vi deler ud af. 4. Princip: Vi arbejder med selvledelse, hvor vi hver især tager ansvar for at nå de ønskede mål via stort engagement og faglighed. 5. Princip: Vi er inspirerende, ressourceorienterede, anerkendende og tydelige voksne 6. Princip: Vi arbejder for et godt børnemiljø, hvor der er tid til både fordybelse og udvikling. 7. Princip: Via en struktureret hverdag skaber vi mulighed for spontanitet og spændende ideer. 8. Princip: Vi ser det enkelte barn og arbejder for dets plads og deltagelse i fællesskabet. 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Vi udvikler Skalmejegården blandt andet via pædagogiske idrætsaktiviteter tilrettelagt af personalet, af børnene selv + af personale og børn i fællesskab. 5

6 Pædagogikken er inkluderende og foregår på forskellige niveauer, så der er plads til alle, men ikke til alt. Idræt, leg og bevægelse er en naturlig del i hverdagen både i vuggestuen, i vores børnehave, hvor der er forskellige grupper inkl. vores bus/ søbørnehave og på fritidshjem 1 og 2. Vi er rollemodeller for børnene og er bevidst om at gå forrest og være motiverende. Vi er en institution i bevægelse, der i et samarbejde med bla. jer forældre, kan, tør og vil arbejde for at gøre børnenes hverdag så spændende og udviklende som muligt. Illustration 2 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Pædagogiske læreplaner: Af Dagtilbudsloven fremgår det, at der skal arbejdes med følgende temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Målene for ovenstående temaer er fastlagt for institutionerne i Herning Kommune på baggrund af et samarbejde mellem institutioner og forvaltning. Formålet med de pædagogiske læreplaner er: At daginstitutionen bidrager til, at barnets læring understøttes At der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger, herunder børn med særlige behov. Målet er, at barnet skal rustes til at begå sig i livet. Læringsbegrebet skal opfattes bredt. Medarbejderne skal indgå i et aktivt samspil med barnet, medarbejderen skal sikre sig, der er fokus på barnets potentialer og kompetencer. Barnet er selv medskaber. Hvordan vi i praksis arbejder med ovenstående, kan læses i vores læreplaner for hver afdeling. I læreplanerne beskrives, hvordan vi arbejder for en værdifuld hverdag for børn og voksne. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov I Skalmejegårdens læreplaner fremgår det, hvordan vi arbejder med inklusion af børn med særlige behov. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vi arbejder inkluderende ved at have en pædagogik og kultur, der arbejder med inklusion. Vi arbejder grundlæggende udfra relationspædagogikken og vores metode er pædagogisk idræt, der er en inkluderende pædagogik. Vi vægter tidlig indsats for at undgå at små problemer kan blive til store problemer. Vi arbejder i et samarbejde med forældre og øvrige samarbejdspartnere, fx. PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og Skalmejeskolen. Vi har en samarbejdsaftale med Skalmejeskolen på ledelses- og praksisplan. 7

8 I praksis arbejdes der endvidere med opdeling af børnene i mindre gruppe, både i almindelighed og i forhold til en særlig indsats for eksempel sprogstimulering. 2.4 Sprogindsatsen Vi arbejder med sproget hver dag ved at være i dialog med børnene, ved at sætte ord på handlinger, ved fortælling (fx. dialogisk læsning), ved skriftssprog og kropssprog. Vi har en sprog og læsestrategi i samarbejde med Skalmejeskolen, der vedrører børn fra vuggestuen til og med 6 klasse. Vi har en interaktiv touch screen, der kan benyttes til spil og lege af børn fra vuggestuealderen til og med fritidshjemalderen. Da skærmen er i et lokale med dobbeltanvendelse (det vil sige, det benyttes både af Skalmejegården og skolen) så kan skolen ligeledes benytte sig af den interaktive touch screen. Vi har en sprogkoordinator, der har ansvar for at videregive viden omkring sprog og løbende sætte sprog på dagsordenen i forhold til den øvrige personalegruppe. Pædagoger er blevet introduceret til sprogvurderinger og kan udarbejde disse. Der arbejdes med sproggrupper i vuggestuen og børnehaven og vi har har en særlig indsats i forhold til de tosprogede børn. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Samarbejdsaftale på ledelsesplan og praksisplan mellem Skalmejegården og Skalmejeskolen. Aftale på ledelsesplan: Formål: Vi vil arbejde for at skabe en positiv hverdag med trivsel og udvikling for børn og personale, der er i institutionen og skolen. At sikre den bedste udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed både mht bygninger og drift. Det fælles værdigrundlag: For at vi kan skabe en positiv hverdag, vil vi have et konstruktivt samarbejde med: Åbenhed, tydelig dialog, videregivelse af relevante informationer, anerkendelse af forskelligheden ift. faglighed og opgavens indhold. Positivt motiverende ift. samarbejdet. Samarbejde på praksisplan: Vi vil arbejde for at skabe en positiv hverdag med trivsel og udvikling for børn og personale, der er i institutionen og skolen. At sikre den bedste udnyttelse af de ressourcer der er til rådgihed. Fælles værdiggrundlag: For at vi kan skabe en positiv hverdag, vil vi have et konstruktivt samarbejde med: Åbenhed, tydelig dialog, videregivelse af relevante informationer. Anerkendelse af forskelligheden ift. faglighed og opgavens indhold. Være positivt motiverende for samarbejdet ift. kollegaer, forældre og børn. I samarbejde med Skalmejeskolen er der udarbejdet en fælles politik for sprog og læsning for Skalmejedistriktet. Fælles visioner: Vision 2020, der er et samarbejde mellem skole, idrætsforening og daginstitution i Skalmejedistriktet. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8

9 Samarbejde med dagplejen: På nuværende tidspunkt er samarbejdet, at de kommunale og de private dagplejerne besøger institutionen ca 1. gang om måneden. Der findes et skema, "Hvad barnet kan" i dagplejeregi, der overleveres til børnehaven ved barnets opstart. Skalmejegårdens vuggestue Spirerne og børnehavegrupperne besøger løbende hinanden og har et samarbejde omkring Skalmejebørnene. De mødes omkring en planlagt pædagogisk aktivitet. Vuggestue og børnehave har også andre større fælles arrangementer fx. Sangens dag, skraldedag, motionsdag og sommerfest. Opstartsmøder kan forekomme, hvis barnet har særlige behov. Samarbejde med andre institutioner: Besøg institutionerne imellem, videregivelse af informationer til gavn for børnene ifm overgangen fra andre børnehaver (kun med tilladelse af forældrene), arrangementer der styrker kendskabet til hinanden fx. fælles juletræsfældning for børnehavebørn, besøg af børn fra Børneliv inden førskolegruppen på Skalmejegården opstartes. Overleveringsmøde mellem Børneliv og Skalmejegården ift. de førskolebørn, der begynder i førskolegruppe på Skalmejegården 1. april. Førskolebørnene besøger herefter skolen 5 gange omkring et fælles emne fra april til juni. Via besøgene med emnearbejdet møder skolens lærere førskolebørnene. Derudover kan børnene få et forhåndskendskab til lærerne og skolen. Illustration 3 9

10 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen PT. har vi 14 vuggestuebørn, 90 BH børn, 101 FH1 børn og 69 FH 2 børn. Vi har 3 børnehavegrupper, en fast hjemmegruppe og 2 grupper, der skiftevis er ved søen og hjemme 3 uger af gangen. Fritidshjem 1 har 2 aldersopdelte grupper (en gruppe med 0. kl børn og en gruppe med 1. kl børn). Fritidshjem 2 har børn fra kl. Skalmejegården har en god personalefordeling i forhold til alder og køn. Vi vægter fagligheden og har ansatte med forskellige uddannelser og særlige funktioner. Vi har pædagoger, pædagogisk assistenter, pædagogmedhjælpere og studerende ansat. Studerende/ elever kan være pædagogstuderende og pædagogisk assistent elever. Vi har løbende nogle personaler, der er i et ansættelsesforhold med løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob eller lignende. Af særlige funktioner kan nævnes AKT uddannet (adfærd, kontakt og trivsel), Marte Meo uddannet, sprogkoordinator, pædagogisk idræts certificerede ansatte mfl. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering Vi prioriterer krop og bevægelse højt, da vi er certificeret pædagogisk idrætsinstitution. Vores børnehaveafdeling har haft særlig på natur og naturfænomener og vi ønsker at generhverve det grønne flag. De sociale kompetencer er altid højt prioriteret, da det er en stor forudsætning for at kunne være inkluderet i et fællesskab. Den sproglige udvikling arbejdes der meget på både i vuggestuen og børnehaven. Der er i samarbejde med Skalmejeskolen udviklet en strategi for sprog og læsning for Skalmejedistriktet. Den alsidige personlige udvikling er i konstant fokus. Dette gør, at vi har et godt kendskab til børn og forældre og kontinuerligt kan observere og justere i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling. Vi har fx. temaarbejde med: "Hvem er jeg?", selvhjuplenhed og venskaber. Vi arbejder med årets gang i forhold til kulturelle udtryksformer og værdier bl.a. højtidernes betydning og traditioner. 10

11 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Foto, Iagttaggelser/observationer, Video kvalitetsrapporten, NEM Børn, Pæd. idrætsskemaer, Pæd. idrætsaktiviteter i forbindelse med forældrearrangementer, børneprofiler, forældresamtaler, forældremøder, dialogen i hverdagen (praksisfortællinger), udstillinger, sprogvurderinger, SMITTE skemaer, TRAS, KUNO BELLER, SPU, Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? SMTTE, TRAS Pæd. idrætsskemaer Illustration Refleksion Vi vil bruge evalueringen af de seks læreplanstemaer til at igangsætte en refleksion, der kan bidrage til at videreudvikle vores pædagogiske praksis. Videreudviklingen sker blandt andet via dialog i personalegruppen med efterfølgende pædagogisk handling, der opkvalificeres på baggrund af dialogen og refleksionen. Der sker en bevidstgørelse af, hvorfor vi gør, som vi gør. Samtidig sikrer vi os, at teori og praksis hænger sammen. 11

12 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Pædagogisk praksis hver dag, hele dagen. Alle voksne, hele børnegruppen. 4.2 Mål Vi giver plads til at børnene udvikle sig som selvstændige, alsidige personer. Vi vil hjælpe børnene med at formulere deres egne behov og grænser og lære at kunne se andre børns behov og grænser. Vi arbejder med børnene selvværdsfølelse. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil sætte ord på barnets egne og de andre børns følelser i dagligdagssituationer. 2. Tiltag: Vi vil se det enkelte barn og vise, vi er glade for dem 3. Tiltag: Vi vil støtte børnenes selvhjulpenhed ift. selv at spise, tage tøj af og på, kravle op og ned på stole, puslebord m.m. 4. Tiltag: Vi laver pædagogiske idrætslege, der styrker børnenes alsidige personlig udvikling. 4.4 Tegn 1. Tegn: Børnene giver udtryk for glæde, vrede frustration, begejstring og begynde at kunne aflæse andres følelser 2. Tegn: Børnene begynder at vise empati, f.eks. at trøste én der er ked af det. 3. Tegn: Børnene viser interesse og glæde over at kunne mestre nye færdigheder 12

13 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Pædagogisk praksis hver dag, hele dagen. Alle voksne, hele børnegruppen. 5.2 Mål Vi skaber et godt børnemiljø både fysisk og psykisk. Vi sikrer, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er, og de oplever at høre til i gruppen. Børnene får tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og de andre børn. Børnene begynder at danne relationer til hinanden. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: De voksne skaber et anerkendende, trygt og udviklende børnemiljø, hvor barnet kan indgå i sociale relationer. 2. Tiltag: Vi benævner og inddrager de andre børn i legen. 3. Tiltag: Vi vil introducere rollelegen for de ældste. 4. Tiltag: Vi vil være tydelige voksne, der skaber en kultur med accept af hinandens forskelligheder. 5. Tiltag: Vi laver pædagogiske idrætslege, der styrker børnenes sociale kompetencer. 5.4 Tegn 1. Tegn: Børnene udvikler deres lege og legerelationer. 2. Tegn: Børnene viser omsorg for hinanden 3. Tegn: Børnene deltager i eller viser interesse for at være med i voksenstyrede lege og fri leg. 13

14 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Pædagogisk praksis hver dag, hele dagen. Alle voksne, hele børnegruppen 6.2 Mål Børnene udvikler deres verbale og nonverbale sprog og får øget sprogforståelse. Vi introducerer børnene for skrift sprog. 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi laver pædagogiske idrætslege med fokus på sproget. 2. Tiltag: Vi synger dagligt genkendelige sange og fagtesange 3. Tiltag: Vi laver musiske aktiviteter ved dagligt at samles for at synge og lege rytmiske lege. 4. Tiltag: Vi låner bøger på biblioteket, som stilles, så de er tilgængelig for børnene. 5. Tiltag: Vi giver mulighed for dialogisk læsning. 6. Tiltag: Vi laver aldersopdelte grupper, hvor der sættes fokus på sprog 7. Tiltag: De voksne er bevidste om vigtigheden af at sætte ord på ting og begreber. 8. Tiltag: De voksne hjælper med at sætter ord på børnenes følelser. 9. Tiltag: Vi giver tid til at tale 10. Tiltag: Vi laver pædagogiske idrætslege, der styrker børnenes sproglige udvikling. 11 TILTAG: Vi tydeliggør skriftsproget ved at hænge tingets navne op. 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: Børnene synger og siger rim og remser. 2. Tegn: Børnene sætter ord på deres følelser. 3. Tegn: Børnene beder om at få læst bøger højt. 4. Tegn: Børnene fortæller om ting, som er sket 14

15 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Pædagogisk praksis hver dag, hele dagen. Alle voksne, hele børnegruppen. 7.2 Mål Vi vil øge børnenes kendskab til egen krop. Vi vil skabe et miljø med fysiske udfordringer. Vi vil øge børnenes selvhjulpenhed. Vi vil medvirke til, at børnenes sundhed fremmes med fokus på bl.a. ernæring, hygiejne og bevægelse. Vi følger anvisningerne i vores sundhedspolitik. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil skabe et anerkendende miljø i forhold til at mestre nye ting 2. Tiltag: Vi vil løbende udfordre børnene ved at tage på ture med vores gåbus og ladcykel til nærtliggende legepladser, naturområder, søen m.m., hvor der er nye spændende muligheder for at bruge kroppen. 3. Tiltag: Vi vil løbende skabe miljøer på stuen, i kælderen og på legepladsen, som udfordrer børnene motorisk og sansemotorisk. 4. Tiltag: Vi laver pædagogiske idrætslege som styrker børnenes fysiske udvikling. 5. Tiltag: Vi følger Skalmejegårdens sundhedspolitik 7.4 Tegn 1. Tegn: Børnene får forståelse og kendskab til kroppens dele. Ex. barnet reagerer på beskeden Tag din arm ind i jakken. 2. Tegn: Vi ser en øget motivation og stolthed over at mestre nye ting. F.eks. tage tøj af og på, kravle op og ned. 3. Tegn: Børnene udfordrer sig selv i det miljø, vi skaber 4. Tegn: Børnene får kendskab til de forskellige sanser. F.eks. Maddag, hvor børnene prøver at smage forskellige ting. 15

16 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Pædagogisk praksis hver dag, hele dagen. Alle voksne, hele børnegruppen. 8.2 Mål Barnet får kendskab til naturens gang/ årstiderne. Barnet oplever sol, blæst, regn, sne osv. Hjælper børnene til at finde interesse for dyr og småkryb. Barnet får kendskab til form og antal m.m. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi er dagligt ude og oplever alt slags vejr. Vi bruger årstidens muligheder. 2. Tiltag: Børnene arbejder med former og antal. 3. Tiltag: Vi laver pædagogiske idrætslege, som styrker børnenes kendskab til naturen. 8.4 Tegn 1. Tegn: Børnene vil gerne ud og opleve naturen. 2. Tegn: Børnene kender forskellige planter, dyr og småkryb. 3. Tegn: Børnene viser forståelse for tal og former. 16

17 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Pædagogisk praksis hver dag, hele dagen. Alle voksne, hele børnegruppen. 9.2 Mål Børnene bliver præsenteret for og afprøver forskellige materialer. Børnene får kendskab til de danske traditioner og værdier. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi prioriterer danske kulturtraditioner, så som jul, fastelavn og påske 2. Tiltag: Vi laver kreative ting i mindre børnegrupper. 3. Tiltag: De voksne laver dukketeater 4. Tiltag: Vi går på biblioteket og låner bøger. 5. Tiltag: Vi laver pædagogiske idrætslege, som styrker børnenes kendskab kulturelle udtryksformer og værdier 9.4 Tegn 1. Tegn: Børnene er engagerede og viser stolthed over deres produkter 2. Tegn: Børnene glæder sig til at gå på biblioteket Illustration 5 17

18 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø På Skalmejegården arbejder vi med Børnemiljøet i den daglige pædagogiske praksis i forhold til det fysiske, psykiske og æstetiske. Ex. Vi afholder samlinger, som omhandler børnenes trivsel. Vi tilbyder aktiviteter som børnene er medbestemmende i. Vi arbejder med at skabe indendørs og udendørs bevægelsesfremmende og inkluderende miljøer Reflektion På baggrund af dialogen omkring børnemiljøet på Skalmejegården, vil vi fortsat arbejde for et godt børnemiljø, der er motiverende for børnenes trivsel og udvikling. 18

19 11 AFSLUTNING Skalmejegårdens læreplaner er et dynamisk redskab, der revideres en gang årligt. Vi har løbende læreplanerne på dagsordenen i de forskellige afdelinger. Vi har lavet en årsplan, hvori det fremgår, hvilket læreplanstema, der arbejdes med i de forskellige måneder. Hermed sikres, at vi i løbet af et år, kommer igennem alle seks læreplanstemaer. Se endvidere Skalmejegårdens hjemmeside: Skalmejegaarden.herning.dk 19

20 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1