Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Transkript

1 Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere og mange flere. Hvor mange forskellige job er der egentlig på din skole? Arbejd sammen to og to A. Skriv en liste over alle de job, I kan møde på jeres skole. Del listen i to grupper: De, der arbejder fast på skolen De, der kommer der en gang imellem: postbudet, forskellige håndværkere, sundhedspersonale osv. Log ind på og klik på Job. Find de job, I har skrevet ned, og læs om dem. B. Vælg et job fra hver gruppe og skriv mindst fem ting, der beskriver jobbet, fx: Typiske arbejdsopgaver (fx skrive breve, vaske vinduer, undervise) Særlige forhold (fx udendørsarbejde, skæve arbejdstider) osv.) Noget man skal være god til (fx hovedregning eller at klare praktiske opgaver) Særlige krav til helbred. C. Hvordan uddanner man sig til jobbet? Hvad hedder uddannelsen? - eller uddannelserne, hvis der er flere veje til jobbet? Hvor lang tid varer den - eller de? Hjælp Hvis der er et bestemt job, som du ikke kan finde, er det måske fordi det hedder noget andet end det, du har søgt. Få hjælp fra din lærer eller spørg UUvejlederen. Find ud af, hvor mange job hele klassen har fundet. Lav en vægavis om alle jobbene. Brug evt. print af jobbene fra MinFremtid til at klippe og klistre. 2 lektioner

2 Arbejdskort 2 Det bedste job Hvad er et godt job for dig? Er det et job, hvor du kan dyrke dine interesser? Et job, hvor man rejser meget? Eller arbejder meget udendørs? Et job, hvor man arbejder med mode eller med mekanik? Et job med fare og spænding? Et job, der kræver lidt eller meget uddannelse? Eller handler det om at tjene mange penge? Du skal finde ud af, hvad du godt kan lide ved job. Alle elevernes plakater hænges op. A. Undersøg job Log ind på og klik på Job. Læs om så mange forskellige job, som du kan nå på den afsatte tid. Du kan evt. starte med at se på nogle af de tilfældige job, der bliver vist. Eller du kan vælge nogle job, du kender i forvejen. Husk også at se på uddannelsesveje, på billeder og evt. video om jobbene. Mundtlig fremlæggelse: Alle fortæller på skift kort om det job, de har valgt. 2 lektioner B. Vælg job Vælg det job, som du synes bedst om Skriv tre ting, som du synes godt om, ved det job, du har valgt C. Lav en plakat om jobbet.

3 Arbejdskort 3 Jobområder Undersøg et jobområde Et jobområde er en gruppe af job, hvor man arbejder med det samme. Man kan sige, at jobbene er i familie med hinanden. I MinFremtid er der 21 jobområder. Her er nogle eksempler: Bygge og anlæg, It og teleteknik eller Design, formgivning og grafisk arbejde. Arbejd sammen to og to. Læreren tildeler hver gruppe et jobområde. A. Find jeres jobområde Log ind på MinFremtid Klik på Job og klik derefter på Smart søgning Vælg jeres jobområde og klik på Vis Besøg en 5. eller 6. klasse. Grupperne fortæller på skift om deres jobområder. Skriv en folder om gruppens jobområde. 3 lektioner B. Læs om job Se hvilke job der hører til jobområdet Læs om jobbene. Husk også at se billeder og evt. video fra jobbene Find mindst 3 grunde til, at jobbene ligner hinanden og gerne flere. C. Fortæl om jobområder Forbered jer på at fortælle om jeres jobområde, enten mundtligt eller skriftligt. Svar bl.a. på disse spørgsmål: Hvad handler jobområdet om? Fortæl om nogle job fra jobområdet Hvorfor ligner jobbene hinanden? Hvilke krav stilles der til uddannelse? Hvad skal man interessere sig for, hvis man vil have job inden for jobområdet? Hvad skal man være god til?

4 Arbejdskort 4 Ungdomsuddannelser Spil om ungdomsuddannelserne Dine lærere, UU-vejlederen, dine forældre og sikkert mange flere er begyndt at snakke om, hvad du og dine kammerater skal lave efter 9. klasse. Skal du starte på en erhvervsuddannelse inden for dyr, planter og natur, skal du på handelsskole eller skal du måske i gymnasiet? Eller noget helt andet? Hvilket eller hvilke job skal uddannelsen pege imod? Få et godt overblik over dine muligheder, før du skal beslutte dig i 9. klasse. Klassen skal lave et spil om ungdomsuddannelserne. Spillet skal bestå af: Spørgekort og facitliste Spilleregler Spilleplade. Arbejd sammen i grupper. Alle grupper får hver tildelt en eller flere uddannelser: Spillet kan bruges til at spille i klassen spille mod en anden klasse spille med eller mod jeres forældre 3-4 lektioner til at lave spillet. Klassens lærer kan evt. begynde med at fortælle om uddannelsesmuligheder efter 9. klasse Log ind på MinFremtid og klik på Uddannelser Find gruppens uddannelser og læs om dem Grupperne skal skrive mindst tre spørgsmål hver uddannelse, men gerne flere. Spillet er sjovest, hvis der er mange spørgsmål, både lette og svære Spørgsmålene skrives på spørgsmålskort, og svarene skrives i en facitliste. I skal også lave spilleplade og spilleregler og give spillet et navn.

5 Arbejdskort 5 Foreslå en uddannelse Foreslå ungdomsuddannelse til en ven Når du skal til at vælge uddannelse, er der meget, der spiller ind på dit valg, fx hvad du har lyst til her og nu, hvad du er god til og hvilket job, du kunne tænke dig. Og mange mennesker har meninger, om hvad du vælger: Dine forældre, dine lærere og måske dine venner. Du skal selvfølgelig bestemme selv, men nogen gange kan andres forslag være overraskende og gode! Anbefal en ungdomsuddannelse til en kammerat eller til en ven, som du har et godt forhold til. Det er en god idé først at aftale det med personen. A. Tænk på personen og skriv nogle stikord om: hvad personen er god til hvordan personen er som menneske hvad personen interesserer sig for hvad personen har lyst til B. Find en uddannelse: Log ind på MinFremtid og klik på Uddannelser Klik på Smart søgning og vælg: Erhvervsuddannelser eud Gymnasiale uddannelser Anden uddannelse. Sæt dig sammen med din kammerat og fortæl om dit valg: Fortæl om, hvorfor du synes, at personen passer til uddannelsen. Du kan også sende en sms eller mail til den person, som du har aftalt at vælge ungdomsuddannelse sammen med. 2-3 lektioner. C. Vælg uddannelse Læs om ungdomsuddannelserne og deres indhold. Vælg den ungdomsuddannelse, som efter din mening passer bedst til din person.

6 Arbejdskort 6 Undervisningsmiljø Et godt sted at være er et godt sted at lære Undervisningsmiljø det er alle de ting, der betyder noget, for at du kan lære og have det godt i skolen. Men hvad er et godt undervisningsmiljø? Hvad skal der til, for at man kan lære? Der er mange ting, der skal være i orden også ting, I måske ikke tænker på til hverdag: Et godt og rent lokale, at man kan sidde godt, frisk luft, en god stemning, at man taler ordentligt til hinanden. Og at ingen bliver mobbet eller føler sig udenfor. I skal finde ud af, hvad I kan gøre for undervisningsmiljøet i jeres klasse. A. Skibet er ladet med Klassen sætter sig i rundkreds. Find en blød bold eller noget andet at kaste med Spil Skibet er ladet med undervisningsmiljø. Den elev, der har bolden, kaster den til en anden og siger samtidig et ord, der betyder noget for et godt undervisningsmiljø. Den elev, der modtager bolden, skal forklare, hvorfor ordet betyder noget for undervisningsmiljøet. Læreren er sekretær og skriver alle ordene op på tavlen. B. Hvad kan vi gøre? Klassen deles i små grupper Grupperne skal hver især vælge de tre ord fra tavlen, som de synes er vigtigst for undervisningsmiljøet. Tal om, hvad I selv kan gøre, for at gøre jeres undervisningsmiljø bedre Grupperne fremlægger på skift, hvad de mener, klassen skal gøre. 1-2 lektioner.

7 Arbejdskort 7 Iværksætter At starte for sig selv Nogle voksne arbejder for sig selv er selvstændige eller har startet en virksomhed. De er iværksættere. Mange skoleelever er iværksættere uden at vide det. Hvis du har solgt saftevand eller gammelt legetøj i vejkanten, slået græs for naboer, arrangeret lejrskole eller skolefester, lavet hjemmesider for andre så har du nok prøvet at være iværksætter. A: Spil iværksætterspillet Arbejd sammen to og to Log ind på MinFremtid Klik på Temaer og klik derefter på Iværksætter Spil Gå-på-spillet. Ved hvert spørgsmål skal I vælge blandt tre svar. Snak med hinanden om de forskellige svar, inden I vælger. Grupperne fortæller i klassen om interviewet, og hvad de synes, er de vigtigste råd. 2 lektioner. B. Hvad skal iværksættere tænke på, inden de starter? Del klassen ind i lidt større grupper eller fortsæt i grupperne fra før. Klik på Videoportrætter, og fordel de forskellige personer mellem grupperne Se alle videoklip med gruppens person, og læs hele interviewet Find frem til det vigtigste råd fra den person, der bliver interviewet Giv også selv nogle gode råd til nye iværksættere.

8 Arbejdskort 8 Din karriere Planlæg din karriere Karriere er et udtryk for ens vej gennem uddannelse og arbejdsliv. Karriere kan også dække mere bredt og omfatte familieliv og fritid. Man kan sige, at din karriere bliver en fortælling om dit liv og de valg, du har truffet. Det er en god idé at se nogle år frem i tiden og planlægge, hvad du vil. Det kan du gøre med en karrierelinje. n Tegn din karrierelinje. Tegn en tidslinje på 5-10 år og inddel den i perioder på ½ eller 1 år. Brug gerne et stort stykke papir med god plads. For hver periode skal angive, hvad du vil foretage dig. Brug gerne både tekst, tegninger og udklip Skriv hvilken uddannelse, du er interesseret i, og hvilket job du sigter på. Indsæt også fx ophold i udlandet, højskolekurser og fritidsaktiviteter på din karrierelinje Hvilke krav stiller din karrierelinje til dig? Hjælp Log ind på MinFremtid. Under Job kan du finde oplysninger om det job, du er interesseret i. Du kan også se, hvilken uddannelse der er nødvendig. Under Uddannelser kan du finde de oplysninger om uddannelse, du har brug for. Fx hvor længe den varer, og hvilke krav du skal opfylde for at blive optaget. Du kan illustrere din tidslinje med tegninger og en collage af print fra MinFremtid. Alle elevers karrierelinjer hænges op og præsenteres meget kort for klassen Diskussion: Kan klassens samlede valg af karriere/job få et samfund til at fungere? 2-3 lektioner.

9 Arbejdskort 9 Køn og karriere Hør lige her: Ingeniørarbejde er ikke pigearbejde! Sygeplejerske er da ikke et mandejob! Det danske arbejdsmarked er stadig meget kønsopdelt - nogle job er udprægede mandejob, andre udføres næsten kun af kvinder. Hvorfor er det sådan? Behøver der være så stor forskel på, hvad drenge og hvad piger vil og kan? Vil det også være sådan i fremtiden? Klassen skal diskutere, om det nu også kan passe, at piger ikke kan udføre det arbejde, en ingeniør skal kunne. Og om det passer, at drenge ikke kan udføre det arbejde, en sygeplejerske skal kunne. Holdene debatterer mod hinanden to og to. Lyt til hinandens argumenter og se, om I kan blive enige. Hvert hold kan også skrive en artikel til en fælles avis: Køn og karriere. Del klassen i fire hold. To det passer, at der er så stor forskel - hold To det passer ikke -hold. 1 time til research. 1 time til debat i klassen. Hvert hold skal komme med argumenter for holdets synspunkter og forberede sig på at fremlægge dem. Forberedelse: Skriv en liste over jeres argumenter. Brug sygeplejerske og maskiningeniør som eksempler: Log ind på MinFremtid. Under Job kan I søge på sygeplejerske og ingeniør. Her kan I måske finde argumenter for holdets synspunkter. Under Temaer kan I vælge Kulturmøde / Køn. Her kan der også være stof til jeres argumenter.

10 Arbejdskort 10 Ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelser efter folkeskolen Når du og dine kammerater skal vælge uddannelse efter folkeskolen, er der rigtig mange at vælge imellem der er alle erhvervsuddannelserne, der er de gymnasiale uddannelser, og så der de andre muligheder som fx produktionsskole eller egu. Hvad skal man vælge? er Klassens deles op i grupper med to personer i hver. Aftal, hvilken ungdomsuddannelse hvert hold arbejder med. Klassen skal arbejde med så mange forskellige ungdomsuddannelser som muligt A. Læs om uddannelsen Log ind på MinFremtid. Klik på uddannelser og find den uddannelse, I skal præsentere. Fremhæv tre gode ting ved uddannelsen Find eksempler på, hvad uddannelsen kan føre frem til job, kort videregående uddannelse, lang videregående uddannelse eller andet. Find ud af, hvad man skal være god til for at tage uddannelsen. De forskellige grupper fortæller på skift klassen om den uddannelse, de har undersøgt Beskrivelserne kan samles til et lille hæfte, der deles ud til alle i klassen. 2-3 lektioner. B. Forbered jeres fremlæggelse Beskriv uddannelsen på maksimalt én side.

11 Arbejdskort 11 Job i hele verden Luft under vingerne Sygeplejerske, lærer, soldat. De fleste job findes i en eller anden form i alle lande. Mange unge tager noget af deres uddannelse i udlandet, eller rejser ud og arbejder nogle år. Det er en god idé, der kan give bedre muligheder for job, når man kommer tilbage til Danmark. Men hvad er forskellen mellem at arbejde i Danmark og i udlandet? Gruppearbejde 3-4 elever i hver gruppe Lav en plakat med hvert af de job, I har valgt A. Hvor mange lande har I været i? Skriv en liste over alle de lande, som gruppens medlemmer har været i Skriv en anden liste over de job, som I er stødt på i de lande, I har været i: Hvor lang kan listen blive? Tegn de forskellige job eller lav en collage. Brug evt. udskrifter med billeder fra Min- Fremtid Skriv de forskelle og ligheder, I har fundet, på plakaten Alle klassens plakater hænges op, og hver gruppe gennemgår sin plakat for klassen. B. Job: Forskelle og ligheder Gruppen skal vælge 3 af jobbene fra listen de skal helst være så forskellige som muligt For hvert job skal I nu prøve at tænke på: Hvordan er dette job i udlandet forskelligt fra det samme job i Danmark? Hvordan ligner dette job det samme job i Danmark? 2-3 lektioner. C. Hvad skal man kunne? Skriv en liste over det, man skal kunne, hvis man skal have et af de tre job Få evt. inspiration ved at gå ind på og læse om jobbene i Danmark.

12 Arbejdskort 12 Kulturel baggrund Hvad betyder kulturel baggrund for uddannelsesvalg? Kultur er et bredt begreb, som dækker fx vaner, tro og kunst hos en bestemt gruppe mennesker i en bestemt periode. Det er også et udtryk for alt det, mennesker skaber for at give sig selv og andre nogle oplevelser. Også normer for god eller dårlig opførsel ligger i begrebet kultur. Klassen skal debattere kulturel baggrund: Har kultur betydning for uddannelsesvalg eller ej? Klassen deles i grupper. Hver gruppe vælger et af disse temaer Fordomme Netværk Påklædning Traditioner Køn Sprog Familie Tro. Debat i klassen: Vælg en eller to elever til at styre debatten i klassen Klassen diskuterer med udgangspunkt i gruppernes debatoplæg, hvilken betydning kulturel baggrund har for uddannelsesvalg. 2-3 lektioner. A. Forbered jeres oplæg. Log ind på MinFremtid og klik på Kulturmøde Find jeres tema, og læs om det Brug spørgsmålene til artiklerne som inspiration til jeres oplæg Skriv et kort referat af gruppens holdninger til jeres tema.

13 Arbejdskort 13 Jobannoncen Skriv en jobannonce Forestil dig, at du har en virksomhed, og at du skal annoncere efter en ny medarbejder. Der er mange ting, du skal tage stilling til: Hvem skal læse annoncen? Hvordan skal du skrive den for at få du fat i de ansøgere, du gerne vil have? Hvad kan du kræve af den kommende medarbejder, og hvad tilbyder du til gengæld? Hvordan skal annoncen se ud, skal den være lang eller kort, skal der måske et billede med? Hvor vigtig er overskriften? Hvad vil du fortælle om virksomheden? Har annoncen andre formål end at skaffe en n medarbejder? n A. Vælg et job til annoncen. Individuel opgave Log ind på MinFremtid Klik på Job, og vælg et job til din annonce Læs om jobbet. 2-3 lektioner. B. Skriv annoncen. Vælg selv, om du vil skrive annoncen til en avis eller til internettet Tænk godt over spørgsmålene øverst på siden, og skriv annoncen. C. Læs hinandens annonce. Arbejd sammen to og to. Vurdér, hvad der er godt og dårligt i annoncen Får du lyst til at søge jobbet? Hvorfor hvorfor ikke? Fortæl den anden, hvad du synes Byt roller. D. Hvad skal en god jobannonce indeholde. Arbejd sammen to og to Skriv en liste over, hvad en god jobannonce bør indeholde.