Evaluering af skolens struktur og indhold med forslag til revision af ind- og udskoling

Transkript

1 1 - Bilag 2 - Sagsfremstilling fra den 27. oktober 201 Hører til journalnummer: A Evaluering af folkeskolens struktur og indhold Sagsnr: A Sagsansvarlig: Jens Zachariasen Sagsfremstilling Evaluering af skolens struktur og indhold med forslag til revision af ind- og udskoling 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte i februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog og inddragelse i forhold til organisering og indhold på skolerne samt en evaluering af den nuværende skolestruktur. Ved denne sag fremlægges den endelige evalueringsrapport og forslag til fremadrettede tiltag. 2. Fremlæggelse af pointer fra evalueringsrapporten I evalueringsrapporten præsenteres adskillelige perspektiver på folkeskolens struktur og indhold i Faxe Kommune fra både forældre, elever og ansatte i Faxe Kommune (jf. bilag 1). 67 % af de adspurgte forældre og 75 % af eleverne er enten neutrale, positive eller meget positive i forhold til den nuværende skolestruktur. Resultaterne viser, at det kan være hensigtsmæssigt at foretage justeringer på skoleområdet inden for rammen af den nuværende skolestruktur. Følgende pointer fremhæves, da de fremkommer hyppigt i evalueringen: Der ses en gennemgående udfordring med, at elever kan opleve eksklusion fra deres fællesskaber i forbindelse med klassedannelserne mellem 6. og 7. klassetrin. Det sker pga. klasseoptimering med matematisk klassedannelse, som fx kan medføre nedlæggelse af en klasse og en fordeling af elever til de øvrige klasser. Der ses en gennemgående udfordring med, at nogle elever ikke får optagelse på en skoleafdeling i nærmiljøet tættest på deres bopæl på grund af styret klassedannelse ud fra den matematiske model. Elever kan i den forbindelse opleve eksklusion fra deres fællesskaber fra dagtilbud, og familier kan opleve udfordringer i hverdagen pga. transport og afstande. Forældre og elever nævner ofte, at elevernes skoledage er meget lange Forældre nævner ofte, at det er problematisk med ufaglært vikardækning, som de mener anvendes for ofte på skolerne. 3. Forslag til fremadrettede tiltag Med udgangspunkt i perspektiverne fra evalueringen af skolens struktur og indhold, forelægges ved denne sag forslag til modeller i indskoling og udskoling med henblik på at imødekomme udfordringerne. Der lægges i modellerne vægt på, at justeringerne kan foretages inden for rammen af den nuværende skolestruktur (modellerne uddybes i bilag 2). 1

2 3.1 Udfordringer i indskolingen Formålet med disse modeller er at løse udfordringen med, at nogle elever ikke får optagelse på en skoleafdeling i nærmiljøet tættest på deres bopæl på grund af styret klassedannelse ud fra den matematiske model. Udfordringen består i, at eleven kan opleve eksklusion fra sine fællesskaber fra dagtilbuddet, at barnet og forældre forud for skolestart går i uvished om, hvilken skoleafdeling barnet skal starte på, samt i at familien kan opleve udfordringer i hverdagen pga. transport og afstande. Model 1 - indskoling Optimal udnyttelse af holddeling Udpræget anvendelse af holdundervisning inden for Folkeskolelovens eksisterende rammer kan løse udfordringerne, som beskrevet ovenfor. Det betyder, at klasserne dannes på samme måde som de gør i dag, men at eleverne både undervises i deres traditionelle klasser og på større hold sammen med andre klasser på årgangen. Dette kan eventuelt også tilrettelægges som aldersintegrerede hold med andre klasser i indskolingen. Holddelingen kan struktureres efter læringsstile, køn, motivation, social dynamik, understøttelse af nye eller eksisterende venskaber osv. Med denne model vil den væsentligste del af den faglige undervisning (matematik, dansk, mm.) ske i elevernes klasse, mens der undervises på hold i den øvrige undervisning (idræt, religion, mm.). Modellen er nem at implementere, da den ikke nødvendigvis behøver at blive indfaset, men kan videreudvikles som en del af den nuværende struktur i indskolingerne. Hovedparten af undervisningen vil over et samlet skoleår foregå i klassen. Denne model fordrer ikke en ny klassedannelse ved 4. klasse (hvilket fordres med aldersintegreret undervisning i model 2). Optimal anvendelse af holddannelse gør det muligt at garantere alle optagelse på den skoleafdeling, der ligger tættest på bopælen, idet ressourcetildelingen til den enkelte skole automatisk tilpasses efter antallet af elever. Derudover vil modellen skabe gode rammer for undervisningsdifferentiering og fokus på den enkelte elevers ressourcer, læring og trivsel. Model 2 - indskoling undervisning i indskolingen Udfordringen kan ligeledes løses ved at indføre undervisning i aldersintegrerede klasser i indskolingen på alle skoleafdelinger i Faxe Kommune. En aldersintegreret stamklasse vil bestå af elever i alderen 6 9 år, som dels undervises i stamklassen og dels på mindre hold på tværs af stamklasserne. Denne holddeling kan struktureres efter læringsstile, køn, motivation, social dynamik, understøttelse af nye eller eksisterende venskaber osv. Med denne model vil nye skoleelever således optages ind i en allerede eksisterende stamklasse hvor de vil være tilknyttet hele deres indskolingstid, indtil 2

3 de er klar til at rykke videre til 4. klasse. Oprykning til 4. klasse sker d. 1. august og afgøres i højere grad af elevernes kompetencer end deres alder. Der vil på 4. klassetrin blive dannet de nødvendige antal af klasser for at sikre, at alle elever kan fortsætte på samme skoleafdeling. Modellen fordrer således ny klassedannelse ved 4. klasse. Indførelse af aldersintegreret undervisning i indskolingen vil gøre det muligt at garantere alle optagelse på den skoleafdeling, der ligger tættest på bopælen uden der årligt skal tages stilling til antallet af nye 0-klasser. Derudover vil modellen skabe gode rammer for undervisningsdifferentiering og fokus på den enkelte elevs ressourcer, læring og trivsel. Der lægges op til 2 forslag med aldersintegreret undervisning: 1. At der indføres undervisning i aldersintegrerede klasser i indskolingen med en årlig skolestart i august. 2. At der indføres undervisning i aldersintegrerede klasser i indskolingen med et rullende optag én gang i kvartalet, herunder februar, maj, august og november. Eleven optages i dét kvartal, han eller hun fylder 6 år. undervisning kan med fordel indfases over en 4-årig periode, hvor klasser og hold gradvist udvides, således at de klasser, der allerede er dannet for indeværende skoleår, kan fortsætte i den traditionelle form. 3.2 Udfordringer i udskolingen Formålet med denne model er at løse udfordringen med, at nogle elever ekskluderes fra deres fællesskaber i forbindelse med klassedannelserne mellem 6. og 7. klassetrin. Eksklusionen sker på grund af klasseoptimering ved matematisk klassedannelse, hvilket kan medføre klassenedlæggelse, og at eleverne fra klassen fordeles til andre klasser og dermed adskilles fra deres venner og sættes ind i andre allerede etablerede fællesskaber. Model 1 - udskoling En samlet overbygning på hver af de 3 skoler Udfordringen kan løses ved, at hver skole samler deres overbygning på én afdeling i hvert skoledistrikt, således at der i Faxe Kommune kun vil være i alt 3 overbygninger. Dette vil medføre, at klassedannelser sker på et stærkere grundlag, da alle klasser vil blive dannet på ny, og samtlige elever dermed vil starte i nye klasser (også de elever som har gået på den afdeling, hvor overbygningen placeres). Med én samlet overbygning i hvert skoledistrikt vil der skabes fordele med dannelse af større faglige vidensfællesskaber og styrkelse af det pædagogiske arbejde med de unge, herunder motivation, trivsel, kultur og læring. Overbygningerne vil med fordel kunne organiseres i en række linjer, som eleverne kan tilmelde sig, hvilket kan målrette deres uddannelse i forhold til deres ønske om egen profil. der kan derfor arbejdes med en uddannelseskultur, som foregår på elevernes egne præmisser. Faxe Kommune har allerede en række gode erfaringer med én samlet overbygning på Vestskolens afdeling Nordskov, som vil kunne 3

4 danne udgangspunkt for en omlægning på de øvrige skoler, således at der også kan laves samlede overbygninger på Midtskolens afdeling Sofiendal og Østskolens afdeling Rollo. Udfordringen med samlede overbygninger vurderes at være forbundet med øgede udgifter til befordring, da transporten til og fra skole bliver større for flere elever (jf. bilag 3). Proces for politisk behandling af modellerne samt implementering 27. oktober 2015 Behandling i UDD 27. oktober 10. november (2 uger) Høring i skolebestyrelser og MED-udvalg med afholdelse af 3 borgermøder på hhv. Vest-, Midt- og Østskolen i uge november 2015 Behandling i UDD 10. december 2015 Behandling i Byrådet Januar 2016 Juni 2016 August 2016 Implementering Drift Fælles for de to indskolingsmodeller er, at der er en merudgift i forhold til nuværende ramme, men en besparelse i forhold til, hvis der udløses flere klasser end den nuværende tildelingsmodel foreskriver, som det skete ifm. klassedannelsen 2015/2016. Det er beregnet, at der vil være en årlig udgift på kr forbundet med at etablere overbygning på Midt- og Østskolen grundet øget behov for befordring. Beløbet afspejler en antagelse om at 95 % af eleverne i de flyttede klasser får et buskort. Dermed er der også regnet med befordring til elever i Faxe Ladeplads by, som for en dels vedkommende vil befinde sig på grænsen til at være befordringsberettiget. Fastholdes det nuværende afstandskriterie for alle elever vil udgiften ligge ca kr. lavere En uddybning kan læses i bilag 3. Lovgrundlag Folkeskoleloven Økonomi Det er estimeret, at der i forhold til den nuværende driftsramme vil være en merudgift på ca kr. årligt ved valg af model 1 for indskolingen. Beregningerne gælder alene for en klassedannelse i forbindelse med 4

5 indskrivningen til bh. kl. i skoleåret 2016/2017, som administrationen forventer det vil se ud på baggrund af de oplysninger der er til rådighed, inden der er foretaget indskrivning. Udgifterne til sammenlægning af overbygninger på 3 skoler forventes at udgøre kr årligt grundet øgede udgifter til kørsel. Samlet set vil der for budgetåret 2016 være tale om en merudgift på kr. ved at følge administrationens indstilling. For budgetårene 2017 og frem vil merudgiften være på kr. årligt Sagen afgøres af Uddannelsesudvalget Efter endt høring behandles sagen i Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Indstilling Center for Børn & Undervisning indstiller: 1. At evalueringen tages til efterretning 2. At der indføres optimal udnyttelse af holddeling i indskolingen på alle skoleafdelinger for at sikre et skoletilbud i nærmiljøet tættest på barnets bopæl 3. At udskolingen samles på alle 3 skoler i, således at der laves samlet udskoling på Midtskolens afdeling Sofiendal og Østskolens afdeling Rollo og at udskolingen på Vestskolens afdeling Nordskov fastholdes. 4. At de merudgifter, der er forbundet med optimal udnyttelse af holddeling samt øget kørselsbehov ifm sammenlægning af overbygninger, finansieres via puljen til kvalitetsforbedring på skoleområdet, der er afsat i budget at der i det kommende skoleår 16/17 kan igangsættes et udviklingsarbejde, hvor der arbejdes med forskellige modeller for aldersintegreret undervisning i indskolingen på hver skole. 6. At der afholdes dialogmøder for borgere mandag, onsdag og torsdag i uge At der arbejdes videre med øvrige punkter fra konklusionen i evalueringsrapporten, herunder vikardækning, understøttende undervisning og variation i skoledagen. Forslag til dette arbejde præsenteres for Uddannelsesudvalget senere. Beslutning i Uddannelsesudvalget den 27. oktober

6 Punkt 1 tages til efterretning. Punkt 2-7 sendes i høring i perioden 28. oktober til 23. november kl således, at høringsfristen forlænges til 25 dage. Uddannelsesudvalget afholder borgermøder mandag den 9/11 kl på Midtskolen, onsdag den 11/11 kl på Vestskolen og mandag den 16/11 kl på Østskolen. Der afholdes ekstraordinært møde i Uddannelsesudvalget den 1. december 2015 kl Behandles efterfølgende i Økonomiudvalget den 2. december 2015 og i Byrådet den 10. december Steen Petersen deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Bilag Bilag 1 - Evalueringsrapport Bilag 2-3 modeller for tilpasning af skolestrukturen dsb Bilag 3 - Økonomi Bilag 3 - Økonomi korrigeret efter udvalgsmøde 6

7 2 - Bilag 2 - tre modeller Hører til journalnummer: A Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog og inddragelse i forhold til organisering og indhold på skolerne samt en evaluering af den nuværende skolestruktur. Der vurderes på baggrund af den samlede evaluering at være grundlag for at foretage justeringer på skoleområdet indenfor rammen af den nuværende skolestruktur for at imødekomme de uhensigtsmæssigheder, der står frem i evalueringen, herunder: Der ses en gennemgående udfordringen med, at elever kan opleve eksklusion fra deres fællesskaber i forbindelse med klassedannelserne mellem 6. og 7. klassetrin. Det sker pga. klasseoptimering med matematisk klassedannelse, som fx kan medføre nedlæggelse af en klasse og en fordeling af elever til de øvrige klasser. Der ses en gennemgående udfordring med, at nogle elever ikke får optagelse på en skoleafdeling i nærmiljøet tættest på deres bopæl på grund af styret klassedannelse ud fra den matematiske model. Elever kan i den forbindelse opleve eksklusion fra deres fællesskaber fra dagtilbud, og familier kan opleve udfordringer i hverdagen pga. transport og afstande. Forældre og elever nævner ofte, at elevernes skoledage er meget lange Forældre nævner ofte, at det er problematisk med ufaglært vikardækning, som de mener anvendes for ofte på skolerne. I dette bilag skitseres 3 modeller for tilpasning af den nuværende struktur med henblik på at imødekomme de beskrevne udfordringer dels i indskoling og dels i udskolingen.. 2. Udfordringer i indskolingen Evalueringen viser ligeledes en udfordring med, at nogle elever ikke får optagelse på en skoleafdeling i nærmiljøet tættest på deres bopæl på grund af styret klassedannelse ud fra den matematiske model. Udfordringen består dels i, at eleven kan opleve eksklusion fra sine fællesskaber fra dagtilbuddet, at den kommende elev og forældre forud for skolestart går i uvished i forhold til, hvilken afdeling barnet skal starte på, og dels i at familien kan opleve udfordringer i hverdagen pga. transport og afstande. Model 1 - Optimal udnyttelse af holddeling Udpræget anvendelse af holdundervisning inden for Folkeskolelovens eksisterende rammer kan løse udfordringen med, at nogle elever ikke får optagelse på en skoleafdeling i nærmiljøet tættest på deres. Det betyder, at klasserne dannes på samme måde som de gør i dag, men at eleverne både undervises i deres traditionelle klasser og på større hold sammen med andre klasser på årgangen. Dette kan eventuelt også tilrettelægges som aldersintegrerede hold med andre klasser i indskolingen. Holddelingen kan struktureres efter læringsstile, køn, motivation, social dynamik, understøttelse af nye eller eksisterende venskaber osv. 7 Side 1 af 5

8 Med denne model vil den væsentligste del af den faglige undervisning (matematik, Udskrevet dansk, den osv.) ske i elevernes klasse, mens der undervises på hold i idræt, billedkunst, natur og teknik, religion, musik og understøttende undervisning. 0.A 0.B 1.A 1.B 2.A 3.A 3.B Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Fordelen med denne model er, at der dannes klasser på samme vis som i dag, således at disse kan fortsætte i overgangen til mellemtrinet. Modellen fordrer derfor ikke en ny klassedannelse ved 4. klasse (hvilket ellers fordres med aldersintegreret undervisning i model 2). Optimal anvendelse af holddannelse gør det muligt at garantere alle optagelse på den skoleafdeling, der ligger tættest på bopælen, idet ressourcetildelingen til den enkelte skole automatisk tilpasses efter antallet af elever. Derudover vil modellen skabe gode rammer for undervisningsdifferentiering og fokus på den enkelte elevs ressourcer, læring og trivsel. Indfasning af optimal anvendelse af holddeling Modellen er nem at implementere, da den ikke nødvendigvis behøver at blive indfaset, men kan videreudvikles som en del af den nuværende struktur i indskolingerne. Model 2 - undervisning i indskolingen Udfordringen kan alternativt løses ved at indføre undervisning i aldersintegrerede klasser i indskolingen på alle skoleafdelinger i Faxe Kommune. Dette tillades efter folkeskoleloven for klassetrin. En aldersintegreret stamklasse vil bestå af elever i alderen 6 9 år, som dels undervises i stamklassen og dels på mindre hold på tværs af stamklasserne. Holddelingen tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, udviklingstrin eller niveau og kan eksempelvis struktureres efter læringsstile, køn, motivation, social dynamik, understøttelse af nye eller eksisterende venskaber osv. stamklasse stamklasse stamklasse Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Med denne model optages nye skoleelever således i en allerede eksisterende stamklasse og går her i hele deres indskolingstid, indtil de er klar til at rykke videre til 4. klasse. Oprykning til 4. klasse sker d. 1. august og afgøres i højere grad af elevernes kompetencer end deres alder. Nogle børn kan derved få mulighed for tidligere oprykning til 4. klasse, mens andre, som ikke vurderes klar til 4. klasse, får mulighed for at fortsætte i et fællesskab med de yngre elever, som eleven allerede er etableret relationer med. Der vil på 4. klassetrin blive dannet de nødvendige antal af klasser for at sikre, at alle elever kan fortsætte på samme skoleafdeling. 8 Side 2 af 5

9 Formålet med aldersintegreret undervisning er at skabe tryghed i skolestarten for Udskrevet alle og den tilrettelægge undervisningen, så den på bedste vis imødekommer det enkelte barns mulighed for progression og families behov. Med en differentieret overgang er det blandt andet målet, at børn ikke fastholdes i bestemte roller, men at individuelle tilpasninger i fællesskabet stimuleres. Dertil er det vurderingen, at aldersintegreret undervisning løser nogle af de udfordringer, der er aktuelle i nutidens folkeskole, fx i forlængelse af skolereformen, hvor der stilles krav om større grad af inklusion, mere faglighed, bedre trivsel, flere kreativitets- og innovationskompetencer til eleverne, m.m. Samtidig skaber aldersintegreret undervisning stabilitet og fleksibilitet på den enkelte afdeling uanset antallet af elever der har den pågældende afdeling tættest på deres bopæl og dermed antallet af klasser på den enkelte årgang. Med aldersintegreret undervisning skabes der gode rammer for undervisningsdifferentiering og fokus på den enkelte elevs ressourcer, læring og trivsel. Der bør dog medtænkes et fokus på kompetenceudvikling, da undervisningsformen vil være ny for lærerne. Indførelse af aldersintegreret undervisning i indskolingen vil gøre det muligt at garantere alle optagelse på den skoleafdeling, der ligger tættest på bopælen uden der årligt skal tages stilling til antallet af nye 0-klasser. Derudover vil modellen skabe gode rammer for undervisningsdifferentiering og fokus på den enkelte elevs ressourcer, læring og trivsel. Forslag Der lægges op til 2 forslag med aldersintegreret undervisning: A) At der indføres undervisning i aldersintegrerede klasser i indskolingen med en årlig skolestart i august. Med en årlig skolestart er der et godt grundlag for at fortsætte det tværfaglige samarbejde med dagtilbuddene og målrette deres pædagogiske indsats i før-skolegrupper og tværgående aktiviteter. B) At der indføres undervisning i aldersintegrerede klasser i indskolingen med et rullende optag én gang i kvartalet, herunder februar, maj, august og november. Eleven optages i dét kvartal, han eller hun fylder 6 år. Med et rullende optag vil børnenes skolestart baseres på en status- og udviklingssamtale mellem dagtilbud og forældrene, hvor det vurderes om barnet er klar til at starte i skole. Med rullende skolestart bliver det muligt at optage eleverne løbende ind i en klassedynamik og hverdagsstruktur, som allerede eksisterer. Dette giver faglige fordele for lærere og pædagoger, der nemmere kan forholde sig til den enkelte elev ved skolestart og målrette undervisningen efter kompetencer. Derudover kan der med rullende skolestart være et mere individuelt fokus på den enkelte elevs skolestart Indfasning af aldersintegreret undervisning undervisning kan med fordel indfases over en 4-årig periode, hvor klasser og hold gradvist udvides, således at de klasser, der allerede er dannet for indeværende skoleår, kan fortsætte i den traditionelle form - der kan dog arbejdes med holdundervisning, således at disse elever ikke er aldersopdelt i deres klasse, men aldersopdeles i holdundervisningen med den yngre klasse (jf. nedenstående tabel). Såfremt model 2B (rullende opstart) vælges, vil det første elevoptag i august inddrage alle elever, som er fyldt 6 år. Herefter starter eleverne kvartalvist. Fx vil 2 elever som er fyldt 6 år i henholdsvis januar og juli således begge blive optaget i august, hvorimod eleven som fylder 6 år i september først optages i november. Skoleår 16/17 Skoleår 17/18 Skoleår 18/19 Skoleår 19/20 Bh.kl. undervisning undervisning undervisning undervisning 1. kl Traditionel, men 9 Side 3 af 5

10 inddrages i holdundervisning Hører til journalnummer: A undervisning undervisning undervisning 2. kl Traditionel Traditionel, men inddrages i holdundervisning undervisning undervisning 3. kl Traditionel Traditionel Traditionel, men inddrages i holdundervisning undervisning 75 skoler i Danmark arbejder i dag med aldersintegreret undervisning. Dette gøres på forskellig vis afhængigt af den lokale kontekst mv. Det vil være op til den enkelte afdeling at drøfte, planlægge og beskrive den konkrete udformning af modellen fremmod skolestart 2016/ Udfordringer i udskolingen Evalueringen viser en udfordring med, at nogle elever ekskluderes fra deres fællesskaber i forbindelse med klassedannelserne mellem 6. og 7. klassetrin. Klassedannelsen kan fx medføre, at 6 klassespor reduceres til 5 på grund af klasseoptimering ved matematisk klassedannelse. Dette medfører en klassenedlæggelses, og at eleverne fra denne klasse fordeles til andre klasser og dermed adskilles fra deres venner og sættes ind i andre allerede etablerede fællesskaber. Dette kom både til udtryk i uddannelsesudvalgets egne drøftelser og i de svar der kom ind i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Model 1 - En samlet overbygning på hver af de 3 skoler Udfordringen kan løses ved, at hver skole samler deres overbygning på én afdeling i hvert skoledistrikt, således at der i Faxe Kommune kun vil være i alt 3 overbygninger. Dette vil medføre, at klassedannelser sker på et stærkere grundlag, da alle klasser vil blive dannet på ny, og samtlige elever dermed vil starte i nye klasser (også de elever som har gået på den afdeling, hvor overbygningen placeres). Faxe Kommune har allerede en række gode erfaringer med én samlet overbygning på Vestskolens afdeling Nordskov, som vil kunne danne udgangspunkt for en omlægning på de øvrige skoler, således at der også kan laves samlede overbygninger på Midtskolens afdeling Sofiendal og Østskolens afdeling Rollo. Disse afdelinger udvælges på grund af deres centrale beliggenheder i forhold til uddannelsesinstitutioner og transport. Dette betyder, at eleverne vil opnå en række fordele, herunder stærke samarbejdsrelationer i forbindelse med overgange til videreuddannelse og job samt nemmere adgang til og fra skole. Derudover vurderes det, at der på disse afdelinger er kapacitet til at rumme overbygningerne dog skal der tages forbehold for evt. indretning af faglokaler o.l. Med udgangspunkt i evalueringen vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at lave færre overbygninger end 3 blandt andet fordi dette vil medføre en skolestrukturændring, hvor der i et af skoledistrikterne således kun ville være elever fra årgang. Derudover vil det kræve større ændringer/tilbygninger i den eksisterende bygningsmasse, hvis overbygningen skal rummes på én eller 2 afdelinger som samtidig skal rumme indskoling og mellemtrin, for at alle de mindste elever fortsat kan få et skoletilbud tættest muligt på hjemmet. Fordele Med én samlet overbygning i hvert skoledistrikt vil der skabes fordele med dannelse af større faglige vidensfællesskaber og styrkelse af det pædagogiske arbejde med de unge, herunder motivation, trivsel, kultur og læring, da alle er samlet under ét tag. Med en samlet overbygning er det derfor formålet at styrke den pædagogiske tilgang og fagligheden omkring elevernes læring og i højere grad end nu at kunne udnytte intentionerne i folkeskolereformen vedrørende den åbne skole, hvor overgange til videreuddannelse, motivation og erhvervsdygtighed er i fokus. Dette skal resultere i, at 10 Side 4 af 5

11 elevernes motivation for læring øges, at deres faglige niveau bliver bedre, og at Udskrevet der bliver den skabt større rum for kreativitet og innovation. Linje- og profil undervisning Det igangværende arbejde med linje- og profilundervisning for alle udskolingselever i Faxe Kommune vil kunne styrkes ved at organisere de 3 nye overbygninger i en række linjer, som eleverne kan tilmelde sig. Dette kan målrette deres uddannelse i henhold til deres ønske om egen profil, og der kan derfor arbejdes med en uddannelseskultur, som foregår på elevernes egne præmisser. Eleverne kan som udgangspunkt vælge et tilbud, som matcher deres faglige og sociale kompetencer, inden for eget skoledistrikt. Ønsker om optag på anden distriktsskole vil kunne opfyldes inden for reglerne om frit skolevalg. Med samlede overbygninger kan der desuden bygges videre på gode erfaringer, som allerede er gjort på Vestskolen. Her opleves det, at elever og forældre er positive i forhold til de muligheder, der opstår ved at samle overbygningen og lave linjer. Der er positive erfaringer med elevernes selvvalg af linjer, hvilket forventes at afspejle sig i karaktergennemsnittet ved målingen til sommer. Udfordring med befordring Udfordringen med samlede overbygninger vurderes at være forbundet med højere udgifter til befordringer, da transporten til og fra skole bliver større for flere elever. Dette er dog allerede effektueret på Vestskolen, og der skal derfor kun tages forbehold for de i alt 18 klasser fra Østskolens afdeling Rollo og Midtskolens afdeling Sofiendal (jf. sagens bilag 3). Der arbejdes videre for at sikre sammenhæng mellem transportmuligheder og undervisningen. Dette kan gøres gennem centralt styrede ringetider og kapacitetstilpasninger i den offentlige transport. En endelig koordinering med Center for Plan & Miljø skal være på plads den 1. april før hvert skoleår dvs. 1. april 2016, når der arbejdes mod opstart af de 3 overbygningsskoler for skoleåret 16/ Side 5 af 5

12 3 - Bilag 2 - Økonomi Hører til journalnummer: A Bilag 3 - Økonomi I dette bilag præsenteres den nuværende ramme for budgettildelinger til børnehaveklasserne i 2015-niveau, som løbende sammenlignes med alternative modeller, der viser, hvordan udgifterne kunne have set ud, hvis tildelingen var sket med de alternative modeller. Endeligt opstilles udgifter forbundet med øgede befordringer, såfremt det vælges at samle overbygningen på hver af de 3 skoler. Nuværende budget: For nuværende dannes klasser ud fra en matematisk model, og skolerne tildeles midler til klassernes faktiske undervisningstimetal efter folkeskolereformen. Ressourcen beregnes som antallet af undervisningstimer x (gange med) gennemsnitlig lærertimeløn for den faglige undervisningsvedkommende. For den understøttende undervisning tildeles ressourcer til dækning af timerne med 55 % lærere og 45 % pædagoger (gennemsnitlig timeløn). Endelig lægges den politisk vedtagne ressource til øget 2-lærerordning og holddannelse i indskolingen til. Her beregnet som en gennemsnitlig pris pr. elev. Budgettet for skoleåret 15/16 ville være 16,6 mio. kr. ved en ren matematisk klassedannelse Jf. grøn farve i tabel 2. Klasser efter byrådets klassedannelse i 2015 Byrådet besluttede (d. 5. februar 2015) at udløse 2 klasser ekstra på grund af elevtallet. Dette medførte en merudgift på ca. 1 mio. kr. Modellen jf. blå farve i tabel 2 illustrerer merudgiften på godt 2,2 mio. kr., hvis Byrådet på grundlag af indskrivningstallet i 2016 træffer samme beslutning om at udløse ekstra klasser. Sammenlignet med den matematiske model. Halvdelen af dette beløb er allerede indarbejdet i budgettet grundet beslutningenomkring klassedannelse for skoleåret 2015/2016. Da det forventede elevtal for 2016 er næsten identisk med 2015, kan det forventes, at Byrådet står i samme situation ved næste beslutning om klassedannelser, hvilket derfor kan medføre en merudgift ud over rammen i forhold til den matematiske klassedannelse. Alternative modeller I tabel 2 er ligeledes lavet udregninger, som viser konsekvenser med alternative tildelingsmodeller for indskolingen, herunder optimal udnyttelse af holddeling (model 1)og aldersintegreret undervisning (model 2). Eksemplerne viser, hvordan udgifterne kunne have set ud, hvis tildelingerne i 2015 og 2016 var sket efter disse modeller. Der kan derfor ikke ud fra tabellen umiddelbart sluttes, hvad merudgiften vil være i 2016, hvis der træffes beslutning om at benytte en af modellerne fremover, da den allerede vedtagne klassedannelse vil være uændret. Model 1: Optimal udnyttelse af holddeling. Her er tildelingsmodellen den samme som nuværende ressourcetildelingsmodel. Dog kan der efter denne model udløses ressourcer til halve klasser afhængigt af børnetal (jf. tabel 1). Det forudsættes således, at små klasser samlæses med andre. Med optimal udnyttelse af holddeling i indskolingen vil der være en merudgift på godt 1,1 mio. kr. i alt for både det nuværende og det kommende skoleår Jf. lilla farve i tabel 2. Model 2: Med aldersintegreret undervisning for indskolingen vil skolerne få tildelt midler svarende til den gennemsnitlige undervisnings udgift pr. barn i indskolingen x (gange) antallet af børn. Modellen (jf. orange farve i tabel 2) illustrerer merudgiften på 1,5 mio. kr. for 2 skoleår, hvis denne model vælges som fremtidig indskolingsmodel. Da der tildeles den nuværende gennemsnitlige kostpris pr. elev, vil modellen fuldt indfaset være udgiftsneutral. I implementeringsperioden vil der dog fortsat være udgifter til drift af små klasser, hvilket derfor medfører en merudgift. Side 1 af 4 12

13 Tabel 1 elevtal v. indskrivning tildeling 1 klasse 1,5 klasse 2 klasser 2,5 klasse 3 klasser Fælles for de alternative modeller er, at der er en merudgift i forhold til nuværende ramme, men en besparelse i forhold til, hvis der udløses ekstra klasser. Tabel 2: Fælles for alle beregningerne i denne tabel er, at der alene er udført beregninger vedr. lønudgift til den faglige undervisning og den understøttende undervisning. Ressourcer til undervisningsmidler, elevaktiviteter m.v. tildeles pr. barn ved siden af tildelingen. Simuleringen er ligeledes udført med udgiften til børnehaveklasser. Udgiften til undervisning afhænger af klassetrin og er derfor stigende gennem skoleforløbet. Øst skolen Børnehaveklasser Børnehaveklasser Børnehaveklasser Forventninger Status Midtskolen Forventninger Status Vestskolen Forventninger Status 2016/ / / Karise afdeling Bavne afdeling Terslev afdeling klasser 1 2 Klasser 2 2 Klasser 1 1 Hylleholt afdeling Møllevang afdeling Nordskov afdeling klasser 1 1 Klasser 2 2 Klasser 2 2 Rollo afdeling Sofiendal afdeling Vibeeng afdeling klasser 2 2 Klasser antal elever antal elever antal elever antal klasser 4 5 antal klasser 6 6 antal klasser 5 5 kvotient kvotient kvotienter klasser v. matematisk klassedannelse Sum Tildeling klasser som byrådets klassedannelse Side 2 af 4 13

14 Tildeling Model 1 (holddeling) 4,5 4,5 5,5 5,5 5 5 Tildeling Model 2 (aldersintegreret) x x x x x Tildeling Da beslutning vedr. klassedannelsen pr. 1. august i år ikke omgøres kan man ikke bare trække udgifterne fra hinanden. Kortfattet sammenligning af merudgifter ved beslutning om struktur ved indskrivningen til bh. kl. i 2016 I nedenstående tabel 3 fremhæves konklusionerne fra tabel 2, dog således beregningen alene gælder for en klassedannelse i forbindelse med indskrivningen til bh. kl. i skoleåret 2016/2017 Tabel 3 Oversigt over merudgift Samlet Forskel i simuleringen (over 2 år) Merudgift for skoleåret 2016/2017 Nuværende ramme (matematisk klassedannelse) Klasser som Byrådets klassedannelse i Model 1 for indskolingen (aldersintegreret undervisning) Model 2 for indskolingen (optimal udnyttelse af holddeling) Side 3 af 4 14

15 Merudgift i forbindelse med øgede udgifter til befordringer ved sammenlægning af overbygninger på hver af de 3 skoler. Ekstra klasser til befordring ved model 1 for udskolingen vedr. samlet overbygning for alle 3 skoler 7. kl 8. kl. 9. kl. Østskolen Midtskolen Vestskolen I alt Afstandskriteriet ved i udskolingen er 7 km. Derfor er der kun få elever ca. 5 % på dette trin der på nuværende tidspunkt er berettiget til betalt befordring. I beregningen er regnet med buskort til 95 % af eleverne i de flyttede klasser. Dermed er der også regnet med befordring til elever i Faxe Ladeplads by, som for en dels vedkommende vil befinde sig på grænsen til at være befordringsberettiget. Fastholde det nuværende afstandskriterie for alle elever vil udgiften ligge ca kr. lavere Klasser gns. Elevtal Buskort Befordring Udgift Side 4 af 4 15