INGENIØRERNES STRESSRAPPORT
|
|
- Leif Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress... 8 Familiære forhold og stress... 9 Nærmeste leder og stress Arbejdspladskultur og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress Generende forstyrrelser og stress Arbejdsmængde og stress
3 Stress Stress kan medføre alvorlige konsekvenser for de personer, der rammes. Både sundhedsmæssigt, økonomisk og socialt. Men også for arbejdspladserne og samfundet er der store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress. I denne rapport sættes der derfor fokus på stress. I rapporten ses der nærmere på, i hvilken grad ingeniørerne er stressede i hverdagen og oplever problemer med stress på deres arbejdsplads. Vi ser desuden nærmere på, om der er særlige grupper blandt ingeniører, der er i større risiko for stress end andre. Vi ser også på, hvilken betydning en række faktorer har for risikoen for stress. Det undersøges desuden, hvilken rolle ledelse og arbejdspladskultur spiller i forhold til stress. Sammenhængen mellem produktivitet, kvalitet og stress er et yderligere fokuspunkt i rapporten ingeniører har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 25,1 pct. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde, hvor tabellerne summer til
4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen I undersøgelsen er ingeniørerne blevet spurgt ind til, om de vil beskrive deres arbejdsplads som præget af stress. Undersøgelsen viser, at næsten 7 ud af 10 ingeniører, 67 pct., i meget høj, høj eller nogen grad oplever deres arbejdsplads som præget af stress. 29 pct. af ingeniørerne arbejder et sted, der i lav grad er præget af stress, og 5 pct. et sted, der kun i meget lav grad eller slet er præget af stress. Tabel 1: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? I meget høj grad 4% 5% I høj grad 14% 17% I nogen grad 49% 50% I lav grad 29% 24% I meget lav grad/slet 5% 4% Undersøgelsen viser videre, at 43 pct. af ingeniørerne i meget høj, høj eller nogen grad er stresset i hverdagen. 7 pct. af ingeniørerne er i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen. Over halvdelen, 57 pct., har kun i lav, meget lav grad eller slet selv problemer med stress i dagligdagen. Tabel 2: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I meget høj grad 1% 2% I høj grad 6% 8% I nogen grad 36% 36% I lav grad 40% 40% I meget lav grad/slet 17% 14% 4
5 Den vigtigste kilde til stress Analysen viser, at arbejdet er den vigtigste kilde til stress blandt ingeniørerne. De ingeniører, der har angivet, at de i meget høj, høj eller nogen grad er stressede i hverdagen, er blevet spurgt til, hvad der er den vigtigste kilde til deres stress. Heraf svarer 56 pct., at arbejdet den vigtigste kilde til stress. 40 pct. svarer, at det er en blanding af arbejds- og privatlivet, der stresser dem, mens kun 4 pct. mener, at det er privatlivet. Tabel 3: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Arbejde 56% 58% Privatliv 4% 3% Både arbejde og privatliv 40% 39% Køn og stress Undersøgelsen viser, at kvinder i højere grad end mænd er stressede. I alt 51 pct. af de kvindelige ingeniører beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres hverdag som præget af stress. Det gælder for 40 pct. af mændene. Der ses også en kønsforskel, når der spørges ind til, om arbejdspladsen er præget af stress. I alt 75 pct. af de kvindelige ingeniører beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket gør sig gældende for 64 pct. af de mandlige ingeniører. Tabel 4: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Kvinde Mand Kvinde Mand I meget høj grad 2% 1% 3% 2% I høj grad 8% 5% 10% 7% I nogen grad 41% 34% 39% 33% I lav grad 38% 41% 38% 42% I meget lav grad/slet 13% 18% 11% 16% 5
6 Tabel 5: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Hvad er dit køn? Kvinde Mand Kvinde Mand I meget høj grad 4% 3% 5% 4% I høj grad 18% 13% 19% 15% I nogen grad 53% 48% 51% 49% I lav grad 23% 31% 21% 28% I meget lav grad/slet 3% 5% 4% 5% Sektor og stress Offentligt ansatte ingeniører er mere stressede end privatansatte. 49 pct. af de offentligt ansatte ingeniører er i meget høj, høj eller nogen grad stressede i hverdagen, hvilket gælder 41 pct. af de privatansatte. Undersøgelsen viser endvidere, at de offentligt ansatte i højere grad end privatansatte ser deres arbejdsplads som præget af stress. Hele 74 pct. af de offentligt ansatte ingeniører beskriver i meget høj, høj eller nogen grad, deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket er tilfældet for 65 pct. af de privatansatte. Tabel 6: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Er du ansat i det offentlige eller private? Privat Offentlig Privat Offentlig I meget høj grad 1% 2% 2% 3% I høj grad 6% 6% 7% 9% I nogen grad 34% 41% 34% 37% I lav grad 41% 37% 42% 39% I meget lav grad/slet 18% 15% 15% 12% 6
7 Tabel 7: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Er du ansat i det offentlige eller private? Privat Offentlig Privat Offentlig I meget høj grad 4% 4% 4% 5% I høj grad 13% 17% 15% 18% I nogen grad 48% 53% 48% 50% I lav grad 31% 24% 27% 22% I meget lav grad/slet 5% 3% 5% 4% Stillingsniveau og stress Om ingeniørerne er ansat som medarbejder eller som leder, har lille betydning for graden af stress. Medarbejdere er lidt mere stressede end ledere. I alt 43 pct. af medarbejderne er i meget høj, høj eller nogen grad stressede. Det gør sig gældende for 41 pct. af lederne. Tabel 8: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Leder Medarbejder Leder I meget høj grad 1% 1% 2% 3% I høj grad 6% 4% 8% 7% I nogen grad 36% 36% 37% 33% I lav grad 40% 43% 39% 43% I meget lav grad/slet 17% 16% 14% 14% Undersøgelsen viser en forskel på medarbejderes og ledernes opfattelse af, om arbejdspladsen er præget af stress. Hvor 64 pct. af lederne i meget høj, høj eller nogen grad beskriver deres arbejdsplads som præget af stress, er der tale om 67 pct. af medarbejderne. 7
8 Tabel 9: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Leder Medarbejder Leder I meget høj grad 4% 3% 5% 4% I høj grad 14% 12% 18% 13% I nogen grad 49% 49% 50% 48% I lav grad 28% 32% 23% 30% I meget lav grad/slet 5% 5% 4% 5% Alder og stress Analysen viser, at ingeniører i alderen fra 30 til 59 år er mere stressede end ingeniører i de øvrige aldersgrupper. Ingeniører under 30 år er mindst stressede. Dette ses ved, at henholdsvis 45 pct. af de årige og 46 pct. af de årige i meget høj, høj eller nogen grad oplever en stresset hverdag. Det gælder for 34 pct. af de yngre end 30-årige og 36 pct. af de 60-årige eller ældre. Tabel 10: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre I meget høj grad 1% 2% 2% 0% I høj grad 5% 5% 6% 9% I nogen grad 28% 38% 38% 27% I lav grad 44% 41% 38% 38% I meget lav grad/slet 22% 15% 16% 26% 8
9 Tabel 11: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre I meget høj grad 2% 4% 3% 2% I høj grad 13% 14% 15% 12% I nogen grad 38% 49% 51% 53% I lav grad 39% 28% 27% 27% I meget lav grad/slet 8% 5% 4% 6% Den vigtigste kilde til stress for forskellige aldersgrupper Arbejdet er for alle aldersgrupper den vigtigste kilde til stress. Analysen viser dog en stor aldersforskel på, hvor store andele af de enkelte aldersgrupper der angiver, at arbejdet er den vigtigste kilde. 68 pct. af ingeniører på 60 år eller ældre, 62 pct. af de årige og 60 pct. af de yngre end 30 år opfatter arbejde som den vigtigste stresskilde, mens det gør sig gældende for 47 pct. af de årige. Det er værd at bemærke, at en betydelig større andel af ingeniørerne mellem år angiver både arbejde og privatliv som den største stresskilde sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Tabel 12: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre Arbejde 60% 47% 62% 68% Privatliv 2% 7% 1% 6% Både arbejde og privatliv 39% 46% 37% 26% Familiære forhold og stress I det følgende undersøges, hvilken rolle ingeniørernes familiære status spiller ind på graden af deres stress, og hvad de oplever som den vigtigste kilde til stress. I undersøgelsen skelnes der mellem ingeniører med hjemmeboende børn under 7 år, ingeniører med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre samt ingeniører uden hjemmeboende børn. 9
10 Undersøgelsen viser, at ingeniører med hjemmeboende børn under 7 år er mere stressede end både ingeniører med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og ingeniører uden hjemmeboende børn. Endvidere fremgår det, at ingeniører med børn på 7 år eller ældre er mere stressede end de ingeniører, der har hjemmeboende børn. Der er således 48 pct.af ingeniører med hjemmeboende børn under 7 år, som i meget høj, høj eller nogen grad oplever stress i hverdagen. Dette gør sig gældende for henholdsvis 46 pct. af ingeniører med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og 39 pct. af ingeniører uden hjemmeboende børn. I alt 62 pct. ingeniører uden hjemmeboende børn oplever i meget høj, høj eller nogen grad, at deres arbejdsplads er præget af stress, det gør sig gældende for 67 pct. af ingeniører med hjemmeboende børn under 7 år og 72 pct. af ingeniører med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre. Tabel 13: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Nej Har du hjemmeboende børn? Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 1% 3% 1% I høj grad 6% 7% 6% I nogen grad 32% 38% 39% I lav grad 41% 39% 39% I meget lav grad/slet 20% 14% 15% Tabel 14: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 3% 5% 2% I høj grad 12% 15% 16% I nogen grad 47% 47% 54% I lav grad 32% 28% 25% I meget lav grad/slet 5% 5% 4% 10
11 Den vigtigste kilde til stress på baggrund af familiære forhold For 67 pct. af ingeniører uden hjemmeboende børn er arbejdet er den vigtigste kilde til stress, mens det kun for 2 pct. er privatlivet. I alt 31 pct. angiver, at både arbejde og privatliv er den vigtigste årsag til deres stress. Der tegner sig et markant andet billede, når der ses på ingeniører med hjemmeboende børn under 7 år. Her er kombinationen af arbejde og privatlivet for størstedelen, i alt 53 pct., den vigtigste kilde til stress. 8 pct. svarer, at det er privatlivet, mens arbejdet er den vigtigste kilde til stress for 39 pct. af ingeniører med små børn. Arbejdet er for 57 pct. af ingeniørerne med hjemmeboende børn på 7 år eller derover den vigtigste kilde til stress, mens 40 pct. svarer, at det er en kombination af arbejde og privatliv. Blot 2 pct. angiver privatlivet som hovedårsagen til deres stress. Tabel 15: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre Arbejde 67% 39% 57% Privatliv 2% 8% 2% Både arbejde og privatliv 31% 53% 40% Nærmeste leder og stress I det følgende undersøges det, hvilken betydning den nærmeste leder har for, om ingeniørerne er stressede i hverdagen. Først ses der på, hvilken betydning det har, om ingeniørerne har en god nærmeste leder, og dernæst hvilken betydning det har, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser, at over halvdelen af ingeniørerne alt i alt synes, at de har en god nærmeste leder, i alt 53 pct. 31 pct. svarer, at det i nogen grad er tilfældet, mens 15 pct. kun i lav, meget lav grad eller slet synes, de har en god nærmeste leder. 11
12 Tabel 16: Synes du alt i alt, at du har en god nærmeste leder? I meget høj grad 18% 16% I høj grad 35% 34% I nogen grad 31% 33% I lav grad 12% 13% I meget lav grad/slet 3% 5% Kun 3 pct. af de ingeniører, der har en god nærmeste leder, oplever i meget høj eller høj grad stress i hverdagen. Det forholder sig markant anderledes, når der ses på ingeniørerne, der kun i lav, meget lav grad eller slet har en god leder. I denne gruppe er i alt 21 pct. af ingeniørerne i meget høj eller høj grad stressede i hverdagen. For ingeniørerne, der i nogen grad mener, at de har en god nærmeste leder, er 8 pct. i meget høj eller høj grad stressede. Figur 1: 100% 90% 80% 70% 60% 67% 49% 37% Stress i hverdagen 50% 40% 30% 20% 10% 0% 30% 3% 42% 8% 42% 21% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God nærmeste leder I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Nærmeste leder faglig klædt på I undersøgelsen er ingeniørerne som nævnt desuden blevet spurgt ind til, i hvilken grad deres nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk 12
13 arbejdsmiljø. Ingeniørerne har haft mulighed for at svare ved, da det kan være svært at svare på, hvis der har været problemer med stress eller det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, eller hvis den enkelte har kendskab til, hvordan den nærmeste leder har håndteret sådanne problemstillinger. I alt 13 pct. har svaret ved. Undersøgelsen viser, at 32 pct. af ingeniørerne kun i lav, meget lav grad eller slet mener, at deres nærmeste leder er fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø, mens 32 pct. mener, at lederen i nogen grad er i stand til dette. 23 pct. mener i meget høj eller høj grad, at deres nærmeste leder fagligt er klædt på til at håndtere denne slags problemstillinger. Figur 2 viser sammenhængen mellem, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og ingeniørernes risiko for at opleve stress i hverdagen. Blandt de ingeniører, hvis nærmeste leder fagligt er godt klædt på til at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø, oplever 2 pct. i meget høj eller høj grad stress i hverdagen, mens det er tilfældet for 16 pct. af de ingeniører, som har en nærmeste leder, der er fagligt klædt på til dette. Det drejer sig om 5 pct., når der ses på de ingeniører, der svarer, at den nærmeste leder i nogen grad er fagligt klædt på til opgaven. Tabel 17: Er din nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø? I meget høj grad 5% 5% I høj grad 18% 17% I nogen grad 32% 30% I lav grad 21% 21% I meget lav grad/slet 11% 14% Ved 13% 12% 13
14 Figur 2: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 74% 58% 37% 24% 16% 2% 5% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Arbejdspladskultur og stress Ingeniørerne er blevet bedt om at vurdere, om der på deres arbejdsplads gøres tilstrækkeligt for at forebygge stress. Undersøgelsen viser, at blot 19 pct. af ingeniørerne arbejder på en arbejdsplads, hvor dette i meget høj eller høj grad finder sted, mens 44 pct. svarer, at det i nogen grad sker. I alt 36 pct. af ingeniørerne er ansat på en arbejdsplads, hvor dette kun i lav, meget lav grad eller slet finder sted. 40% 44% Stresset i hverdagen Nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Tabel 18: På din arbejdsplads, i hvilken grad gøres der tilstrækkeligt for at forebygge stress? I meget høj grad 2% 2% I høj grad 17% 15% I nogen grad 44% 42% I lav grad 26% 27% I meget lav grad/slet 10% 14% En stor del af ingeniørerne arbejder på en arbejdsplads, hvor stress ses som den enkelte ansattes eget problem. Hver femte ingeniør oplever i meget høj eller høj grad, at det er tilfældet, mens yderligere 29 pct. svarer, at det i nogen grad gør sig gældende på deres arbejdsplads. I alt 51 pct. 14
15 af ingeniørerne er på en arbejdsplads, hvor det stress kun i lav, meget lav grad eller slet ses som den enkeltes eget problem. Tabel 19: På din arbejdsplads, i hvilken grad ses stress som den enkelte ansattes eget problem? I meget høj grad 4% 7% I høj grad 16% 18% I nogen grad 29% 34% I lav grad 31% 28% I meget lav grad/slet 20% 14% Undersøgelsen viser en positiv sammenhæng mellem jo bedre nærmeste ledelse ingeniøren oplever, desto sjældnere oplever ingeniøren, at stress er den enkelte ansattes problem. Denne sammenhæng fremgår af, at blot 9 pct. af ingeniørerne, der i høj eller meget høj grad har en god nærmeste ledelse, oplever stress som værende den enkelte ansattes problem. Denne andel er stigende til henholdsvis 25 pct. af ingeniørerne, der i nogen grad har en god nærmeste leder og 45 pct. for de ingeniører, der i lav, meget lav grad eller slet har en god nærmeste leder. Figur 3: 15
16 100% 90% 80% 39% 26% 70% 60% 66% 29% Stress en den enkelte ansattes problem 50% 40% 30% 20% 10% 0% 25% 9% 37% 25% 45% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God nærmeste leder I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Produktivitet, faglig kvalitet og stress I undersøgelsen er det blevet undersøgt, hvilken betydning stress har for ingeniørernes produktivitet og kvalitet i arbejdet. Resultaterne af dette belyses i det følgende. Produktivitet I undersøgelsen er ingeniørerne blevet bedt om at vurdere deres produktivitet. Det spørgsmål, de er blevet stillet, lyder som følger Forestil dig, at din produktivitet er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende produktivitet? Sæt kun ét kryds på skalaen fra 0 10, hvor 0 er lig med ingen produktivitet og 10 er lig med størst produktivitet. Spørgsmålet er udviklet med inspiration fra et spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne fra WAI (The workability Index udviklet af Det Finske Arbejdsmiljøinstitut). Ingeniørerne vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 8,2. Analysen viser en tydelig sammenhæng mellem stress og produktivitet. De ingeniører, der i meget høj grad er stressede i hverdagen, vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 5,9 pct., mens ingeniører, der i lav, meget lav grad eller slet er stressede i hverdagen vurderer deres gennemsnitlige produktivitet til at være 8,6. Produktiviteten er 45,8 procent højere for ingeniører, der i meget lav grad eller slet er stressede, i forhold til ingeniører, der i meget høj grad er stressede. Der synes således også at være store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress blandt ingeniører. Tabel 20: 16
17 Den gennemsnitlige produktivitet I meget høj grad Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad/slet 5,9 7,2 8,0 8,5 8,6 6,8 7,8 8,4 8,7 8,8 Faglig kvalitet Ingeniørerne spørges i undersøgelsen ind til, i hvilken grad de oplever, at de kan udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet. Det er positivt, at 7 ud af 10 ingeniører i meget høj eller høj grad oplever, at de har mulighed for dette. Dog svarer 24 pct., at de kun i nogen grad har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet, og 6 pct. svarer, at de kun i lav, meget lav grad eller slet har mulighed herfor. Undersøgelsen viser, at der er en markant sammenhæng mellem, hvor stresset ingeniørerne er og deres mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet. Blandt ingeniører, der kun i lav, meget lav grad eller slet oplever problemer med stress i hverdagen, svarer 82 pct., at de i meget høj eller høj grad har mulighed for at udføre arbejdet med en forsvarlig faglig kvalitet. Færre, i alt 60 pct. blandt ingeniører, der i nogen grad er stressede, har i meget høj eller høj grad mulighed for at levere en forsvarlig faglig kvalitet, mens blot 33 pct. af ingeniører, der i meget høj grad eller høj grad er stressede, har mulighed for dette. Dette peger ligeledes på, at der er et stort potentiale i at nedbringe stress blandt ingeniører. Tabel 21: I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet? I meget høj grad 19% 21% I høj grad 51% 48% I nogen grad 24% 26% I lav grad 5% 4% I meget lav grad/slet 1% 1% Figur 4: 17
18 100% 90% 21% 7% 2% 16% 80% 70% 60% 50% 46% 33% Mulighed for at udføre arbejdet med forsvarlig faglig kvalitet I lav/meget lav grad/slet 40% 30% 60% 82% I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 10% 33% 0% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Stress i hverdagen Psykisk arbejdsmiljø og stress Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og graden af stress. Des bedre det psykiske arbejdsmiljø er, des mindre er risikoen for at være ramt af stress. Denne sammenhæng fremgår af figur 5, der viser, at 33 pct. af de ingeniører, der i lav, meget lav grad eller slet har et godt arbejdsmiljø, svarer, at de er i meget høj eller høj grad stressede i hverdagen. Mens dette kun gør sig gældende for 2 pct. af de ingeniører, der i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø, og 8 pct. af de ingeniører, der i nogen grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. Figur 5: Psykisk arbejdsmiljø og stress 18
19 100% 90% 19% 80% 70% 60% 50% 71% 48% 49% Stresset i hverdagen I lav/meget lav grad/slet 40% 30% 45% I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 10% 0% 27% 2% 8% 33% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Godt psykisk arbejdsmiljø Generende forstyrrelser og stress Undersøgelsen viser, at 31 pct. af ingeniørerne i meget høj eller høj grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Blandt denne gruppe er 14 pct. af ingeniørerne i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen, hvilket i sammenligning kun gælder for 1 pct. af de ingeniører, der i lav, meget lav grad eller slet oplever generende forstyrrelser i arbejdet, og 6 pct. af de ingeniører, der i nogen grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Tabel 22: Oplever du generende forstyrrelser i dit arbejde? I meget høj grad 9% 11 % I høj grad 22% 20 % I nogen grad 40 % 41% I lav grad 25% 24% I meget lav grad/slet 3% 4% 19
20 Figur 6: 100% 90% 80% 37% 70% 60% 59% 77% Stresset i hverdagen 50% 40% 30% 20% 10% 0% 49% 14% 35% 6% 22% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Generende forstyrrelser i arbejdet 1% I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Arbejdsmængde og stress Undersøgelsen viser, at en tredjedel af ingeniørerne anser deres mængde af arbejdsopgaver som for stor, hvor 62 pct. synes, at den er passende. Ganske få anser deres arbejdsmængde som værende for lille, i alt 4 pct. Ingeniører, hvis arbejdsmængde er for stor, oplever i markant højere grad stress end ingeniører, der har en passende eller for lille arbejdsmængde. Tabel 23: Hvordan vurderer du generelt mængden af dine arbejdsopgaver? For lille 4% 3% Passende 62% 59% For stor 33% 38% 20
21 Figur 7: 100% 90% 80% 29% 70% 60% 73% 71% Stresset i hverdagen 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% 21% 26% 15% 6% 3% For lille Passende For stor Arbejdsmængde I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 21
22 22
FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereLandinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål
Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereOffentlige lederes arbejdsmiljø
Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereStress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...
1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre
Læs mereStress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...
1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereStress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...
1 Indholdsfortegnelse Ingeniørforeningens psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre
Læs mereIndholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...
1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7
Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har
Læs mereIndhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.
Læs mereGod ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...
1 Indholdsfortegnelse s psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Køn... 5 Alder... 6 Stillingsniveau... 6 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereTrivsel og stress blandt ledere i den private sektor
Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereVejen til et bedre seniorarbejdsmarked
Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereWork-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereOm undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereLederens ferie 2016 Lederne August 2016
Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereHovedresultater: Forandringer
Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereForandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...
Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereLederens ferie 2015 Lederne August 2015
Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereForandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...
Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereAkademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen
Akademikernes psykiske arbejdsmiljø tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen 2 Akademikernes undersøgelse 2015 - I Fokus på akademikeres psykiske arbejdsmiljø delrapporter
Læs mereResultater af succes-undersøgelsen via Internettet
Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereSOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ
NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereSide 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end
Læs mereNotat om tillidsreformen i den offentlige sektor
15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret
Læs mereUndersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.
26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet
Læs mereArbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011
Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private
Læs mereForringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.
Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne
Læs mereUdsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål
Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse
Læs mere7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling
6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne
Læs mereStress og psykisk arbejdsmiljø
Stress og psykisk arbejdsmiljø - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og stress? Juliane Marie Neiiendam Formand for Ansattes Råd i IDA Definitioner Psykisk arbejdsmiljø arbejdets
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab
FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereNOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette
Læs mereJobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver
Læs mereElektroniske netværk og online communities
Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereIndflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007
Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser
Læs mereSygefravær og sygenærvær
3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af
Læs mereUdviklingssamtaler og dialog
Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt
Læs mereIndholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3
Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen
18. december 2017 Seksuel chikane på arbejdspladsen Mere end hvert tiende FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane. Det er især medlemmer i Social- og Sundhedssektoren,
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane
Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.
Læs mereLederes opfattelse af diversitet
Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt
Læs mereHindringer for god ledelse
Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt
Læs mereHvordan vil du ledes?
Hvordan vil du ledes? Fokus på dialogen mellem leder og medarbejder Juliane Marie Neiiendam, Formand for Ansattes Råd Thomas Bregnegaard, chefkonsulent og cand. jur. Ingeniørforeningen. Hvem er vi? Juliane
Læs mere