Baggrund og formål for projektet
|
|
- Christine Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne er som følger: Der er en tendens til faldende skriftlige eksamenskarakterer Eleverne får generelt lavere skriftlige eksamenskarakterer end årskarakterer Særligt i fagene skriftlig matematik og engelsk får vores elever lavere karakterer end elever på sammenlignelige gymnasier Den præstationsorientering der er sket i bl.a. gymnasieskolen, har af flere grunde medført, at fokus på og hos den enkelte elev og dennes læringsproces er minimeret. Med hensyn til det skriftlige arbejde er selve produktet målet frem for processen. Den enkelte opgave bliver endnu én i rækken af opgaver, der skal afleveres uden, at eleven reflekterer over hvor i læringsprocessen vedkommende er. Det kan betyde, at relevansen og meningen med arbejdet forsvinder for eleven. Motivationen og engagementet hos den enkelte elev er ofte lav og måske er ovenstående medvirkende årsag til snyd med opgaver, et problem vi ligesom på andre skoler også oplever på Høje-Taastrup Gymnasium. Fra lærernes side skinner præstationsorienteringen også igennem. Dette gælder bl.a. i forbindelse med den feedback, eleverne får tilbage på deres skriftlige opgaver. Der er på Høje-Taastrup Gymnasium en variation af denne feedback blandt lærerne, men den summative feedback bruges fortsat som den væsentligste feedback af en del lærere. Vi har tidligere på skolen, i forbindelse med implementeringen af Ny Skriftlighed, arbejdet med skriftlighed. Vi har også i forskellige andre sammenhænge haft tiltag, hvor skriftlighed har været i fokus. Af forskellige årsager er disse tiltag ikke reelt blevet implementeret. Blandt årsagerne er formodentlig manglende hensyntagen til den enkelte elevs færdigheder, manglende inddragelse af viden om hvad der reelt virker for eleverne, manglende forankring og medejerskab hos den enkelte lærer og en relativt svag evalueringskultur på skolen.
2 At tilbyde undervisning med henblik på, at eleverne tilegner sig og udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer, har indtil nu været det primære mål. Hvis vi skal øge elevernes læring, vel og mærket alle elevers læring, er det dog nødvendigt, at vi bliver meget bedre til at tage udgangspunkt i læringen og stille skarpt på den virkning, vi som lærere og skole har på elevernes læring. Initiativer Vi vil på Høje-Taastrup Gymnasium arbejde med en generel indsats omkring skriftlighed, en indsats der gælder alle skolens elever. Den blev iværksat som temamøde d. 21/ med ekstern oplægsholder. Hele lærerkollegiet er blevet inddraget i idéudvikling omkring udviklingen af en fælles skriftlighedsstrategi. Det er mundet ud i, at der skal være SKRIV-uger, i første omgang i 1g og 1hf i foråret Afhængigt af fagenes timetal skal fagene bidrage med 3-5 moduler i løbet af 2 uger, hvor der er fokus på skriftlighed. Faggrupperne er kommet med ideer til indholdet i SKRIV-modulerne. Faggrupperne har desuden forholdt sig til følgende spørgsmål i forhold til de enkelte fag: Hvad vil skriftlighed sige? Hvad bruges skriftlighed til? Hvad er koblingen mellem faglighed og skriftlighed? Skriftlighed vil endvidere være i fokus på den pædagogiske dag i efteråret Den specifikke indsats for løfteevne-projektet vil omhandle Elevens bevidstgørelse samt udvikling af skriveridentitet. Målgruppen bliver to 1hf-klasser, en 1g og en 2g stx-klasse. Indsatsen koncentreres omkring dansk, engelsk og matematik. Indsatsen vil primært indbefatte følgende tiltag: 1. Samarbejde med grundskolelærere i lokalområdet 2. Formativ evaluering af elevernes skriftlige arbejde og deres læringsproces 3. Niveau-differentiering af hf-engelsk og hf-matematik (prøveordning kører i skoleåret 2015/16) 4. Omlagt skriftlighed, klare mål og vurderingskriterier samt stilladsering
3 Ad 1) Når vi modtager nye elever, kommer de fra en fag- og skolekultur der er anderledes, end den de møder på hf eller stx. For nogle elever går skiftet problemfrit, mens andre har svært ved de krav, der stilles i den nye skrivekultur de møder på gymnasiet. Vi vil gerne blive klogere på de krav, forventninger og opgavetyper, eleverne møder i det skriftlige arbejde i grundskolen. Formålet med samarbejdet er, at vi i højere grad får mulighed for at kunne tage udgangspunkt i det eleverne kommer med, i stedet for det, vi tror, de kommer med. Vores antagelse er, at vi bliver bedre til at løfte flere elever fagligt med dette kendskab. Vi er i kontakt med grundskoler i lokalområdet, der gerne vil indgå i dette samarbejde. Engelsk-, dansk- og matematiklærere på tværs af skoleformer vil næste skoleår mødes og udveksle viden samt observere hinanden i undervisningssammenhæng. Ad 2) Vi vil gerne stille skarpt på den enkelte elevs læringsproces igennem anvendelsen af formativ evaluering. De feedbackspørgsmål, der skal tages udgangspunkt i, er: 1. Feedup: Hvor er jeg på vej hen? (Hvad er målene?) 2. Feedback: Hvordan klarer jeg mig? (Hvordan er min proces og progression i retning af at indfri målene?). 3. Feed forward: Hvor skal jeg hen herfra? (Hvilke aktiviteter kan understøtte og forbedre min proces og progression i retning i at indfri målet?). Vi ønsker at arbejde med logbøger/porteføljer, der udfyldes og opdateres af den enkelte elev. Porteføljerne skal rumme skriftlige øvelser, opgaver samt refleksioner over feedbackspørgsmålene på opgave-, proces- og selvreguleringsniveau (arbejdsindsats bagud og fremadrettet). Faglærerne samt læsevejlederen skal have adgang til porteføljerne og følger samt støtter elevens proces og udvikling. Der tages udgangspunkt i porteføljerne i fx samtaler mellem den enkelte elev og faglæreren. Vores antagelse er, at denne systematiserede tilgang til feedback centreret omkring den enkelte elevs læringsproces, vil give såvel lærer som elev et bedre indblik i udfordringerne for den enkelte med at mindske afstanden mellem forståelse, præstation og mål. Ad 3) Porteføljerne og den formative evaluering rummer i sig selv en differentieret tilgang til den enkelte elevs læring. Målene for én elev kan være markant anderledes end målene for en anden elev. Målet er, at løfte alle elever fagligt. Derudover vil vi bygge videre på de erfaringer, vi har fået i forbindelse med niveaudifferentiering af hf-engelsk og hf-matematik i 1hf. Niveaudifferentiering i hf - matematik har kørt i skoleåret Fra efterårsferien 2014 blev eleverne delt i 2 hold alt efter deres niveau i matematik. For en del af eleverne har det betydet at de er blevet løftet
4 betragteligt mens en mindre gruppe ikke har fået det ønskede løft. I skoleåret vil eleverne også blive niveaudelt og der vil være en tolærerordning. I engelsk blev eleverne ligeledes inddelt efter niveau efter efterårsferien De to hold har læst de samme forløb og stort set de samme tekster, men med mulighed for større fordybelse på hurtigløberholdet samt øget fokus på sprogrigtighed. Som det er tilfældet med matematik, har differentieringen haft varierede resultater for eleverne på begge hold. På holdet med de svageste elever, har fokus primært været på input, da bare det at læse en engelsksproget tekst kan være en stor udfordring. På holdet med de svageste elever er det at skrive på engelsk ligeledes en stor udfordring. Mange af eleverne er meget sprogligt usikre, og da de som oftest er klar over denne usikkerhed, kæmper de fleste af dem med overhovedet at skrive de 600 ord som er minimumkravet, samt at skrive på bare forståeligt engelsk. Således er cirka halvdelen af det svage hold ikke bestået til dette års skriftlige årsprøve i Engelsk B. Da der til Engelsk B på hf er afsat forholdsvis lidt tid til skriftlighed (8 timers omlagt skriftlighed, 5 timers årsprøve og 12 timers andet skriftligt arbejde), virker det oplagt at dette er et sted, hvor man bør sætte ind, hvis man ønsker at løfte især de svage elever. Ad 4) Vi vil benytte omlagt skriftlighed og næste skoleår vil alle 1g samt hf-klasser have et modul omlagt skriftlighed om ugen, det samme gælder den 2g klasse, der er en del af projektet. Modulerne deles mellem fagene dansk, matematik og engelsk. Eleverne skal bruge noget af tiden i disse moduler på at arbejde med deres portefølje. Vi vil i det samlede lærerkollegium skabe fokus på begrebet omlagt skriftlighed via efteruddannelse og diskussion. Den viden, vi allerede har fx erfaringer fra autismeundervisningen samt tilrettelæggelsen af hfskriftligheden, vil blive systematiseret og et lokalt øvelseshæfte med stilladseringer og andre skrivepædagogiske tiltag samles. I faget matematik har vi på skolen to lærere, der tidligere (i forbindelse med Preventing Dropoutprojektet) har arbejdet med sprogstøttende undervisning. Samme lærere er i øjeblikket i gang med at uddanne sig til matematikvejledere. Deres erfaring og viden samt det materiale de har udviklet skal inddrages. Indsatsen i forhold til arbejdet med skriftlighed, såvel den generelle, som den specifikke indsats, vil være i fokus til MUS-samtaler. På faggruppemøder vil skriftlighed være et obligatorisk punkt på
5 dagsordenen, fx rapportering fra kurser om skriftlighed og vidensdeling omkring erfaringer med skriftlighed. Mål og succeskriterier til brug for ekstern evaluering I forhold til den generelle indsats har vi følgende konkrete mål: Tendensen med faldende skriftlige eksamenskarakterer skal brydes. De skriftlige eksamenskarakterer i sommeren 2016 skal gennemsnitligt ligge højere end karaktererne sommeren Der bliver en mindre grad af diskrepans mellem de skriftlige eksamenskarakterer og de skriftlige årskarakterer. Eksamenskaraktererne bør nå niveauet for årskaraktererne. Dette søges nået med øget øget fokus på skriftlighed, omlagt skriftlighed, fælles efteruddannelse og for 1g og 1hf s vedkommende SKRIV-ugerne. Der er udarbejdet en skriftlighedsstrategi, som alle lærere følger og som løbende inddrages i samtaler med kolleger og ledelsen I forhold til den specifikke indsats har vi disse overordnede mål: Bedre indsigt i den enkelte elevs læringsproces, dette mål er rettet både mod eleven og læreren. Løft af de skriftlige karakterer Vi har desuden følgende delmål: Udvikling af skrivekompetencer Bedre viden om hvad der virker og ikke virker i forhold til læring omkring skriftlighed Høj grad af engagement og lyst til læring hos eleverne Hvordan elevernes udbytte og udviklingen af skolens løfteevne skal undersøges Indsigten i den enkelte elevs læringsproces vil vi dels opnå ved at tage udgangspunkt i viden om de forudsætninger, eleverne har med fra grundskolen og dels gennem porteføljearbejdet. De nye elever starter arbejdet med porteføljen med at reflektere over den skriveridentitet, de har med fra
6 folkeskolen. Porteføljen, hvor elevens udvikling i læringsprocessen er genstand for refleksion, skulle gerne kunne dokumentere en udvikling. Indsatsen rettet mod og af den enkelte elev skal kunne mærkes af eleven, og den enkelte elev skal kunne se og opleve et løft. Porteføljerne vil formodentlige være for omfattende som dokumentationsværkstøj i forhold til en evaluering af målet, vi vil derfor lade både lærere og elever udfylde spørgeskemaer i starten, i slutningen og eventuelt også i midten af skoleåret. Vi vil desuden aktivt inddrage resultaterne af AP-prøven, læsescreeningen og screeningerne i matematik og engelsk i bestræbelserne på at følge den enkelte elevs udfordringer og udvikling. Med hensyn til undersøgelse af om de skriftlige karakterer i forsøgsklasserne løftes, har vi følgende tanker. I hf skal de elever, der ikke vælger matematik på B-niveau, til eksamen sommeren Disse karakterer kan sammenholdes med tidligere eksamenskarakterer i matematik. Vi vil eventuelt også kunne inddrage matematikscreeningsresultaterne fra starten af skoleåret. I dansk og engelsk, vil der først foreligge eksamensresultater i For den 1g klasse, der er forsøgsklasse, er matematik c i udtræk sommeren Eksamenskarakterer i dansk vil først foreligge i 2018, nogle af eleverne vil afslutte engelsk sommeren I den pågældende 2g klasse, er matematik og engelsk for nogle elever i udtræk sommeren 2016, dansk først i Delmålene tænkes opnået på følgende måder. For at kunne måle på udviklingen af elevernes skrivekompetencer udfærdiges for hvert af de tre indgående fag en kompetenceliste. Faglærerne vil løbende igennem skoleåret vurdere elevernes skrivekompetencer med udgangspunkt i kompetencelisten og porteføljerne. For at opnå bedre viden om hvad der virker og ikke virker i forhold til læring omkring skriftlighed, vil vi bruge efteruddannelse og videndeling. En højere grad af engagement og lyst til læring tænker vi at undersøge gennem spørgeskemaer til lærere og elever (enten hele klasser eller grupper af fokuselever). Høje-Taastrup Gymnasium den 17. juni 2015
Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger. Mette Bøge Truelsen
Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning
Læs mereOpfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit
Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført
Læs mereSkolen som det forpligtende læringssted med eleven i centrum. Oplæg til opstartskonference,
Skolen som det forpligtende læringssted med eleven i centrum Oplæg til opstartskonference, 11-3-15 Formål med projektet Hovedformål: Øge løfteevnen Underformål: Implementere og drage erfaringer med anbefalingerne
Læs mereLæringsmål og formativ feedback i matematik
Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet
Læs mereIndledningsvist vil vi redegøre for baggrunden for projektet, hvorefter selve projektet præsenteres efter en forandringsteori.
Projektbeskrivelse for Aarhus Handelsgymnasium, Vejlby Centervej: Projektet omhandler Socioøkonomiske faktorer og skolernes løfteevne. Projektet gennemføres på begge Handelsgymnasier. Denne beskrivelse
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereSkolens mål og rammer
Evalueringsplan Formål: 1. Formålet med evaluering af undervisningen og den enkelte elev er at sikre det bedst mulige faglige udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for justering af undervisnings- og
Læs mereSide 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret
Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs mereEvaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Indledning BG s kvalitets- og evalueringsplan udgør den overordnede ramme for arbejdet med kvalitets- og evalueringsarbejdet. Arbejdet
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereEvalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium
valueringsstrategi for Hjørring Gymnasium - Gældende for årgang 2017 og frem valueringsstrategien er en strategi for skolens evalueringsprocedure med fokus på den enkelte elevs personlige og faglige udvikling.
Læs mereOpfølgningsplan. De gymnasiale uddannelser
Opfølgningsplan 2016 De gymnasiale uddannelser 2016 Opfølgningsplan Baggrund for de iværksatte indsatser Efter den årlige auditproces, hvor vi har gennemgået de enkelte afdelingers resultater på de fastlagte
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereEvaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17
Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)
Læs mereEvaluering og kvalitetsudvikling
Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for skoleåret
Rektor Tønder den 11. august 2016 Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret 2016 2017 Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningsministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for
Læs mereEvalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium
valueringsstrategi for Hjørring Gymnasium - Gældende for årgang 2017 og frem valueringsstrategien er en strategi for skolens evalueringsprocedure med fokus på den enkelte elevs personlige og faglige udvikling.
Læs mereOpfølgningsplan. Det Blå Gymnasium, Business College Syd. Eksamensresultat hhx
Opfølgningsplan Det Blå Gymnasium, Business College Syd Eksamensresultat hhx 2015 Opfølgningsplan Baggrund for de iværksatte indsatser Elevernes eksamensresultater ved Det Blå Gymnasium, Business College
Læs mereIngrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17
Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereResultatlønskontrakt
Resultatlønskontrakt 2017 2018 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i et brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens leder. Rektor forhandler efterfølgende
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereResultatløn 2014/2015 en afrapportering i forhold til resultatmålene
Resultatløn 2014/2015 en afrapportering i forhold til resultatmålene Basisrammen: 1. Masterclass vægt 10% Det igangværende talentarbejde (Forskerspirer og Talentelever på ATU) suppleres med et tilbud om
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereIndsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere
Handlingsplanen for HG Ballerup (niveau 2) er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handlingsplan for 2012 2013 (niveau 1), som har følgende overordnede indsatsområder: - Undervisningens kvalitet -
Læs mereRapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret
Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium
Læs mereFremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på
Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereGenerelt. 1.8 Individuel kompetencevurdering - evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi
1.8 Individuel kompetencevurdering - evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi Evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi på Hasseris Gymnasium Fokus i evalueringsstrategien er at sikre kvalitet og udvikling
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs mereSkolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed. Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium
Skolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium Punkter 1. Skriftlighed og det nye undervisningsbegreb 2. Hvordan har
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereEvalueringspraksis på Langkaer Gymnasium
Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2018-2019 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mere2i innovationsklassen og 2y karakterfri klasse & makkerklassen 1a
1 Fra forsøgsarbejde til praksis og handleplaner for skoleåret 2016-17 Resumé Sprogprojekt: Elevernes internationale kompetencer Projekt : I skoleåret 2015-16 har vi afsluttet vores fællessproglige projekt
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereElevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 27.09.16 Aktuelle udfordringer? Færre ressourcer Politiske forventninger
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereOpfølgningsplan. [hhx/htx] [fx Eksamensresultat hhx/htx]
Opfølgningsplan [hhx/htx] [fx Eksamensresultat hhx/htx] 2015 Opfølgningsplan Baggrund for de iværksatte indsatser: På baggrund af skolens eksamensresultat sammenlignet med eksamensresultatet på landsplan
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres
Læs mereHTX Opfølgningsplan 2015
HTX Opfølgningsplan 2015 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs merewww.eva.dk Karakterer og optagelse.
www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål
Læs mereOpfølgningsplan. Skoleåret 2015-16. Handelsgymnasiet Skive
Opfølgningsplan Skoleåret 2015-16 Handelsgymnasiet Skive Indhold Baggrund... 2 Skolens tiltag... 2 Problemstilling... 2 Mål... 3 Indsatser... 3 Matematik... 3 Spansk... 3 Engelsk... 3 Tidsplan for indsatser...
Læs mereEvaluering af HF-uddannelsen årgang 2014/15.
HJØRRING GYMNASIUM OG HF-KURSUS Skolevangen 23, DK-9800 Hjørring Evaluering af HF-uddannelsen årgang 2014/15. I maj 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus foretaget to undersøgelse blandt skolens HF
Læs mereVelkommen. Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015. Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent
Velkommen Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015 Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent Possibilityisnowhere! Possibilityisnowhere! Matematikfagets status digitalisering
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereForandringteori Rybners
Forandringteori Rybners En ny skolehverdag for 1.c 2015-2016 Klasse 1.c 2015 13 piger 17 drenge Informationsmøde med forældre og elever Engagerede forældre og elever Positive forældre Tidshorisont 2015-16?
Læs mereEvalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling
December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereMeementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Læs mereElevforudsætninger og faglig progression
Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor,
Læs mereAMBITIØSE LÆRINGSFÆLLESSKABER NYKØBING KATEDRALSKOLE 2015-16 Projekt nr. 137354
FORANDRINGSTEORI FOR PROJEKET AMBITIØSE LÆRINGSFÆLLESSKABER NYKØBING KATEDRALSKOLE 2015-16 Projekt nr. 137354 Udfordringer I. Strategiske målsætninger II. Målgruppe 1. Elevernes faglige resultater er utilfredsstillende
Læs mereIndsatsområder 2014/15. Vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. juni 2014
Indsatsområder 2014/15 Vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. juni 2014 Formålet med indsatsområderne er at - styrke elevernes udbytte af undervisningen - og derigennem blandt andet at sikre høj gennemførelse
Læs mereEvaluering: spørgeskema til elever, fokusgruppeinterview (elevernes elektroniske refleksionsrum)
Referat fra midtvejsseminar øst, 8. nov. 2011 Præsentation af projekter Gribskov Gymnaisum: Formål: at skabe forståelse i fagene og skabe værktøjer Konkrete aktiviteter: temamøder blandt lærerne, håndbog
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende
Læs mereSammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007
Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Læs mere1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.
Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange
Læs mereStudieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C
Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,
Læs mereOpfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der
Læs mereInvitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx
Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og
Læs mereTema: Lærersamarbejde
Tema: Lærersamarbejde Når hele organisationen skal være med. Karl-Henrik Jørgensen Velfærdsledelse Spor 1: Debatten om velfærdssektoren og ledelsens opgave i forhold til udfordringen i den offentlige sektor.
Læs mereResultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen
Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning
Læs mereStrategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020
Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk
Læs mereRADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium
RADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium 2018 2021 Overordnet beskrivelse af opgaven Denne RADAR er udarbejdet for HBTGYM, på baggrund af RADAR 2015-18. RADARen for gymnasiets udvikling udarbejdes og implementeres
Læs mereSELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019
SELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019 Indledning Den årlige selvevaluering er skriftlig og drøftes i bestyrelsen. Selvevalueringen offentliggøres efterfølgende på skolens hjemmeside. Selvevalueringen
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:
Læs mereFredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi
Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes
Læs mereAfrapportering, resultatløn, rektor, Midtfyns Gymnasium
1 Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens øverste leder og øvrige ledere, samt retningslinier
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereEvalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g
hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereTilsynsplan skoleåret 2011/2012
Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereSkriftlighed i studieretningerne
Skriftlighed i studieretningerne Indholdsfortegnelse 1. Projektets formål 2. Projektets organisering 3. Projektets proces og produkter 4. Evaluering af projektet 5. Hovedresultater og erfaringer ift. projektet
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende
Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereRektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60%
Rektors resultatkontrakt 2017-18 Basisramme Udviklingsstrategi 2016-2020: Udvikling af nye undervisnings former med henblik på elevernes læring 1. Logistik og styring Den særlige udviklingsindsats for
Læs mereEksamensfolder Solrød Gymnasium 2015
Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015 Hvor mange prøver skal jeg op til? Skal man altid op i alle skriftlige fag? Hvad skal jeg helt sikkert op i? Behøver jeg dukke op til en terminsprøve? Hvornår skal
Læs mere