i Arbejds- og organisationspsykologisk rækker har der i mange år været en vis reservation over for at etablere en specialistuddannelse

Transkript

1 Uddannelse Af Jógvan Petersen Ny specialistuddannelse Den 1. januar 2001 træder DP s ny specialistuddannelse for arbejds- og organisationspsykologer i kraft. Uddannelsen svarer i store træk til den ramme, der blev lagt på Arbejds- og Organisationspsykologisk Selskabs generalforsamling sidste år. Inden for arbejds- og organisationspsykologernes rækker har der i mange år været en vis reservation over for at etablere en specialistuddannelse Det var derfor lidt af et gennembrud, at vi sidste år kunne få opslutning til et forslag til en specialistuddannelse på den stiftende generalforsamling i Arbejds- og organisationspsykologisk Selskab. Samtidig fik forslaget opslutning i BST-selskabet og i Forum for Erhvervspsykologer, og i det videre forløb har der været et tæt samarbejde mellem BST-selskabet og Arbejdsog Organisationspsykologisk Selskab om præciseringer af de enkelte elementer i uddannelsen. Det forslag, der blev vedtaget, lånte gode ideer fra de tidligere forslag, fra andre specialistuddannelser og fra specialistuddannelser i andre lande. Samtidig var det i ret tæt overensstemmelse med de rammer til specialistuddannelser, der i forvejen findes for en række specialistuddannelser i Dansk Psykolog Forening. Imidlertid er der en række forbedringer i den vedtagne uddannelsesramme for en arbejdsog organisationspsykologisk specialistuddannelse. Uddannelsen er bygget op med større vægt på kurser og på, at der skal være en stor grad af mulighed for tilvalg i uddannelsen, således at det bliver muligt at specialisere sig dybere i netop det område i arbejds- og organisationspsykologien, der har den enkeltes interesse. Uddannelsens opbygning Uddannelsen svarer i omfang og opbygning til den generelle maksimumsramme for specialistuddannelser i Dansk Psykolog Forening. Den består i hovedtræk af følgende dele: En praksisdel, der indebærer, at man har arbejdet inden for feltet i tre år, og at man i de tre 12 Nr

2 år minimum har 600 timers direkte kontakt med kunder og klienter. En teoridel på 600 timer, der fordeler sig således: 1. En supervisionsdel, der indebærer, at ansøger har modtaget 160 timers supervision. 2. En kursusdel, der indebærer, at man har modtaget 390 timers kursusvirksomhed. 120 af disse timer skal ligge inden for seks nærmere definerede områder. De resterende 270 kursustimer kan frit disponeres inden for arbejdspsykologiens område, så at kurserne kan svare til ansøgernes forskellige interesseområder og de forskellige behov, forskellige ansøgere kan opleve i forhold til deres arbejdsfelt. Af disse 270 timer kan 50 ligge uden for det arbejdspsykologiske fagområde, så at en ansøger, der har oplevet det som relevant at tage et psykiatrikursus eller et neuropsykologisk kursus, vil kunne få dette godkendt. 3. Et skriftligt arbejde på højt fagligt niveau, hvor det skønnes, at det har taget mindst 50 timer at producere dette. Indgangen til specialistuddannelsen er kvalifikationer, der svarer til autorisation, hvilket bl.a. vil indebære, at man har haft to års praktisk psykologarbejde (men ikke nødvendigvis en egentlig autorisation). Som det kan ses, ligger dette forslag ganske godt i tråd med DP s øvrige specialistuddannelser. Det indeholder en række klare forbedringer set i relation til vores arbejdsområde. Der er lagt stor vægt på kursusdelen. Denne er tilrettelagt, så at der på den side gennem en række obligatoriske områder garanteres et minimumsniveau af kundskaber. På den anden side er der mulighed for at tilrettelægge uddannelsen således, at den indeholder en større dybde på områder, hvor den enkelte psykolog vil satse. En BST-ansat vil eksempelvis have mulighed for at gå mere i dybden med en række arbejdspsykologiske problemstillinger, der er relevante i relation til den pågældendes Nr

3 Ny specialistuddannelse arbejde. Der er krav om et skriftligt arbejde. Selskabet har herigennem villet understrege, at det er væsentligt, at psykologer igennem deres faglige udvikling udtrykker sig skriftligt. Supervisionsdelen er tonet noget ned. Det er for os at se en rigtig prioritering. DP s samlede efter- og videreuddannelsesforløb lægger efter vor mening alt for stor vægt på supervision som metode til udvikling. Muligvis er det rigtigt for de kliniske uddannelser, men på det arbejdspsykologiske fagområde er det ikke relevant. Vi har endvidere ændret på reglerne for supervisorer. Hovedparten af supervisionen bør komme fra supervisorgodkendte psykologer, da der her er tale om en psykologisk specialistuddannelse. Men da vores arbejde og fagudøvelse samtidig er tværfaglig, bør vi også give mulighed for at lære af andre faggrupper. Derfor er der mulighed for at modtage indtil 40 % af supervision fra andre akademiske faggrupper. For ikke kun at sidde fast i sit eget fags paradigmer har vi endvidere krævet, at mindst 20 timers supervision modtages fra andre faggrupper. Supervisoruddannelse: I lighed med de øvrige specialistuddannelser er der etableret en supervisoruddannelse, hvor kravene er 120 timers supervision af andre og 30 timers teori om supervision. Overgangsordning Psykologer med mindst 5 års anciennitet har mulighed for at søge om godkendelse under overgangsordningen. Her er kravene til det samlede omfang af uddannelsen det samme, men der kan være afvigelser i sammensætning af de enkelte elementer i uddannelsen. Overgangsordningen er bygget lidt anderledes op end i de øvrige specialistuddannelser, idet det kræves, at ansøgere skal kunne have mindst 450 timers godkendelig teoridel (teori, supervsion og skriftligt arbejde) for at kunne færdiggøre deres specialistuddannelse under overgangsordningen. Der er derefter maksimalt 1½ år til at færdiggøre sin uddannelse. Det er skærpede krav i forhold til de øvrige specialistuddannelser, men er efter vor mening nødvendigt, hvis man ikke skal ende i en situation, hvor en række psykologer søger om godkendelse i forhold til en overgangsordning, men derefter ikke færdiggør deres ansøgning, som derefter ligger som en åben sag i mange år. Dette ses på en række af de allerede etablerede uddannelser, hvor en meget stor del af ansøgerne ikke har færdiggjort deres uddannelse, 5 år efter at de har søgt om godkendelse under overgangsordningen. De skal derfor stadig bedømmes efter overgangsbestemmelser. Til gengæld er der en toårig periode, hvor man kan søge om at blive godkendt under overgangsordningen i den arbejdsog organisationspsykologiske specialistuddannelse. Vanskeligheder undervejs Processen frem mod en godkendelse af uddannelsen har ikke været ganske let. Efter vor mening havde vi strikket et forslag sammen, der næsten var identisk med de eksisterende specialistuddannelser i DP, og vi havde derfor ikke forventet den store diskussion med Specialistuddannelsesudvalget, der er første godkendende instans. Men vi skulle blive klogere. Specialistuddannelsesud- valget har undervejs forfægtet det synspunkt, at den arbejdspsykologiske uddannelse skulle være identisk med de rammer, der gælder for kliniske specialistuddannelser. Især har tre problemer givet anledning til diskussion. For det første har Specialistuddannelsesudvalget ønsket, at supervisionstimetallet skulle ligge på 200, og tilsvarende at der skulle være mindre kursusvirksomhed. Dernæst har udvalget ønsket, at al supervision skulle gives af supervisorgodkendte psykologer. Og endelig har udvalget ønsket, at en offentlig autorisation skulle være den eneste indgang til specialistuddannelsen. Disse krav lå uden for det mandat, vi havde fået på generalforsamlingen i Arbejds- og organisationspsykologisk Selskab sidste år, og de var i øvrigt efter vor opfattelse i klar modstrid med DP s vedtægter. Ikke desto mindre fastholdt Specialistuddannelsesudvalget på en nok så fundamentalistisk måde sine synspunkter, og vi måtte derfor i juni måned konstatere, at forhandlingerne var gået i hårdknude, og at vi ikke kunne komme videre med Specialistuddannelsesudvalget. Vi sendte derfor sagen til DP s bestyrelse, der i alt væsentligt har givet os medhold. Således kan man optages, når man har kvalifikationer, der svarer til en autorisation, men ikke nødvendigvis en offentlig autorisation. Det er desværre nødvendigt at opretholde dette krav, da der ikke er lige adgang til autorisationsgodkendelse i Psykolognævnet, hvor det ofte er betydeligt vanskeligere eller ikke muligt for en organisationspsykolog at opnå autorisation. Vi har måttet give os lidt på de rammer, der er stillet op for supervi- 14 Nr

4 Ansøgning om godkendelse Der kan søges om godkendelse fra den 1. januar Det må forventes, at der indkommer en del ansøgninger, og at der i begyndelsen vil være lang sagsbehandlingstid. De nærmere retningslinjer for uddannelsen og ansøgningsprocedure herunder særligt ansøgningsskema kan fås ved henvendelse til sekretariatet: dp@dp.dk. Medlemmer af Arbejds- og organisationspsykologisk Selskab, BST-selskabet og Erhvervspsykologisk Forum modtager medio december disse retningslinjer automatisk. Er dette ikke sket inden jul, da venligst kontakt sekretariatet. Til godkendelse af ansøgere er nedsat et fagnævn bestående af Annemette Hasselager, Henrik Hopff, Hans Jeppe Jeppesen, Arne Grønborg Johansen og Jógvan Petersen. sionen, idet rammen nu hedder 160 timer ti timer mere, end vi selv havde ønsket. Tilsvarende har vi måttet acceptere, at man kun kan bruge ikke-psykologer som supervisorer i 40 procent af timerne, i stedet for de 50 procent, som vi selv havde ønsket. Alt i alt er det dog krav, som vi bør kunne leve ret komfortabelt med. På et mere generelt plan rejser disse forhandlinger dog igen spørgsmålet om, hvor hensigtsmæssig strukturen er i DP og især spørgsmålet om større selvbestemmelse til de forskellige delområder af faget Selv om der har været en række skærmydsler undervejs, bør det dog ikke skygge for det, der er hovedsagen: at vi efter en række år med diskussioner i arbejds- og organisationspsykologernes kreds nu står med en specialistuddannelse, der af de fleste har været ventet med længsel. Jógvan Petersen er formand for Arbejds- og organisationspsykologisk Selskab Nr

5 Kommentar Af Thomas Iversen Til lykke med uddannelsen! Da vi i slutningen af 1980 erne begyndte at tale om det, der dengang hed videreuddannelser, var Dansk Psykolog Forenings første udspil, at der skulle arbejdes for oprettelse af videreuddannelser inden for områderne psykoterapi, neuropsykologi og organisationspsykologi. De to førstnævnte blev etableret, men videreuddannelsen i arbejds- og organisationspsykologi lod vente på sig. Det var derfor glædeligt, at arbejds- og organisationspsykologerne for et års tid siden fremkom med et forslag til Specialistuddannelsesudvalget. Med denne specialistuddannelse var fagets store felter mere eller mindre ved at være dækket. Specialstuddannelsesudvalget var derfor også som udgangspunkt positivt indstillet over for forslaget, men fandt dog, at tre afvigelser fra den sædvanlige model måtte diskuteres (jf. artiklen ovenfor). Udvalget havde svært ved at forstå, at arbejds- og organisationspsykologerne ikke havde samme behov for supervision som andre. Men det tungeste punkt var nok, at udvalget var i tvivl om, hvilke følger det kunne få at etablere specialistuddannelser uden forudgående autorisation. Vi var i tvivl om, hvad dette kunne komme til at betyde for en samlet markedsføring af specialistuddannelserne og for en eventuelt samlet offentlig anerkendelse af specialistuddannelserne. Udvalget var derfor med til at anbefale, at beslutningen blev lagt op i bestyrelsen, fordi man mente, at så væsentlige afvigelser fra det hidtidige måtte vurderes dér. Set fra Specialistuddannelsesudvalgets synspunkt er godkendelsen af den arbejds- og organisationspsykologiske specialistuddannelse gået ret hurtigt. Både under Dansk Psykolog Forenings tidligere formand Jógvan Petersen og under den nuværende har det været kutyme, at godkendelse af nye specialistuddannelser blev grundigt behandlet og gennemarbejdet. Når man fra arbejds- og organisationspsykologernes side opfatter Specialistuddannelsesudvalgets behandling som præget af fundamentalisme, kan det undre. Netop af psykologer, der til daglig beskæftiger sig med ledelse og organisation, må man forvente, at de er bekendt med det uhensigtsmæssige i at gå til forhandling med et stramt og bundet mandat. Det er Specialistuddannelsesudvalgets opfattelse, at et mere fleksibelt mandat hos arbejds- og organisationspsykologernes forhandler ville have kunnet lette processen meget. Uanset disse fødselsvanskeligheder er der grund til at glæde sig over, at vi nu har fået denne specialistuddannelse sat på skinner. Specialistuddannelsesudvalget glæder sig til det fremtidige samarbejde. Thomas Iversen er formand for Specialistuddannelsesudvalget 16 Nr