Voksen-barn interaktioner. Ole Henrik Hansen
|
|
- Lasse Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Voksen-barn interaktioner Ole Henrik Hansen
2 At forstå barnet Hermeneutik Det er øjnene der ser At se og forstå verden gennem sine fordomme At få flyttet sin for-forståelse (den hermeneutiske cirkel) Man kan kun opnå den samme erfaring én gang
3 At forstå barnet gennem sin faglighed
4
5 Step stones Lev Vygotsky NUZ Vygotsky Holzman Completion Jerome Bruner Stilladsering LÆRING? eller UDVIKLING?
6 Barnet bliver til i relationen Læring udvikling og trivsel Det, der knytter os sammen i relationen, det der skaber relationen, er emotioner (bl.a. Hansen, 2014; Tomasello, 2009) Det formidles non-verbalt via barnets evne til Delt intentionalitet
7
8
9
10
11 Den autentiske pædagog Både omsorgsgiver og barn næres af samhørigheden Rammen er er absolut emotionel intensitet Samspillet er drevet af en optagethed af det, den anden er optaget af - en dialektisk proces
12
13 Læring kan beskrives som: Overskridelse og tilblivelse Den tidslige oplevelse, som barnet oplever i sin aktivitet, overskrider det nuværende, i den forstand at fænomenet samtidig opleves som en tilblivelse. En tilblivelse der uundgåeligt udspringer af det der gik forud. Det er i dette tidsligt meget korte moment, at fremtiden bliver foregrebet og fortiden omskrevet
14 Nordisk forskning Et udpluk af nordiske studier (Bae, 2009; Emilson, 2008; Gjems, 2006; Hansen, 2013; Ødegaard, 2007), betoner perspektiver på det pædagogisk planlagte samvær, der rummer stimulerende dialog og intersubjektivitet, som grundlag for børns udvikling
15 Nordisk forskning Gjems (2006) understreger betydningen af, at pædagogerne er empatiske, responderer relevant og skaber en støttende kommunikation. Dialog ses som en måde at konstruere identitet på og en måde at opdage på, at andre måske har andre opfattelser, som kommer til syne gennem deres respons på fortællingen
16 Nordisk forskning Baes studier (2009) viser, hvordan gensidige dialoger kan foregå. Det gælder både for de børn, der deltager i fortællingen, og for dem, der indtager en lyttende-observerende position. Bae påpeger, at en lyttende deltagerposition rummer læringsmuligheder også for de voksne, som herigennem kan få indblik i børnenes kompetencer.
17 Nordisk forskning Emilson (2008) undersøger, hvordan voksnes rammesætning giver større eller mindre mulighed for, at børn kan deltage på deres egne præmisser. Det konkluderes, at det er vigtigt, at den voksne er følelsesmæssigt til stede, støttende og responsiv.
18 Nordisk forskning Hansen (2013) betoner pædagogens evne til at etablere intime zoner af fælles opmærksomhed; pædagogen, der sætter sig på gulvet og kropsligt inviterer barnet og ikke mindst er nysgerrig på barnets intentionalitet; den engagerede pædagog, der via sit engagement formår at motivere barnet og guide det i en lærings og udviklingssammenhæng og den passionerede pædagog, der glemmer andre ting i hendes liv, når hun møder barnet og det pædagogiske arbejde og i et og alt prioriterer barnet.
19 International forskning Det, der knytter os sammen, er emotioner. Barnets læring sker i relationen fx evnen til empati, der udvikles i relationen med et empatisk menneske, der responderer relevant og i nu et. Evnen til opmærksomhed og nærvær, kommunikation og sprog udvikles ved at møde opmærksomhed og nærvær (Tomasello, 2015).
20 Hvad er det mennesket kan? Biologisk disposition for deling af intentioner Kommunikativ tolkning af andres udtryk Kommunikation af emotioner Omsorg Læring Opdragelse
21
22 Venskab og emotioner Antagelsen er, at venskabet er som at lytte til musik man holder af. I musik får vi en oplevelse, der er mere end øjnene kan se eller ørerne kan høre. Noget der får liv dybt inde i os. Det er en oplevelse i nuet. En sindsbevægelse. Men der kan også være noget genkendeligt ved musikken. Et ekko af en sindsbevægelse, der var behagelig, som vi genkalder os, når vi lytter til musikken. Tankerne om musikken er en skygge af noget større, et ubehjælpsomt ekko, en hvisken.
23 Shared intentionality At deleintentioner Altruisme Kollektiv intentionalitet
24 Kollektiv intentionalitet (Hansen, 2016)
25 At dele intentionalitet med ord og berøring (Hansen, 2016)
26 Og som med musik, skal man ikke tænke over dem for at forstå dem. Det vil næppe være muligt. De er ikke nødvendigvis rationelle. Vi lytter til musik, og vi drømmer og mærker noget rart. Musikken giver os mening
27 10 årige om deres barnehage tid. Hvad var det bedste? Sofie fordi vi altid havde det sjovt. Han hedder Nick. Han var min bedste ven i hele verden. Han var også min første ven. Mine bedste venner de hjalp mig hver gang jeg var trist, så hjalp de mig med at blive glad. ( ) De stod ved min side og var søde de var nogle af de bedste i mit liv og jeg elskede dem så højt, som man kunne. Jeg var glad, når de var i nærheden af mig. Victor, og vi blev så bedste venner og legede meget sammen. Jeg var hans krammebamse. De hed Fanny og Iben. Fordi de er søde og super sjove og jeg kan stole på dem. Gustav var en rigtig god ven for han var altid med på mine ideer. Lasse hjalp mig med at få ideer. Daniel er stadig min bedste ven, han er rigtig god til at udvikle mine ideer. (Broström, 2015)
28 Jeg er fordi vi er At aflæse og imitere barnets intentioner kropsligt viser sig at have stor betydning for barnets symbolske forståelse. En evne, der udvikles i zoner af fælles opmærksomhed, fælles aflæsning og respons og affektiv afstemning. Barnets medfødte evne til intersubjektivitet og til affektiv afstemning er således medvirkende til at barnet udvikler fornemmelse af selv. Det ser og udvikler så at sige konturerne af sit gryende selv i den affektive respons, det erfarer fra andre subjekter i dets omgivelser. (Hansen,2013)
29 Sammenhængen mellem udviklingstrin og udtryksform Kernerelatering = mimik Intersubjektiv relatering = gestik Stern (2000/2006, pp ) fremhæver treforhold, som gælder, når barnet skal dele sin indre verden med en anden altså tre forhold, der betegner intersubjektivitet: 1. Deling af opmærksomhed (vi ser efter det samme). 2. Deling af intention (vi vil det samme). 3. Deling af affekter (vi føler det samme)
30 Forholdet mellem arv og miljø Det sociale DNA
31 Det sociale DNA Barnets trang til samarbejde og samhørighed indebærer ageren i en social verden, at det finder sted i forskellige meningsfulde sociale sammenhænge.
32
33 Kvalitet i dagtilbud Der er signifikant forskel på kvaliteten i dagtilbud, der ligner hinanden. Det der gør kvalitetsforskellen er: Dagtilbud, der samtænker omsorg og læring. Dagtilbud med godt uddannet personale. Varme interaktioner. Dagtilbud, hvor læring og social udvikling ses som komplementære størrelser og lige vigtige. Dagtilbud, hvor der er et intentionelt læringsmiljø de ønsker at lære børnene noget. (Taggart et al.) Effective Pre-School, Primary & Secondary Education (EPPSE)
34 Menneskesyn Menneskesyn, opfattelse af menneskets væsen og plads i natur og samfund. Livsanskuelse: Religion Politisk Biologisk Dualismen (Descartes) udgjorde et særligt menneskesyn (kristent?) Socialisme udgjorde et andet (politisk) Darwinismen udgjorde et tredje (biologisk)
35 Børnekonventionens menneskesyn Børns grundlæggende rettigheder (fx.: mad, sundhed og et sted at bo) Børns ret til læring og udvikling (fx.: skolegang, fritid, leg og information) Børns ret til beskyttelse (mod fx.: krig, vold, misbrug og udnyttelse) Børns ret til medbestemmelse (som fx. : indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed)
36 Barneperspektivet
37 Børneperspektiv Med børneperspektivet bevæger vi os i børnenes nærhed og kommer tæt pa deres hverdagsliv. Na r vi er i nærheden, kan vi fa indblik i deres oplevelser og ma der at have med livet at gøre pa. Vi fa r mulig- hed for at se, hvad der kan være godt, irriterende, fascinerende, ligegyldigt, problematisk, svært, uoverskueligt, fantastisk, na r man er barn. (Reimer m fl 2000 s 11; kursiveringer D.S.)
38 38
39 39
40 Atmosfære Hvordan er atmosfæren i dagtilbuddet: Stemmeleje (støjniveau), bliver børnene forberedt på det som skal ske, gråd-niveau, respektfult sprog, skæld ud, glæde ved at være i dagtilbuddet (smil/latter).
41 Organisering det pædagogiske grundlag for relationsarbejdet Planlægning af det pædagogiske arbejde. Er planlægningen synlig for alle (opslag), ved alle hvad de skal på hvilke tidspunkter og med hvilke børn? Ved de hvorfor de skal det? Er arbejdet knyttet til læreplanerne? Opdeling af børn og efter hvilke kriterier alder, køn, funktionsniveau? Hvordan starter en aktivitet, f.eks. måltid/påklædning/leg: hvad siger/gør personalet (f.eks. giver de gode beskeder), hvad gør børnene (f.eks. må de vente)? I hvilken grad er personalet hvor børnene er (eller går de til og fra)? Hvordan slutter en aktivitet?
42 Interaktioner og intersubjektive episoder Åbne/lukkede dialoger, er interaktionerne voksen- eller børneinitierede, er de opdragende, støttende, udfordrende?
43 Empatisk niveau Mærker de voksne børnenes emotioner og handler de på dem? (er det forskel på leg, planlagte aktiviteter og rutinesituationer?)
44 Støtte til læring Er der en bevidst støtte for børnenes planlagte og ikke planlagte læreprocesser? Bygger personalet på og udvider børnenes initiativ/aktivitet, giver de forklaringer, viser de entusiasme? Bruger de et rigt sprog i det daglige samspillet, beskriver de egne og børns handlinger, repeterer de og udvider det som børnene sier, introduceres og forklares nye ord/begreber?
45 Støtte til barn-barn samspil Er børns samspil en bevidst del af det pædagogiske arbejde? støtter de voksne disse samspil (både i leg og i rutinesituationer)?
46 Den taktfulde pædagogiske medarbejder Den taktfulde pædagogiske medarbejder er: Sensitiv, intuitiv, engageret, empatisk, forstår barnets perspektiv og dets intentioner på barnets betingelser, begriber konteksten og agerer intuitivt på en sådan måde, at barnet føler sig udfordret, at den taktfulde forsker formår at åbne barnekulturen. (Van Manen)
47 Pædagogisk takt Tact shows itself as holding back (Sometimes the best action is nonaction). Tact shows itself as openness to the child's experience (Always ask first: What is this experience like for the child?). Tact shows itself as attuned to subjectivity (Try to treat the other as a subject rather than an object). Tact shows itself as improvisational gift (To teach is to improvise). (Van Manen)
48 Pædagogisk takt skabes gennem Tact is mediated through speech (Tact creates a positive speech climate). Tact is mediated through silence (Silence speaks). Tact is mediated through the eyes (When mouth and eyes contradict each other, the child tends to believe the eyes). Tact is mediated through gesture (We meet each other first through body and gesture). Tact is mediated through atmosphere (For human beings everything has atmosphere). Tact is mediated through example (We cannot help but be examples to the younger generation) (van Manen, 1991, pp ).
49 Relationen mellem voksen og barn den negative Interaktioner hvor pædagogen via høj grad af kontrol dominerer interaktionen, sa barnets intention ikke fastholdes -> Problem med at udvikle gensidige dialoger. Interaktioner hvor pædagogen flytter fokus fra barnets intention, til testning af denne -> En tendens til lukkede spørgsma l. Interaktioner hvor omsorgsgiverens fokus rettes mod at vurdere barnets svar; svarer det til ex. det institutionelle diskursive perspektiv, eller omsorgsgiverens opfattelse > Evaluering af alle udsagn. Interaktioner hvor barnets ma de, at føle og tænke pa, amputeres i mødet med den voksnes manglende indlevelse -> Følelsesmæssig neutralitet eller distance. (Berit Bae)
50 Relationen mellem voksen og barn den gode Ligeværd At give barnet en stemme Barnets selv, dets identitet udvikles i relationen Subjektgørende omsorg 1) den emotionelle dialog hvor den voksne spontant følger barnets initiativ (affektiv afstemning) 2) den meningsskabende og udvidende dialog Pædagogen er medrejsende i barnets opdagelse af sin livsverden den voksne benævner det, han ser, og følger barnets 'opdagelsesrejse' 3) den afgrænsede dialog Pædagogen støtter, leder og giver barnet hjælp til at komme videre. Ikke negativ fordømmende hjælp, men positiv konstruktiv hjælp. (Broström, 2004)
51 Hvordan skabes tilknytning mellem voksen og barn? Omsorgsgiverens evne til: Hvor meget tid tilknytningspersonen bruger pa omsorg for barnet Kvaliteten af den omsorg, der ydes Lydhørhed (sensitivity-insensitivity to baby's signals and communication) Accept (acceptance-rejection) Samarbejde (cooperation-interference) Psykisk tilgængelighed (psychological accessibility-ignoring) Hvor stor emotionel investering i barnet, de voksne hver især foretager Sociale koder Omsorgspersonens gentagne tilstedeværelse over tid i barnets liv (selvom hvert møde er kort, er det vigtigt). (Ainsworth; Cassidy; i Hansen, 2013)
52 Hvordan sikres din psykiske tilgængelighed? Psykisk tilgængelighed (psychological accessibility-ignoring) The inaccessible or ignoring mother (...) does not even notice her baby (...) The accessible mother (...) seems able to attend to her baby's signals and communications, despite distraction by other demands on her attention.
53 Delt intentionalitet»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). At forstå andres og ens egne mentale tilstande (motiver, emotioner, ønsker og behov) Adskiller os fra alle andre dyr
54 Hvad rummer fælles opmærksomhed? Deling af opmærksomhed (vi ser efter det samme). Deling af intention (vi vil det samme). Deling af affekter (vi føler det samme) (Hansen, 2013)
55 Hvad skal der til for at skabe Fælles opmærksomhed? 1.Omsorgsgiveren skal kunne aflæse barnets følelsesmæssige tilstand via dets adfærd. 2. Omsorgsgiveren ma være i stand til at udføre en adfærd, som er andet og mere end en følelsesmæssig imitation af barnet, men som korresponderer med barnets ydre adfærd og indre affekter. 3. Barnet ma være i stand til at læse den korresponderende voksenrespons som et svar, der har med barnets oprindelige følelsesoplevelse at gøre.
56 Hvad er relationer Relationer mellem børn indbyrdes og mellem børn og voksne antages at være vigtige betingelser for børns deltagelse i aktiviteter i dagtilbuddet. Relationer betragtes derfor som en væsentlig del af dagtilbuddets læringsmiljø (Bruner, 1999; Bråten & Trevarthen, 2007; Hansen, 2014a, 2015a, 2015d; Stern, 2004; Vygotsky, 1978).
57 Hvad består en relation af? Intersubjektivitet (relationen) i interaktioner (handlinger) Menneskelig medfødt trang til samhørighed Trang til omsorg barn/voksen Trang til beskyttelse barn/voksen Kultur sker i kulturen og formidler kultur (overførsel) (fx Bruner, Tomasello, Vygotsky, Trevarthen)
58 Fælles opmærksomhed Sprog og andre internaliserede kompetencer og færdigheder opstår deling af intentioner i zoner af fælles opmærksomhed, og afhængigt af barnets alder delt på forskellig vis: Mimisk, gestisk, med affektivt ladede sproglyde eller rigtige ord eller alle udtryksformer i spil samtidigt. Processen der formidler intentioner mellem afsender og modtager, barnets og den voksnes stemme er ladet med emotionel mening og betydning, når de kommunikerer enten i ord eller via sprogtone, mimik eller gestik. Pointen er at barnets stemme rummer et affektivt intentionelt indhold (Stern, 2014, p. 210). Omsorgsgiveren kan høre på barnets sprogtone, om han er glad, forventningsfuld, ærgerlig, bange, vred etc.. Stemmeprosodien tænkes som udtryk for omsorgsgiverens umiddelbare emotionelle respons, der refererer til hendes neurale emotionssystem.
59 Sammenhængen mellem Barnesyn Relationsarbejde Pædagogisk kultur Vanetænkning
Pædagogik og børnesyn anno 2015 - En rejse fra nu:den ind i frem:den. Ole Henrik Hansen Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet
Pædagogik og børnesyn anno 2015 - En rejse fra nu:den ind i frem:den Ole Henrik Hansen Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet Højkvalitets dag:lbud En :ng er hvad kvalitet kan være? En
Læs mereBarnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen
Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker
Læs mereDAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY
DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle
Læs mereDagplejen i Danmark en observationsundersøgelse
Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mere6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer
6. KONKLUSIONER 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser 6.1.1 Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer Rapporten konkluderer to forskellige sider af legestuernes praksis. På den ene side er der både en
Læs mereDagins'tu'onen og de små børn
Dagins'tu'onen og de små børn SUNDHEDSPLEJENS INDSATSER I ARBEJDET MED UDSATTE BØRN OG DERES FAMILIER - OG I DAGINSTITUTIONER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Ole Henrik Hansen Ins'tut for Uddannelse og Pædagogik
Læs mereDAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV
AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 2011 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV OLE HENRIK HANSEN PHD STIPENDIAT VERSITET UNI 1 1 Hvad er sprog? præsocial adfærd Hvad er psykisk
Læs mereKvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn
Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs merePerspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning
Læs mereti e ODT ie l e dst g e lse L SE
MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte
Læs mereDLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet
DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSkal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i. Børnehus Syd.
Skal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i Børnehus Syd. Udarbejdet af Anette, Lis & Jeanett Børnehus Syd 2018 Skal vi lege? Legen er en stærk udtryksform
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereKvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet
Kvalitet og empati Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet AT DELE EN FØLELSE FREMFOR AT (BORT)FORKLARE DEN Empati 1. Indlevelse 2. At tage barnets perspektiv og anerkende hendes perspektiv som
Læs mereEmpati og dens betydning i pædagogiske relationer
Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Barnet i Centrum 2013-2015 Læringsledelse i dagtilbud 2015-2019 BØRN ER BØRN DET VI KAN REGULERE, ER
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereSprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse
Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereVuggestuen som læringsmiljø
Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereProfessionel relationskompetence. og børns livsduelighed
Professionel relationskompetence Reciprok altruisme og børns livsduelighed Psykolog og forfatter Anne Linder The Obvious but Invisible Bente Jensen, 2010 Dansk forskning Det handler om at skabe læringsmiljøer,
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereStjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence
Stjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence 1. Del Fra kl. 14 15.30 Stjernestunder i det relationelle univers Et relationelt fællessprog 2. Del fra kl. 15.45 17.00 Et relationelt
Læs mereObservationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereForældresamarbejdet i et relationelt perspektiv
Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Lidt om mig: 2 Pædagogmedhjælper Lærer Psykolog Leder Konsulent Forfatter Far/Forælder 1 Foredragets indhold Relationen som centrum Relationens betydning
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereKL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere. Temamøde 1 Dagtilbud
KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere Temamøde 1 Dagtilbud KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Dagens tema: Dagtilbud Hvordan understøtter det nye pædagogiske grundlag
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereMarte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære
Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte
Læs mereDialogisk læsning med fokus på barneperspektivet
Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet Efteråret 2018, Børnehus Indledning Vi vil med denne dokumentation beskrive, hvordan vi arbejder med børneperspektivet gennem dialogisk læsning med styrkelse
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereSkab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs merePÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Læs mereOm de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereDet er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.
Kort om ICDP som er den metode Solstrålen arbejder ud fra Det relationelle menneskesyn: Vi mener, at mennesket er relationelt, værdigt og engageret, og dette menneskesyn er både det teoretiske og praktiske
Læs mereBØRNEHUSET SYDS. Indhold. Børnehuset Karlsvognen Det fælles pædagogiske grundlag.. 3. Det fælles tværgående mål. 3
BØRNEHUSET SYDS Børnehuset Karlsvognen 07-03-2019 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder med
Læs mereINDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereLandskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth
Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj 2018 Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth Temaer Læringsmiljø muligheder og udfordringer Dannelse i dagplejen Hvad skal vi være
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs merePædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik
Psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Michael Rutter, 1997 Pædagogiske
Læs mereFølelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer
Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer Vi udvikles over en lang periode Kognition Sansemotorik Emotion Susan Hart Den Neuroaffektive trekant Teori - Hvad går det ud på? Selvagens
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs merePædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Hillerød kommune 2018 Indhold 1.0. Indledning... 2 1.1. Dagtilbudsloven... 3 1.2. Politiske mål.... 4 1.3. Børnesyn... 5 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament...
Læs mereBarnet i Centrum Om pædagogens/dagplejerens placering/position i børnenes hverdagsliv Workshop Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström
Barnet i Centrum Om pædagogens/dagplejerens placering/position i børnenes hverdagsliv Workshop Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Nogle modsætninger i vuggestuedebatten Vuggestuebørn er i dag
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereProjekt Hoppeline. Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud
Projekt Hoppeline Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud Fakta om Hoppeline Et sundhedspædagogisk projekt drevet af KOSMOS videncenter for sundhedsfremme Støttet af Nordea-fonden Udviklet i samarbejde
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereSmåbørnskonference 2017 At blive berørt - Udvikling af 0-3årige børns deltagelse gennem omsorgsfuld berøring og massage
Småbørnskonference 2017 At blive berørt - Udvikling af 0-3årige børns deltagelse gennem omsorgsfuld berøring og massage Lone Svinth, adjunkt, ph.d. i pædagogisk psykologi, DPU, AU Baggrund for undersøgelsen
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs merePædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller
Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereIntroduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence
Introduktion til ICDP Professionel Relationskompetence Karsten Hundeide Et sensitiveringsprogram Katzenelson 1995 Pædagogiske selvfølgeligheder Det vigtigste i tilværelsen er det mest oversete Hundeide,
Læs merePolitisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:
Babyaktiviteter Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: FOAs trykkeri Aktivitetskort for de små
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mere