Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Transkript

1 Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

2 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan bruges i en kommunal sammenhæng

3 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Program: Oplæg ved: Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet, EVA Chantal Pohl Nielsen, seniorforsker, cand.polit, ph.d., SFI Refleksioner fra: Susanne Crawley Larsen, rådmand, Odense Kommune Jan Henriksen, børn- og ungedirektør, Middelfart Kommune, og formand for Børne- og Kulturchefforeningen

4 Folkeskolereformen status og næste skridt Temamøde 10: Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Lise Tingleff Nielsen, områdechef, EVA

5 5 Folkeskolereformen bliver i perioden fulgt af et nationalt følgeforskningsprogram

6 Følgeforskningsprogrammet Følgeforskningsprogrammet har fokus på, hvordan reformens elementer implementeres herunder hvordan de forskellige aktører oplever dem, og hvilken betydning/effekt de har. Datagrundlaget udgøres af omfattende spørgeskemaundersøgelser, som gentages årligt. I 2016 deltog: Elever Ca fra 4.,6.,8. og 9. kl. Lærere og pædagoger Ca Skoleledere Ca Forældre og SB-formænd Ca Kommunale udvalgsformænd og chefer Spørgeskemaernes er suppleret med udvalgte kvantitative og kvalitative undersøgelser; typisk via interviews og observationer.

7 Find dem på emu.dk Forskning og Viden Følgeforskningsprogrammet Find dem på emu.dk under Viden og forskning 7

8 Det samlede billede Samlet set giver følgeforskningsrapporterne et billede af, at de største ændringer her efter en forholdsvis kort periode ( ) er sket på forvaltnings- og skoleledelsesniveau samt i form af primært strukturelle tiltag som fx øget inddragelse af pædagoger i skoledagen tiltag vedr. skoledagens længde og organisering. Der er i mindre grad sket en ændring i den pædagogiske praksis og i elevernes oplevelse af skolen. Vi ser fortsat et billede af en folkeskole, der er kendetegnet ved, at langt hovedparten af eleverne trives, finder undervisningen interessant og har en god relation til de pædagogiske medarbejdere. 8

9 Generelt udvalgte resultater Stor variation i implementering og stor variation i udlægningen af de forskellige reformelementer (understøttende uv., motion og bevægelse, åben skole etc.) (EVA 2016, 2017, KORA 2017). Meget andet end reformen påvirker skolernes hverdag, fx i indskolingen (inklusion, overgange mv.), (EVA 2017). Skolerne eksperimenterer og afprøver fortsat. 9

10 Styring og ledelse udvalgte resultater Øget brug af målstyring - samarbejdet mellem skoleledere og kommune er blevet tættere og mere detaljeret (KORA 2016) Skolebestyrelsen vurderer samarbejdet om reformens implementering positivt (EVA, 2016) Øget pædagogisk ledelse som også ser ud til at have positiv effekt på reformens implementering (SFI, 2016, 2017) 10

11 Skolehverdagen udvalgte resultater Langt hovedparten af eleverne trives og har gode relationer til deres lærere (SFI 2016) Langt flere elever tilkendegiver, at de oplever, at skoledagen er for lang (SFI 2016, 2017) Faglig deltagelse og interesse er steget (SFI 2017) Forældrene er særdeles tilfredse med skolen dog utilfredse støj og larm (EVA 2017) 11

12 Skolehverdagen udvalgte resultater Øget brug af motion og bevægelse - der kan ikke spores fremgang på de andre reform-elementer (fx understøttende undervisning og åben skole) (SFI, KORA 2017) Pædagogerne har fået en større rolle i skoledagen, typisk lektiehjælp og bevægelse (KORA 2016) 12

13 Hvad ved vi noget om? Implementering af enkeltelementer, særligt dem, som kommer til udtryk som nye strukturer, fx bevægelse og lektiehjælp samt samarbejde ml. skole/forvaltning. Oplevelser, vurderinger og tilfredshed Folkeskolereformen bliver i perioden fulgt af et nationalt følgeforskningsprogram 13

14 Hvad ved vi ikke noget om? Undervisningens kvalitet, dvs. hvordan skoledagen og undervisningen udspiller sig i den nye skole, og hvilke læringsmuligheder der helt konkret tilbydes 14

15 De næste skridt Fokus på hvordan undervisningens kvalitet udvikler sig og hvad det betyder for elevernes læring. 15

16 Tak for opmærksomheden

17 Elevernes udvikling i reformens første år - og et blik på lærernes undervisningspraksis og betydningen af skoleledelse Foto: Ole Bo Jensen Chantal Pohl Nielsen

18 Om præsentationen 1. Elevernes udvikling i Faglig deltagelse og interesse ---> trivsel og læring 2. Lærernes rolle og undervisningspraksis Motion og bevægelse; lektiehjælp og faglig fordybelse 3. Skoleledelsens betydning Pædagogisk ledelse og forandringsledelse KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde

19 Hvad finder vi indtil videre? Kun få målbare effekter på elevernes læring og trivsel Elevernes faglige deltagelse og interesse er steget Motion og bevægelse hænger positivt sammen med elevernes trivsel og læring Bestemte måder at udøve skoleledelse på kan fremme lærernes implementering af reformens mål for god undervisningspraksis KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde

20 Vurdering af reformens betydning Ingen kontrolgruppe -> Traditionel effektmåling ikke mulig o Alternative metodiske tilgange Variationer i implementering o Mange elementer og høj grad af indbygget fleksibilitet o Stor variation generelt og ift. specifikke elementer Skolepolitiske reformer tager tid: International forskning 5-15 år Teoretisk forventede effekter vs. empirisk målbare virkninger KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde

21 1. Elevernes udvikling i Faglig deltagelse og interesse (et indeks baseret på faktor analyse) 1. Jeg kan godt lide dansk/matematik 2. Jeg hører efter, hvad min lærer siger i dansk/matematiktimerne 3. Jeg deltager, når vi arbejder i grupper i dansk/matematik 4. Jeg keder mig i dansk-/matematiktimerne 5. Hvor tit sker det, at du ikke får lavet dine lektier? Andelen af elever med høj faglig deltagelse og interesse er steget med 3,5 % fra når der er taget højde for skolernes forskellige karakteristika - Høj 0,70 på indeksskala [0,1] (både målbare og ikke-målbare) KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde 10

22 Andelen af elever med høj faglig deltagelse og interesse. Procent Piger Drenge Dansk baggrund Anden etnicitet Forældres uddannelse: Forældres Grundskole højest Forældres højest Mere end grundskole KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde

23 Andelen af elever med høj faglig deltagelse og interesse. Procent Samlet 4. og 6. klassetrin 8. og 9. klassetrin KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde

24 Flere resultater og fortolkning ift. reformen Særligt spørgsmålene, om eleverne hører efter i timerne, og om de får lavet lektier, driver de positive resultater Største udvikling på skoler, der ifølge skolelederen er nået langt med implementering af reformen samlet set o Lignende tendens vedr. implementering af motion og bevægelse Elever på klassetrin: positiv sammenhæng mellem høj faglig deltagelse og interesse og høj implementeringsgrad af faglig fordybelse og lektiehjælp Positiv sammenhæng mellem lærernes faglige selvtillid og elevernes faglige deltagelse og interesse men kausalitet? KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde

25 2. Lærernes undervisningspraksis har analyseret: Lærernes beskrivelse af egen undervisningspraksis Elevernes faglige resultater Elevernes trivsel Jo mere læreren arbejder med motion og bevægelse i undervisningen, desto bedre er: o Elevernes generelle og faglige trivsel (national trivselsmåling 5. & > 6. & ) o Elevernes faglige resultater (nationale test i 6. klasse 2016) o Ingen sammenhæng med 9. kl. eksamensresultater (2015) KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde

26 Interview vedr. bl.a. motion og bevægelse Jo ældre eleverne er, desto sværere er koblingen til læring Brain breaks og læringsaktiviteter i timerne: fleksibelt, efter behov Andre skoler har bånd: fast, men ufleksibelt, forlænget frikvarter Efterspørger viden om interessante aktiviteter & forberedelsestid Eleverne selv oplever mere ro i klassen, øget koncentration Flere resultater vedr. undervisningspraksis Formelt samarbejde mellem lærere og pædagoger -> svag tendens til bedre læring for 6. kl. elever Meget forskellig udmøntning af lektiehjælp og faglig fordybelse KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde

27 3. Skoleledelsens betydning Kan ikke påvise direkte sammenhænge mellem forskellige typer ledelsespraksis og elevernes læring og trivsel -> betydning af skoleledelse på lærerenes implementering af reformen i deres undervisningspraksis Pædagogisk ledelse Jo mere pædagogisk ledelse, desto længere er skolen med at gennemføre implementering af reformen i undervisningspraksissen o o Lederinvolvering: observation af læreres undervisning, feedback til og drøftelse af pædagogiske spg. med lærerne - Stort udviklingspotentiale, da det gør en forskel Også potentiale i pædagogiske læringsfællesskaber KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde

28 Forandringsledelse Forandringsledelse fremmer implementering af god undervisningspraksis, som beskrevet i reformen o Dvs. ledelsen formulerer og bruger målrettede strategier til at tackle omstillingsprocesser i skolens organisation o Kommunikationsstrategien er det vigtigste element Inddragelse af personalet i forandringsprocesserne o Skaber kollektivt ejerskab til reformen o Godt fundament for drøftelse af udfordringer og problemstillinger KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde

29 Afrunding Generelt: ikke mange effekter på elevernes læring og trivsel Elevernes faglige deltagelse og interesse er steget o o o o Især etniske minoriteter og elever med lavt uddannede forældre Fortsat opmærksomhed på drenge og udskolingselever Mest på skoler, som er nået langt med reformen Tegn på positiv sammenhæng med lektiehjælp og faglig fordybelse Motion og bevægelse hænger positivt sammen med elevernes generelle og faglige trivsel, og på 6. kl.trin er der tegn på at øget læring Lærernes arbejde med reformens mål for god undervisningspraksis fremmes af, at ledelsen involverer sig, kommunikationsstrategien er klar, og personalet inddrages KL Børn & Unge Topmøde 2017 Temamøde

30 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Refleksioner fra: Susanne Crawley Larsen, rådmand, Odense Kommune Jan Henriksen, børn- og ungedirektør, Middelfart Kommune, og formand for Børne- og Kulturchefforeningen

31 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Refleksioner: Hvad giver den nye viden anledning til? Refleksioner over læringspunkter og eventuelle muligheder for justering i af skolen.