Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013.

Transkript

1 Evaluering af grundforløb Skoleåret Indledning Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar De er gennemført på følgende måde: Der var udarbejdet et evalueringsmateriale til elever og teamkoordinatorer indeholdende syv problemstillinger, dvs. spørgsmål til overvejelse og drøftelse i klassen. I de fleste klasser havde eleverne individuelt tænkt over og/eller skrevet om spørgsmålene, før de blev drøftet i klassen. Drøftelsen i klassen med teamkoordinatorerne som ordstyrere blev gennemført i en team-time. Efterfølgende udarbejdede teamkoordinatorerne et referat af drøftelsen i klassen i nogle tilfælde suppleret med citater fra elevernes individuelle skriftlige svar. Referaterne er samlet så de viser klassernes samlede svar på hvert af de syv spørgsmål. En stor del af evalueringsrapporten består af citater fra teamkoordinatorernes referater det giver et ret autentisk billede af klassernes drøftelser. Hvert af de syv punkter er efterfulgt af korte konklusioner med tilhørende anbefalinger. EVALUERINGEN Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse i grundforløbet totalt set Langt de fleste synes, at det har været generelt godt - og med et godt niveau. Der er stor tilfredshed med tilrettelæggelse, fagenes samspil og den samlede længde. Eleverne føler de har lært noget. En god start. Alle i klassen er tilfredse med det første halve år, meget positive tilbagemeldinger. Godt tilrettelagt, fint overblik, indblik i fagligt niveau i gymnasiet, godt at det er kort og koncentreret. Generel tilfredshed. Godt at AP og NV har været komprimerede forløb, samlet i begyndelsen af året. Godt at afleveringer har været faste og ikke så lange. God intro. Enkelte mener, at nogle emner har taget for lang tid eller har været lidt ringe struktureret, at der har været for meget grundskolestof og dermed for lavt niveau 1

2 En enkelt mener, at nogle lærere ikke er ordentligt forberedt og derfor giver lidt ensformig undervisning. En anden skriver, at der op til jul gik kludder i koordineringen af de skriftlige opgaver. En enkelt klasse skiller sig ud ved, at mange elever peger på at: klassen havde svært ved at holde fokus, forberede sig og engagere sig i undervisningen. : Klassernes positive udsagn fylder mest i deres evaluering af grundforløbet totalt set. Enkeltelever giver dog udtryk for, at lærerne med fordel kan tilrettelægge deres undervisning med en større grad af variation i undervisningsformer og med kortere, fokuserede emneforløb. Det anbefales, at emnerne gøres dynamiske, så der arbejdes med dem i flere omgange, og at arbejdsformerne varieres, således at der veksles mellem høj og lav lærerstyring. De anvendte arbejds- og undervisningsformer i AP Langt hovedparten af eleverne mener, at AP er et nødvendigt forløb, der kvalificerer dem til deres videre arbejde med sprog i gymnasiet. En del føler sig også godt informeret om, hvad formålet med AP er. Flertallet synes, at man har lært meget og fået en god base Overordnet har det fungeret godt for klassen. Generelt er klasserne også tilfredse med latindelen i AP, dog med enkelte undtagelser. For nogle elever var det kedeligt, de savnede variation. Andre mente, at det var en hyggelig time. En del elever kommenterer på den overordnede AP-struktur på CG, hvor AP er integreret i alle sprogfagene (dansk, engelsk og 2. fremmedsprog) og ser denne struktur som en gevinst. Eleverne kunne godt lide, at AP var i fagene og ikke et isoleret forløb. Stor sammenhængskraft i et for eleverne godt komprimeret forløb. Godt med genopfriskning; helhedsforståelse af sprogs opbygning og påvirkning af hinanden; kort og koncentreret periode; godt informeret; godt grundlag; godt i latin. Mange fremhæver, at det er godt, at AP (og NV) gives som korte, koncentrerede forløb, der afsluttes ved efterårsferien. 2

3 Enkeltelever fremhæver en god fordeling af emnerne mellem fagene og en god progression i forløbet. Men der er stadig brug for endnu større koordinering mellem fagene. Koordineringen mellem fagene er ikke perfekt, men blev samlet set opfattet som god. Manglende samspil ml. fag, forvirring omkring AP-prøven. Yderligere kritikpunkter i elevernes evaluering af AP går på manglende variation i undervisningsformer, der er for meget ensformig tavleundervisning især i grammatikdelen. Ønske om lidt mere kreative/sjove arbejdsformer hvis det er muligt, så det evt. kan blive lidt mindre tungt. For nogle elever var det kedeligt, de savnede variation. Kedeligt grammatikterperi med mange gentagelser. Bedre introduktion savnes; variation savnes. Enkelte elever synes, at indgangsniveauet i AP er for lavt. Eleverne udtrykker stor tilfredshed med den overordnede AP-tilrettelæggelse. Samspillet mellem sprogfagene understøtter deres læring. Men eleverne anker over, at der i grammatikdelen af AP er for meget ensformig terperi. Det kan derfor anbefales, at sproglærerne udvikler et nyt materiale til grammatikdelen i AP, hvor både deduktive og induktive tilgange anvendes, fx i form af en gruppegrammatik og med større inddragelse af it-baserede øvelser, så meget mere som at alle 1g-eleverne har en computer. Derudover vil det være gavnligt, at eleverne forstår meningen med den nødvendige løbebanetræning. Det anbefales, at lærerne gør formålet med denne træning klart for eleverne i starten af forløbet, så de forstår meningen med alle gentagelserne, og man fra starten får fjernet de hindringer, der kan virke demotiverende for læringsprocessen. De anvendte arbejds- og undervisningsformer i NV Flere klasser peger på positive elementer i NV-forløbet samlet set. De synes, det var spændende og engagerende undervisning. Tid til fordybelse. God start på gymnasiet. Nogle siger, at NV generelt har været fint, andre fremhæver, at det har været godt og konstruktivt med ekskursion ud i naturen. 3

4 Godt med ekskursioner, godt med 2 fag om samme emne; rigtig godt forløb; bred forståelse for emnet, fedt, godt samspil, godt med koncentreret forløb. Et generelt kritikpunkt hos en del elever er manglende information om ekskursionernes formål og udarbejdelsen af rapporten. Nogle ville gerne have set et eksempel på en rapport, før de selv blev kastet ud i den genre. Informationen var mangelfuld. Ingen fik at vide, at det var vigtigt at bevare alle notater, for de skulle bruges i rapporten. Et stort mindretal efterlyser bedre information og mere instruks om ekskursion, resultatbearbejdning, rapport og/eller sammenhængen mellem disse. Nogle elever ønsker bedre koordinering af fagsamarbejdet. Bedre koordinering mellem lærerne efterlyses af enkelte, og nogle mener, at det har været problematisk med lærerskift undervejs i forløbet. En del elever kommenterer de emner, der blev behandlet i NV, og her efterlyser eleverne større relevans. Gerne mere fokus på naturvidenskabelig metode fra starten af. Emnet i biologi kunne have været mere relevant, mere interessant. Valg af emne burde have en samfundsfaglig vinkel. Der er nogen kritik af prøvens todeling i en Fysikpræget og en Naturgeografipræget del. Hvis man sammenligner elevernes evalueringer af NV fra de tidligere år med dette skoleårs evaluering (2012), er der sket en positiv udvikling. Eleverne synes generelt, at de har fået en god og spændende introduktion til gymnasiets naturvidenskabelige fag. Problemerne ligger i den manglende information om de to ekskursioners faglige mål og den dertilknyttede rapportskrivning. Det kan derfor anbefales, at der gives en både mundtlig og skriftlig introduktion til ekskursionerne og de dertilknyttede arbejdsformer som fx feltarbejdsmetoden og notetagning. Eleverne føler sig dårligt rustet til at skrive den afsluttende NV-rapport. Det kan derfor anbefales, at lærerne giver eleverne en indføring i denne opgavetype og viser dem et eksempel på en NVrapport, så opgaven på den måde materialiseres for eleverne. 4

5 Nogle elever efterlyser en bedre koordinering af fagsamarbejdet omkring relevante emner. Det kan derfor anbefales, at der fortsat arbejdes på at skabe sammenhæng mellem de implicerede fag, og at spørgsmålet om emnernes relevans tages op med eleverne. De anvendte arbejds- og undervisningsformer i AT Godt samarbejde mellem fagene. Stor tilfredshed med det flerfaglige Samlet set virker det som om forløbet har fungeret godt for klassen. Flere nævner dog, at der er brug for en bedre introduktion til AT-forløbet, hvor formål og produktkrav står tydelige. Det var svært at forstå, hvad det endelige produkt skulle være. Det var svært at finde ud af, hvad formålet med de to AT-forløb var. Efterlysning af bedre intro og bedre tilbagemelding. Bedre forklaring af konkret opgave, savner afrunding, tvivl om krav. Ligeledes peger eleverne på lærernes manglende konsensus om, hvad en god problemformulering er. De oplevede også manglende kommunikation mellem lærerne i forbindelse med vejledning om problemformuleringen. Eleverne oplevede modstridende holdninger til, hvad en god problemformulering var Forvirring pga. lærernes uenighed om krav, manglende besked om struktur og metode i produktet. Tidsfordelingen i AT-ugen opleves af nogle elever i én klasse som uhensigtsmæssig. Der blev brugt for lang tid på den teoretiske del (to dage) og for kort tid til gruppearbejdet. En stor del af eleverne vurderer deres første AT-forløb positivt, der er dog langt færre superlativer i evalueringen end i grundforløbet Det kan anbefales, at lærerne fortsat arbejder med præciseringen af AT-konceptet, herunder strukturen af og formålet med det enkelte AT-forløb. Lærerne bør tilstræbe en større grad af konsensus om, hvad en problemformulering er. 5

6 Den faglige progression Eleverne har oplevet en faglig progression, men de giver også udtryk for, at de havde forventet denne gradvise udvikling. Flertallet finder, at sværhedsgraden er steget, men at det svarer til deres forventninger. De synes overgangen fra grundskole- til gymnasieelev har været god. Tydelige krav som er højere, men opleves som rimelige. Flere siger, at de faglige krav er meget højere end i folkeskolen. Meget større krav. Ikke kun fokus på stoffet men også på bestemte metoder og teknikker at arbejde med faget på. Større udfordring men søde lærere motiverer. De faglige krav er meget højere i gymnasiet, og der er mange flere lektier. Oplevelsen af progressionen er forskellig i de enkelte fag. Et fag, hvor mange elever oplever en noget stejl progression, er matematik. I matematik blev det hurtigt svært. En enkelt klasse kommenterer overgangen fra grundforløb til studieretningsforløb på følgende måde: Efter juleferien har det været svært at læse visse lektier i engelsk. Nogle elever mener, at der bliver stillet alt for høje krav, mens andre er glade for udfordringen. I spansk kan det være svært, når gloserne ikke længere er i gloselisten til hver enkelt tekst. Eleverne oplever generelt en tydelig faglig progression, som dog er forventet. Mange elever finder, at sværhedsgraden i matematik stiger særligt hurtigt. Forskellen fra folkeskolen er tydelig men rimelig. Elevernes svar giver ikke i sig selv anledning til anbefalinger. Udviklingen fra skoleelev til gymnasieelev, herunder klasserumskulturen og læringsklimaet i klassen Et flertal af eleverne udtrykker stor tilfredshed med deres klasse. Alle taler meget positivt om klassen. Generelt et godt og trygt læringsklima i klassen. Alle kan, hvis de vil, komme til orde i timerne. 6

7 De er super glade for deres klasse. Støj er ikke noget problem for dem. De oplever en udstrakt grad af tryghed og accept de føler, at det hjælper dem i forhold til at sige noget i timerne. De har lyst til at gå i skole hver dag. Men der er også klasser der peger på problemer, der vedrører klasserumskultur, herunder manglende hensigtsmæssig brug af pc. Over halvdelen af klasserne mener at computerne fylder og distraherer for meget. dårlig brug af PCere (facebook o.lign.) Flere klasser nævner problemer med uro/larm i timerne, og savner respekt for de lidt svagere elever og for lærerne. manglende seriøsitet og deltagelse, manglende respekt for klassekammerater og lærere. Hovedparten af eleverne er glade for deres klasse og miljøet på CG. Flere elever peger dog på, at der er problemer med uro i timerne og distraherende brug af computere. Det anbefales, at en generel skolepolitik mht. elevernes hensigtsmæssige computerbrug i timerne udarbejdes og håndhæves. Ligeledes anbefales der en klar konsensus og vedholdende indsats om god klasserumskultur. Grundforløbets betydning for valg af studieretning For det store flertal har grundforløbet medvirket til at bekræfte eleverne i det studieretningsvalg, de havde taget. Flertallet føler sig bekræftet i sit valg af studieretning. Stor tilfredshed med studieretningen. Den lever op til det forventede. Ingen har ønsket at skifte til en anden studieretning. De er meget tilfredse med at være i klassen, og de lærere de har. I flere klasser svares der at grundforløbet ingen betydning har for deres valg. En enkelt klasse savner dog bedre introduktion til hvad studieretningen er/indebærer. For enkelte klasser afføder spørgsmålet ingen kommentarer. For langt de fleste elever har grundforløbet bekræftet deres valg af studieretning. Eva Ravn Møenbak og Mads Kristian Christensen Juni