Foderforsyning, produktion og økonomi ved 100 procent økologisk fodring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foderforsyning, produktion og økonomi ved 100 procent økologisk fodring"

Transkript

1 Foderforsyning, produktion og økonomi ved 100 procent økologisk fodring - systemer/sædskifter og dyrkningsforhold - fodring og økonomi Ole Aaes, Dansk Kvæg Martin Mikkelsen, Karsten A. Nielsen, Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvægl

2 Foderforsyning, produktion og økonomi ved 100 procent økologisk fodring Rudolf Thøgersen og Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Martin Mikkelsen, Peter Mejnertsen og Karsten A. Nielsen, Landskontoret for Planteavl Rasmus Andersen, Projektleder for Produktionsøkonomigruppen Kvæg Produktionsøkonomigruppen Kvæg Landbrugets Rådgivningscenter Januar

3 Forord I foråret 2001 besluttede mejerierne, at økologiske mælkeproducenter fremover skulle fodre deres besætninger med 100% økologisk foder mod hidtil 90% økologisk foder. Dette for at styrke troværdigheden og afsætningen af økologisk mælk. En 100% økologisk fodring giver nye udfordringer vedrørende køernes næringsstofforsyning og bedriftens produktionsøkonomi. Den konventionelle del af foderrationen har typisk været sammensat af indkøbte rapskager og korn. Kan disse fodermidler erstattes med andre fodermidler og kan foderniveauet og dermed ydelsesniveauet holdes ved en overgang til 100% økologisk fodring? Et andet spørgsmål er, om økologiske mælkeproducenter med fordel kan dyrke andre afgrøder end kløvergræs, korn og ærter. Det kunne f.eks. være vinterraps og lupiner. For at få belyst de nævnte problemstillinger har Produktionsøkonomigruppen Kvæg udarbejdet denne rapport. Rapporten tager udgangspunkt i en modelejendom med 150 ha og 100 årskøer (stor race) med opdræt. Modelejendommen regnes igennem med 9 forskellige sædskifter og dermed 9 forskellige foderrationer. De 9 sædskifter kommenteres med hensyn til dyrkningssikkerhed. På baggrund af de forskellige forudsætninger vurderes køernes næringsstofforsyning og mælkeydelsen. Produktionsøkonomien og næringsstofbalancen for de 9 forskellige eksempler beregnes. Det er vores håb, at rapporten kan bidrage til, at den økologiske mælkeproducent får taget de bedste beslutninger med hensyn til de udfordringer, han står overfor ved 100% økologisk fodring. Søren Kolind Hvid, Landskontoret for Planteavl har foretaget beregningerne af næringsstofbalancer ved hjælp af edb-programmet GRØNT REGNSKAB. Produktionsøkonomigruppen Kvæg, Landbrugets Rådgivningscenter

4 Indhold Forord Sammendrag Modelejendom Foderforsyningssystemer Markbruget System 1 og 2. Kløvergræs, korn (og grønpiller i system 2) System 3. Kløvergræs, korn og majs System 4. Kløvergræs, korn og ærter System 5. Kløvergræs, korn og smalbladet lupin System 6. Kløvergræs, korn og vinterraps System 7. Kløvergræs, korn, majs og smalbladet lupin System 8. Kløvergræs, korn, majs og vinterraps System 9. Kløvergræs, korn, majs og grønpiller Kvægbruget Køernes foderoptagelseskapacitet Virkning af AAT på mælkeydelsen Virkning af fedtsyrer på mælkeydelsen Foderværdi af anvendte fodermidler Foderplaner og køernes næringsstofforsyning Køernes mælkeydelse Selvforsyningsgrad med foder Næringsstofbalancer Økonomiske resultater Følsomhedsanalyser Diskussion og konklusion Tabelbilag

5 Sammendrag Der er opstillet 9 systemer med forskellig sædskifte og fodring for en bedrift med 100 malkekøer med opdræt på 150 ha JB 4-6 uden vanding. Modelberegningerne for de opstillede systemer giver grundlag for følgende konklusioner: Høj selvforsyningsgrad med økologisk foder stiller krav om en høj grovfoderkvalitet med hensyn til fordøjelighed og ensilagekvalitet. 100% selvforsyning med økologisk foder kræver mindst 1,5 ha almindelig agerjord pr. ko med opdræt af stor race. Afvigelser fra normen for AAT har mindre virkning på mælkeydelsen i foderrationer med en høj grovfoderandel af en høj kvalitet, men i de fleste vinterfoderrationer må forventes en virkning på mælkeydelsen, f.eks. 0,15 kg EKM pr. g AAT i intervallet g AAT pr. FE. Alle systemer med rækkeafgrøder giver en mere kompliceret drift og en mere usikker foderforsyning end systemet baseret på kløvergræs og korn. Med 1,5 ha pr. ko med opdræt kan der i alle systemer holdes en positiv balance af næringsstofferne P og K, hvis der indkøbes svinegylle op til 140 kg N pr. ha. Det beregnede kvælstofoverskud på bedriftsniveau varierer mellem 95 og 131 kg N pr. ha. Overskuddet er mindst i systemer med kvælstofkrævende afgrøder som majs og vinterraps. Forskellene i de økonomiske resultater mellem systemerne er små og kan let udlignes af variationer i udbytter og priser. Den bedste økonomi er opnået i systemet med majs, hvor der er indkøbt rapskager og i systemerne hvor majs er suppleret med lupin eller grønpiller, men forskellene er små. Udbyttet i majs skal mindst være FE netto pr. ha, for at der er økonomi i at dyrke økologisk majs. Systemerne med markært, lupin og vinterraps, men uden majs, har ikke givet bedre økonomi end systemet med kløvergræs og korn. Forudsætninger og målsætning på den enkelte kvægbedrift bør være afgørende for valget af foderforsyningsstrategi. Tabel 1. Økonomiske resultater i de 9 foderforsyningssystemer. System *) kr. DB, i alt Kap. omk., mark Kap. omk., stald Finansiering Resultat Forskel *) Se tabel

6 Modelejendom Der er taget udgangspunkt i en modelejendom med 100 malkekøer plus opdræt af stor race svarende til 156 dyreenheder (DE). Ydelsesniveauet er kg EKM pr. årsko. Arealet er på 150 ha, og jordtypen er JB 4-6 uden vanding. Køerne er opstaldet i løsdrift på spalter med sengebåse, mens opdrættet går på dybstrøelse med spaltegulv ved foderbordet. Foderet udfodres som fuldfoder i vinterhalvåret. I sommerhalvåret satses på maksimal afgræsning svarende til og 700 FE kløvergræs henholdsvis pr. årsko og pr. årsopdræt. Den gennemsnitlige foderudnyttelse over hele året er 87% for både køer og opdræt. Foderforsyningssystemer Tabel 2 viser en oversigt over de foderforsyningssystemer, der indgår i modelberegningerne. Der er taget udgangspunkt i et meget enkelt system baseret på grønært med udlæg, års kløvergræs, vårbyg og havre (System 1). I System 2 er 30% af kløvergræsudbyttet ved slæt bjærget som tørret grønt i form af grønpiller. I System 3 er en del af kløvergræsensilagen erstattet af majsensilage, og der er indkøbt proteinbeskyttede rapskager for at opfylde køernes behov for AAT og fedtsyrer. I System 4 og 5 dyrkes henholdsvis ærter og lupiner for at øge AAT-indholdet i malkekøernes vinterfoderration. Det er forudsat, at ærterne er varmebehandlet ved expandering for at øge AAT-indholdet. I System 6 dyrkes vinterraps med det formål at øge såvel AAT- som fedtsyreindholdet i malkekøernes vinterfoderration. Det er forudsat, at rapsfrøene behandles på en oliemølle, hvor der sker en varmebehandling af rapskagerne, så proteinnedbrydningsgraden reduceres og AAT-indholdet øges. I System 7, 8 og 9 dyrkes majs til ensilering samt henholdsvis smalbladet lupin (blå lupin), vinterraps og kløvergræs til fremstilling af grønpiller. Tabel 2. Oversigt over foderforsyningssystemer i modelberegningerne. System Grønært Kløvergræs Korn - Grønpiller - Indkøb af rapskager Majs Ærter Smalbladet lupin Vinterraps Smalbladet lupin Majs Majs Majs Vinterraps Grønpiller

7 Markbruget Tabel 3 viser markplanerne i de 9 systemer. Kløvergræs lægges ud i en grønafgrøde (grønært eller grønbyg), der ensileres i midten af juli. Kløvergræsmarkerne udnyttes i 2 til 3 brugsår. I system 4 er halvdelen af arealet med grønært erstattet af grønbyg for at give plads til ærter til modenhed i sædskiftet. Vårbyg bruges som første års korn, mens havre bruges i andet år med korn. Tabel 3. Markplaner i de 9 systemer (ha). Afgrøde Udbytte pr. ha System Grønært/udlæg 3.500/2.000 FE * års kløvergræs FE års kløvergræs FE års kløvergræs FE Majs FE ,5 Vårbyg kg Havre kg ,5 Markært kg 14 Smalbladet lupin kg Vinterraps kg I alt * 15 ha erstattet med grønbyg for at få plads til ærter til modenhed i sædskiftet Kløvergræs I alle sædskifter er dyrkning af kløvergræs til afgræsning og slæt den bærende afgrøde med hensyn til produktion af foder og med hensyn til fiksering af kvælstof og reduktion af kornets sædskiftesygdomme. Det forudsættes derfor, at græsmarksdriften er i top. Der skal produceres afgræsningsgræs og ensilage af høj kvalitet. Græsmarksdriften er en kombination af afgræsning og slæt. Så foderoptagelsen under afgræsning er ikke reduceret på grund af kontamination af husdyrgødning. Den nyeste teknik er taget i anvendelse ved produktion af ensilage for at bringe kvalitet og effektivitet i top. Dvs. at der satses på hurtig fortørring. Kløvergræsset skårlægges bredt og afgrøden samles i store skår med en storrive før finsnitning. Udlæg af kløvergræs Som dæksæd for udlæg af kløvergræs er der valgt ærter eller vårbyg, der høstes grønt som grønært eller grønbyg

8 Denne strategi er valgt for at få den mest sikre metode til etablering af kløvergræs, begrænse risikoen for angreb af bladrandbiller på kløver og for at få et nyt afgræsningsareal til rådighed for malkekøerne fra slutningen af juli. Grønbyg høstes i slutningen af juni når der er udsigt til 2 3 dage med tørvejr og vælges frem for grønært, hvor der dyrkes ærter til modenhed. Grønært høstes midt i juli når der er udsigt til 3 til 4 dage med tørvejr. Udlæg af almindelig rajgræs For at begrænse tabet af kvælstof ud af rodzonen efter korn til modenhed sås 8 til 10 kg rajgræs pr. ha sammen med kornet. Rækkeafgrøder: Majs dyrkes traditionel som en rækkeafgrøde. Dyrkningsforsøg med vinterraps og smalbladet lupin har også vist, at de skal sås på rækker for at opnå de bedste resultater. Etablering som rækkeafgrøde giver mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse med ukrudtsharve og radrenser, så håndlugning ikke er nødvendigt. Det er et absolut krav at disse rækkeafgrøder holdes fri fra ukrudt fra begyndelsen af vækstperioden. Det er næsten umuligt at redde en afgrøde, hvor den mekaniske ukrudtsbekæmpelse er påbegyndt for sent. Før man begynder at dyrke rækkeafgrøder skal driftslederen sikre sig: at afgrøden kan holdes fri for ukrudt der er effektivt materiel til rådighed at der er tid til mekanisk ukrudtsbekæmpelse eller der er en aftale om etablering og ukrudtsbekæmpelse med en samarbejdspartner eller maskinstation, der magter opgaven dvs. har udstyr og erfaring

9 System 1 og 2. Kløvergræs og korn Sædskifte: 5 marksskifte 1. Grønært m. udlæg kløvergræs års kløvergræs års kløvergræs års kløvergræs/korn, havre med rajgræs 5. Korn, vårbyg med rajgræs Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte, som også kan gennemføres med et 4 markskifte. I 5 markskiftet, hvor afgrøden 4 ud af 5 år fjernes ved slæt eller afgræsning er næsten problemfri med hensyn til frøukrudt og kvik. Evt. problemer med rodukrudt løses, hvor der dyrkes korn til modenhed. System 1 og 2 er ens med hensyn til sædskifte, arealfordeling og afgrødevalg men i system 2 bjærges en mindre del af kløvergræsset som løntørret foder. Afgrødefordeling i ha Grønært m. udlæg Kløvergræs Korn 30 Grønpiller: I system 2 bjærges cirka 30% af slætudbyttet i kløvergræs som grønpiller for at øge foderrationens indhold af AAT

10 System 3. Kløvergræs, korn og majs Sædskifte: 5 marksskifte 1. Grønært med udlæg af kløvergræs års kløvergræs års kløvergræs 4. Majs/korn, havre med rajgræs 5. Korn, vårbyg med rajgræs Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte, der også kan gennemføres som et 4 markskifte. Afgrødefordeling i ha Grønært m. udlæg Kløvergræs Korn Rækkeafgrøde Majs: Hvis man vil dyrke majs er det et krav, at der er vilje og materiel til at holde den fri for ukrudt - ellers skal man undlade majsdyrkning. Majs skal holdes fri for ukrudt fra vækstperiodens begyndelse med ukrudtsharvning, efterfølgende radrensning og hypning. Gylle nedfældes før pløjning for at mindske ukrudtstrykket. Majs kan i sædskiftet placeres efter kløvergræs - den gode kvælstof eftervirkning giver sammen med tilførsel af ca. 25 ton gylle pr. ha en næsten fuld kvælstof tilførsel. Der vil også være det laveste ukrudtstryk 1. år efter kløvergræs. Majs kan også placeres efter korn i sædskiftet. Her er risikoen for skader fra fugle og jordboende skadedyr mindre. En begrænset forekomst af kvik kan bekæmpes i efteråret forud for majs ved skrælpløjning og harvning. Ulempen er, at der skal tilføres større mængder kvælstof i form af gylle til majsen. En placering efter korn, hvor der er gennemført en kraftig efterårsbehandling mod rodukrudt vil medføre en betydelig udvaskning af kvælstof i efteråret og tilførslen af kvælstof til majsen skal være mindst 60 tons gylle pr. ha

11 System 4. Kløvergræs, korn og ærter Sædskifte: 5 marksskifte med kryds 1. Grønkorn/grønært med udlæg års kløvergræs års kløvergræs års kløvergræs/korn, vårbyg med rajgræs 5. Ærter/korn, vårbyg med rajgræs Arealfordeling: For at der ikke skal opstå sædskifteproblemer for ærter til modenhed anvendes grønbyg som dæksæd for udlægget af kløvergræs på det areal, hvor der 4 år senere skal dyrkes ærter til modenhed. Afgrødefordeling i ha Grønbyg/grønært m. udlæg Kløvergræs Korn og ærter 30 Ærter: Ukrudtsbekæmpelse med ukrudtsharvning er let at håndtere, hvis der ukrudtsharves rettidigt. Ærtedyrkning til modenhed kræver mindst 4 ærtefri år i sædskiftet. Ved hyppig ærtedyrkning ses ofte en udbyttedepression, og risikoen for angreb af ærterodråd (Aphanomyces euteichesl) kan medføre misvækst i både ærter til modenhed og høstet som grønafgrøde, især i nedbørsrige år

12 System 5. Kløvergræs, korn og smalbladet lupin Sædskifte: 5 marksskifte 1. Grønært med udlæg års kløvergræs års kløvergræs års kløvergræs/korn, havre og vårbyg med rajgræs 5. Korn, vårbyg med rajgræs/smalbladet lupin Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte uden større risiko for opformering af sædskiftesygdomme. Ved at lade lupiner skifte plads i sædskiftet (krydse) kan man opnå 9 år mellem dyrkning af lupin og altid mindst 3 år mellem grønært og lupin. Afgrødefordeling i ha Grønært m. udlæg Kløvergræs Korn Rækkeafgrøde Smalbladet lupin: (Lupinus angustifolius) Erfaringerne med dyrkning af lupin til modenhed i Danmark er ret begrænset. Men fra dyrkning af lupin til grønt er erfaringerne med mekanisk renholdelse ved ukrudtsharvning gode. Lupiner til modenhed kan også sås på rækker (24 eller 50 cm) således at de kan radrenses. Nye typer/sorter af smalbladet lupin kan give nye muligheder for dyrkning under danske forhold. De nye sorter, f.eks. Prima, har mere eller mindre begrænset sideskudsdannelse. Frøene er placeret på den øverste del af planten, og afmodningen sker sidst i august. Indholdet af bitterstofferne alkaloider er lavt, hvilket giver mulighed for at anvende lupin til både kvæg og svin. I forsøg er der høstet op til 5 tons pr. ha. Nye økologiske forsøg tyder på at udbytteniveauet er ca. 5 hkg lavere pr. ha i smalbladet lupin end i ærter. Lupin kan blive angrebet af den frøbårne sygdom Anthracose (Colletrotichum gloesporioides). En sygdom som de nye typer skulle være ret tolerante overfor, men udsæden skal være sund. Gråskimmel kan som for ærter være et problem - men i ovenstående sædskifte bliver det næppe et problem. Det anbefales at der er 3 år imellem dyrkning af ært og lupin for at undgå problemer med svampesygdomme

13 System 6. Kløvergræs, korn og vinterraps Sædskifte: 6 marksskifte 1. Grønært med udlæg års kløvergræs års kløvergræs års kløvergræs 5. Vinterraps 6. Korn, vårbyg med rajgræs Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte med gode muligheder for at bekæmpe rodukrudt. Afgrødefordeling i ha Grønært m. udlæg Kløvergræs Korn Rækkeafgrøde 25 Vinterraps: Vinterrapsen sås med enkornssåmaskine på 50 cm rækkeafstand. Det er et absolut krav, at rapsen holdes ren ved radrensning. Der er ingen sædskiftemæssige problemer med at dyrke vinterraps og ærter i samme sædskifte, når ærterne høstes som grønært. Med hensyn til angreb af skadedyr er man som økolog meget sårbar. Dyrkning af vårraps er derfor udelukket. Vårraps er endvidere også et større ukrudtsproblem end vinterraps. Er der rapsjordlopper i det pågældende dyrkningsområde, bør man også undgå dyrkning af økologisk vinterraps. Angreb af glimmerbøsser, skulpesnudebiller og skulpegalmyg kan man som regel leve med i økologisk vinterrapsdyrkning. For at undgå opformering og spredning af spildrapsfrø bør man lade så mange rapsfrø som muligt spire, inden der foretages en dybere jordbehandling. Anvend en ukrudtsharve eller en let harve i efteråret. Behandlingsdybde er max. 3 cm

14 System 7. Kløvergræs, korn, majs og smalbladet lupin Sædskifte: 6 marksskifter 1. Grønært med udlæg 2. 1 års kløvergræs 3. 2 års kløvergræs 4. 3 års kløvergræs/korn, havre med rajgræs 5. Majs/smalbladet lupin 6. Korn, vårbyg med rajgræs Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte med gode muligheder for bekæmpelse af rodukrudt. Afgrødefordeling i ha Grønært m. udlæg Kløvergræs Korn Rækkeafgrøde 25 Majs: Majsen placeres efter 3. års kløvergræs. Den gode kvælstofeftervirkning giver sammen med ca. 25 tons gylle pr. ha næsten optimal kvælstoftilførsel og få problemer med bredbladet ukrudt. Hvis der skulle være kvikproblemer på arealet, kan majsen flyttes et år og dyrkes efter korn uden udlæg. Kvik efter korn bekæmpes i efteråret før majs med en kraftig stubbehandling, f.eks. skrælpløjning. Det vil dog medføre en betydelig udvaskning af kvælstof og kræve tilførsel af mindst 60 tons kvæggylle pr. ha. Smalbladet lupin: Placeres i sædskiftet efter korn og der dyrkes også korn med efterafgrøde året efter smalbladet lupin. Lupin sås til modenhed på rækker (24 eller 50 cm), således at de kan renses

15 System 8. Kløvergræs, korn, majs og vinterraps Sædskifte: 6 marksskifte 1. Grønært med udlæg 2. 1 års kløvergræs 3. 2 års kløvergræs 4. 3 års kløvergræs 5. Majs/vinterraps 6. Korn, vårbyg og havre med rajgræs Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte, hvor majs og vinterraps placeres efter kløvergræs for at udnytte kvælstofeftervirkningen på bedste måde. Afgrødefordeling i ha Grønært m. udlæg Kløvergræs Korn Rækkeafgrøder 25 Vinterraps: Græsarealet pløjes i begyndelsen af august, og vinterrapsen etableres med en énkornssåmaskine på 50 cm rækkeafstand, så der er mulighed for rensning efterår og forår. Majs: Etableres efter kløvergræs. Tidligt forår findeles grønsværen med en stubharve eller roterende redskab som en fræser, tallerken- eller spaderulleharve. Umiddelbart før såning af majs nedfældes gyllen med en sortjordsnedfælder, og arealet pløjes

16 System 9. Kløvergræs, korn, majs og grønpiller Sædskifte: 6 marksskifte 1. Grønært med udlæg 2. 1 års kløvergræs 3. 2 års kløvergræs 4. 3 års kløvergræs 5. Majs/korn, havre med rajgræs 6. Korn, vårbyg med rajgræs Arealfordeling: Robust og enkelt sædskifte med gode muligheder for at bekæmpe rodukrudt. Afgrødefordeling i ha ,5 37,5 Grønært m. udlæg Kløvergræs Korn Rækkeafgrøder Majs: Etableres efter kløvergræs. Tidligt forår findeles grønsværen med en stubharve eller roterende redskab som en fræser, tallerken- eller spaderulleharve. Umiddelbart før såning af majs nedfældes gyllen med en sortjordsnedfælder, og arealet pløjes

17 Kvægbruget Køernes foderoptagelseskapacitet Praktiske erfaringer og registreringer på økologiske malkekvægbedrifter viser, at køerne kan optage mere grovfoder end forventet ud fra normerne. Den højere foderoptagelse skyldes en højere grovfoderandel, der giver et højere og mere stabilt ph i vommen. Det giver bedre betingelser for de cellulolytiske bakterier, der dermed hurtigere omsætter foderets cellevægsstoffer. Jensen (1997) angiver, at køernes foderoptagelseskapacitet (K-faktor) på 10 økologiske helårsforsøgsgårde var cirka 0,4 fyldeenheder over normen. Ved fodring med fuldfoder kan K- faktoren være forøget med op til 10% (Strudsholm et al., 1999). I BEDRIFTSLØSNING regnes med en forøgelse på 5%, hvilket svarer til cirka 0,35 fyldeenheder. Ved fodring med store mængder grovfoder i fuldfoder kan man ikke forvente at få en effekt af både grovfoderandel og fodringsprincip. Derfor må vi forvente, at forøgelsen af K-faktoren på 5% ved fodring med fuldfoder også gælder, når der fodres med store mængder grovfoder. I modelberegningerne har vi forudsat, at der fodres med fuldfoder. K-faktoren er derfor kun korrigeret med 5% i forhold til normen, hvilket som nævnt svarer til standard i BEDRIFTSLØSNING. Virkning af AAT på mælkeydelsen Produktionsforsøg har vist, at mælkeydelsen stiger med cirka 0,3 kg EKM pr. gram AAT pr. FE, når indholdet øges fra cirka 80 til 90 gram AAT pr. FE (Kristensen, 1997). Forsøg med køer på græs tyder imidlertid på, at normen for AAT til malkekøer kan afviges ved afgræsning, uden det får konsekvenser for køernes mælkeydelse. Det skyldes formentligt, at den mikrobielle proteinsyntese i vommen er højere for frisk kløvergræs, end den beregnes til i AAT-værdien. Anbefalingen er dog, at man så vidt muligt sikrer, at tilskudsfoderets indhold af AAT mindst svarer til normen på 90 gram pr. FE. Tilsvarende er der forsøg, der tyder på, at AAT-normen også kan afviges ved fodring med meget store mængder letfordøjelig kløvergræsensilage, hvilket også kan skyldes højere mikrobiel proteinsyntese. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå underforsyning med AAT ved fodring med store mængder letfordøjelig ensilage. Proteinnedbrydningsgraden i ensilage afhænger blandt andet af, hvor stor nedbrydning af protein, der sker under ensileringsprocessen. Det er primært smørsyrebakterier, der nedbryder protein. Ved en gunstig ensilering dannes hurtigt en tilstrækkelig mængde mælkesyre, der reducerer ph og øger det osmotiske tryk, hvilket hæmmer væksten af smørsyrebakterier. Grønpiller Tørret grønt har et højere indhold af AAT end frisk eller ensileret græs, fordi proteinets nedbrydningsgrad i vommen reduceres ved varmebehandlingen. Ved samme energiværdi (kg tørstof pr. FE) er indholdet af AAT cirka 30 gram højere pr. FE i tørret grønt end i ensilereret græs. Fordøjeligheden af formalet tørret grønt er lavere end af ikke formalet græs på samme udviklingstrin, fordi hastigheden af græspartiklernes passage ud af vommen øges med faldende partikelstørrelse. Den beregnede energiværdi af formalet tørret grønt er derfor lavere end af ensileret græs af den samme afgrøde. Til gengæld har flere forsøg vist, at grønpiller kan øge udnyttelsen af grovfoderets cellevægsstoffer i forhold til fodring med stivelsesrigt tilskudsfoder

18 Ærter Ærter har normalt en høj proteinnedbrydningsgrad, der er årsag til, at AAT-indholdet i ærter er lavere end i korn, selvom proteinindholdet er dobbelt så højt. Proteinnedbrydningsgraden kan imidlertid reduceres og AAT-indholdet øges ved at varmebehandle ærterne. Undersøgelser har vist, at expandering til en temperatur på C øger AAT-indholdet fra 93 til 120 gram pr. FE (Lund et al., 1998). Der mangler imidlertid produktionsforsøg med malkekøer, der dokumenterer virkningen af varmebehandlede ærter på mælkeydelsen. Smalbladet lupin Proteinnedbrydningsgraden af smalbladet og hvid lupin er undersøgt ved nylonposemetoden (Nielsen & Beck, 1997). De fandt, at proteinnedbrydningsgraden faldt med stigende soldstørrelse ved formaling, hvorved der skete en betydelig stigning i det beregnede AATindhold (Tabel 4). Reduktionen i nedbrydningsgrad skete især ved formaling på 4 mm sold. Det kunne tyde på, at valsning af smalbladet lupin giver maksimal AAT-værdi, men spørgsmålet er, om stigningen i AAT er reel. Den større partikelstørrelse resulterer måske i længere opholdstid i vommen, hvorved den reelle nedbrydningsgrad er højere end bestemt ved nylonposemetoden. Hvis den større partikelstørrelse giver passage af større partikler ud af vommen, resulterer det måske i lavere fordøjelighed i tyndtarmen. Tabel 4. Beregnede AAT- og PBV-værdier for smalbladet og hvid lupin i forhold til formalingsgrad (Nielsen & Beck, 1997). Smalbladet lupin Hvid lupin Formalingsgrad, sold mm Proteinnedbrydningsgrad, % AAT, g pr. FE PBV, g pr. FE Der mangler produktionsforsøg med malkekøer, der viser virkningen af lupinfrø på mælkeydelsen. Der findes dog forsøg i litteraturen, der viser, at 10% lupinfrø i rationen har givet samme mælkeydelse som en tilsvarende mængde sojaskrå (Barneveld, 1999). Sammenlignet med byg har lupinfrø givet højere mælkeydelse, når der blev fodret med dårlig til moderat kvalitet af grovfoder. Når køerne derimod afgræssede græs af en høj kvalitet, gav lupinfrø ikke højere ydelse end havre og byg (Barneveld, 1999). Et nyt engelsk forsøg med varmebehandlet hvid lupin til malkekøer gav lidt lavere foderoptagelse end fodring med sojaskrå (19,3 mod18,5 kg tørstof). Mælke- og proteinydelsen var dog ikke signifikant påvirket, men mælkens protein- og kaseinindhold var lavere (Allison et al., 2001). Virkning af fedtsyrer på mælkeydelsen Indholdet af fedtsyrer i rationer til højtydende malkekøer har en veldokumenteret virkning på mælkeproduktionen. Figur 1 viser, hvordan ydelsen af mælkefedt og -protein pr. årsko afhænger af fedtsyreindholdet i foderrationen

19 8.400 Ydelse, kg EKM pr. årsko Fedtsyrer i foderrationen, g pr. FE Figur 1. Ydelse af fedt og protein pr. årsko i forhold til indhold af fedtsyrer i foderrationen. Foderværdi af anvendte fodermidler Høj selvforsyning med økologisk foder kræver en høj fordøjelighed af grovfoderet. Vi har derfor forudsat en lidt højere fordøjelighed af kløvergræsensilage end gennemsnittet, hvilket betyder, at græsset skal slættes lidt tidligere. Vi har desuden fastsat indholdet af råprotein 1,0 procentenhed højere end i Fodermiddeltabellen. Foderværdien af de anvendte grovfodermidler er vist i tabel 5. Tabel 5. Foderværdi af anvendte grovfodermidler i modelberegningerne. Kløvergræs, Kløvergræsensilage Grønærtensilage Majsensilage afgræsning Bælgplante, % Tørstof, % 17,5 34,3 33,0 31,0 Foderværdi pr. FE Kg tørstof 1,04 1,14 1,22 1,17 AAT, g PBV, g Fyldefaktor køer 0,41 0,49 0,50 0,49 Fyldefaktor ungdyr 1,03 1,22 1,13 1,

20 Tabel 6 viser foderværdien af de anvendte tilskudsfodermidler i modelberegningerne. Foderværdien af grønpiller er fastsat ud fra den gennemsnitlige kvalitet af kløvergræsensilagen. Tabel 6. Foderværdi af anvendte tilskudsfodermidler i modelberegningerne. Valset byg Valset havre Grønpiller Ærter, varmebeh. Lupin, ubeh. Rapskage, varmebeh. Tørstof, % 85,0 85,0 92,0 85,0 89,0 2) 89,0 Råprotein, % af tørstof 11,2 12,1 18,0 24,8 32,6 2) 33,7 Proteinnedbryningsgrad, % ) 68 3) 50 4) FK oprindeligt protein ) Råfedt, % af ts. 2,9 5,7 3,4 2,0 7,1 2) 14,6 Træstof, % af ts. 5,3 13,5 25,5 6,4 14,3 2) 13,0 FK organisk stof 85,0 73,0 72,0 92,0 81,1 78,7 Foderværdi pr. FE Kg tørstof 0,90 1,07 1,32 0,78 0,84 0,80 kg foder 1,05 1,26 1,43 0,92 0,95 0,90 AAT, g PBV, g Fedtsyrer, g Stivelse, g ) Lund et al., 1998, 2) Fernández, 2000, 3) Nielsen & Beck, 1997, 4) Fastsat ud fra, hvad der kan opnås

21 Foderplaner og køernes næringsstofforsyning Tabel 7 viser de anvendte foderplaner til de højtydende køer i sommerhalvåret. Planerne er næsten ens for de forskellige systemer. Det ville dog være ønskeligt at kunne reducere mængden af letomsættelige kulhydrater og PBV i rationen, men der er meget begrænsede muligheder for på bedriften at producere tilskudsfodermidler med et højt indhold af fordøjelige cellevægsstoffer og et lavt indhold af PBV. Den eneste mulighed er grønpiller, men det var ønskeligt med et lavere PBV-indhold. Tabel 7. Foderplaner for malkekøer på optimalt foderniveau, sommer (gennemsnit over sæsonen) System 1, 4, 5 og 6 2 3, 7, 8 og 9 FE pr. ko pr. dag på optimalt foderniveau Kløvergræs 11,0 11,0 11,0 Kløvergræsensilage 2,0 1,0 Majsensilage 2,0 Valset byg/havre 5,3 5,3 5,3 Grønpiller 1,0 I alt 18,3 18,3 18,3 Tabel 8 viser de anvendte foderplaner til de højtydende køer i vinterhalvåret. Den anvendte mængde grønærtensilage svarer til den overskydende mængde i de forskellige systemer, idet vi har valgt at fodre kvierne med grønærtensilage. I praksis er det ofte vanskeligt at opnå samme kvalitet som i kløvergræsensilage. Desuden bliver stivelsesindholdet i køernes foderration højt, hvis der indgår store mængder grønærtensilage samtidig med, at der alene suppleres med byg og havre som tilskudsfoder. I System 1 er der alene suppleret med valset byg og havre, hvilket giver et lavt AAT-indhold i rationen. I System 2 er 30% af slætudbyttet i kløvergræs bjærget som tørret grønt i form af grønpiller, hvilket øger indholdet af AAT i rationen. I System 3 er en del af kløvergræsensilagen erstattet af majsensilage. Desuden er der suppleret med indkøbte proteinbeskyttede rapskager for at opfylde normen for AAT og for at øge fedtsyreniveauet. I System 4 er en stor del af kornet erstattet af varmebehandlede ærter, hvorved normen for AAT er opfyldt. Imidlertid er indholdet af PBV også øget, mens indholdet af fedtsyrer er reduceret, blandt andet fordi der ikke indgår havre i sædskiftet. I System 5 er der suppleret med smalbladet lupin for at øge indholdet af AAT, men samtidig er PBV-indholdet øget betydeligt. I System 6 er der suppleret med rapskager, så normen for AAT er opfyldt. Samtidig er der sket en reduktion af ensilage i rationen, fordi arealet med kløvergræs er reduceret, idet det er forudsat, at den nødvendige mængde raps dyrkes på ejendommen. I system 7, 8 og 9 er en del af kløvergræsensilagen erstattet af majsensilage samtidig med, at der fodres med henholdsvis smalbladet lupin, rapskager og grønpiller, hvilket giver en bedre forsyning med såvel AAT som PBV end i system

22 Tabel 8. Foderplaner for malkekøer på optimalt foderniveau, vinter System FE pr. ko pr. dag på optimalt foderniveau Kløvergræsensilage 9,4 7,4 6,5 10,7 9,7 8,2 6,4 7,9 6,0 Grønærtensilage 1,7 1,7 1,7 1,0 1,7 0,8 0,8 0,8 0,8 Majsensilage 3,5 4,0 2,5 3,2 Halm 0,3 Valset havre 2,2 2,2 1,8 2,8 2,2 Valset byg 5,0 4,0 3,8 2,1 4,1 5,6 3,5 2,2 2,5 Grønpiller 3,0 3,7 Ærter, varmebeh. 4,5 Lupin, ikke varmebeh. 2,9 1,8 Rapskager, varmebeh. 2,8 3,4 2,0 I alt 18,3 18,3 18,3 18,3 18,3 18,3 18,3 18,3 18,3 Indhold af næringsstoffer, gram pr. FE AAT PBV Fedtsyrer Stivelse Køernes mælkeydelse Tabel 9 viser den forventede virkning af AAT- og fedtsyreniveauet på mælkeydelsen i vinterhalvåret. Der er taget udgangspunkt i System 1, hvor der er forudsat en mælkeydelse på 8000 kg EKM pr. årsko. Virkningen af AAT er generelt sat til 50% af den fundne virkning i produktionsforsøg på 0,3 kg EKM pr. gram AAT pr. FE, fordi flere forsøg antyder, at virkningen er mindre ved fodring med store mængder letfordøjelig kløvergræsensilage. Der er kun regnet med en virkning for 70% af den producerede mælk, fordi normen for AAT bedre kan opfyldes i den sidste del af laktationen. Virkningen af fedtsyreniveauet er fastsat ud fra produktionsfunktionen vist i figur 1. Der er dog kun regnet med fuld virkning for 70% af den producerede mælk og 50% virkning for de resterende 30% af mælken. I sommerhalvåret er der forudsat samme mælkeydelse i alle systemer, idet de anvendte foderplaner er næsten ens

23 Tabel 9. Forventet virkning af fedtsyre- og AAT-niveau på mælkeydelsen i vinterhalvåret i forhold til system 1. System Kg EKM pr. årsko Virkning af fedtsyrer Virkning af AAT Virkning i alt Selvforsyningsgrad med foder Tabel 10 viser en opgørelse af foderproduktion, indkøb og foderbehov i de ni systemer. Den teoretiske selvforsyningsgrad er beregnet som foderproduktionen i forhold til foderbehov. I system 6 og 8 indgår produktionen af rapsolie i foderproduktionen, selvom rapsolien sælges ud af bedriften. De solgte foderenheder i rapsolie erstattes af indkøbt vårbyg. Den højeste teoretiske selvforsyningsgrad med foder opnås i systemer med en høj andel grovfoder (system 3 og 9). Tabel 10. Produktion af foder i forhold til besætningens foderbehov. System Foderproduktion FE Vårbyg Havre Markært Smalbladet lupin Vinterraps Grovfoder Halm Sødmælk Foderproduktion i alt Indkøb af foder Kalveblanding Rapskager Vårbyg Foderbehov, i alt Teoretisk selvforsyningsgrad, % *) *) 100 *) Solgt rapsolie indgår i foderproduktion og den teoretiske selvforsyningsgrad. Næringsstofbalancer Til alle ni systemer er der indkøbt svinegylle til supplering af næringsstoffer på bedriften. Kløvergræsset er i 1. og 2. brugsår i gennemsnit tildelt ca. 25 tons svinegylle eller kvæggylle pr. ha og 3. års kløvergræs er tildelt 15 tons gylle før slæt. Majsen er tilført ca. 25 tons kvæggylle pr ha. Vinterrapsen er tilført ca. 25 tons kvæggylle pr. ha. Vårbyg og havre til modenhed er tilført ca. 15 tons gylle pr. ha. Bælgplanterne ærter, smalbladet lupin og grønært er ikke tilført gylle

24 I tabel 11 ses de mængder af svinegylle, der er indkøbt og hvor mange DE det svarer til. I alle ni systemer er der anvendt husdyrgødning svarende til 1,2 DE pr. ha. Tabel 11. Indkøb af husdyrgødning System Svinegylle, tons Svarende til antal DE 35,4 34,4 29,9 35,4 35,4 29,9 35,4 32,7 38,1 Bedriftsbalance Beregningerne er udført med edb-programmet GRØNT REGNSKAB, dvs. at kvælstoffiksering er beregnet efter Kristensen (2000). I figur 2 ses en oversigt over næringsoverskuddet af N, P og K på bedriftsniveau. Kvælstofoverskuddet varierer fra 95 kg N pr. ha i system 3 til 131 kg N pr. ha i system 5. Fosforoverskuddet er ca. 5 kg pr ha i alle systemer. Kaliumoverskuddet varierer mellem 8 og 20 kg pr. ha i de forskellige systemer. For indkøbt gylle betales 25 kr. pr. ton nedfældet i marken. Den indkøbte mængde af gylle er tilpasset det forventede udbytteniveau og er afbalanceret således at der er næsten samme overskud af fosfor (P) og ( K) i de forskellige systemer. Da forskellen i overskud af næringsstoffer mellem de forskellige systemer er forholdsvis lille, kan de ni systemer/sædskifter betragtes som ligeværdige med hensyn til næringsstofbalancer Kg pr. ha Kg N pr. ha Kg P pr. ha Kg K pr. ha System Figur 2. Overskud af kvælstof, fosfor og kalium på bedriftsniveau

25 Besætningens kvælstofudskillelse I figur 3 ses den mængde kvælstof, der udskilles pr. DE ab dyr. Udskillelsen af kvælstof er generelt lavest i systemerne med majsensilage (system 3, 7, 8 og 9), Kvælstofudskillelsen er højest i systemer, hvor der suppleres med proteinfodermidler som ærter, lupin og rapskager samtidig med, at der ikke dyrkes majs (system 4, 5 og 6) Kg N pr. DE System Figur 3. Udskillelse af kvælstof pr. DE, ab dyr. Kvælstofoverskud på markniveau I figur 4 ses kvælstofoverskuddet på markniveau for de ni systemer. De kvælstofkrævende afgrøder majs og vinterraps er med til at reducere N-overskuddet, i særdeleshed i system 3, 8 og Kg N pr. ha System Figur 4. Kvælstofoverskud pr. ha på markniveau

26 Når man vurderer næringsstofoverskud eller N-balancer skal man være bevidst om, at det ikke er det samme som udvaskning af kvælstof. Men et stort N-overskud udgør en øget risiko for udvaskning af kvælstof. For eksempel kan denitrifikationen af kvælstof ved afgræsning være 2 til 20 gange større end i andre afgrøder og den mængde udvaskes ikke, men tabes til luften som fri kvælstof. Luftens indhold af frit kvælstof er i forvejen ca. 70%. Økonomiske resultater Der er taget udgangspunkt i kalkuler og prisforudsætninger fra BEDRIFTSPLAN 2001 i BEDRIFTSLØSNING. Ærter og lupiner er sat til en intern overførselspris på 1,40 kr. pr. FE. For ærter er tillagt omkostninger til varmebehandling og transport på 28 øre pr. FE svarende til en omkostning på 30 kr. pr. 100 kg. Rapsfrø er forudsat solgt til 3,60 kr. pr. kg. Varmebehandlede rapskager er indkøbt til 3,16 kr. pr. FE svarende til 3,51 kr. pr. kg. Indkøbt svinegylle er sat til 25 kr. pr. ton inklusiv nedfældning. Antallet af malkekøer er ens i de ni systemer, hvilket betyder, at der forudsættes købt ekstra mælkekvote svarende til forskellene i mælkeydelse (Tabel 8). I finansieringsomkostningerne er medregnet forrentning og afskrivning af mælkekvoten. Der er regnet med afskrivning af mælkekvoten over 8 år, 7% rente, 2% inflation og 30% marginalskat. Det giver en årlig omkostning på 83 øre pr. kg mælkekvote. De økonomiske resultater for de ni systemer er vist i tabel 12. Forskellene i de økonomiske resultater mellem systemerne er små med de valgte forudsætninger. Årsagerne til forskellene mellem systemerne kan ses i tabel 13. Det højeste økonomiske resultat opnås i system 7 med majs og smalbladet lupin samt kløvergræs og korn ( kr. i forhold til system 1). Det skyldes en kombination af høj hektarstøtte og højt dækningsbidrag fra kvæg. Det laveste økonomiske resultat opnås i system 5 med smalbladet lupin, kløvergræs og korn. Dette skyldes et lavt dækningsbidrag fra marken. Tabel 12. Økonomisk resultat for 9 foderforsyningssystemer ved 100% økologisk fodring System i kr. DB excl. støtte, mark Hektarstøtte Hektarstøtte, udtagne arealer Driftstilskud, økologi Dækningsbidrag, mark DB excl. støtte, kvæg Slagtepræmie Gødningsproduktion Dækningsbidrag, kvæg Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomkostninger, mark Kapacitetsomkostninger, stald Finansiering Resultat

27 Tabel 13. Årsager til forskelle i det økonomiske resultat i forhold til system 1 System i kr. DB excl. støtte, mark Hektarstøtte Hektarstøtte, udtagne arealer Driftstilskud, økologi Dækningsbidrag, mark DB excl. støtte, kvæg Slagtepræmie Gødningsproduktion Dækningsbidrag, kvæg Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomkostninger, mark Kapacitetsomkostninger, stald Finansiering Resultat Følsomhedsanalyser Resultater af følsomhedsanalyser er vist i tabel 14. Det fremgår tydeligt, at variationer i markudbytter eller priser nemt kan udligne forskellene i de økonomiske resultater mellem systemerne. Udbyttet i vinterraps viser den største følsomhed på grund af en høj pris, hvilket understreger den økonomiske risiko ved dyrkning af økologisk vinterraps. I områder med gode forhold for majsdyrkning, hvor der kan opnås et merudbytte på f.eks FE pr. ha, vil systemerne med majs stå stærkt. Systemerne med de højeste mælkeydelser (især system 3 og 6) vil stå bedre, hvis man forudsætter, at mælkekvotens værdi ikke forringes over tid og derfor ikke skal afskrives. Tabel 14. Følsomhedsanalyser på det økonomiske resultat System i kr. Udbytte, majs +/ FE/ha 0 0 +/ /- 36 +/-24 +/-30 Udbytte, ært +/ kg/ha / Udbytte, lupin, +/ kg/ha / / Udbytte, raps +/ kg/ha / / Pris, rapskager, +/- 1,00 kr./kg 0 0 +/ / Uden afskrivning af mælkekvote

28 Diskussion og konklusion Høj selvforsyning med økologisk foder bidrager væsentligt til en god økonomi i den økologiske mælkeproduktion. Høj fordøjelighed og god ensilagekvalitet af grovfoder er én af forudsætningerne for at få en høj selvforsyningsgrad med økologisk foder. Men desuden skal der naturligvis være et tilstrækkeligt stort areal. Arealkravet for at opnå 100% selvforsyning med økologisk foder vil normalt være minimum 1,0 ha sædskifteareal pr. DE med normale markudbytter. Én af de største udfordringer ved 100% økologisk fodring er at opfylde køernes behov for AAT og fedtsyrer uden indkøb af tilskudsfoder. Forsøg og praktiske erfaringer tyder dog på, at afvigelser fra normen for AAT har mindre virkning på mælkeydelsen, når der fodres med en stor andel grovfoder af en høj kvalitet. I vinterfoderrationer må det dog forventes, at der i det fleste tilfælde vil være en virkning på mælkeydelsen af at opfylde normen for AAT. Den umiddelbart mest oplagte mulighed for at øge foderrationens indhold af AAT, er at bjærge en del af kløvergræsset som grønpiller, men det kræver, at græsset har en høj fordøjelighed. Grønpiller øger desuden ikke foderrationens indhold af fedtsyrer væsentligt. Varmebehandlede rapskager må forventes at give den største virkning på mælkeydelsen, fordi varmebehandlede rapskager både har et højt indhold af AAT, PBV og af fedtsyrer. Ubehandlede rapskager har et lavt indhold af AAT, men giver en god forsyning med PBV og fedtsyrer. Ubehandlede rapskager passer derfor godt i foderrationer med majs- eller helsædsensilage, men virkningen på mælkeydelsen må normalt forventes at være højere, hvis rapskagerne er varmebehandlede. Rapsfrø er en god fedtkilde, men har et meget lavt indhold af AAT og et moderat indhold af PBV. Varmebehandling af ærter i form af expandering har i forsøg øget indholdet af AAT betydeligt, men der mangler forsøg, der dokumenterer en virkning på mælkeydelsen. Ubehandlede valsede ærter kan ikke forventes at give væsentlig bedre virkning på mælkeydelsen end valset byg, da indholdet af AAT ikke er højere end i byg. Forsøg tyder på, at ubehandlede lupiner har et relativt højt indhold af AAT. Indholdet af PBV er desuden højt og indholdet af fedtsyrer er lidt højere end i grønpiller men lavere end i rapskager. Ubehandlede lupiner passer godt i foderrationer med majs- eller helsædsensilage. Forskellene i de økonomiske resultater mellem de ni systemer er små. Årsagen til, at der ikke er større økonomisk virkning af en højere mælkeydelse er dels høje priser på fodermidler med højt indhold af AAT og fedtsyrer, og dels høje omkostninger til mælkekvote, når den forudsættes afskrevet over 8 år. Det økonomiske resultat i system 3 og 6 forbedres med kr., hvis prisen på rapskager reduceres fra 3,51 til 2,51 kr. pr. kg og mælkekvoten ikke afskrives. Modelberegningerne med de valgte forudsætninger giver grundlag for følgende konklusioner: Høj selvforsyningsgrad med økologisk foder stiller krav om en høj grovfoderkvalitet med hensyn til fordøjelighed og ensilagekvalitet. 100% selvforsyning med økologisk foder kræver mindst 1,5 ha almindelig agerjord pr. ko med opdræt af stor race. Afvigelser fra normen for AAT har mindre virkning på mælkeydelsen i foderrationer med en høj grovfoderandel af en høj kvalitet, men i de fleste vinterfoderrationer må forventes en virkning på mælkeydelsen, f.eks. 0,15 kg EKM pr. g AAT i intervallet g AAT pr. FE

29 Alle systemer med rækkeafgrøder giver en mere kompliceret drift og en mere usikker foderforsyning end systemet baseret på kløvergræs og korn. Med 1,5 ha pr. ko med opdræt kan der i alle systemer holdes en positiv balance af næringsstofferne P og K, hvis der indkøbes svinegylle op til 140 kg N pr. ha. Det beregnede kvælstofoverskud på bedriftsniveau varierer mellem 95 og 131 kg N pr. ha. Overskuddet er mindst i systemer med kvælstofkrævende afgrøder som majs og vinterraps. Forskellene i de økonomiske resultater mellem systemerne er små og kan let udlignes af variationer i udbytter og priser. Den bedste økonomi er opnået i systemet med majs, hvor der er indkøbt rapskager og i systemerne hvor majs er suppleret med lupin eller grønpiller, men forskellene er små. Udbyttet i majs skal mindst være FE netto pr. ha, for at der er økonomi i at dyrke økologisk majs. Systemerne med markært, lupin og vinterraps, men uden majs, har ikke givet bedre økonomi end systemet med kløvergræs og korn. Forudsætninger og målsætning på den enkelte kvægbedrift bør være afgørende for valget af foderforsyningsstrategi. Kilder R.D. Allison, A.R. Moss & J.S. Blake, The effect of feeding rations containing heattreated rapeseed meal, lupins and beans to lactating dairy cows on milk yield and quality. Proceedings of the British Society of Animal Science 2001, p 4. Banefeld, R.J. van, Understanding the nutritional chemistry of lupin (Lupinus spp.) seed to improve livestock production efficiency. Nutrition Research Reviews 12, Fernández, J.A., Fordøjelighedsforsøg med Lupin E 101 til voksende svin. Personlig medd., 2 pp. Venligst stillet til rådighed af DLF-Trifolium. Jensen, C.H., Afgrødevalg og fodring - kvægbedriftens selvforsyning og økonomi. I: Driftsledelse, foderforsyning og kvælstofudnyttelse i fremtidens landbrug. Intern Rapport nr. 91, Statens Husdyrbrugsforsøg, p Kristensen, V.F., Optimal proteinforsyning. I: Malkekøerne ernæring, Intern Rapport nr. 88, Statens Husdyrbrugsforsøg, p Kristensen,!.S., Notat vedr. indirekte beregning af N-fiksering, Danmarks JordbrugsForskning. Lund, P., Weisbjerg, M.R. & Hvelplund, T., Expandering af kraftfoder til kvæg. Grøn Viden, Husdyrbrug, Danmarks JordbrugsForskning, 8 pp. Nielsen, N.I. & Beck, M.B., Foderværdi af sød lupin til drøvtyggere. En undersøgelse af formalingsgradens indflydelse på proteinværdien af Lupinus angustifolius og Lupinus albus. Strudsholm, F., Aaes, O., Madsen, J., Kristensen, V.F., Andersen, H.R., Hvelplund, T. & Østergaard, S., Danske fodernormer til kvæg, Rapport nr. 84, Landsudvalget for Kvæg, 47 pp. Tersbøl, M., Bertelsen, I. & Pedersen, J.B., Økologisk dyrkning. I: Oversigt over landsforsøgene, Red. Carl Åge Pedersen, Landsudvalget for Planteavl, p

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad

Læs mere

Optimér den økologiske foderforsyning

Optimér den økologiske foderforsyning Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine F. Jørgensen VFL, Økologi KvægKongres Tirsdag den 26. februar 2013 Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug GROVFODER MAJS kontra GRÆS Udbytte

Læs mere

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder 7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.

Læs mere

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Optimalt valg af kløvergræsblanding Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Nettoudbytte og foderværdi

Nettoudbytte og foderværdi Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

Udvikling i grovfoder

Udvikling i grovfoder Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Den økonomisk robuste kvægbedrift

Den økonomisk robuste kvægbedrift Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongressen 29. november 2017 Session A2 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

FODRING OG FODERPRODUKTION

FODRING OG FODERPRODUKTION FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september

Læs mere

Gårdrapport Grundbeskrivelse

Gårdrapport Grundbeskrivelse Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...

Læs mere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko 47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år 24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79

Læs mere

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle 1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Dyrk bælgsæd og blandsæd Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en

Læs mere

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Kaliumindhold i foderrationen til køer Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar 2007 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Højt K-indhold i foder giver tynd gødning (Fast) Gødningsscore 5,0 4,5 4,0

Læs mere

Fodringsteknologier og ny DE-

Fodringsteknologier og ny DE- Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Grovfoderskolen så meget giver det

Grovfoderskolen så meget giver det Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER

Læs mere