Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard, V vedrørende
|
|
- Ole Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard, V vedrørende sundhedshus i Valby Medlem af Borgerrepræsentationen Cecilia Lonning-Skovgaard, V har i af den 7. marts 2016 stillet spørgsmål til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om Sundhedshuset i Valby Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Helene Bothilde Rønne Spørgsmål 1. Hvilket af de nuværende sundhedshuse eller forebyggelsescentre betjener borgere i Valby? 2. Fungerer betjeningen af borgere i Valby efter hensigten? 3. Er der planer om ændringer af sundhedshuset, herunder at oprette et selvstændigt hus eller center i Valby? Svar 1. Hvilket af de nuværende sundhedshuse eller forebyggelsescentre betjener borgere i Valby? Borgerne i Valby er tilknyttet sundhedshuset på Vesterbro, som ligger på Vesterbrogade Fungerer betjeningen af borgere i Valby efter hensigten? Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at betjeningen af borgere i Valby fungerer efter hensigten i den forstand, at sundhedshuset modtager ligeså mange borgere fra Valby som fra Vesterbro, og at lægerne i Valby henviser ligeså mange borgere til sundhedshuset som lægerne på Vesterbro. Forebyggelsescentret tilbyder rygestop på lokale adresser i Valby, når der er behov herfor. 3. Er der planer om ændringer af sundhedshuset, herunder at oprette et selvstændigt hus eller center i Valby? For alle byens fem sundhedshuse gælder det, at der er potentiale for at tænke forebyggelsen endnu tættere på borgerne og deres hverdag. Blandt andet derfor har Sundheds- og Omsorgsudvalget den 28. januar 2016 sat en ny retning for sundhedshusene. Det er forventningen, at ændringerne træder i kraft senest den 1. juli Med den nye retning flyttes størstedelen af den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse vedrørende alkohol, rygning, kost og motion samt psykisk sundhed, fra sundhedshusene ud lokalt i borgerens nærmiljø på nye arenaer, fx på arbejdspladser. Afdeling for Folkesundhed Sjællandsgade 40, byg. I, 3. sal 2200 København N Telefon Mobil SC03@suf.kk.dk EAN nummer
2 Den nye retning ændrer ikke på antallet af sundhedshuse. Fremadrettet bliver omdrejningspunktet for de fem sundhedshuse borgernes behov for genoptræning og patientrettet forebyggelse samt ældre med brug for medicinsk behandling. Hermed skærpes sundhedshusenes profil, og indsatserne bliver målrettet borgernes behov før og efter hospitalsforløb samt ved kronisk sygdom. Der etableres samtidigt et bydækkende center for diabetes, da antallet af københavnere med diabetes forventes fordoblet, så der i 2040 er københavnere med diabetes. Det er endnu ikke besluttet, hvor centret skal placeres. For yderligere information henvises til Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning vedr. fremtidens sundhedshuse af 28. januar. Indstillingen er vedlagt her. Katja Kayser /Katrine Schjønning Side 2 af 2
3 SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET REFERAT for mødet den , kl. 14:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102 Fremtidens sundhedshuse ( ) 2
4 SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende forslag til den fremadrettede organisering og profil for sundhedshusene i København. Indstilling Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender: 1. forslag til den fremadrettede organisering og profil for sundhedshusene i København 2. ny retning for den borgerrettede forebyggelsesindsats, hvor fokus flyttes fra individrettede tilbud til strukturelle indsatser 3. at der etableres et center for diabetes i København, og at de afsatte midler til diabetesindsatsen omdisponeres hertil. Problemstilling Alle sundhedshusene har i dag flere sundhedsfaglige områder og kompetencer i samme hus, og tilbuddene spænder fra borgerrettet forebyggelse over patientrettet forebyggelse til genoptræning og sygepleje. Siden etableringen er sundhedshusenes opgaveportefølje vokset betragteligt. Det betyder, at sundhedshusene i dag har så bred en profil, at det kan være svært at målrette og matche nye behov. Forvaltningen foreslår derfor, at sundhedshusenes profil omlægges, således at den borgerrettede forebyggelse flyttes fra sundhedshusenes forebyggelsescentre og ud i borgernes nærmiljø. Samtidig foreslås det, at diabetesindsatsen samles i et nyt center for diabetes. Løsning Sundhedshusene har siden 2009 samlet store dele af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens lovpligtige opgaver på sundhedsområdet. Alle sundhedshusene har flere sundhedsfaglige områder og kompetencer i samme hus samt tilbud, der spænder fra borgerrettet forebyggelse over patientrettet forebyggelse, genoptræning til sygepleje. Side 2
5 Udviklingen på sundhedsområdet i det seneste årti er karakteriseret af en øget grad af specialisering på sygehusene og af, at flere og mere komplekse opgaver er lagt ud i det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Den demografiske udvikling i København samt den forventede stigning i kroniske sygdomme vil medvirke til at sætte det nære sundhedsvæsen under pres, og langt flere borgere end i dag vil i fremtiden skulle have kommunale tilbud. Herudover har København en stor og voksende udfordring med den sociale ulighed i sundhed, som sundhedshusene i deres nuværende form ikke har vist sig at være en løsning på. København har som landets største kommune mulighed for at være i front og sætte sit præg på den nationale dagsorden på sundhedsområdet og det nære sundhedsvæsen samt nytænke og udvikle løsninger til gavn for københavnerne og i sidste ende også borgere i andre kommuner. Samtidig har København helt særlige muligheder for at komme med sine egne svar på udfordringerne og gå forrest, når det kommer til diabetes samt borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Ønsker København at opfylde denne ambition er det nødvendigt at flytte fokus fra individuel til strukturel forebyggelse, og møde borgerne der, hvor de lever deres liv. Samtidig skal vi sikre de rette indsatser til de borgere, som har behov for behandling og støtte til at mestre livet uanset diagnose. a) at omdrejningspunktet for de fem sundhedshuse bliver borgernes behov for c) at der etableres et center for diabetes i København. a. Fem lokale sundhedshuse målrettet den patientrettede indsats Prognoser viser, at København vil få flere multisyge borgere og ældre medicinske patienter, som lever længere end i dag. Der forventes en fortsat stigning i genoptræningsplaner fra hospitalerne, og der er nationalt et stigende fokus på træning før eller i stedet for operation. Denne udvikling på trænings- og rehabiliteringsområdet kalder på sammenhæng til den patientrettede forebyggelse som fx diætist-, rygestop- og patientundervisning. Det er en sammenhæng, som er vanskelig at skabe systematisk i dag, fordi sundhedshusene har en så differentieret opgaveportefølje. For at støtte københavnerne i bedst muligt at mestre deres sygdom og fokusere på de udfordringer, der er forbundet med at være syg eller leve med sygdom, foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at sundhedshusenes profil skærpes og målrettes den patientrettede indsats - før og efter hospitalsforløb og ved kronisk sygdom. Indsatsen skal samtidig kobles tæt til træningsområdet. Forebyggelsescentrene fusioneres med træningscentrene og størstedelen af den borgerrettede forebyggelse fjernes fra sundhedshusene og konverteres til mere strukturelle indsatser (jf. nedenfor). Med hensyn til de eksisterende stressklinikker samt de indsatser, der leveres til borgere i den beskæftigelsesfremmende indsats, samles disse i en eller flere bydækkende enheder, hvorfra indsatsen kan tilbydes lokalt i bydelene via en udgående funktion. Side 3
6 b. Omorganisering af den borgerrettede forebyggelse - ud til borgerne Forebyggelsescentrene har i dag en lang række borgerrettede tilbud vedrørende alkohol, rygning, kost og motion samt psykisk sundhed, som hver især er meningsfulde for de borgere, der modtager dem. Der er imidlertid tre grundlæggende udfordringer ved den eksisterende organisering af den borgerrettede forebyggende indsats, jf. bilag 1: Dækningsgraden er for lav, og det er en udfordring, at det kun er en lille andel af målgruppen, der nås gennem tilbuddene. Det vurderes ikke realistisk at nå dem alle ved blot at opskalere den eksisterende indsats Tilbuddene rammer ikke i tilstrækkelig grad dem, der har de største behov, idet det er svært at styre, hvem der kommer ind i tilbuddene, da de fleste er henvist via egen læge eller selv henvender sig på baggrund af en relativ åben oplysnings- og rekrutteringsindsats. Når borgeren først har henvendt sig, er der samtidig begrænsede muligheder for at differentiere indsatsen endsige afvise nogen på baggrund af uddannelsesniveau/ressourcer eller lignende Den nuværende organisering med den borgerrettede forebyggende indsats bredt ud på fem forebyggelsescentre vanskeliggør metodeudvikling og erfaringsudveksling på tværs og dermed den løbende kvalitetsudvikling af indsatser og tilbud til borgerne. Samtidig vanskeliggør det en samlet prioritering af de væsentligste mål-grupper i forhold til ulighed. Hvis københavnernes sundhed og livskvalitet for alvor skal rykke sig, er der behov for, at omdrejningspunktet for borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse er borgernes hverdagsliv. Der er behov for at skifte retning på det borgerrettede forebyggelsesområde. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår derfor, at den borgerrettede forebyggelse omorganiseres, således at de eksisterende individrettede tilbud flyttes ud af den nuværende organisering i forebyggelsescentrene til fordel for en mere strukturel indsats, hvor aktiviteter og indsatser foregår i borgernes lokalmiljø det kan være der, hvor de bor eller på deres arbejdspladser eller i forbindelse med fritidsaktiviteter. Det vil ske på bekostning af nogle af de eksisterende individrettede tilbud. Arbejdet vil foregå efter en flerstrenget strategi målrettet udvalgte målgrupper og samarbejdspartnere. Det kunne fx være rygestoptilbud på en arbejdsplads samtidig med at arbejdspladsen parallelt hermed arbejder med røgfri arbejdstid. Det foreslås, at den strategiske planlægning, metodeudvikling og evaluering centraliseres med henblik på at styrke den strukturelle forebyggelse. Der vil i højere grad blive arbejdet med fx partnerskaber med civilsamfundet og interesseorganisationer, understøttende undervisningsmateriale samt kompetenceudvikling af frontpersonale med henblik på tidlig opsporing og støtte. Medarbejdere fra forebyggelsescentrene vil fremadrettet indgå i én enhed, hvorfra de kan køre ud og møde borgerne der, hvor de er, samt understøtte de eksisterende fællesskaber og arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme via andre forvaltninger, på nye arenaer og på arbejdspladser. Det betyder, at medarbejderne kan Side 4
7 fordele deres tid mere fleksibelt og fx sidde ude i et lokalt boligområde eller på et bibliotek to dage om ugen. Det betyder samtidig at langt flere borgere vil få gavn af de forebyggende tilbud end de, som i dag kommer i de fem sundhedshuse. Konkrete konsekvenser for eksisterende borgerrettede aktiviteter Samlet set vil ovenstående medføre følgende for de eksisterende aktiviteter i forebyggelsescentrene: Aktiviteter i forebyggelsescentrene Ny organisering Patientrettet forebyggelse Forbliver i lokale sundhedshuse/center for diabetes Center for Børn og Unges Sundhed Udskilles til specialiseret hus Beskæftigelsesindsats Forankres i 1 sundhedshus Stressklinikker Forankres i 1-2 sundhedshuse Rygestopkurser Forankres centralt, leveres på lokale arenaer Øvrige borgerrettede aktiviteter Forankres centralt, leveres på lokale arenaer Kapacitets- og ejendomsbudget placeringer De borgerrettede aktiviteter, som vil blive omfattet af den nye retning fremgår af nedenstående oversigt. Forebyggelsesindsatsen skal planlægges nærmere, og der vil være mulighed for at afsøge nye veje ligesom det skal afklares, hvilke indsatser der kan fortsætte, og hvilke der skal tænkes på en ny måde. Indsatsen vil dog som udgangspunkt altid indebære, at der arbejdes samtidigt på et politisk, strukturelt og individuelt niveau. Borgerrettede aktiviteter Motion og kost i dit forebyggelsescenter Etniske sundhedsformidlere Sundhed på dit sprog Side 5
8 Motion XL Rygestopkurser Røgfrit København Administration og koordinering Samtaler om sundhed Sammen om sundhed Samtaler om alkohol Aktiv udslusning Udsatte borgere Rådgivning og støtte til unge mødre i Sydhavnen Hjælp til sårbare unge med misbrugsudfordringer på ungdomsuddannelser Sundhed for dig Borgere med sindslidelser Hjælp til sårbare unge Mental sundhed og fastholdelse i uddannelse c. Etablering af et center for diabetes Antallet af borgere i København med diabetes forventes fordoblet fra til i En analyse fra Københavns Universitet fra november 2015 viser samtidig, at selv om næsten alle diagnosticerede modtager behandling, er det kun ca. halvdelen, der når deres behandlingsmål. København har en enestående mulighed for at udnytte sin størrelse og sin geografi, således at flere borgere med kronisk sygdom kan modtage et specialiseret tilbud. Nogle diagnoser kræver specielle kompetencer og muligheden for at rekruttere specialistprofiler. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har allerede etableret flere specialtilbud, når det gælder borgere med cancer, borgere med behov for neurorehabilitering og borgere med ryg- og nakkediagnoser. Diabetes er en kompliceret sygdom, der påvirker mange aspekter af hverdagslivet. Et specialiseret center for diabetes, hvor alle diabetesindsatser er samlet kan i højere grad: Hjælpe københavnere med diabetes til at leve bedst muligt med deres sygdom Side 6
9 Sikre at københavnere med diabetes inddrages i eget forløb og er informeret om paletten af tilbud Udvikle differentierede tilbud målrettet københavnere med særlige behov Sikre fastholdelse i diabetesforløbene Måle kvaliteten af indsatserne Være drivkraft i forhold til koordinering af tværsektorielt samarbejde Være et fyrtårn inden for udvikling og afprøvning af nye modeller for rehabilitering og støtte. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår derfor at etablere et center for diabetes efter inspiration fra Center for Kræft og Sundhed København. I første omgang skal huset varetage de samme opgaver, som varetages på diabetesområdet i dag og med de samme ressourcer, hvor der er ca forløb årligt. Økonomi Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser, idet omorganiseringen forventes at kunne holdes inden for den eksisterende ramme. Videre proces Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder indstillingen, orienteres ledere i sundhedshusene og SUF MED den 29. januar og medarbejdere i sundhedshusene og arbejdsplads-med den 1. februar Herudover udarbejder forvaltningen konkrete Sundheds- og Omsorgsudvalget vil blive forelagt et mere udførligt forslag til den fremadrettede organisering af den borgerrettede forebyggelsesindsats, herunder økonomi og udmøntning til godkendelse i foråret Beslutning Indstillingen blev godkendt BILAG 1. Borgerrettet forebyggelse Dækningsgrader og social profil Side 7
10 9 1. BORGERRETTET FOREBYGGELSE DÆKNINGSGRADER OG SOCIAL PROFIL
11 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette notat redegør for dækningsgrader og social profil i den del af sundhedshusenes indsats, som samlet betegnes borgerrettet forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse består hovedsagelig af indsatser rettet mod personer med risikoadfærd i forhold til: Rygning Alkoholmisbrug Overvægt Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Claus Bo Hansen Notatet er baseret på aktivitetstal fra forebyggelsescentrene samt fremskrivninger og dækningsgrader udarbejdet i forbindelse med en større analyse om sundhedshusene, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejdede primo Hovedkonklusion Den borgerrettede forebyggelse har generelt lave dækningsgrader. Indsatserne i relation til både rygning, alkoholforbrug og overvægt har i alle tilfælde dækningsgrader under 2 pct. Generelt ses i de fleste forløbstyper en overrepræsentation af personer med grundskole som højeste uddannelse og en lidt mindre udtalt overrepræsentation af personer med længerevarende uddannelse. Omvendt ses en underrepræsentation af personer med kort uddannelse blandt deltagerne sammenlignet med tilbuddenes samlede målgruppe i København. Det gælder dog ikke rygestoptilbud, hvor de lavest uddannede er underrepræsenteret. Dækningsgrader i borgerrettet forebyggelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i starten af 2015 estimeret dækningsgraderne i den borgerrettede forebyggelse ved at sammenholde forebyggelsescentrenes aktivitetstal med nationale fremskrivninger indtil 2020 foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, samt tal fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet. Forebyggelsescentrenes dækningsgrader udtrykker, hvor stor en andel af centrenes samlede målgrupper, som rent faktisk har deltaget i et tilbud i forebyggelsescenteret. Selvom udregningen af dækningsgraderne er behæftet med en vis usikkerhed, så peger resultaterne på, at forebyggelsescentrenes dækningsgrader er meget lave i forhold til KRAM-faktorerne. Således ses dækningsgrader på mellem 0,3 og 2 pct. af de samlede målgrupper for indsatserne i den borgerrettede forebyggelse: Omkring 1,9 pct. af rygerne i Købehavn har modtaget et rygestopkursus fra kommunen i 2015 Afdeling for Data og Analyse Sjællandsgade 40, Bygning G, 3. sal 2200 København N Telefon CF71@suf.kk.dk EAN nummer Side 9
12 Cirka 0,3 pct. af københavnere med storforbrug af alkohol har deltaget i en samtale om alkohol med forebyggelsescenteret i 2015 Omkring 1,8 pct. af overvægtige har deltaget i relevant forløb i sundhedshus. I tabellen nedenfor listes målgruppernes samlede størrelse, dækningsgrader samt de forventede udviklinger i hver målgruppe. Dækningsgrader Risikofaktor Andel med risikabel adfærd Rygning 17 % af borgerne i København, ca personer (2014) Alkohol 23 % i København som har et storforbrug *, ca personer 20 % som rusdrikker **, ca personer Dækningsgrad i dag Omkring 1,9 % af samtlige rygere i København i forløb i sundhedshusene personer har benyttet et rygestoptilbud i sundhedshusene i København i 2015 Omkring 0,3 % af gruppe med storforbrug har deltaget i samtale 256 personer deltog i samtaler om alkohol i 2015 Forventet udvikling Forventet fald i andel af rygere: Svagt fald i andel storrygere (>15cigaretter) Kraftigere fald i andel smårygere (mod 2020) Der forventes en fortsat stigning i andelen, der har et kritisk alkoholforbrug (mod 2020) Overvægt 41 % overvægtige (BMI>25) i København (2010) Omkring 1,8 % af overvægtige har deltaget i relevant forløb i et sundhedshus Der forventes en jævn svag stigning i andelen af moderat overvægtige (mod 2020) personer har deltaget i samtale om sundhed i personer har deltaget i et motion-xl forløb i 2015 Der forventes en relativt set lidt kraftigere stigning i andelen af svært overvægtige (mod 2020) har påbegyndt et MKDF-forløb (motion og kost) i 2015 * Storforbrug betyder, at der drikkes mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen. ** At rusdrikke betyder at drikke 5 genstande eller mere ved samme lejlighed. Tabellen bygger på nationale fremskrivninger indtil 2020 foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, samt tal fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet. Social profil I nedenstående tabel ses en fordeling på uddannelseskategorier af borgerne i udvalgte indsatser i relation til sundhed og overvægt sammenlignet med en udannelsesprofil for alle overvægtige københavnere Side 2 af 4 Side 10
13 (BMI< 25). Tabellen bør tolkes med varsomhed grundet varierende datakvalitet på tværs af forebyggelsescentrene. Uddannelsesprofil på forebyggelsescenter i 2014: XL-forløb, samtaler om sundhed, MKDF XL-forløb Samtaler om sundhed MKDF (motion og kost) Uddannelsesprofil alle overvægtige i København Grundskole (kun folkeskole) 39 % 43 % 34 % 25 % Kort uddannelse (gymnasiale, 17 % 18 % 17 % 39 % erhvervsrettede og afgangsgivende uddannelse) Længerevarende uddannelse (kort, mellemlang, lange videregående uddannelse) 44 % 39 % 48 % 36 % Kilde: Social profil for forebyggelsescentrene 2014 og Danmarks Statistik. Tabellen viser en overrepræsentation af personer med grundskole som højeste uddannelse og personer med længerevarende uddannelse på bekostning af personer med kort uddannelse blandt deltagerne i alle forløbstyper sammenlignet med den samlede population af overvægtige i København. I tabellen nedenfor ses tilsvarende uddannelsesfordelinger for personer, som har deltaget i samtaler om alkohol i København sammenlignet med alle storforbrugere af alkohol i København (overskrider alkoholgrænsen). Uddannelsesprofil på forebyggelsescenter i 2014: Samtaler om alkohol Samtaler om alkohol Uddannelsesprofil alle storforbrugere af alkohol i København Grundskole (kun folkeskole) 25 % 20 % Kort uddannelse (gymnasiale, 17 % 40 % erhvervsrettede og afgangsgivende uddannelse) Længerevarende uddannelse (kort, mellemlang, lange videregående uddannelse) 58 % 40 % Kilde: Social profil for forebyggelsescentrene 2014 og Danmarks Statistik. Også i relation til samtaler om alkohol ses en overrepræsentation af personer med grundskole som højeste uddannelse og personer med længerevarende uddannelse på bekostning af personer med kort uddannelse. I tabellen nedenfor ses afslutningsvis uddannelsesfordelinger for personer i rygestoptilbud i København sammenlignet med alle rygere i København (ryger mere end 15 cigaretter om dagen). Side 3 af 4 Side 11
14 Uddannelsesprofil på forebyggelsescenter i 2014: Rygestoptilbud Rygestoptilbud Uddannelsesprofil alle rygere i København Grundskole (kun folkeskole) 16 % 34 % Kort uddannelse (gymnasiale, 39 % 45 % erhvervsrettede og afgangsgivende uddannelse) Længerevarende uddannelse (kort, mellemlang, lange videregående uddannelse) 45 % 21 % Kilde: Rygestopbasen og Danmarks Statistik. I relation til rygestop ses, at deltagere med udelukkende grundskole er underrepræsenteret primært på bekostning af højtuddannede. Side 4 af 4 Side 12
Side 2
Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette
Læs mere1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Henrik Appel Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel vedrørende sundhedshusene i København. Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel (S) har i e-mail den
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereNye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene
Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Marianne Cosgrave Wenkens, Sundhedshusleder Susanne Westergren, Afdelingsleder Folkesundhed i København
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud
Læs mereBilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereINDSTILLING OG BESLUTNING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København INDSTILLING Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte første udkast til
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereSundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:
At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af
Læs mereStorrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1 Fakta om rygning i København Fald i antallet af rygere i København Sundhedsprofilen 13 viser, at 17 % af københavnerne
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereStatusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Statusrapport 2012 for Sundhedspolitikken 2011-2014 Længe Leve København Drøftelse af statusrapport 2012 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Længe Leve København
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereHovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14
Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereUdmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.
Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette
Læs mereUdfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år
Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år Februar 2018 De 5 udfordringer Det nære sundhedsvæsen Sundhedshuset Velfærdsteknologi Mental sundhed og civilsamfund Personcentreret
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mere/Folkesundhedschef Katrine Schjønning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Center for Sundhed 12. marts 2018
/ - /Folkesundhedschef Katrine Schjønning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Center for Sundhed 12. marts 2018 Agenda 1. Social ulighed i sundhed gradient eller dikotomi 2. Sundhedstilstanden i København
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sundhedspolitik
Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereGenoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.
FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereInput til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren Input til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik 2015-2025 samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash København skal have
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs mereIndstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december 2015 Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb Sundheds-
Læs mereSUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering Danske Regioner Agenda Opdrag Hvad er rammen for Danske Regioners forebyggelsesudspil? Hvad er udfordringsbilledet? SUNDHED FOR LIVET Politiske
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014
Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereBilag 1 Københavns Kommunes ønsker til krav til ny overenskomst
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsstaben Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S Bilag 1 Københavns Kommunes ønsker til krav til ny overenskomst Sagsnr.
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereBilag X. Den decentrale organisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget 02-11-2012 Sagsnr. 2012-162993 Bilag X. Den decentrale organisering Indholdet i nærværende notat svarer til indholdet
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereKL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE. Forebyggelse for fremtiden KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER
KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Forord JANUAR 2018 1 KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER 2 Indledning KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 kl@kl.dk
Læs mereStørstedelen af de praktiserende læger har lukket for tilgang. Praktiserende læger melder ophør, uden at praksis går videre
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT 8. februar 2018 Ansøgning til pulje om etablering af lægehuse Københavns Kommune ansøger hermed Sundheds- og Ældreministeriets
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereDet nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereSUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune
Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10
Læs mereRøgfrit Skanderborg 2025 Status på forandring og sundhedsplan Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb
Status på forandring og sundhedsplan 16-18 Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb Det visionære mål: andel af dagligrygere reduceres til 4 % i 2025 Langsigtet fokus
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereSundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagne budget 2015 fordelt på serviceområder og bevillinger fremgår af nedenstående tabel:
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT Bilag 1. Oversigt over udmøntning af budget 2015 fordeling på bevillinger og hovedområder Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagne budget 2015
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereNotat. Parametrene er følgende;
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. september 2013 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Sagsnr: 2013-7437 Dok.nr: 2013-160766 Notat Baggrund: Med afsæt i den samlede
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Afrapportering af Forebyggelsescentrets aktiviteter 2015, orientering
GLADSAXE KOMMUNE Gladsaxe Forebyggelsescenter Afrapportering af Forebyggelsescentrets aktiviteter, orientering NOTAT Dato: 18. februar 2016 Af: Helle Agathe Bejerholm Indledning Forebyggelsescentrets aktiviteter
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mere