Læreplaner 2015/2016 Dagtilbuddets Ramme og Retning. Åbyhøj Dagtilbud

Transkript

1 Læreplaner 2015/2016 Dagtilbuddets Ramme og Retning Åbyhøj Dagtilbud Version (2) 2015/2016. Revideret juli 2015

2 1

3 Indhold DAGTILBUDDETS RAMME OG RETNING FOR LÆREPLANERNE 3 RAMME FOR LÆREPLANERNE 4 Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik, og 4 faglige strategier 4 Investering i fremtiden: Tidlig indsats De 6 læreplanstemaer: DAGTILBUDDETS RAMME: På vej mod 3 år 5 6 De 6 læreplanstemaer: DAGTILBUDDETS RAMME: På vej mod 6 år 7 SYSTEMATIK FOR LÆREPLANERNE 8 SMTTE-MODELEN 8 Årshjul Procesplan 9 10 RETNING FOR LÆREPLANERNE 11 Barnets alsidige personlighedsudvikling Sociale kompetencer Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomener 13 Kulturelle udtryksformer og værdier 13 Model for Legen som værdi for læring 14 2

4 Åbyhøj Dagtilbud DAGTILBUDDETS RAMME OG RETNING FOR LÆREPLANERNE Dagtilbudslederen har det overordnede ansvar for de pædagogiske lærerplaner. Pædagogisk Leder har det direkte ansvar for udarbejdelsen, gennemførelsen og evaluering af sin afdelings pædagogiske læreplan. Dagtilbuddet har sat ramme for de pædagogiske læreplaner med udgangspunkt i Lovgrundlaget: Dagtilbudsloven Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik og 4 faglige strategier. (se side 4) Aarhus Kommunes investering i fremtiden: Tidlig indsats (se side 5) Sammenhæng med dagtilbuddets sprogindsats vedr. dialogisk oplæsning, skriftsprog, rim og remser Sprogvurderinger af 3 årige Aarhus Kommune, Børn og Unge, pædagogiske afdelings udviklingsbeskrivelser i materialet: Status og udviklingssamtaler. (se siderne 4 og 5) Dagtilbuddet har sat systematik for læreplanerne med: Smtte-modelen. (se side 8) Konceptet for afdelingernes pædagogiske læreplaner er bygget op omkring Smtte-modellen (se side 8) Årshjul og procesplan for evaluering og opfølgning (se side 9 og 10) I dagtilbuddet indgår de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer og værdier i to læringsrum: I den almindelige pædagogiske praksis I Planlagte aktiviteter Læreplanerne i afdelingerne beskrives for børn i aldersgruppe 0 2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til skolestart. Det fremgår også af afdelingernes læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Dagtilbuddet har sat retning ved at beskrive de 6 læreplanstemaer med: (starter på side 11) Temaområder Sådan gør vi Læring Dagtilbuddets afdelinger beskriver individuelt sine læreplanerne med relevante pædagogiske metoder og aktiviteter for at nå målene, herunder også beskrivelse af metoder og mål som der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Afdelingernes læreplaner findes på den enkelte afdelings hjemmeside på BørneIntra: 3

5 Ramme for læreplanerne Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik, og 4 faglige strategier Børn og Ungepolitik Med børn og unge-politikken inviterer Århus Kommune alle byens borgere med i en vedvarende dialog om, hvordan Århus Kommune i fællesskab kan bidrage til, at Århus bliver byen med et suverænt godt børne- og ungdomsliv. Børn og unge-politikken er blevet til på baggrund af en debat blandt børn, unge og voksne i hele byen i perioden fra juni 2007 til februar I debatperioden er der fremkommet en buket af holdninger og synspunkter. Især følgende temaer er slået igennem i debatten og har sat tydelige spor i børn og ungepolitikken: Anerkendelse af børn og unge Inddragelse af børn og unge Høje forventninger til børn og unge Voksne som rollemodeller Nærværende, engagerede voksne Forældreansvar forældresamarbejde Rummelighed socialt ansvar Læring Trivsel og sundhed Visionen for børn og unge-politikken I Århus Kommune omhandler indsatsen om, at børn og unge udvikler sig til: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Vedtaget i Århus Kommunes byråd den 5. november Strategier i Børn og Unge Aarhus Kommune, Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi der er en tro på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere har et stort lokalt råderum. Aarhus Byråd har høje ambitioner for byens børn og unge. Ambitionerne er beskrevet i byens Børn- og ungepolitik, der danner grundlag for konkrete mål for børn og unges læring, trivsel og sundhed, rummelighed og for et godt forældresamarbejde. ene beskriver den effekt, som arbejdet med børnene og de unge skal have. Der er fire effektmål. For hvert effektmål er der vedtaget en strategi for arbejdet med kerneopgaven. Disse faglige strategier danner rammen om arbejdet med børnene og de unge. De fire faglige strategier Strategi for Læring og udvikling Ved at skabe tilpassede, varierede og inspirerende læringsmiljøer stimuleres børn og unges potentialer, kreativitet og skabertrang. Strategi for Sundhed og trivsel Fokus er, at fremmer børn og unges fysiske og psykiske trivsel, handlekompetence og robusthed og styrke deres mulighed for at træffe sunde valg. Der er opmærksomhed på de enkelte børn og unge og der samarbejdes om en rettidig indsats. 4

6 Strategi for Rummelighed Der skabes robuste pædagogiske miljøer, hvor alle børn og unges ressourcer og holdninger bringes i spil. Der skabes forudsætninger for, at alle børn og unge kan og vil indgå i åbne, anerkendende og forpligtende fællesskaber. Det sikres, at alle børn og unge inddrages i relevante beslutninger om egne vilkår. Strategi for Forældresamarbejde Med udgangspunkt i, at forældrene er børn og unges vigtigste voksne skabes konstruktive relationer sammen med forældrene gennem vedkommende og varierede samarbejdsformer, hvor det er tydeligt, hvilke forventninger parterne har til hinanden. Investering i fremtiden: Tidlig indsats Den tidlige indsats omhandler således læreplantemaerne, hvor Børnenes tidlige Sprog tidlige motorik og sansemotirik, sammen med Robusthed og vedholdenhed indgår 5

7 De 6 læreplanstemaer: DAGTILBUDDETS RAMME: På vej mod 3 år Tema udvikler begyndende kompetence til: Indikatorer Som eksempler kan ses ved, at barnet: Alsidig personlig udvikling - at have indlevelse i andre - at handle selvstændigt - at være psykisk robust Smiler når andre smiler Trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade Kalder på andre for, at de kan se, høre eller være med Udfordret spørger til andre Uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan Uopfordret hjælper og støtter andre Bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt Viser med krop og sprog, hvad det vil Kan trøstes og falde til ro Sociale kompetencer - at etablere venskaber - at indgå i fællesskabets sociale spilleregler - at kommunikere med følelser Smiler ved synet af bestemte børn Spørger bestemte børn om de vil deltage Hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster, og taler om bestemte børn gentagne gange Udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder Overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil Fortæller andre, hvad de må og ikke må Fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog Giver respons på ængstelse og glæde Viser insisterede, hvad det har lyst til Krop og bevægelse - at være selvhjulpen i hverdagen - at have kropsbevidst - at være rutineret med sine grundbevægelser Klare stort set af- og påklædning Vasker hænder og hjælper til med at børste tænder Tager initiativ til at gå på toilet Bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer Er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne Efterligner andres bevægelser med kroppen Går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert Balancerer på ét ben og skifter mellem højre og venstre ben Cykler, løber eller går over en længere distance uden at give op Sproglig udvikling - at etablere sproglig kontakt - at kommunikere med sin omverden - at forstå sprogets regler Søger øjenkontakt og siger noget Tager initiativ til at snakke med andre Snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt Anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre Giver respons på det, som andre siger og gør Fortæller om sine oplevelser Siger sætninger med mindst 3 4 ord Skriver sit navn leger, at det skriver Bruger sproglig korrekte endelser Natur og naturfænomener - at have glæde ved oplevelser i naturen - at have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen - at være nysgerrig over for naturen og dens fænomener Løber, hopper, ler og snakker i og om naturen Udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr Bygger og leger med naturmaterialer Kikker i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser Viser med sin adfærd respekt for dyr og planter Sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener Flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd Spørger til regn, sne, ild, sol, måne og stjerner Spørger til dyrenes boliger og til, hvad de spiser Kulturelle udtryksformer og værdier - at være kreativ - at være opmærksom på egen kultur - at deltage i kulturelle fællesskaber Eksperimenterer med materialer Finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge, og tegne på Undersøge det, som er anderledes Leger med oplevelser fra de nære omgivelser Klæder sig ud og leger at være en anden Kikker fokuseret på andres påklædninger, sprog og adfærd Er aktiv med krop og sprog i dramalege Udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil Deltager i sanglege og sange med mimik og fagter 6

8 De 6 læreplanstemaer: DAGTILBUDDETS RAMME: På vej mod 6 år Tema udvikler kompetence til: Indikatorer Som eksempler kan ses ved, at barnet: Alsidig personlig udvikling - at have indlevelse i andre - at tage vare på egen personlig integritet - at være psykisk robust Udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger Udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp Opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab Fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til Kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt Argumenterer for at blive lyttet til og forstået Viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter Giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem Håndterer andre børns udfordringer og afvisninger Sociale kompetencer - at etablere og fastholde venskaber - at indgå i samspil med andre - at handle i sociale fællesskaber Tager kontakt til andre børn og opfodre til at lege, snakke og være sammen Fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet ven Hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber Snakker med andre om sine tanker og følelser Lytter, fortæller, svarer og spørger og deltager i samtaler Udtrykker tolerance og accept over for andre Samarbejder, søger fælles løsninger og indgår i kompromisser Fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv Forhindrer at andre udelukke fra fællesskabet Krop og bevægelse - at være selvhjulpen i hverdagen - at have kropsbevidst - at mestre koordinering af grundbevægelserne Klare af- og påklædning samt toiletbesøg Tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret Hjælper til med praktiske gøremål Handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige udfordringer Beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og kedaf-det-hed Fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser Mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt Veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse Udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer Sproglig udvikling - at forstå og bruge sproget situationsuafhængigt - at kommunikere med sin omverden - at eksperimentere med skriftsproget Svarer relevant på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad Genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted Siger lange komplekse sætninger med fordi og som. Fortæller sine oplevelser sammenhængende Håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget Snakker om og kan benytte forskellige teknologier Benytte ord, tal og bogstaver i leg Tolker, hvad logoer og skilte symboliserer Genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord Natur og naturfænomener - at eksperimentere nysgerrigt med naturens materialer - at have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser - at efterleve adfærdsregler i naturen Afprøver og udvider sine grænser Afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes til og holde til Omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer Undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser Fortæller om dyrs levesteder og levemåder Fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften Ryder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser Spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden Tilpasser sin adfærd efter gældende regler og normer Kulturelle udtryksformer og værdier - at være kreativ - at forstå egen og andres kulturer - at forstå etiske og moralske emner og dilemmaer Deltager i og og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer Fortæller om følelser og ideer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk Former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser og klæder sig ud og kombinerer nogle af disse Leger rolle- og andre børnelege Fortæller om forskellige kulturer og traditioner Begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter Begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer Spørger og reflekterer over livet og døden I tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn 7

9 Systematik for læreplanerne SMTTE-MODELEN (Sammenhæng,, Tiltag, Tegn, Evaluering) Afdelingernes læreplaner beskrives efter Smtte-modelen: Smtte-model Sammenhæng,, Tiltag, Tegn, Evaluering Hvad er vilkårene og nuværende status? Hvad er situationen eller status lige nu og her? Sammenhæng Hvad er målet? Hvad er målet/målene? Hvad vil vi gerne opnå? Hvilke tiltag skal igangsættes? Hvilke tiltag skal der til, for at målet kan opnås. Hvilke handlinger/aktiviteter skal iværksættes? Tiltag Hvordan kan du se, at du er på vej mod at nå målet? Hvilke tegn er der på, at målet/målene er opnået eller er ved at blive opnået? Tegn Hvornår og hvordan til hvem Er målet nået? Hvorfor/hvorfor ikke? Evaluering og dokumentation 8

10 Årshjul Læreplanerne kører i en kadence fra oktober til oktober med en midtvejsevaluering for afdelingernes læreplaner i januar. Endelig evaluering af Dagtilbuddets overordnede rammer og retning og evaluering af afdelingernes læreplaner sker i en proces i perioden april maj. Læreplanernes kadencen oktober til oktober er med baggrund i årshjulene for Kvalitetsrapporterne og revidering af de lokale udviklingsplaner. Det vil blive overvejet om læreplanernes nuværende kadence med fordel kan flyttes, så læreplanerne i højere grad tilpasses kadencen for bestyrelsesesvalg. 9

11 Procesplan Primo Oktober Ny læreplan igangsættes Medio April Evaluering af Læreplaner i afdelingerne Medio Maj Udfyldelse af Dagtilbuddets evalueringsskema Deadline den... Ultimo Maj Ledelsesteamet drøfter evalueringerne med flg. dagsorden: Succeshistorier fra afdelingerne Ændringer og justeringer, nye tiltag, særlige fokus områder Opsamling på inspirationen Drøftelse af læreplanskonceptet, samt rammer og retning Ultimo juni Fremlæggelse af evalueringernes konklusioner Udarbejdelse af ny justeret læreplan Udarbejdelse af ny justeret læreplan for den enkelte afdelig og dagtilbud Afdelingernes læreplan sendes til DTL senest... Medio august Dagtilbuddets overordnede læreplan sendes til afdelingerne Deadline for fremsendelse af afdelingernes nye læreplan til DTL Medio september Dagtilbuddets læreplan drøftes i MED-udvalg, forældreråd og bestyrelse Ultimo september Endelig udgave fremlægges i ledelsesteamet Medio januar Midtvejsevaluering af afdelingernes læreplaner 10

12 Retning for Læreplanerne Barnets alsidige personlighedsudvikling Temaområde Robusthed, Selvfølelse, selvværd, selvtillid, empati, fantasi, selvhjulpenhed, nysgerrighed og egenomsorg. At barnets individualitet respekteres og barnets selvværd styrkes og derved bliver psykisk robust. At det enkelte barn udvikler evnen til at tage et selvstændigt initiativ i.f.t. at indfri sit umiddelbare behov, samtidig med at kunne have forståelse / indleve sig i andres. At det enkelte barn udvikler evnen til at løse konflikter med ord og ved forhandling, samtidig med at det tager vare på sin egen integritet. Sådan gør vi Barnet mødes med en anerkendende tilgang, og vi møder barnet i den nærmeste udviklingszone som det befinder sig i. Barnet skal føle sig set, hørt, forstået og inkluderet. Der er fokus på anerkendelse, omsorg og nærhed, tid og rum til fordybelse, succesoplevelser, medbestemmelse, mangfoldighed, voksenrollemodel med tid, ro og rum til interaktionen og inklusionen. Læring Kan håndtere de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Kan løse konflikter med ord og ved handling. Kan se sig selv og andre som en betydningsfuld del af fællesskabet. Kan give plads til egen og andres mangfoldighed, kreativitet, nysgerrighed og fordybelse. Sociale kompetencer Temaområde Tilegnelse af sprog, rummelighed, samarbejde, kunne sige til og at kunne sige fra, forståelse af forskellighed. At børnene lærer at se og respekterer hinandens grænser. At børnene udvikler evnen til at være en del af fællesskabet. At børnene udvikler evnen til at indgå i og fastholde venskaber med flere børn. Sådan gør vi Vi vægter og tilgodeser legen og dens vilkår. Tydelige voksne hjælper med bevidstgørelse af forskellige sociale kodekser (regler, værdier, kulturer), og motiverer børnene til at se, høre, og forstå hinanden. Det enkelte barn mødes med synlige voksne, der tør og vil tage ansvar. De voksne er vejledende i forhold til barnet hjælpe det bl.a. med at sætte ord på handlingerne. Læring Kan udvise empati. Kan danne venskaber. Kan danne sociale tilknytningsrelationer. Kan udfolde sig i leg og samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Kan deltage aktivt i både et mindre og et større fællesskab. 11

13 Kan spontant går i gang med at lege med andre børn. Kan opretholde en leg over længere tid uden voksendeltagelse. Kan samarbejde om en aktivitet. Kan rumme de andre børn i fællesskabet. Krop og bevægelse Temaområde Motorisk udvikling, sanseintegration, kendskab til egen krop og fysisk formåen. Børnene skal opleve glæde og tilfredsstilles ved at bruge kroppen. De skal have lyst til at bevæge sig ude og opholde sig i naturen. At børnene er selvhjulpne og aktive f.eks i forbindelse med af og påklædning, toiletbesøg osv. At børnene udvikler udholdenhed og mestre koordinering af grundbevægelserne Sådan gør vi Fokus på at der er gode bevægelsesmuligheder til leg og aktiviteter, både ude og inde. Motiverer børnene til selvhjulpenhed Motiverer børnene til leg og bevægelse Læring Glæde ved egen krop og at være i bevægelse Videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både leg og tilrettelagte fysiske udfordringer. Kan kravle, løbe, hoppe, står på hovedet, slå koldbøtter, cykle, kaste, gribe, sparker til en bold, gå balancegang m.m., samt finmotoriske kunnen, som f.eks. at kunne holde på en blyant pensel, farvekridt, sætte perler på en snor, holde på og slå et søm i osv. At børnene selv kan tage tøj af og på, knapper, lyner lynlåse, snører sko og holder orden i garderoben. Selvhjulpenhed ved toiletbesøg, Kan indgå i borddækning og oprydning, spiser ordentligt, hælder op, og rækker hinanden tingene. Sprog Temaområde Udvikling af et godt og nuanceret sprog med stort ordforråd. At børnenes ordforråd øges og udtrykker sig nuanceret. De skal kunne lytte til andre og sætte ord på følelser, samt lære at kommunikere med sin omverden At børnene udvikler evnen til at aflæse andres kropslige kommunikation. At børnene eksperimenterer med sproget herunder skriftsproget Sådan gør vi Sproggrupper, dialogisk oplæsning, eventyrfortælling, højtlæsning, genfortælling, rim og remser og samtale. Den voksne hjælper børnene med at sætte ord på konflikter. Den voksne spejler børnene ved at sætte ord på de følelser børnene har, samt ved at vise egne følelser og sætter ord på dem. Eksempelvis læses der højt, fortælles historier og materialet Trin for trin inddrages. 12

14 De voksne sætter ord på det, de gør de fortæller og forklarer. Børnene opfordres ligeledes til at fortælle og forklare. Historielæsning, sang, rim og remser, drama, mm. integreres i de forskellige aktiviteter, vi iværksætter. Læring Udvikling af sproget gennem hverdagen leg og aktiviteter. At kunne sætte ord på tanker, følelser, handlinger og oplevelser. Kan udtrykke sig på forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler Kendskab til / interesse for / nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. Natur og naturfænomener Temaområde Forståelsen for forskelligt vejr og årstider, dyr og plantelivet, forhold til vind, vand, ild og jord. Vi ønsker, at børnene vil opleve glæde ved at opholde sig i naturen og følge årets gang. At de får viden om natur, dyr og naturvidenskab samt lærer at respektere naturen. At børnene udvikler interesse for at være i naturen på alle årstider i al slags vejr. At børn udvikler respekt for natur og miljø. Sådan gør vi Bruger legepladsen i alle slags vejr, udture til skov, eng, strand og å i vores nær miljø, samt bålaktiviteter. Læring At det enkelte barn kan håndtere og få førstehåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer. At det enkelte barn stiller spørgsmål til egne erfaringer og få udfordret dets viden om naturfænomener. At det enkelte barn får erfaringer med årsag, virkning og sammenhæng. At det enkelte barn får udviklet sin evne til at bygge, skabe og konstruere ved hjælp af forskellige materialer og teknikker. At det enkelte barn erfarer naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi, og som rum for både vilde og stille aktiviteter. At det enkelte barn udviser respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier Temaområde Forståelse for forskellige værdier og kulturer, socialisering, kreativitet og aktivt medskaber, samt udvikling af den æstetiske sans. At børnene lærer om dansk kultur og de danske traditioner, der er i relation hertil. Børnene skal ligeledes lære om andre landes kulturer og traditioner. De skal præsenteres for forskellige kunstarter og eksperimentere med forskellige udtryksformer. At børnene udvikler evnen til at anvende sig selv som kulturel udtryksform. 13

15 Sådan gør vi Opretholder og finder nye traditioner, rollelege, musiske aktiviteter, sanglege, højtlæsning, eventyrfortælling, kreative udtryksformer (male, tegne mv.), ture ud af huset, teater, cirkus, fokus på mad i dagligdagen, mad fra forskellige kultur. Giver adgang til forskellige materialer, redskaber og elektroniske medier. Læring Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier. Kendskab til og viden om traditioner, kulturhistorie og kunstneriske tilbud. Inspirere til at forstå egen og andres kultur og æstetiske udtryksformer. Lyst og evne til at være medskabende i kulturelle aktiviteter Model for Legen som værdi for læring Værdi: Leg Tidlig indsats: På vej mod 3år På vej mod 6 år : Trivsel, udvikling, læring og dannelse Metode: Leg og Aktiviteter med: Perception (opfattelse, begrebsforståelse og erfaringsdannelse via sanserne) Sprog Krop og bevægelse Musik og sang Kreativitet, fantasi og fordybelse Oplevelser (Natur Kulturelt omgivelser) Åbyhøj Dagtilbud 2015 Steen Andersen Frøslev Dagtilbudsleder 14