Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Transkript

1 Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: CVR: Dato 11. januar 2016 Indledning Faxe Kommune har for årene 2017 til 2020 budgetteret med 6 millioner kr. årligt til etablering af nye cykelstier i kommunen. Udvælgelsen af stianlæggene vil primært ske med udgangspunkt i den netop udarbejdede Stiplan for kommunen samt enkelte tilføjede forslag, som har til formål at udpege et hovedrutenet for cyklister. Et hovedrutenet, der på en tryg og sikker måde skal forbinde de enkelte byområders vigtigste rejsemål samt et stinet der kan forbinde kommunens største byer. Stiplanen har udpeget en lang række af stianlæg, der skal sikre et sammenhængende stinet i hovedbyerne i kommunen samt mellem hovedbyerne. Der er udarbejdet en prioriteringsmodel, der kan sikre, at der investeres i de stier, der gør mest gavn for kommunens stinet og fremme af cykeltrafik. Faxe Byråd har et ønske om både at forbedre stinettet i byerne samt stinettet mellem byerne. Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Kriterier for prioritering Det kan være vanskeligt at sammenligne investeringer i stier i byområder og i stier i åbent land. Der er derfor fortaget en opdeling i stier i byområder og stier i åbent land. Stierne er vurderet ud fra de samme kriterier, men pointantallet er tilpasset kategorien. Hvert stiforslag er vurderet i forhold til følgende effekter/kriterier: - Forbedring af skolevej - Forbedring af trafiksikkerheden/trygheden - Forbedring af sammenhængen i det lokale eller kommunale stinet - Antallet af forventede brugere 1

2 Stiforslaget vurderes ud fra hvert kriterie. Der er foretaget en vurdering ud fra et pointsystem for hver kriterie og tilpasset til om det er i byområde eller åbent land. Hvert stiforslag får en samlet score, hvor point fra hvert kriterie lægges sammen. Alle fastsættelser af point i hver kategori er foretaget ud fra en faglig vurdering. Forbedring af skolevej En sammenhængende og sikker skolevej er vigtig i forhold til at fremme cyklisme blandt børn og unge. Det er vurderet, om stiprojektet er en del af en skolevej. Hvis stiforslaget udpeges som et skolevejsprojekt gives point fra 1 til 3 afhængigt af hvor vigtigt projektet er for sammenhængen og hvor mange skoleelever, der forventes at bruge stien. De øvrige kriterier har en skala fra 1-5. Skoleveje har en anden skala, da den eller i nogle tilfælde vil tælle dobbelt, da skoleveje har mange brugere, hvilket er en anden kategori. Stier i umiddelbar nærhed til skoler tildeles derfor ofte flest point på grund af det store antal brugere. Stier i åbnet land vil ofte score lavt på denne skala. Forbedring af trafiksikkerheden/trygheden Det skal være sikkert at være cyklist. Tryghed er også en vigtig parameter som cyklist. Begge dele er med til at fremme cyklisme. Point er vurderet ud fra de lokale forhold i forhold til vejens udformning, hastighed, trafikmængder, oversigt og lignende. Der gives fra 1 til 5 point ved hvert projekt i forhold til hvor meget projektet forbedrer forholdene for cyklisterne. At en løsning føles tryg er ikke altid sammenhængende med at den er sikker. Et eksempel er etablering af fællessti helt ud til matrikelskel på en vej, hvor der er mange overkørsler (indkørsler). Cyklister vil føle sig mere trygge, da de er kommet væk fra vejen, men ved de mange indkørsler vil bilisterne have svært ved at se cyklister pga. hække og lignende. Pointantallet er derfor udført ud fra en faglig vurdering, hvor tryghed og sikkerhed er vægtet i forhold til hinanden. I åbent land afhænger sikkerheden/trygheden af hastigheden, vejens forløb og andre parmetre. Forbedres sammenhængen i det lokale eller kommunale stinet Sammenhæng i stinettet er vigtigt i forhold til sikre skoleveje, sikre pendlerruter, turisme med videre. Der er foretaget en vurdering af om stiforslaget forbedrer sammenhængen. Der er givet fra 1 til 5 point i forhold til hvordan stiprojektet forbedrer sammenhængen. 2

3 Et projekt i byområde opnår et højt pointantal, hvis projektet binder stisystemer sammen eller hvis det giver brugerne adgang til et mål såsom sundhedscenter, idrætsfaciliteter ol. Et projekt i mellem to byer opnår et højt pointantal, hvis afstanden mellem byerne er acceptabel i forhold til pendling til arbejde eller cykling til skole for fx ældre elever eller hvis projektet kan gavne rekreative ture/turisme. Forventet mængde af brugere Antallet af brugere er vurderet ud fra oplandsstørrelse, placering af skole og andre attraktioner samt afstande. Der er ikke sat antal på forventede mængde af brugere. Der er givet fra 1 til 5 point i forhold til hvordan stiprojektet forbedrer sammenhængen. Antallet af brugere i åbent land og i byområder kan ofte ikke sammenlignes. Pointantallet er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige, men Samlet score I den samlede score adderes alle pointene. Et stiprojekt kan score fra 4 til 18 point. Et projektforslag kan få minus point fra -1 til -5 point, hvis der er en alternativ rute. Hvis der er en oplagt trafiksikker rute uden væsentlig omvej vil stiforslaget således på fratrukket 5 point, da der ikke ønskes investeringer et sådant sted. 3

4 Bilag 1: Stityper Valg af stitype afhænger af de lokale forhold, økonomi og den ønskede effekt. Tabel 1 viser en række tiltag, som kan fremme cyklisternes forhold. Tabellen pointsætter løsningerne efter hvor meget de øger fremkommeligheden, sikkerheden og trygheden samt efter hvor dyre løsningerne er. I det følgende beskrives stityperne. Fremkommelighed Sikkerhed Tryghed Pris Stier i eget trace Cykelstier langs vej Fællessti - Enkeltrettede Delt sti Cykelbaner Dbl. rettet fællessti og cykelsti - by Dbl. rettet fællessti og cykelsti - land minus 1 vej Cykelgade Cykelstrimmel Tabel 1. Liste over løsninger til cyklister. +++ = Meget godt. ++ = Godt. + = Mindre godt. Figur 1. Stifaciliteter fremmer cyklisme. 4

5 Separate cykelstier i eget trace Separate stier i eget trace er trafiksikker og tryg løsning. Løsningen medfører god fremkommelighed for cyklisterne, da stierne er adskilt fra biltrafikken, og der vil som regel være få krydsningspunkter, hvor cyklisterne skal stoppe op. Stitypen anvendes både i byområder og i åbent land. Stier i eget trace kan opleves som utrygge, hvis der ikke er tilstrækkelig belysning og/eller stien er øde uden visuel forbindelse til veje, huse ol. Stierne anlægges som dobbeltrettede fællesstier med en bredde på mindst 3,0 m. Såfremt cykeltrafikken er meget lav kan stibredden reduceres til 2,5 m. Figur 2. Sti i eget tracé i Faxe Ladeplads med niveaufri krydsning. 5

6 Cykelsti langs vej Enkeltrettede cykelstier langs vejen adskilles fra kørebanen med en kantsten eller en rabat på mindst 1 m. Cykelstier er adskilt fra fortovet. Primært med kantsten. Stitypen vil i byområder ofte være den anbefalede løsning. Løsningen er forholdsvis dyr, da der skal sættes kantsten mod både vej og fortov. Stierne bør være mindst 1,8 m brede. Figur 3. Cykelsti adskilt fra fortov og kørebane med kantsten. 6

7 Fællessti Ved fællesstier deler cyklister og fodgængere arealet. Fællesstier anvendes hvor pladsen er meget trang, og det er for farligt for cyklister at færdes på vejen. Fællesstier bør kun anvendes hvor antallet af lette trafikanter er meget lavt. Fællesstier har den ulempe, at der opstår en konflikt hver gang en cyklist skal overhale en fodgænger. Fodgængeren vil ofte skulle træde til side og cyklisten skal sætte farten ned. Fællesstier giver desuden et sikkerhedsproblem, hvis der er mange overkørsler/indkørsler på strækningen, da biler fra indkørsler vil være langt ude på stien før de har oversigt, hvis der er hegn eller hække. Figur 6 viser et foto af en tilsvarende situation ved delte stier. Fællesstier bør være mindst 2,2 m brede. Minimumsbredden er 1,8 m. Figur 4. Smal fællessti i Rønnede. 7

8 Delt sti Delte stier anvendes både i eget trace og langs vej. Løsningen reserverer et areal til fodgængere og et til cyklister, jf. figur 5. Løsningen har den fordel, at den kan anvendes hvor pladsen er trang, da den kræver mindre plads end anlæg af både cykelsti og fortov adskilt med kantsten. Løsningen er billigere end anlæg af adskilt cykelsti og fortov. Delte stier bør etableres med en adskilles med chaussesten eller lignende af hensyn til blinde og svagsynede. Figur 5. Til venstre: Delt sti med afstribning. Til højre: Delt sti med belægningsskift og adskillelse med chaussesten. Delte stier har flere ulemper, jf. figur 6. Fodgængere vil ofte gå på cykelstidelen, da der ikke er et niveauspring. Bilister fra indkørsler vil ofte have dårlig oversigt til stien, da fortovsdelen er så smal, at bilisten holder på cykelstien før der er tilstrækkelig med oversigt. Figur 6. Til venstre: Fodgængere anvender ofte cykelstien, når der anvendes delt sti. Til højre: Delt sti anvendes ofte ved trange forhold. Dette kan give udfordringer med oversigt fra sideveje og private matrikler (Foto: Privat foto anvende i Aarhus Stiftstidende - Stiften.dk) 8

9 Cykelbaner En cykelbane er en afmærket bane til cyklister i niveau med kørebanen, jf. figur 7. Cykelbaner anvendes primært på veje, der er udlagt med for stor bredde i forhold til hvad der er nødvendigt. Cykelbaner er medvirkende til at kørebanen virker meget bred. Dette resulterer ofte i at bilisterne kører hurtigere end på en smallere vej. Herved øges utrygheden for cyklister. Bilister må ikke parkere på cykelbanerne. Dette sker dog jævnligt, hvilket medfører, at cyklister skal trække ud på kørebanen. Cykelbaner skal være mindst 1,5 m brede. Figur 7. Cykelbaner i Haslev. 9

10 Dobbeltrettet cykelsti eller fællessti Dobbeltrettede stier anlægges som enten cykelsti eller fællessti. Hvor der ikke er andre faciliteter til fodgængere må fodgængere også bruge en cykelsti. Dobbeltrettede fællesstier og cykelstier har en minimumsbredde på henholdsvis 3,0 m og 2,5 m. Dobbeltrettede stier langs vej i byområder kan ikke anbefales, da denne stitype er uheldsbelastet. I åbent land skal der også være fokus på uheldsproblematikken ved krydsning af veje og indkørsler. Figur 8. Til venstre: Dobbeltrettet cykelsti i åbent land. Til højre: Dobbeltrettet sti i Faxe. Figur 9. Afslutning af dobbeltrettede stier i byområder er ofte vanskeligt. 10

11 2 minus 1 vej 2 minus 1 veje er en forholdsvis ny løsning i Danmark. Der afstribes et kørespor på 3,0-3,5 m. Kantbaner på hver side anvendes af cyklister og nogle steder fodgængere. Løsningen anvendes på lavt trafikerede veje. Biltrafikmængden må maksimalt være 300 køretøjer i spidstimen. Der er acceptable erfaringer med trafiksikkerheden ved 2 minus 1 veje. Løsningen er populær blandt brugerne, der oplever en øget tryghed. Løsningen er et billigt alternativ til at etablere stier. Figur minus 1 vej i Karise. 11

12 Cykelgade Cykelgader er den nyeste løsningsmulighed til at prioritere cyklister. Løsningen findes kun få steder såsom København, Aarhus og Næstved. I cykelgader sker færdsel på cyklisternes præmisser. Cykelgader kræver, at cyklister er i overtal, og at biltrafikmængden er forholdsvist begrænset. Figur 11. Mejlgade i Aarhus under eventen begrønning af Mejlgade. (Foto: Vi der cykler i Aarhus) 12

13 Cykelstrimmel Som en absolut nødløsning, hvor der ikke er plads til cykelsti eller cykelbane, kan der anlægges en såkaldt cykelstrimmel. Dette bør dog kun ske, hvor der er få cyklister. Ved en cykelstrimmel forstås kørebanebelægning i afvigende farve nærmest ved kanten af vognbanen. Den afvigende farve er ikke kørebaneafmærkning, og der er således ikke tale om en cykelsti, men blot om et visuelt signal til bilisterne om at køre med passende afstand fra vognbanekanten og et signal til cyklisterne om at køre så tæt ved strimlen som muligt. Da biler ved standsning og parkering skal holde helt ind til kantstenen, bør det overvejes, om der samtidig med etableringen af en cykelstrimmel skal indføres standsningsforbud på strækningen. (tekst fra Vejreglen: Tværprofiler i byer, Vejdirektoratet 2016) Erfaringen med cykelstrimler er, at de ikke altid anvendes, da området tæt på kantstene ofte er fyldt med skidt, vand og da det ikke er trygt at køre tæt på kantstenen, jf. figur 12. Figur 12. Kantbane fra Haslev viser, at de smalle arealer ofte ikke gør gavn, da de er fyldte med skidt, vand og da det er utrygt at cykle tæt på kantstenen. 13