Dagtilbudsloven stiller krav om, at læreplanerne skal evalueres mindst hver andet år og at evalueringsformen skal fremgå af selve læreplanen.

Transkript

1 Mål for Den pædagogiske Læreplan Vejlby Dagtilbud Læreplaner Vejlby dagtilbud 2014/2015 Baggrund Dagtilbudsloven stiller lovmæssige krav om udarbejdelse af læreplaner for dagtilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Dagtilbudsloven stiller krav om, at læreplanerne skal evalueres mindst hver andet år og at evalueringsformen skal fremgå af selve læreplanen. Indledning Læreplanerne er det pædagogiske personales arbejdsredskab i det pædagogiske arbejde. Læreplanernes forskellige temaer sikrer, at personalet kommer hele vejen rundt om barnet i tilrettelæggelse af det daglige arbejde. Dagtilbuddet menneskesyn bygger på en helhedsforståelse af barnet. Barnet er en del af samfundets kultur både forstået som den kultur barnet selv kommer fra; den medbestemmelses- og demokratikultur, som det danske samfund bygger på; samt den kultur, der udspringer af menneskets kreative processer. Det er essentielt for barnet at det både forstår og præger dets omgivende kultur og at barnet bliver præsenteret for alle de medier der er forbundet med kulturformidling. Naturen er det der omgiver os alle og for at understøtte dagtilbuddets helhedstænkning skal barnet opfatte sig selv som en del af naturen og opfatte naturen som en del af det selv.

2 Barnets omgang med sig selv, sin krop og andre, fordrer og fremmer kommunikation. Derfor er alle læreplanstemaer stærk forbundne. Sammenhæng med den Lokale Udviklingsplan Læreplanerne er udarbejdet med afsæt i den lokale udviklingsplan for Vejlby Dagtilbud 2013/2014. Udgangspunktet for sammenhæng og mål er Vejlby Dagtilbuds vision om, at vi vil: Give børn lige muligheder Skabe muligheder for at børn udvikler livsgnist og glæde Skabe mulighed for at børn udvikler eftertænksomhed og vitalitet Skabe et dynamisk og udviklende miljø for børn og medarbejdere Dagtilbuddets lærings- og inklusionsforståelse danner rammen for de pædagogiske læreplaner: Læringsforståelsen tager afsæt i, at læring foregår hele tiden og i alle situationer og at børn har forskellige forudsætninger for og måder at lære på. Læring foregår som oftest gennem legen. Legen er grundlaget for læring og dannelse, derfor vægter vi legen i de daglige aktiviteter og samvær. Leg og læring stimuleres både gennem voksentilrettelagte aktiviteter og børnenes egen organisering af legen. Vi har derfor fokus på at skabe rum til både leg og strukturerede aktiviteter, hvor de voksne sætte mål for aktiviteten; er inspiratorer/rollemodeller og arbejder målrettet med, at der sker udvikling for den enkelte. Dagtilbuddets inklusionsforståelse tager afsæt i en fællesskabsforståelse, hvor den enkelte føler sig som en uerstattelig del af fællesskabet og at fællesskabet ikke er det samme, hvis man ikke er der. Inklusionsforståelsen knytter an til vores læringsforståelse, idet vi altid i det pædagogiske arbejde har fokus på fællesskabet, men er bevidste om at alle har forskellige forudsætninger for og måder at lære på. I praksis betyder dette, at alle bliver behandlet forskelligt for at kunne indgå i fællesskabet på lige fod. Metode I Vejlby Dagtilbud har vi valgt at udarbejde samtlige læreplaner i en SMTTE model. Sammenhæng og Mål er fælles for hele dagtilbuddets pædagogiske virke og er udarbejdet på baggrund af et Metamøde, hvor alle pædagogiske medarbejdere har været med til at udforme måludkast. Tegn og Tiltag i læreplanerne skal den udarbejdes for hvert enkelt af dagtilbuddets afdelinger og evalueringsmetode aftales i fællesskab for hele dagtilbuddet. Dagligt læreplansarbejde I dagtilbuddet arbejder vi altid med alle læreplanstemaer hele tiden og samtidigt. Vi kan have forskelligt fokus i forskellige pædagogiske aktiviteter eller gøremål. Opdelingen i mål for de forskellige læreplanstemaer er derfor en sikring af, at vi kommer hele vejen rundt og de skal altid sættes i sammenhæng med hinanden. Alsidig personlig udvikling Barnets personlige udvikling er en dannelsesproces, der foregår i samspil med de mennesker, barnet omgås og i det miljø, barnet er i. For at lære at forstå samspillet med andre også det konfliktfyldte - og udvikle selvfølelse og turde udfolde sig selv, skal barnet føle sig afholdt og værdsat som den, det er. Det er den voksnes opgave at skabe rammerne for dette med en vekslen mellem det forudsigelige i trygge rammer og passende udfordringer, så barnet lærer sig selv og sine mange potentialer at

3 kende og derved får et stadigt større kendskab til både sig selv og andre og oparbejder styrken og modet til at sige til og fra. De nære voksne og andre børn er vigtige medspillere, når barnet skal gøre sig følelsesmæssige erfaringer. Barnet har brug for at gennemleve forskellige følelser og få disse bearbejdet i samspil med andre børn og voksne. Mål: At barnet har empati Delmål: forståelse for og indlevelse i andre, barnet henter hjæp Mål: At barnet har integritet Delmål: Barnet handler selvstændigt Mål: At barnet har kendskab og mestrer egne kompetencer Delmål: Barnet kender sine egne ressourcer, kan bruge kompetencer, bringer kompetencer i spil sammen med andre Tegn hos det 0-2 årige barn: barnet siger til og fra via kropssprog eller ord. barnet virker nysserrigt og glad. barnet søger udfordringer. barnet er i stand til at sætte sig i et andet barns sted. barnet henter hjælp hos voksne eller andre børn. barnet udfører empatiske handlinger uden voksen indblanding. barnet bevarer troen på sig selv og siger til og fra samt stiller spørgsmålstegn ved egne og andres handlinger. siger det vi gør og gør det vi siger. møder barnet ligeværdig med guidning, spejling og sparring. møder barnet troværdigt og forudsigeligt i talesætter barnets følelser og anviser empatiske handliner. skaber er positivt læringsmiljø med plads til at vinde og fejle. tager udgangpunkt i kendskabet til det enkelte barn og har respekten for dets integritet. Sociale kompetencer Fællesskabet er fundamentet for, at barnet kan lære og udvikle sig sammen med andre. Det er essentielt for barnets samfundsmæssige dannelse og medindflydelse, at det lære at indgå i fællesskaber. Værdifulde fællesskaber dannes af dem, der indgår i dem og barnet dannes samtidig af fællesskaberne. Gode fællesskaber karakteriseres ved, at det enkelte barns kultur er indoptaget i det etablerede fællesskab og at fællesskabet danner en kultur, hvor alle føler sig inddraget. Dagtilbuddets fællesskaber, skal give mulighed for, at barnet får medindflydelse og derigennem opøver medborgerskab. Det er den voksnes opgave at facilitere, skabe og vedligeholde gode børnefællesskaber, sådan at børnene lærer at identificere kvalitet i fællesskaberne.

4 Barnet skal lære at opøve evnen til at vurdere, hvilke fællesskaber indeholder god og dårlig kvalitet. Mål: At barnet etablerer og deltage i fællesskaber. Delmål: At barnet evner at invitere sig selv og andre ind i fællesskaberne Mål:At barnet indgår i forpligtende, gensidige og respektfulde fællesskaber Delmål: At barnet evner at identificere gode fællesskaber og indgå i dem og sige fra ifht. dårlige fællesskaber Mål:At barnet tilegner sig og mestrer sociale koder. Delmål: At barnet deltager i lege og fællesskaber barnet tager initiativ til at søge andre. barnet oplever tilhørsforhold og betydningsfuldhed i fællesskabet. barnet kan tage og give plads og navigere i både det lille og det store fælleskab. barnet kan indgå i leg og indtage forskellige positioner heri. barnet er åbne overfor andre og ser værdien heri. barnet oplever tilhørsforhold og betydningsfuldhed i fællesskabet. barnet kan tage og give plads og navigere i både det lille og det store fælleskab. skaber rum til og mulighed for at fastholde leg skaber differentierede fælleskaber, hvor alle oplever at være betydningsfulde. i talesætter og guider den enkeltes rolle ind i det lille og det store fælleskabet. skaber mulighed for medbestemmelse og medindflydelse på hverdagens aktiviteter. Sprog Sproget er det værktøj vi bruger til at modtage og udtrykke behov, følelser, tanker og erfaringer. Barnet bruger sproget til at komme i kontakt med andre, og udvikler sine sproglige kompetencer i samspil med andre børn og voksne. Sproglig udvikling starter med det lille barns pludren, skelnen mellem de forskellige sproglyde over til en impressiv sprogforståelse. Det et- til toårige barn begynder at tale og bruge og forstår sproget på en situationsafhængig måde med en forankring i det konkrete og nærværende og i mimik og kropssprog. Derefter forfines barnets sproglige kompetencer i form af mestring af situationsuafhængigt sprog, evnen til at bruge sproget om det, der ikke er til stede, uafhængigt af den konkrete situation. Et velfungerende talesprog er grundlaget for barnets skriftsprogsudvikling. Når barnet møder skriftsproget stimuleres barnets brug af et situationsuafhængigt sprog idet skriftsproget netop er kendetegnet ved at kunne stå alene. Barnet skal have mulighed for at stifte bekendtskab med skriftsproget samt mulighed for selv at udtrykke sig på skrift startende med legeskrivning. Det er den voksnes opgave at være bevidst om at bruge sproget nuanceret og inddrage børnene i hverdagens kommunikative samspil.

5 Barnets interesse og nysgerrighed til udvikling af sproglig kreativitet skal støttes, således at barnet kan udtrykke sig på forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikative udtryksformer. Mål: At barnet kan rette sin opmærksomhed mod andre børn Delmål: At barnet etablerer sproglig kontakt Mål: At barnet er i dialog med sin omverden Mål: At barnet mestrer sprogets forskellige udtryksformer barnet med mimik og kropssprog tager kontakt til sin omverden barnet eksperimenterer med lyde barnet reagerer på det verbale og nonverbale sprog. barnet har daglige dialoger med andre børn samt voksne barnet leger med sproget og dets udtryksformer barnet bruger sproget relevant og fyldestgørende - verbalt og nonverbalt tager kontakt via det verbale og nonverbale sprog. inviterer og skaber rammer til at være i daglig dialog med alle børn etablerer sproggrupper, samlinger og aktivitetsgrupper med forskelligt fokus og indhold -og tilbyder alle børn et sprogbad bruger bl.a. ironi og andre udtryksformer Krop og bevægelse Det er gennem kroppen, at barnet lærer om sig selv og sin verden. Barnet sanser, oplever, erfarer og udtrykker sig gennem sin krop. Kroppen er et sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for barnets erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. I en verden med konstante bombardementer af forstyrrelser, tilbud og indtryk er det vigtigt, at barnet lærer evnen til at være i ro med sig selv. Det pædagogiske arbejde skal tilrettelægges, så alle sanser bliver stimuleret og børnene skal støttes i at udvikle grov- og finmotoriske færdigheder. Den voksne skal skabe rum og rammer, både ude og inde, så barnet opmuntres og udfordres til udfoldelse, alene og i samspil med andre. Mål: At barnet er fysisk aktiv (samt kan være i ro med sig selv.) Mål: At barnet er selvhjulpent Mål: At barnet kender sine egne kropslige muligheder og begrænsninger barnet søger og kan at være i ro med sig selv. barnet bruger kroppen aktivt i leg barnet tager initiativ til at ville og kunne selv afhængig

6 barnet bruger kroppen aktivt i leg med andre barnet søger og kan være i ro med sig selv barnet udfordrer sig selv og udvikler derigennem en kropsbevidsthed barnet afpasser sine udfoldelser til situationen og sin egen formåen skaber motiverende rammer, som giver mulighed for at skabe ro i kroppen. skaber motiverende og udfordrende aktiviteter som giver mulighed for fysisk aktivitet opfordrer barnet til at dele ud af egne ressourcer med barnets NUZO for øje, giver vi plads og mulighed til at barnet drager egne erfaringerne via egne kropslige udfoldelser Natur og naturfænomener Barnet oplever og undersøger naturen gennem legen, kroppen og sanserne. Barnets observationer og eksperimenter i og med naturen giver det afgørende erfaringer og forståelse for naturen og hvordan denne opretholder sig selv. Den voksne er rollemodel for barnet i sin omgang i naturen og med miljøet. Den voksne skal med respekt for forskellige syn på naturen og dennes fænomener tilbyde barnet en dannelsesrejse i og med naturen, hvor barnet kan drage egne erfaringer med naturens æstetiske storhed. Det er den voksnes opgave at skabe et læringsmiljø, så barnet inddrages i naturen og får mulighed for at bruge alle sanser, således at barnet lærer at efterleve naturens adfærdsregler og opnår bevidsthed om miljøet. Mål: At barnet kender naturen og omgås planter og dyr med forståelse Mål: At barnet kender årstidernes gang Mål: At barnet er miljøbevidst Barnet undersøger naturen og dennes elementer Barnet udviser respekt for dyr og planter Barnet er nysgerrigt i forhold til mørke, lys, sne, solskin og regn. Barnet viser tegn på at handle miljøbevidst via egne handlinger. Barnet delagtiggøre andre børn om sin viden om naturen Barnet undersøger nysgerrigt og undrende naturen og dennes elementer Barnet udviser respekt for dyr og planter Barnet kender til affaldssortering, økologi og ressourcespild

7 danner læringsmiljøer med plads til fordybelse tager dyr og natur med ind i institutionen stiller viden, medier og redskaber tilrådighed, som fremmer naturforståelsen tilstræber at bruge og udnytte uderummet mest muligt i hverdagen. samler affald sammen med børnene og i talesætter fremmed elementer i naturen værner om vegetationen på legepladsen sammen med børnene Kultur og kulturelle udtryksformer Barnets kreativitet, nysgerrighed og fantasi udvikles i mødet med det nye og ukendte. Gennem nye oplevelser udfordres og inspireres barnets opfattelse af verden. Dette er grundlaget for en positiv tilgang til læring. Differentierede kreative processer og kulturelle input er med til at åbne for barnets omverdensforståelse og respekt for forskellighed. Barnet er en del af et demokratisk fællesskab. Ved at deltage i beslutningsprocesser og blive taget alvorligt lærer barnet, hvad demokrati er. Når barnet bliver inddraget i beslutninger lærer det betydningen af at blive hørt og får mulighed for at påvirke sin omverden. Mødet med og udforskningen af verdens mangfoldighed af kulturelle og kreative udtryksformer støtter barnets kulturelle og demokratiske forståelse og giver barnet flere måder at opleve verden på. Det er den voksnes opgave at skabe og facilitere kulturelle læringsmiljøer, hvor barnet inspireres og deltager aktivt, således at det opnår redskaber til at udtrykke sig og derigennem forstår sin omverden. Mål: At barnet har medbestemmelse Mål: At barnet får kendskab til egne og andres kulturer Mål: At barnet kender og bruger forskellige kulturelle udtryksformer. barnet får kendskab og mulighed for at deltage i traditioner og forskellige kulturer barnet eksperimenter med forskellige legeformer barnet synger og danser og udtrykker sig kreativt. barnet klæder sig ud og går i en anden rolle barnet udtrykker sig selv gennem eks. drama, kunst, musik og digitale medier barnet er nysgerrig, udviser respekt og accept overfor forskelligartede traditioner og kulturelle fællesskaber. barnet argumenterer og kan stå ved sine valg barnet vil og kan deltage i beslutningsprocesser barnet er kreativt i handling og tanker i hverdagen barnet klæder sig ud og går i en anden rolle barnet udtrykker sig selv gennem eks. drama, kunst, musik og digitale medier Tiltag hos den voksne: giver mulighed for medbestemmelse og indflydelse på valg af beslutninger i hverdagen skaber en helhedsforståelse for barnets væren i verden faciliterer og skaber kulturelle læringsmiljøer, hvor barnet inspireres og deltager aktiv. er bevidste rollemodeller i forhold til kulturformidling og arv.

8