En skole af elever- For elever

Transkript

1 En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget fokus på faglig og teknisk kunnen for, at få erhvervsskoler i verdensklasse. Desværre har politikerne tænkt i akademiske kasser og forsøgt sig med boglige løsninger i stedet for en respekt for erhvervsskolernes faglighed. Vi håber politikerne har det mod der skal til for at tage fat om de reelle problemstillinger. I Erhvervsskolernes Elev-Organisation mener vi at mange af problemerne på de tekniske skoler, starter allerede i 1 første klasse i folkekolen. Denne er mest af alt blevet en forberedelse til det almene gymnasium. Derfor mener vi også at det er få,men vigtige ting der skal ændres på vores skoler. På trods af imageproblemer og boglige problemer så har vi,de danske håndværkere, altså stadigvæk en lav dumpe procent og en høj anseelse i udlandet. Dette udspil indeholder nogle punkter vi som elever er vigtigt kommer med i en reform af erhvervsskolerne. Sammen kan vi skabe en skole af elever, for elever. Med kammeratlig hilsen Morten Ryom Formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation. Kontaktes på formand@eeo.dk eller

2 Samtaler frem for karakterer Der har været meget fokus på at erhvervsskolerne, skulle have et konkret karakter krav. Det så kaldte 02 krav hvor man foreslår at indføre en adgangsbegrænsning på erhvervsskolerne med kravet om, at alle skal have bestået Dansk og Matematik i grundskolen. Det mener vi elever er en alt for firkantet og akademisk måde at opstille krav for fremtidens faglærte arbejdskraft. At blive en dygtig håndværker kræver i højere grad motivation og personlige kompetencer end litteraturanalyse og cirkeldiagrammer. Derfor mener vi at det ville være langt mere fornuftigt at afholde screenings samtaler, end at afvise elever på baggrund af deres eksamensresultater. I gennem samtalen får faglæreren mulighed for at lære eleven at kende allerede inden uddannelsens start. Samtalen skal også klargøre om den kommende elev har skavanker, som gør det svært at fuldføre uddannelse, eleven med dårlige skuldre skal ikke vejledes til at blive maler kravet tages helt af bordet - Der implementeres en screening samtale for, at afklare elevens muligheder og motivation Alle skal have mulighed for den lige vej. Diskussionerne omkring indførelsen af basis år,tek10 og ændringer på produktionsskolerne handler alle om hvem og hvordan de kommende elever skal starte uddannelse. Vi fra Erhvervsskolernes Elev-Organisation har et vigtigt budskab. Alle skal have mulighed for at tage den direkte vej første gang. også at man bruger basis og produktionsskolen til elever, der har behov for at finde deres egen vej (Se figur 1, Side 3) Basis forløbet skal være for de elever der mangler faglig afklaring. Altså om de skal være malere eller slagtere. Forløbet skal også være rettet mod de elever som mangler boglig opkvalificering i dansk, matematik og engelsk for at få endnu bedre forudsætninger, for at fuldføre deres ønsket uddannelse. Produktionsskolen skal tilegnes de elever som mangler personlige kompetencer i form af bla. Selvddiscipling og som har svært ved at begå sig omkring kunder eller mester.

3 Hvilken vej eleven falder ud skal vurderes efter en samtale mellem elev, faglære og en evt. mester, sådan sikrer vi at alle aspekter af elevens uddannelse kommer frem i lyset. Sådan får vi elever mulighed for at fortælle om oplevelsen af det afbrudte uddannelses forløb. Det vil gøre det nemmere at finde en videre vej gennem uddannelsessystemet og ikke blive kørt ud på et sidespor. gennem uddannelserne. Figur 1 Muligheder for en lige vej gennem erhvervsuddannelserne

4 - Mulighed for at tage den direkte vej gennem sin erhvervsuddannelse - Bruge basisår og produktionsskolerne som tilbud til elever, der mangler yderligere afklaring, boglig opkvalificering eller personlig udvikling. - Elevens vej gennem uddannelse afgøres på baggrund af en screening samtale. Mere virkelighedstro grundforløb Det frafald vi ser efter endt grundforløb skylles som regel at man mødes med virkeligheden og får et kulturchok. Grundforløbet gør os elever en bjørnetjeneste ved at vedholde den mødetid vi kender fra folkeskolen - nemlig Vi skal have et grundforløb som afspejler virkeligheden, så vi elever bliver en del af arbejdsmarkedets kultur før vi reelt set er i en virksomhed. Overgangen skal være glidende. At gå fra 8-13 til 7-15 arbejde er ikke noget man gør natten over. Netop grundforløbet giver en brillant mulighed for at vende os elever til virksomhedernes kultur. Det ville også gøre det nemmere for en mester at tage en lærling. Hvis man kan klare grundforløbet så kan man også klare at være hos en mester ude i virksomhederne - at grundforløbet reformeres så det ikke kun tilpasser os elever til et fag, men også hvordan det er at være i en virksomhed. Alle skal have det hele med. Som det er nu køres der med løbende indtag. Dette betyder at elever,som kommer ind til sidst, i et grundforløb aldrig vil få det samme ud af undervisningen. Vi elever mener ikke dette er til gavn for nogen. Samtidig er det vigtigt ikke at fjerne det hele af fleksibiliteten som er ved erhvervsskolerne. at man indfører et fleksibelt indtag så man stadig kan tage elever ind på et grundforløb inden for de første 2 uger af uddannelsens start. - Oprettelsen af et fleksibelt indtag på erhvervsskolerne.

5 Det pædagogiske håndværk Det er i dag et krav at alle undervisere på erhvervsskolerne tager en pædagogisk diplom uddannelse, som blandt andet involvere fag som dansk på universitets niveau. Det mener vi elever er en forkert vej at gå og at skyde gråspurve med kanoner. Vi ønsker ikke at man over-akademiserer vores uddannelser og heller ikke vores undervisere. Mange som ønsker at være faglærer på teknisk skole har oftest ikke set skolebænken siden de selv blev udlært. Det kan nemt være mellem år siden. Til gengæld har de den viden fra virkeligheden, der virkelig gør forskellen og forbereder os til de udfordringer vi i fremtiden skal løse. Vi ønsker undervisere som er drevet af lyst, er gode til deres fag og kan arbejde med os elever som mennesker. Det mener vi ikke det nuværende krav om diplom uddannelse gør muligt. Mange ellers dygtige og motiveret mennesker bliver afskrækket af de høje boglige krav. Underviserne skal have øget mulig for at holde sig ajour med sit fag. Nogle områder har basalt set ikke ændret sig de sidste år, hvor andre fag nærmest ændrer sig fra dag til dag. Derfor er det vigtigt at underviserne har en fair chance for at tilbyde en tidssvarende undervisning, så vi elever bliver bedre stillet til når vi skal ud eller tilbage til mester. Vi ønsker i stedet at man mellem arbejdsmarkedet parter og erhvervsskolernes parter laver en speciel pædagogisk uddannelse. Denne skal være rettet mod e dem med faglig baggrund, som ønsker at undervise på teknisk skole. Sådan sikrer vi en balance mellem faglig kunnen og en undervisning, der kan motivere eleverne. Vi ønsker også at skolerne forpligter sig til at holde en moderne maskinpark/udstyr. Underviserne skal holdes ajour med både efteruddannelse og udvikling inden for deres fag så de kan tilbyde den bedste undervisning. Gamle rotter tilbage i faget. Menneskeligheden tilbage i fagligheden. Vi har i dag mange ældre håndværker som elsker deres fag men ikke kan klare et 37 timers job på pladsen. I blandt dem vil mange gerne være en del af faget og ikke mindst ligge et stykke frivilligt arbejde i, at hjælpe unge elever til en god start i faget. Vi har samtidig utrolig god viden og erfaring med mentor ordninger på vores erhvervsskoler. Disse giver os elever en bedre og mere stabil hverdag og derfor forebygger det frafald. Det aflaster også fag læren så hun eller han kan koncentrere sig om undervisning. Mentoren kan hjælpe eleven

6 med mere personlige problemer og det pædagogiske aspekt i undervisning. Det hjælper også med at skabe et bredere socialt sammenhold end bare elev-elev sammenhold, som man også oplever det ude i virksomheder. - At alle uddannelser har faglige mentor ordninger tilknyttet til deres grundforløb Lærlingeloft Når man beder om hjælp i faglig undervisning så tager det længere tid end hvis man eksempel vis beder om hjælp i et boglig fag - dansk eller matematik. Beder en industri tekniker om hjælp på grundforløbet så tager det meget af lærens tid. Maskinen skal indstilles korrekt og processen skal demonstreres. Derfor er det vigtigt at sætte et maksimum på hvor mange elever man har på et grundforløb. Vi vil sikre at fag læren har den tid der er nødvendig for at undervise alle i klassen. Vi vil maksimere lære-elev tid i værkstedet og derfor sikre alle elever for det maksimalt faglige ud af deres grundforløb. - Indførelsen af et lærlingeloft. Hver værkstedsklasse på grundforløbene, skal have maksimum 16 elever. En skolepraktik for alle. Tidligere på året blev første fase af erhvervsskole reformen sat i gang. Her blev man enige om at etablere skolepraktik centre for de tusindvis af elever der står uden en praktikplads. Indtaget på skolepraktik er blevet øget og disse er blevet gearet til at bære en større del af uddannelsesgarantien. Skolepraktik lønnen er stadig et problem og det holder mange fra at tage i mod tilbuddet om skolepraktik. Også selvom det oftest er på samme faglige niveau. Grunden til de siger nej er at mange elever med børn, hus og hund, ikke kan leve for de 45 kr. i timen som skolepraktik taksten pt. er på. Vil man bremse frafaldet på erhvervsskolerne og sikrer en reel uddannelsesgaranti foreslår vi, at ligestille skolepraktik taksten med en overenskomstmæssig lærlinge løn. Det er politikerne selv der siger at skolepraktik skal ligne det, at gå på en normal virksomhed. Så må også lønnen ligestilles. Dette kan evt. finansieres gennem en Skolepraktik afgift til virksomheder, som har dagsværk og arbejde i virksomheden men som stadig ikke tager lærlinge. Dette gennem sociale klausuler med firmaer, der tager ordrer fra offentlige myndigheder.

7 - Skolepraktikløn ligestilles med den overenskomstsikret lærlingeløn. - Finansieringen kan findes gennem en skolepraktik afgift til virksomheder, som er ansat af offentlige myndigheder. Erhvervsskolernes Elev- Organisation foreslår - At 02-kravet helt tages af bordet. I stedet implementeres en screenings samtale hvor faglæren får muligheden, for at lære eleven at kende allerede inden uddannelsens start. - At alle har ret til den lige vej genne uddannelsen og at alt frafald resulterer i en samtale mellem alle parter hvor efter et videre forløb bliver planlagt. - At grundforløbet reformeres så det ikke kun tilpasser os elever til et fag men også hvordan det er at være i en virksomhed. - Oprettelsen af et fleksibelt indtag så man stadig kan tage elever ind på et grundforløb inden for de første 2 uger. - At man mellem arbejdsmarkedet parter og erhvervsskolernes parter laver en speciel pædagogisk uddannelse til alle dem med faglig baggrund som ønsker at undervise på teknisk skole. - Skolerne forpligter sig til at holde en moderne maskinpark/udstyr og underviserne holdes ajour med både efteruddannelse og udvikling inden for deres fag så de kan tilbyde den bedste undervisning - At alle uddannelser har faglige mentor ordninger tilknyttet til deres grundforløb - At man sætter et maksimum på 16 elever i hver værksteds klasse på grundforløbene. - At man ligestiller skolepraktik taksten med en ordinær overenskomstmæssig lærlinge løn.