NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven"

Transkript

1 SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

2 SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN

3 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven INTRODUKTION Et undervisningsforløb til brug i skolehaven, hvor eleverne dels lærer om svampenes afgørende funktion i de økologiske kredsløb, og dels lærer simple metoder til indsamling og undersøgelse. De fleste børn kender til de grønne planter kaldet planteriget og til dyrene, kaldet dyreriget. At arbejde med svampe i skolehaven er en oplagt mulighed for at lære om svamperiget, som ikke er nær så kendt. Svampe og bakterier er de vigtigste organismer for nedbrydning i naturen. Derfor kaldes mange svampe for nedbrydere. Det er svampenes frugtlegemer, også populært kaldet paddehatte hos basidiesvampe, sæksvampe og pigsvampe, som vi især lægger mærke til, hvoraf nogle bliver samlet ind til spisning. De fleste svampe bliver spredt ved hjælp af de sporer, der dannes i deres frugtlegemer. Sporene har altså samme funktion som de grønne planters frø. Frugtlegemerne kan være helt små eller ganske store. De kan være blege eller meget farvestrålende. Mange svampe kan spises, men nogle er giftige. I visse tilfælde kan svampe være dødbringende, så det er bestemt ikke alt i naturen, man kan høste og spise. Formål Gennem dette forløb skal eleverne lære, at det, vi normalt kalder en svamp, blot er en del af svampen, ligesom et æble også kun er en mindre del af et æbletræ. Ved at gennemføre forløbet i skolehaven udvides elevernes kendskab til, hvor vores fødevarer stammer fra, samtidig med at de møder repræsentanter fra svamperiget. Eleverne skal lære udvalgte svampes navne at kende, de skal dyrke, sortere og formidle viden om svampe som et konkret eksempel på en nedbryder. I dette forløb får eleverne erfaring med, hvordan østershatten kan nedbryde cellulose i bøgestammer og omdannes til noget, som mennesker kan benytte som føde. Klassetrin klasse TID PÅ ÅRET April - september

4 SIDE 4 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN FÆLLES MÅL KOMPETENCEOMRÅDE KOMPETENCEMÅL Færdigheds- og vidensmål UNDERSØGELSE Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Organismer Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter og svampe herunder også anvendelse af digital database. Eleven har viden om navne og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe. MODELLERING Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad. Naturfaglig modellering Eleven kan anvende enkle modeller til at vise helheder og detaljer. Eleven har viden om modellers detaljeringsniveau. KOMMUNIKATION Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger. Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber. Eleven har viden om fagord og begreber.

5 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 5 EksemplER på læringsmål Eleverne kan med begreberne hyfer, mycelium, svampesporer, frugtlegeme og cellulose illustrere svampes opbygning ud fra egne undersøgelser. Eleverne kan beskrive svampes vækst ud fra egne observationer. Eleverne kan med hjælp opstille og gennemføre et systematisk vækstforsøg og beskrive observationerne. Eleverne kan sortere og kategorisere svampe ud fra kategorierne bladhatte, rørhatte, pigsvampe og kantareller. Faglige begreber - Hyfer - Mycelium - Svampesporer - Frugtlegeme - Cellulose

6 SIDE 6 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN BESKRIVELSE AF UNDERVISNINGSAKTIVITETEN OMFANG OG FORLØB LEKTION 1-2 LEKTION LEKTION LEKTION 9-10 April/maj April/maj August/september August/september Introduktion til svampe og dyrkning af svampe Svampedyrkning og observation Indsamling, sortering og beskrivelse af forskellige svampetyper Kategorisering af svampe og opsamling I KLASSEN I SKOLEHAVEN I NATUREN/KLASSEN I KLASSEN Planlægning Forløbet skal afvikles hen over året. De første lektioner ligger i april og maj, hvor svampeemnet introduceres, og en dyrkning af svampe sættes i gang lektion kan fordeles over flere gange i skolehaven, så klassen kan observere, hvordan svampe udvikler sig. De sidste fem lektioner ligger i august-september, hvor der blandt andet høstes/plukkes og tilberedes svampe. Forløbet foregår både i klasseværelset, natur/ teknologilokalet, skolehaven og i skolekøkkenet. Arbejdsform Forløbet vil indeholde såvel teoretisk som praktisk arbejde og aktiviteterne fordrer en undersøgende tilgang. Det vil foregå i plenum og i mindre arbejdsgrupper. Du kan starte og afslutte forløbet i klasseværelset eller natur/teknologilokalet. MaterialeVALG Det kan være en fordel, at der i skolehaven året før er blevet startet en eller flere svampevækster op, så du er sikret adgang til forskellige svampe. Du kan på nettet og på planteskoler købe svampemycelium til opstart af svampeproduktion. Hvis du har mod på det, kan svampemycelium opformeres, hvis du er så heldig at købe svampe, hvor der stadig sidder noget mycelium ved foden af svampens stok (se link side 15). Hvis du kender steder i naturen, hvor der findes svampe, kan du også tage eleverne med derhen, når de skal se på og plukke svampe. Du skal være meget opmærksom på, om de svampe, I arbejder med, er spiselige eller giftige. Spisesvampe af forskellig slags kan naturligvis også købes i et supermarked eller på grønttorvet, og derved er du sikret en tilstrækkelig mængde spiselige svampe til at lave smagsprøver på svamperetter i slutningen af forløbet. Du får brug for svampebøger til bestemmelse af svampe og/eller internetadgang til digital svampenøgle (se link side 15). Eleverne kan iøvrigt læse om svampe i Natur/teknik Grundbog 4. klasse, Skovens svampe side

7 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 7 GennemførSEL af undervisningsforløb LEKTION 1-2. INTRODUKTION TIL SVAMPE OG DYRKNING AF SVAMPE Intro I disse lektioner arbejdes der med elevernes forståelse af svampe. I skal arbejde med, hvordan de formerer sig, hvad de lever af samt påbegynde dyrkning af østershatte ved opformering af østershattemycelium. Læringsmål på elevniveau - Du kan tegne en model af svampe med frugtlegeme og med relevante fagbegreber beskrive svampens dele og funktion. - Du kan opstille og gennemføre et svampedyrkningsforsøg og beskrive resultaterne af forsøget. Materialer Muggent brød Champignoner Svampebøger Mycelium til østershatte. Du kan købe kits hertil via planteskoles hjemmeside (se link side 15). Dyvler eller små træpinde med en diameter på ca. 10 mm, som du på forhånd har kogt i 20 minutter og afkølet for at dræbe eventuelle svampesporer. Opbevar dyvlerne i en plasticpose, så de bevarer deres fugtighed. Store glas med skruelåg Friske hestepærer Sort papir Tape Hammer og søm Det vil være en stor fordel, hvis du selv kan medbringe nogle blade fra skovbunden eller materialet under gammel bark fra døde træer, som viser det oftest hvide svampemycelium. Det kan også være en spændende optakt for klassen, hvis I sammen kan finde svampemycelium på skolens grund under optakten. Gennemførsel Du kan spørge, om nogle af eleverne ved, hvad en champignon er og vise dem bakken med champignoner.

8 SIDE 8 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN Lad eleverne forestille sig, hvordan en champignon sidder, og hvor den plukkes, før den kommer i bakken til salg. Det gøres bedst, hvis eleverne prøver at tegne med et tværsnit i voksemediet med svampen. Fortsæt med dels at sætte fokus på, hvor svampen får vand og næring fra, og dels hvordan den kommer til at se ud, hvis den ikke bliver plukket. Eleverne kan herefter overveje, hvordan der ser ud nede i jorden med svampetrådene (svampemyceliet) og tegne en mere moden champignon ved siden af den lille champagneprop, hvor hatten stadig er lukket, så sporerne ikke kan ses. Fortsæt forløbet med at vise eleverne den mugne skive brød. Spørg dem, om de kan fortælle, hvad det er. Fortæl, at muggen på brødet er en slags svamp, og at den nedbryder brødet. Du kan illustrere for eleverne, at myceliet skaffer næring til frugtlegemet ved at nedbryde det materiale, den gror i, til mindre dele ved at vise eleverne den mugne skive brød. Tal med eleverne om, hvilke svampe de kender, og om de ved, at nogle er giftige for mennesker at spise. I kan eventuelt tage udgangspunkt i Natur/teknik Grundbog 4. klasse, Skovens svampe side Du kan fortælle, at svampen er mere end blot dens frugtlegeme, og at den er opbygget af svampetråde hyfer. Forklar og vis eleverne, at hyferne er bitte små rørformede svampeceller, der forgrener sig til et netværk, som kaldes mycelium, og at svampehyferne udskiller enzymer til omgivelserne, der nedbryder det materiale, hyferne gror i. Det nedbrudte materiale er næring for svampehyferne. Hyferne kan vikle sig tæt og danne de faste frugtlegemer, man i daglig tale kalder svampe eller paddehatte hos basidiesvampe, sæksvampe og pigsvampe. Hvis paddehatten fra en stor champignon lægges på et stykke hvidt papir, vil I efter nogle dage kunne se de chokoladebrune sporer drysse ned i et fint mønster på det hvide underlag bestemt af lamellerne. Lad eleverne se billeder af hyfer, mycelium og svampefrugter. Du kan eventuelt vise filmklip fra YouTube, der viser hyfer, mycelium og svampefrugter(se link side 15). Lad eleverne tegne mere på deres skitse og skrive til om hyfer, mycelium og svampelegemet. Lad eleverne gå rundt i klassen med deres tegning og på skift fortælle hinanden om, hvad de har tegnet. Afslut med at opstille østershatte- og hestepæreforsøget, se side 9. Lad eleverne løbende notere deres forventninger og argumenter til processen, og lav en plan over krav til hvordan forsøget skal gennemføres, hvis det skal lykkedes, samt hvilke observationer de vil lave.

9 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 9 IDÉER Dyrk østershatte Bland de fugtige (for)kogte dyvler med svampemyceliet og bind knude på poserne. Lav et antal lufthuller i poserne. Poserne skal nu opbevares ved stuetemperatur i cirka to til fire uger ved indirekte lys dag og nat, inden de skal podes på bøgestammer i skolehaven/ uden for (se også link side 14 for nærmere instruktion). Om dyrkning på træstolper I naturen gror østershat på døde løvtræer. Derfor kan de også dyrkes på stolper, f.eks. af cm s længde. Der kan bruges mange forskellige løvtræsarter, men ikke nåletræ. Træet må ikke være ældre end 6 måneder gammelt. Der er mange måder, hvorpå man kan dyrke østershatte på træ. Det er afgørende, at myceliet har tæt kontakt til træet, så myceliet kan vokse ind i træet. Grav evt. myceliumstolpernes ender ned et skyggefuldt sted i haven. I tilfælde af tørke skal stolperne vandes. Stolperne kan med lidt held producere østershatte de næste 2 5 år. Citat fra: Svampe på hestepærer Put en hestepære ned i et stort syltetøjsglas. Den skal knapt fylde glasset halvt. Skru låget på, og lav et lille hul i det med et søm og en hammer. Pak glasset ind i sort papir. Klip et kvadratisk hul i papiret med sidelængden 3 cm. Hullet skal placeres ca. 1 cm over hestepæren. Hold øje med glasset de næste uger og se de svampe, der kommer frem af hestepæren. Tag gerne billeder af svampene, efterhånden som de udvikler sig. Kilde: Skoletjenesten, Hjørring.

10 SIDE 10 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN LEKTION SVAMPEDYRKNING OG OBSERVATION Intro De følgende tre lektioner placeres i april/maj måned og frem til september. Lektionerne påbegyndes to til fire uger efter 1. og 2. lektion, når østersmyseliet er klar til at sættes ud i skolehaven. Eleverne påbegynder deres produktion af østershatte i skolehaven. Eleverne kan måske også finde andre svampe i eller ved skolehaven, som de sideløbende kan observere. Læringsmål på elevniveau - Du kan lave observationer af og beskrive en svamps opbygning. - Du kan gennemføre en systematisk undersøgelse. - Du kan opstille forventede resultater til dyrkningsforsøget med østershatte. Materialer Boremaskine med 10 mm bor, eller håndbor, hvis eleverne selv skal bore Gummihamre Svampebøger Linealer, papir og blyant Eventuelt et kamera Dyvlerne/træpinde med svampemycelium (fra lektion 1 og 2) Bøgestammer/stubbe (fældet inden for det seneste halve år) Hvis stammen/stubben er ældre, vil man være nødt til at vande eller delvis dække den med plast, for at den ikke tørrer ud. Har du ikke adgang til bøgestammer/stubbe, kan andre løvtræer også bruges, men østershatten har særlig gode vækstbetingelser i bøgestammer. Gennemførsel Du skal nu sammen med eleverne bringe de dyrkede dyvler/træpinde ud i skolehaven. Det er bedst, hvis temperaturen nu er mellem 8 og 14 grader udendørs i dagtimerne. Hvis det er koldere, vil det tage længere tid for svampene at udvikle sig. Forklar eleverne, hvordan de skal pode døde bøgestammer med mycelium af østershat. Fortæl, hvordan østershatte ynder at gro på bøgestammer. Enten højt oppe på en levende stamme eller på en væltet, død bøgestamme. Østershatten optager næring ved at nedbryde cellulosen, som er i bøgestammen. Det er derfor nogle svampe kaldes for nedbrydere. Tal om, at mennesket ikke kan bruge cellulose/træstammen som føde, men at vi faktisk kan spise østershatten. Placér bøgestammer i skolehaven, gerne et skyggefuldt sted. I kan tale om, hvor østershatten naturligt findes for at skabe lignende rammer i skolehaven. Du eller eleverne kan bore huller i døde bøgestammer på ca. samme længde som dyvlerne. Eleverne skal slå dyvlerne ind i hullerne. De kan eventuelt benytte gummihamre til dette. Lad eleverne lede efter svampe i skolehaven og i naturen omkring skolehaven, uden at plukke eller på anden måde røre dem. Hvis det er muligt, så kan eleverne afmærke en bestemt svamp, som de kan måle, fotografere og tegne. Næste gang, de vender tilbage til haven, skal de finde samme svamp og igen måle, fotografere og tegne den. Når eleverne løbende over foråret og sommeren kommer i skolehaven, skal de holde øje med, hvordan østershattene udvikler sig. Lad eleverne tage billeder af denne udvikling.

11 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 11 LEKTION INDSAMLING, SORTERING OG BESKRIVELSE AF FORSKELLIGE SVAMPETYPER Intro I disse lektioner skal eleverne indsamle svampe og efterfølgende sortere og beskrive svampe i de fire grupper: bladhatte, rørhatte, pigsvampe og kantareller. Dette kan med fordel gøres i mere vild natur end skolehaven. Læringsmål på elevniveau - Du kan sortere og beskrive svampe fra forskellige svampekategorier. - Du kan beskrive svampe med fagbegreberne rør, lameller, stok og hat. Materialer Svampe fra naturen eller grønthandleren Urteknive/svampeknive Svampebøger Kurve til indsamling af svampe Gennemførsel Inden I går ud i naturen, kan du tale med eleverne om at finde svampe i det fri, herunder sikkerhed/forholdsregler og om de erfaringer, de har gjort sig med svampe i de fem forrige lektioner. Du kan eventuelt vise billeder af svampe og fortælle om forskellige svampe med henblik på, at eleverne skal kunne kende forskel på bladhatte, rørhatte, pigsvampe og kantareller. Medbring svampe, du har hentet i naturen eller købt hos en grønthandler, så du kan vise eleverne stokke, lameller, snitflader, bånd, rør i rørhatte samt forskellige overflader. Hver gruppe vælger svampe fra enten gruppen af bladhatte, rørhatte, pigsvampe eller kantareller. Eleverne skal for hver svamp finde kendetegn, som de vil se efter for at kunne bestemme, at det netop er den svamp og ikke en anden i samme gruppe.

12 SIDE 12 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN LEKTION KATEGORISERING AF SVAMPE OG OPSAMLING Intro De sidste lektioner bruges til at samle op på svampeekskursionen og svampeforsøget med østershatte. Det er mest hensigtsmæssigt, at lektionerne placeres i forlængelse af svampeindsamlingen. Læringsmål på elevniveau - Du kan kategorisere de svampe, som du har fundet og formidle svampens kendetegn. Materialer Diverse svampebøger Svampe fra ekskursionen Gennemførsel Lad eleverne se i svampebøger i grupper på ca. fire. Eleverne kan selv studere de forskellige svampe. Eleverne skal illustrere kendetegnene. Opstil kriterier for hvad fremlæggelser skal indeholde. Lad f.eks. grupperne sammenholde deres viden fra svampeforsøget med de svampe, de har fundet i naturen. Grupperne fremlægger med et fagligt relevant sprog kendetegnene for resten af klassen. I denne fremlæggelse kan eleverne anvende den viden og de erfaringer, som de har fået gennem hele forløbet.

13 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 13 Forslag til evaluering Du skal som lærer selv opstille kriterier og niveau for, hvilke tegn der indikerer, at læringsmålene er nået. Nedenstående er eksempler på tegn, du kan arbejde med til dette forløb. tegn på læring Eleverne kan kategorisere svampens dele med de rette fagord. Eleverne kan opdele og navngive forskellige svampetyper. Eleverne kan bestemme en svamp ved hjælp af en svampebog. Eleverne har udarbejdet en systematisk undersøgelse i forbindelse med dyrkning af svampe og kan redegøre for undersøgelsernes resultater.

14 SIDE 14 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN Forslag til udfordringsopgaver Dyrkning af østershatte på toiletruller Andre svampe. For eksempel i skimmelost og soja Penicillin

15 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 15 LINKS OG LITTERATUR LINKS Filmklip om svampe, hvor man kan se hyfer og mycelium fra: Bornholms Natur og Svampe Du kan eventuelt læse om svampe her Interaktive svampenøgler Dette link forklarer, hvordan man selv kan lave sit eget svampemycelium af svampe købt i supermarkedet Dette link viser, hvordan du selv kan lave dyvler til podning af træstammer med østershattemycelium Eksempel på planteskole på nettet, hvor du kan købe mycelium LITTERATUR Natur/teknik Grundbog 4. klasse Skovens svampe side Af Frank Jensen, Jan Tidemand, Gad & Grafisk Politikens svampebog Af Henning Knudsen, Politikens Forlag Find de bedste spisesvampe Af Thomas Læssøe, Gyldendal Klik på link i PDF og gå direkte til materialet! Danmarks svampe Af Jan Vesterholt, Gyldendal

16

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med

Læs mere

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer

Læs mere

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE!

NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE! 2018-2019 NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til natur og teknologi i 3. Klasse I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge

Læs mere

Lav ure med sand og sol

Lav ure med sand og sol Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Spirer i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Spirer i skolehaven

Læs mere

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

september 2018 PasningsGuide SVAMPESÆK

september 2018 PasningsGuide SVAMPESÆK september 2018 PasningsGuide SVAMPESÆK PasningsGuide SVAMPESÆK TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København N www.tagtomat.dk Udarbejdet september 2018. Billeder og illustrationer Billeder og illustrationer

Læs mere

Fra saltvand til ferskvand

Fra saltvand til ferskvand Månestenen #07 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Fra saltvand til ferskvand I denne opgave skal I tale om vandets betydning for livet på Jorden. Eleverne bliver introduceret til

Læs mere

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske

Læs mere

september 2018 PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT

september 2018 PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT september 2018 PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København N www.tagtomat.dk Udarbejdet september 2018. Billeder og illustrationer Billeder og

Læs mere

En ordentlig mundfuld

En ordentlig mundfuld En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven

Læs mere

2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI

2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI 2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget i klassen I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i.

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI Vækst i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Vækst i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m. Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er

Læs mere

Sankning: Hvad er det?

Sankning: Hvad er det? Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden

Læs mere

Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari

Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari Eleverne arbejder med 6 hovedemner: 1) Vand skifter form 2) Sanserne 3) Nedbør 4) Din krop 5) Træer og skov 6) Lad det spire og gro Uger Læringsmål

Læs mere

Lav smukke saltkrystaller

Lav smukke saltkrystaller Månestenen #08 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Lav smukke saltkrystaller Vandet i Det Døde Hav består af 33 % salt. Det er 10 gange mere end i Vesterhavet. I denne opgave eksperimenterer

Læs mere

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Natur/teknik delmål 2. klasse. Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

september 2018 PasningsGuide SVAMPEBOX

september 2018 PasningsGuide SVAMPEBOX september 2018 PasningsGuide SVAMPEBOX PasningsGuide SVAMPEBOX TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København N www.tagtomat.dk Udarbejdet september 2018. Billeder og illustrationer Billeder og illustrationer

Læs mere

Reventlow Lille Skole

Reventlow Lille Skole 1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Natur og Teknologi Bh 2. klasse Der arbejdes ud fra Clios interaktive forløb. Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder

Læs mere

Natur/Teknologi Kompetencemål

Natur/Teknologi Kompetencemål Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle

Læs mere

Natur/teknologi 3. kl

Natur/teknologi 3. kl Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering

Læs mere

Derfor inviterer vi jer til at indgå i undervisningsforløbet ultra:bit Åben Skole og inviterer jer inden for hos en række virksomheder.

Derfor inviterer vi jer til at indgå i undervisningsforløbet ultra:bit Åben Skole og inviterer jer inden for hos en række virksomheder. Til underviseren Velkommen til ultra:bit Åben Skole Din klasse indgår allerede i det stort anlagte DR projekt ultra:bit og er forhåbentlig kommet godt i gang med at bruge jeres micro:bit. I vil forhåbentlig

Læs mere

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration

Læs mere

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

Årsplan for natur og teknik

Årsplan for natur og teknik Årsplan for natur og teknik Målgruppe: 03A Periode: Oprettet af: BK Mål for undervisningen: Årsplan i natur/teknik i 3. klasse. Fagformål for faget natur/teknologi Eleverne skal i faget natur/teknologi

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kompost i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kompost i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kompost i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kompost i skolehaven

Læs mere

Alle tiders gode mad.

Alle tiders gode mad. Alle tiders gode mad. Et tværfagligt undervisningsmateriale til Naturfag, Historie og Madkundskab med udgangspunkt i en skolehave Claus Rastzar, Jelling Friskole og Henrik Ottosen Historielab 1 Indhold

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)

Læs mere

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede

Læs mere

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV HAVET FAG: LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet 7. klasse. Øresund og saltvand Ss LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde

Læs mere

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested. Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige

Læs mere

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation. 1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Beton, et stærkt materiale

Beton, et stærkt materiale Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål Majseksperimentet De seje majs Introduktion Forløbet har majs som gennemgående tema og foregår i forårsmånederne april, maj og afsluttes med høst i august/september. Forløbet de seje majs sætter fokus

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær

Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Flyvende insekter 6 Undersøgelse Formidling (fase 1) Læringsmål Jeg kan beskrive flyvende insekters opbygning.

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE 2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne

Læs mere

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer Små dyr på lavt vand I tilfælde af dårligt vejr kan man vælge at flytte stranddelen fra sandstranden til lagunen - waders bruges kun i koldt vejr, brug altid redningsveste. Beskrivelse Fælles Mål Faglige

Læs mere

Årsplan for skoleåret 2018/19

Årsplan for skoleåret 2018/19 Årsplan for skoleåret 2018/19 Natur og Teknologi i 4. 5. 6. klasse Lærer: Anna Jensen Denne årsplan er sidst revideret d. 12/8 Generelt Timerne fordeler således; 2 * 45 min om torsdagen Undervisningen

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Lav flotte mosaikker

Lav flotte mosaikker Månestenen #10 Opgaveark Billedkunst, 1-5. klasse Omfang: 2-6 lektioner Lav flotte mosaikker I denne opgave skal eleverne arbejde med mosaik. De introduceres til mosaikkunsten ved at se billeder af mosaik,

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Årsplan N/T 2. klasse 16/17

Årsplan N/T 2. klasse 16/17 Periode Forløb Færdigheds- og vidensområde Mål Evaluering Materialer Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr. Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur. Uge 32

Læs mere

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer

Læs mere

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE MIN BY MIN LETBANE Kære lærer Formålet med dette materialet om Odense Letbane er at oplyse byens grundskole-elever på 5. 9. klassetrin om byens kommende letbane, beslutningsgrundlaget for den samt borgernes

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.

Læs mere

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til

Læs mere

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske

Læs mere

Undervisningsforløb/aktivitet

Undervisningsforløb/aktivitet Undervisningsforløb/aktivitet I denne undervisningsaktivitet sættes der fokus på, om Danmark skal sige officielt undskyld for den tidligere rolle som slavenation. Aktiviteten tager udgangspunkt i samme

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE.

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE. TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE. FRA FÆLLES MÅL Målsætninger for undervisningsforløbet er opsat efter kompetence, færdigheds og vidensmål samt læringsmål i lærersprog. Geometri og måling Fase 3 Geometriske

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE 2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til faget i klassen Formål: Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på

Læs mere

Lærervejledning. Besøg på genbrugspladsen for klasse. Om besøg på genbrugspladsen

Lærervejledning. Besøg på genbrugspladsen for klasse. Om besøg på genbrugspladsen Lærervejledning Besøg på genbrugspladsen for 0.-4. klasse Om besøg på genbrugspladsen Elever i grundskolens 0.-4. klasse inviteres til at besøge ARCs genbrugspladser. Ved besøget lærer eleverne at sortere

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Natur/teknologi Fælles Mål

Natur/teknologi Fælles Mål Natur/teknologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 4. 6 Efter 6. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Undersøgelse 8 Modellering 9 Perspektivering

Læs mere

Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser

Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser Henkastet affald Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser I dette emne skal du blandt andet: Lære om affald

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Natur og Teknik 4 og 5 klasse Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals

Læs mere

Biologi Fælles Mål 2019

Biologi Fælles Mål 2019 Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle

Læs mere

KRIBLE KRABLE KURSUS Onsdag d. 23 maj 2018 med Naturskolerne i Sønderborg Kommune

KRIBLE KRABLE KURSUS Onsdag d. 23 maj 2018 med Naturskolerne i Sønderborg Kommune KRIBLE KRABLE KURSUS Onsdag d. 23 maj 2018 med Naturskolerne i Sønderborg Kommune Et samarbejde mellem: Dagens Program Dagens noter Dagens menu og opskrifter Dagens videnbank Herunder kan du finde forskellige

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Eleven kan lave sit eget værk med kamelen som motiv. Eleven kender kamelens kendetegn og farver og nuancer.

Eleven kan lave sit eget værk med kamelen som motiv. Eleven kender kamelens kendetegn og farver og nuancer. Opgaveark Billedkunst, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner Kameler i farver I denne opgave skal eleverne male deres egne kamelbilleder. Kamelen er et dyr med tydelige kendetegn, så med lidt indledende skitsearbejde

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere