Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Transkript

1 Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1

2 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4

3 Når tæthed er opnået, så er ventilation også nødvendig af følgende grunde For beboernes skyld støv, gasser, lugte, CO2..(kaldet atmosfærisk indeklima) Evt. varme, fugt (termisk indeklima) For bygningens skyld (termiske indeklima) Fugt

4 Fugt = Problemer Fugtkilder udefra: Nedbør Grundfugt Overfladevand Fugtkilder indefra: Luftfugtighed Vanddamp fra mennesker Bad, madlavning, vask Andre fugtkilder: Byggefugt Rørskader Brandslukning Illustration Isover

5 Fugt kan medføre Dårligt indeklima Skimmel Råd Nedbrydning Konstruktionssvigt Fugthåndtering udvendig: Afvises af klimaskærmens regnskærm Bortledning af vand på tag og terræn Fald på terræn væk fra bygning Fugthåndtering indvendig: Ventileres bort Afvises med diffusionstæt overflade (dampspærre).

6 Tæthed Ved energirenovering og efterisolering bør tæthed efterstræbes og der bør etableres et indvendigt tæthedsplan. BR2010-krav til nybyg er et luftskifte på maks. 1,5 l/s m 2 opvarmet areal gennem utætheder ved trykprøvning med 50 Pa.

7 Manglende lufttæthed betyder tabt energi, når opvarmet indeluft forsvinder utilsigtet ud i det fri. Manglende lufttæthed betyder infiltration fra kold udeluft og øget opvarmningsbehov. Manglende lufttæthed kan føre til skader, når varm og fugtholdig indeluft trænger ud i en koldere konstruktion og kondenserer.

8 Kuldebroer En kuldebro er et område i en konstruktion, der er dårligere isoleret en den omkringliggende konstruktion. Kuldebro ved udmuret vinduesfals Kuldebroer vist ved termografering (blå farve)

9 Kuldebro og skimmel i vinduesfals Spaceren i gl. energiruder virker også som en kuldebro Ved overfladetemperatur på under 16,5 o C vil der være risiko for overfladekondens, afhængig af luftens relative fugtighed RF.

10 Risiko ved kuldebroer og høj relativ luftfugtighed 15

11 Hvorfor 0,5 gange friskluftskifte pr. time for bolig? 4 personer 10 liter/døgn Der kan fjernes 4 g/m3, dvs g/4= 2500 m3 = 100 m3 pr time 80 m2 x 2,5 m= 200 m3 Dvs. ca. ½ gang pr. time. Ca. 80 x X = 100 m3 pr time, dvs X = 100 m3/80m2= 1,25 m3 pr m2 svarer til godt 0,3liter /s 16

12 Hvad sker der ved friskluftskifter mindre/større end 0,5 gange pr. time? 17

13 De 4 typer ventilation vi møder i boligen Der skelnes mellem naturlig ventilation, mekanisk ventilation og mekanisk udsugning samt hybridventilation 1) Ved naturlig ventilation sker luftudskiftningen i boligen gennem udeluftventiler, aftrækskanaler og tilfældige utætheder i klimaskærmen samt ved åbning af vinduer og døre. 2) Ved mekanisk udsugning forstås ventilationssystemer, hvor luften udsuges ved hjælp af ventilatorer, mens uopvarmet udeluft tilføres gennem udeluftventiler i ydervæggene, ved åbning af vinduer og døre samt gennem utætheder i klimaskærmen 3) Ved mekanisk ventilation (balanceret) forstås ventilationssystemer, hvor luften både indblæses og udsuges ved hjælp af ventilatorer, og varme fra udsugningen genvindes. 4) Hybrid ventilation naturlig + mekanisk ventilation 18

14 Hvad er aktiv ventilation? Balanceret ventilationsanlæg Varmegenvinding (vgv) Effektiv partikelfiltrering 19

15 Det kunne se sådan her ud

16 Hvad er prisen for at ventilere? Energiforbrug til opvarmning af kold udeluft Eventuelt el-forbrug til ventilatorer (aktiv ventilation) 21

17 22 Aktiv ventilation

18 Fordele og effektivitet ved varmegenvinding T 1 (friskluft) T 3 (rumluft) T η T 2 3 T 1 T 1 T 4 T 2 VGV Opnået temperatursti gning Maksimal opnåelig temperaturstigning T T indblæs udsug T T ude ude T2 (indblæsning) Mål temperatur tre steder (luk for evt. varmeflade) η % η = 50 η = 65 η = 80 η = 85 η = 90 T ude T rum T ind T ind T ind T ind T ind η % 5 Acceptabel indblæsningstemperatur eftervarmeflade 23

19 Virkningsgrad for varmegenvinding Krav til n i énfamiliehuse: n = 0,8 Krav til n i etageejendomme: n = 0,7

20 Krav til luftskifte: 0,3 liter /s = 3,6 m3 pr. time, men skal kunne forøges til: 20 l/s for køkken =72 m3/time og 15 l/s for bad og toilet= 54 m3/time 10 l/s for toilet/brygger/kælder dvs i alt typisk 126 m3 pr. time (optil 115 m2 er det 126 m3 pr time)

21 Aggregatet Lovkrav (BR10) Transportenergi: SEL SFP Optaget effekt Luftstrømmen P q ind P ud vind/ud maks [W] 3 3 m q m s P v el [W] s Varmegenvinding: VGV Opnået temperaturstigning Maksimal opnåelig temperaturstigning T T indblæs udsug T T ude ude Krav i BR08 Krav i BR10 Anbefaling til LE kl Luftmængde for balanceret mekanisk ventilation 0,35 l/s m 2 (nettoareal) 0,30 l/s m 2 (bruttoareal) Behovsstyret ventilation** Varmegenvinding (tør virkningsgrad) for flere boligenheder centralt Min. 65 % Min. 70 %* Min. 80 % anlæg Varmegenvinding (tør virkningsgrad) for én bolig decentralt anlæg Min. 65 % Min. 80 % Min. 80 % Elforbrug til lufttransport for udsugningsanlæg (inkl. emhætte) Maks J/m3 Maks. 800 J/m J/m 3 Elforbrug til lufttransport for konstant og variabel** luftmængde - anlæg til enfamilieboliger - CAV-anlæg til to eller flere boliger - VAV-anlæg til to eller flere boliger Maks J/m 3 Maks J/m 3 - Maks J/m 3 Maks J/m 3 Maks J/m J/m J/m J/m 3 27

22 Årsforbrug af el til ventilationsanlæg SFP: Enfamiliehuse max J/m3=0,278 Wh SFP: flerfamiliehuse max J/m3=0,500 Wh Effekten P= SFP (J/m3) x q (m3/s)= W Altså ved 126 m3 /time: P = 1000 x 126/3600= 33,3 W Årsforbrug: 0,033 WX8760 timer/1000= 287 kwh

23 1000 J = 0,278 Wh Enfamiliehus

24 Årets energiforbrug til erstatningsluft til en bolig på mindre end 115 m2 Huskeregel: E = 36 x q (m3/time) x (1 n) = kwh pr. år (dvs. samlet energiforbrug til opvarmning af ventilationsluft = 36 x q) E sparet= 36 x q x n Eks: E: 36 x 126 x 0,2 = 907 kwh til opvarm. Sparet: 36 x 126 x 0,8 = kwh Hvis over 115 m2 så brug 0,3 liter/s pr. m2 =, 1,08 m3 pr time pr. m2.

25 Beregn venligst energibesparelse på varme Beregn venligst elforbruget ved mekanisk balanceret ventilation for hus på 150 m2 med et køkken, et bad og toilet

26 Årlig varmebesparelse: 36 x 150 m2 x (0,3 liter pr. sek. x 3,6) x 0,8 = kwh Elforbrug: 0,278 Wh x 150 m2 x 0,3 liter pr. Sek x 3,6 x 8760= 394 kwh Eller vi kan gå i energiløsningen

27

28

29 36 Fugt

30 Kuldebroer (T ude = - 8 o C og T inde = 22,2 o C ) 38

31 Risiko ved kuldebroer og høj relativ luftfugtighed 39

32 Udendørs = 0,04 % (400 ppm) Udåndingsluft = 4-5 % ( ppm) Hvor meget REN friskluft behøver vi? Drowsiness = døsighed Tremor = rytmiske udsving i en kropsdel med skiftende sammentrækninger af virkningsmæssigt modsatrettede muskler. 42

33 Normale daglige påvirkninger i bolig Stegeos fra madlavning Afgasning fra byggematerialer Kemiske rengøringsmidler Brændeovne Stearinlys Støv Etc. Daglig indtag for 75 kg person Mad = 0,75 kg, vand = 1,5 kg og luft = 15 kg 4% 9% Mad Vand Luft 87% 43

34 Kortslutningsventilation

35

36

37 Priser på montage af balanceret ventilation (PRO Ventilation) SAMLET 1 plan 1 plan 2 plan 120 m m m 2 Nybyg kr kr kr Renovering kr kr kr UDSPIFICERET Nybyg Renoverin g Nybyg Renoverin g Nybyg Renoverin g 1 plan 1 plan 1 plan 1 plan 2 plan 2 plan 120 m m m m m m 2 Anlæg Kanaler og fittings Montage Isolering Div. Inkl. indregulering Total *Priserne er overslagspriser beregnet af ventilationsentreprenørfirmaet PRO-Ventilation ** Priserne er udelukkende ventilationsmontage dvs. eksl. evt. tømreentreprise mv. *** Naturlig ventilation: ca. kr pr. lodret kanalføring ( 1 fra køkken, 1 fra bad, 1 fra wc, 1 fra bryggers) 61

38

39

40

41 Klimaskærm blevet tættere Udluftningsventiler fjernet eller tilstoppet Derfor ventilation

42

43

44 Mulige ventilationsløsninger Balanceret ventilation med varmegenvinding Central ventilation Decentral ventilation

45

46 Centrale anlæg bruger mere energi (brand-spjæld) Større ejerskab ved decentral Men evt. sværere servicering

47 Decentrale ventilationsanlæg Ventilationsaggregat i hver lejlighed

48

49

50 Aggregatet Lovkrav (BR10) Transportenergi: SEL SFP Optaget effekt Luftstrømmen P q ind P ud vind/ud maks [W] 3 3 m q m s P v el [W] s Varmegenvinding: VGV Opnået temperaturstigning Maksimal opnåelig temperaturstigning T T indblæs udsug T T ude ude Krav i BR08 Krav i BR10 Anbefaling til LE kl Luftmængde for balanceret mekanisk ventilation 0,35 l/s m 2 (nettoareal) 0,30 l/s m 2 (bruttoareal) Behovsstyret ventilation** Varmegenvinding (tør virkningsgrad) for flere boligenheder centralt Min. 65 % Min. 70 %* Min. 80 % anlæg Varmegenvinding (tør virkningsgrad) for én bolig decentralt anlæg Min. 65 % Min. 80 % Min. 80 % Elforbrug til lufttransport for udsugningsanlæg (inkl. emhætte) Maks J/m3 Maks. 800 J/m J/m 3 Elforbrug til lufttransport for konstant og variabel** luftmængde - anlæg til enfamilieboliger - CAV-anlæg til to eller flere boliger - VAV-anlæg til to eller flere boliger Maks J/m 3 Maks J/m 3 - Maks J/m 3 Maks J/m 3 Maks J/m J/m J/m J/m 3 80

51 Beregn elforbruget mekanisk balanceret ventilation i opgang 0,3 liter/ s/ m2 (etageareal) dvs. i f.x. opgang med 5 etager m. 10 lejligheder a 80 m2 skal bruges om året:: Og varme hvor meget spares der?

52 Beregn elforbruget mekanisk balanceret ventilation i opgang 0,3 liter/ s/ m2 (etageareal) dvs. i f.x. opgang med 5 etager m. lejligheder a 80 m2 skal bruges om året:: 10 lejl. x 80 m2 x 0,3l/s pr. m2 x 3600 x 8760 / 1000 (m3) x 0,278 Wh/m3= 2104 kwh E sparet= 36 x q x n 36 x 1,08 x 80 x 10 = kwh varme

53

54

55

56

57

58

59

60

61 Tak for opmærksomheden Spørg bare Videncenter for energibesparelser i Bygninger på tlf: Se energiløsninger på