BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Jobcenter Lejre

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Jobcenter Lejre Godkendt af Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune den

2 Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 1. Baggrund Side 2 2. Refusionsreformen Side 4 3. Resultatstyring og varigheder Side 4 4. Rette indsats til rette tid Side 5 2. Beskæftigelsesområdet Lejre Kommune Side 6 1. Befolkning og arbejdsmarked Side 6 2. Offentligt forsørgede Side 6 3. Fokusområder Side 7 3. Beskæftigelsespolitisker udfordringer Side 7 1. Unge-området Side 7 2. Langvarigt forsørgede Side 7 3. Integrationsområdet Side 7 4. Virksomhedsindsatsen Side 8 4. Den beskæftigelsesrettede indsats 2017 Side 9 1. Sigtelinjer i reformerne Side 9 2. Den borgerrettede indsats - Ungeområdet Side Den borgerettede indsats - Langvarigt forsørgede Side Den borgerrettede indsats - Integrationsområdet Side Den virksomhedsrettede indsats Side Mål og fokusområder Side Sammenfatning Side Bilag I - Ministerens mål 2017 Side 16

3 Side 2 af 18 Indledning 1.1 Baggrund Beskæftigelsesplan 2017 udtrykker grundlaget for den arbejdsmarkedspolitiske indsats, der med udgangspunkt i de landpolitiske mål såvel som regionale og lokale fokusområder, iværksættes i Lejre Kommune i For at understøtte en overordnet retning for indsatsen på tværs af landet udmelder Beskæftigelsesministeren årligt en række mål for den aktive beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Lejre er udarbejdet med udgangspunkt i ministermålene, de budget- og ressourcemæssige rammer for indsatsen, de rammer der følger af lovgivningen samt de særlige udfordringer, der pt. knytter sig specifikt til arbejdsmarkedet i Lejre Kommune. Beskæftigelsesplanen sikrer således sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og fokusområder samt den lokale strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Jobcenter Lejres overordnede mål for indsatsen er, at: Støtte Lejre Kommunes borgere i at få eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet efter perioder med ledighed eller sygdom Støtte kommunens borgere i at påbegynde og gennemføre ordinær uddannelse eller kompetenceløft, der på sigt kan sikre tilknytning til arbejdsmarkedet Sikre anvendelse af arbejdspotentialet hos flygtninge og indvandrere, så kommunens nye borgere kan integreres hurtigt og bidrage til lokalsamfundet Sikre, at virksomheder i eller udenfor Lejre Kommune kan få den fornødne og kvalificerede arbejdskraft nu og på sigt Bidrage til fortsat vækst og positiv erhvervsudvikling i Lejre Kommune Jobcenter Lejres kerneopgaver er således at rekruttere, fastholde, opkvalificere og udplacere ledige og sygemeldte borgere i forlængelse af og i sammenhæng med brandingstrategien Vores Sted samt de øvrige planer og strategier, der er fastsat for indsatsen i hele Lejre Kommune. Det nye koncept, der blev introduceret i Beskæftigelsesplan 2016, videreføres i planen for Det bevirker, at materialet her er mere kortfattet og overordnet uden de gængse statistikker og grafer. Der henvises i stedet til Resultatrevision 2015 Jobcentre Lejre for en mere detaljeret beskrivelse af den indsats og de resultater, der ligger forud for udarbejdelsen af nærværende plan.

4 Side 3 af 18 Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af Beskæftigelsesplan 2017 udmøntes de overordnede mål og prioriteringer i mere operationelle indsatsplaner, så implementeringen på enkeltområderne sikres. Samtidig udarbejdes opfølgningsplan i et resultatstyringsperspektiv, der vil sikre en proaktiv tilgang til nye udfordringer, der evt. vil opstå og fordre, at indsatsen tilpasses løbende. Jobcenter Lejres specifikke mål for indsatsen i 2017 er som følger: Jobcenter Lejre skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner Tæt samarbejde med virksomhederne skal styrkes (kampagnebesøg) Flere unge skal have en uddannelse Færre borgere skal være på offentlig forsørgelse Antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres Langtidsledigheden skal nedbringes Flygtninge og indvandrere skal integreres på arbejdsmarkedet Antallet af ledige på a-dagpenge skal reduceres yderligere Lange sygefraværsforløb skal nedbringes Christian Plank Formand for Udvalget for Job og Arbejdsmarked

5 Side 4 af Refusionsreformen Vedtagelsen af Refusionsreformen, der trådte i kraft , varsler et paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet, hvor fokus flyttes fra indsatser til resultater eller mere præcist til effekten af de indsatser, der igangsættes. Refusionssystemet ændres nemlig fra primært at være aktivitetsbestemt til at være tidsbestemt, og fordrer således at varigheden nedbringes for samtlige borgere uanset forsørgelsesgrundlag eller målgruppe. Det er ikke længere relevant, hvorvidt en given borger er aktivitetsparat eller job/uddannelsesparat, modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller sygedagpenge eller er i virksomhedspraktik, løntilskud eller i et mentorforløb. Fremover afhænger refusionen og dermed det tilskud til forsørgelsesydelserne, som jobcentret modtager fra staten, alene af varigheden af den enkelte sag. Er borgeren netop blevet ledig eller sygemeldt refunderes 80 pct. af udgiften til forsørgelse fra staten. Overstiger borgerens forløb i jobcentret 4 uger refunderes blot 40 pct. af ydelsen, mens ydelsen til borgere med sager af varighed over hhv. 26 uger og 52 uger blot refunderes med hhv. 30 pct. og 20 pct. Alt andet lige medfører det, at jo flere borgere med mere langvarige sager, som jobcentret yder en indsats, jo lavere refusion modtages og jo færre midler vil derfor være til rådighed i den fremadrettede indsats. Hensigten bag implementering af refusionsreformen er således at sikre, at jobcentrene kontinuerligt følger op på, om de valgte indsatser virker i forhold til at flytte borgerne i job eller uddannelse og dermed hurtigst muligt til selvforsørgelse. For yderligere information om indplacering på refusionstrappen, berørte ydelser, overgangsordninger mv. henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Resultatstyring og varigheder Mange kommuner skærper nu fokus på en mere resultatbaseret styring af indsatsen og igangsætter nye tiltag og projekter - ofte med baggrund i en investeringstankegang. Jobcenter Lejre arbejder på samme vis med at afdække områder med særlige udfordringer yderligere, og deraf behov for at igangsætte nye initiativer. Dette i forhold til at prioritere og investere i de områder, der vurderes at have den største gavn af en særlig indsats. Ligeledes tages pt. initiativ til at iværksætte nye procedurer for ledelsesinformation, for at følge udviklingen tæt, mens nye metoder implementeres fx i forhold til screening og progressionsmåling på de områder, hvor mere langsigtede indsatser skal iværksættes. Nogle borgere har stadig brug for langvarige forløb og parallelle indsatser for at kunne bidrage på arbejdsmarkedet på sigt. Disse borgere vil fortsat have fokus i den fremadrettede indsats, selvom nedbringelse af varigheden her kan tage tid.

6 Side 5 af Rette tilbud til rette tid For at øge effekten og dermed nedbringe den gennemsnitlige varighed på så mange sager som muligt, vil der i Jobcenter Lejres fremtidige indsats være fokus på rettidig omhu og på at anvende den rette indsats. Dette med udgangspunkt i tilbud og indsatser med dokumenteret effekt eller gode erfaringer internt. Altså de tilbud og indsatser, der anses for at virke bedst. Overordnet set en individuel, håndholdt indsats med afsæt i den enkelte borger eller grupper af borgeres profil og behov. Typen af indsatser falder i en række faser, i hvilke jobcentret har mere eller mindre indflydelse på resultatet. Der er dog konsensus om, at den tidlige såvel som den afhjælpende indsats i stor udstrækning påhviler jobcentret, mens den afhjælpende indsats såvel som efterværn udføres i samarbejde med andre aktører og sektorer. Forebyggende indsats Indsats, der begrænser tilgangen til offentlig forsørgelse, så flere vendes i døren eller slet ikke får behov for hjælp fra jobcentret. Indsatsen leveres oftest af andre sektorer og aktører. Her kan med fordel etableres yderligere samarbejde. Tidlig indsats Indsats, der understøtter hurtig udslusning til job eller uddannelse og forebygger risiko for at borgerne ender på langvarig forsørgelse. Indsatsen leveres primært af jobcentret. Afhjælpende indsats Indsats, der nedbringer bestanden af borgere på langvarig forsørgelse. Indsatsen leveres af jobcentret ofte i et tværfagligt samarbejde med andre aktører og sektorer. Efterværn Indsats, der understøtter at borgerne fastholdes i job eller uddannelse. Indsatsen leveres af jobcentret i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, netværk og arbejdspladser.

7 Side 6 af 18 Beskæftigelsesområdet i Lejre Kommune 2.1 Befolkning og arbejdsmarked Lejre Kommune har indbyggere. Heraf borgere i alderen år, hvoraf er i beskæftigelse 1 Jobomsætningen er høj og stigende, mens bruttoledigheden er lav og faldende. Lejre Kommune har regionens laveste ledighed og er ligeledes blandt de kommuner, hvor flest flygtninge er matchet jobparate. Bruttoledigheden forventes fortsat at falde gennem 2017, mens prognoserne viser en stigende beskæftigelse og arbejdsstyrke på Sjælland i perioden fra Borgere på offentlig forsørgelse Lejre Kommune har færre borgere på offentlig forsørgelse end mange andre kommuner og tallet er faldende. Trods en mindre stigning i tilgangen til førtidspension i 2015 ligger Lejre Kommune stadig bedst i klyngen, når der ses på niveauet. Antallet af borgere på a-dagpenge er faldet for tredje år i træk, mens antallet af borgere på uddannelseshjælp er stort set uændret. Antallet af borgere på sygedagpenge er faldet betydeligt over de seneste to år og andelen af delvise rask- og sygemeldinger er høj. Omvendt er andelen af ledige unge under 30 år høj og stigende, når der ses på unge med ikke-vestlig baggrund, hvorimod andelen er faldende for etniske danske unge. Lejre Kommune har i de seneste 3 år haft en stor tilgang af ledige borgere indenfor integrationslovens område og få er kommet i job eller uddannelse. Beskæftigelsesopgaven i forhold til denne målgruppe er under udvikling. Jobcenter Lejre ligger fornuftigt i DI s måling og generelt er kommunens virksomheder tilfredse med både service og agilitet. 1 Danmarks Statistik pr. 2013

8 Side 7 af Fokusområder i den fremtidige indsats Borgerne, i særdeleshed på grund af de ændrede rammebetingelser* Uddannelsesmuligheder Virksomheder, i såvel som udenfor Lejre Kommune Fortsat implementering af reformer Økonomien (Refusionsreformen) * Her tænkes på konsekvenserne af Refusionsreformen se indledningen. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Lejre Kommune ligger jf. ovenstående særdeles tilfredsstillende på langt de fleste områder, ligesom udviklingen fortsat er positiv på områder, der tidligere har været udfordret. Enkelte områder af indsatsen bør dog fortsat have øget fokus for at bremse en uheldig udvikling eller undgå at enkelte grupper overses. 3.1 Unge-området Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Lejre Kommune, der får afsluttet deres forløb i jobcentret og påbegynder en uddannelse, er blevet mindre over det seneste år. Samtidig har Lejre Kommune en mindre andel af uddannelsesparate unge end på landsplan og tallet er stigende. Mange unge går direkte i uddannelse, og kommer således slet ikke i en indsats i jobcentret, men for de der gør, bør indsatsen styrkes. Der er altså rum for forbedring vedr. det tidligere Ministermål 1. Flere unge skal gøres uddannelsesparate, påbegynde og gennemføre en uddannelse. 3.2 Langvarigt forsørgede Antallet af borgere på offentlig forsørgelse i Lejre Kommune er faldet betydeligt over de seneste år, men for enkelte grupper går udviklingen den anden vej. Således ses en stigning af borgere i både fleksjob og på ledighedsydelse. Vedr. sidstnævnte ses især en stigning af de langvarige forløb. Dette kan til dels skyldes en anden beskæftigelsesprofil blandt borgere i Lejre Kommune, hvor mange er ansat i bygge- og anlægsbranchen, servicefagene samt landbruget, der alt andet lige giver øget risiko for nedslidning. Borgerne, der får tilkendt fleksjob i dag, har samtidig flere begrænsninger i arbejdsevnen end tidligere. Det gør dem sværere at få ud på arbejdsmarkedet. Udviklingen i antallet af borgere i ressourceforløb er fortsat stigende, hvilket blandt andet hænger sammen med en generel mindre tilgang til førtidspension og sygedagpenge i Lejre Kommune. Niveauet er dog det højeste i klyngen, hvilket bør have en vis opmærksomhed. 3.3 Integrationsområdet Trods en mindre stigning på kontanthjælp, over det seneste år, er niveauet i Lejre Kommune stadigt lavt i forhold til gennemsnittet på Sjælland og på landsplan.

9 Side 8 af 18 Det er primært de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er steget. Dette er positivt, idet dele af stigningen skyldes, at aktivitetsparate har udviklet deres kvalifikationer og kompetencer til nu at kunne matches jobparate. Der ses en stor stigning over flere år i antallet af borgere på kontanthjælp under integrationsprogrammet, der er det højeste niveau i klyngen. Dette bør have øget opmærksomhed i indsatsen fremover. Udviklingen skyldes den store tilgang af kvoteflygtninge, hvor Lejre Kommune har fået tilsagn om at modtage i alt 121 flygtninge i 2016 og yderligere 83 i Der forventes ligeledes en del familiesammenførte i de kommende år, samt sent ankomne unge, der bliver 18 år, men ikke er parate til at kunne tage en ungdomsuddannelse. 45 pct. af de nuværende borgere under integrationsprogrammet er unge under 30 år. Den generelle stigning på hele kontanthjælpsområdet skyldes primært tilgangen af ikke-vestlige indvandrere. Ses på udviklingen fra dec. 13 til dec. 15 er antallet af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse faldet 53 pct., mens antallet af indvandrere med ikke-vestlig baggrund på kontanthjælp er steget 62 pct. Det er således ikke lykkedes at integrere de nye borgere på det danske arbejdsmarked, hvilket bør have ekstra fokus i jobcentrets fremadrettede indsats. 3.4 Virksomhedsindsatsen Den samlede række af politiske reformer sigter mod en ændret og mere omfangsrig indsats overfor virksomhederne, hvilket ligeledes fordrer et øget fokus på en mere servicerettet og kundeorienteret tilgang. Samarbejdsgraden er dog faldet i takt med at både ledigheden og tilgangen til sygedagpenge er faldet, ligesom andelen af langtidsforsørgede med virksomhedsrettede tilbud ligeledes er faldet. Status på Jobcenter Lejres indsats i 2015 viser udfordringer specifikt i forhold til ungeindsatsen og integrationsområdet. Andelen af ledige unge under 30 år er høj og stigende, mens tilgangen af flygtninge er tiltagende i en grad, der ikke er oplevet før. Det fordrer behovet for et fortsat tæt samarbejde med virksomhederne i og udenfor kommunen. Lejre Kommune ligger stadig næstbedst i klyngen i forhold til samarbejdsgraden og har da også tradition for at samarbejde med en lang række virksomheder udenfor kommunen, idet Lejre er en udpendlingskommune. Der er dog stadig rum for forbedring vedr. det tidligere Ministermål 4. Udvalget for Job og Arbejdsmarked har netop godkendt en ny Strategi for den lokale virksomhedsservice i Lejre Kommune med særligt fokus på: Rekruttering og opkvalificering Samarbejde på tværs og professionel service Ungeindsatsen Integrationsområdet Støtte til social-økonomiske virksomheder og arbejdet med social kapital

10 Side 9 af 18 Den beskæftigelsesrettede indsats i Sigtelinjer i reformerne Med afsæt i de udfordringer, der pt. knytter sig til arbejdsmarkedet i Lejre Kommune iværksættes en ny og optimeret beskæftigelsesrettet indsats for årene, der følger. Sigtelinjerne i Jobcenter Lejres beskæftigelsesplan for 2017 vil bidrage til at realisere de politiske intentioner bag den række af reformer, der er implementeret på beskæftigelsesområdet de seneste år. Således: Reform af førtidspension og fleksjob Kontanthjælpsreformen Sygedagpengereformen Beskæftigelsesreformen Refusionsreformen Tidlig, sammenhængende, individuelt tilpasset indsats Reformerne skal sikre, at flere ledige kommer i varig beskæftigelse hurtigst muligt. Det kræver, at de ledige møder et beskæftigelsessystem, der sætter den enkelte i centrum og tilbyder en tidlig, sammenhængende, individuelt tilpasset indsats, der altid tager udgangspunkt i den lediges behov. Indsatsen tilrettelægges fremover i et endnu tættere samarbejde mellem den ledige, jobcentret og a-kassen. Intensive samtaleforløb Nye ledige vil hurtigt tilbydes et samtaleforløb. Både danske og internationale undersøgelser viser, at særligt intensive og individuelle samtaler i starten af et ledighedsforløb er et effektivt redskab, der bidrager til at forkorte den gennemsnitlige ledighedsperiode. Klare krav og forventninger til den ledige Intentionen om, at alle, der kan, skal arbejde eller tage en uddannelse understøttes gennem klare krav og forventninger til især de unge. For de åbenlyst uddannelsesparate iværksættes nytteindsats, indtil et uddannelsesforløb kan igangsættes, mens de voksne vil mødes af krav om at arbejde for deres ydelse eller alternativt deltage aktivt i virksomhedsrettede tilbud. Uddannelsesløft til flere Flere ledige skal tilbydes et uddannelsesløft for at øge sandsynligheden for, at de hurtigt kan få eller genetablere en tilknytning til arbejdsmarkedet. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Offentlig ydelse er en midlertidig hjælp En offentlig ydelse må ikke være et livsvilkår, men blot en midlertidig hjælp. Flere skal have mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af og bidrage til fællesskabet. De meget langvarige forløb vil blive nedbragt betydeligt.

11 Side 10 af 18 Mentorforløb og tværfaglige indsatser De borgere, der aktuelt ikke er i stand til at deltage i tilbud, vil blive tilbudt mentorstøtte, så de hurtigst muligt kan blive klar til at modtage en aktiv indsats. En tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats tilbydes de borgere, hvis arbejdsevne er så begrænset, så de er i risiko for at få tilkendt førtidspension. Dette med fokus på den enkeltes ressourcer og på udvikling af arbejdsevnen. Fleksibel fleksjobordning Gennem en mere rummelig fleksjobordning, og et øget samarbejde med virksomhederne, kan de mest udsatte borgere, der blot kan arbejde få timer om ugen, få fodfæste på arbejdsmarkedet. Fleksjob oprettes altid med tanke på progression i form af udvikling af borgerens arbejdsevne og forøgelse af timetallet over tid. Mentorordninger benyttes også her. Nedbringelse af sygefravær ved tidlig indsats Det samlede sygefravær skal fortsat nedbringes og her styrkes ligeledes den virksomhedsrettede indsats blandt andet gennem fortsat brug af delvis raskmeldinger og rundbordsamtaler i tæt samarbejde med arbejdspladserne. Indsatsen for de sygemeldte iværksættes så tidligt som muligt, da risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet stiger uge for uge. Virksomhedspraktikker og løntilskud benyttes i højere grad også til denne type borgere. Virksomhedsservice og jobformidling Virksomhedsservice og jobformidling bliver fremover en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få netop den arbejdskraft de har behov for til rette tid. Både den forebyggende og den tidlige indsats for sygemeldte borgere skal styrkes i tæt samarbejde med arbejdspladserne blandt andet gennem praktikker, løntilskud og delvis raskmeldinger. Fokus på tidlig indsats, resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen Refusionssystemet ændres fra at være aktivitetsbestemt til at være tidsbestemt. Varigheden skal nedbringes for samtlige borgere uanset forsørgelsesgrundlag eller målgruppe. Paradigmeskiftet fordrer et øget fokus på tidlig indsats, stram resultatstyring og kontinuerlig opfølgning på effekten af beskæftigelsesindsatsen. 4.2 Den borgerrettede indsats - Ungeområdet Øget samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Indsatsen for de unge påbegyndes allerede i folkeskolen. Samarbejdet med fx UU og uddannelsesinstitutionerne kan med fordel øges yderligere, både i perioden før de unge er klar til uddannelsesstart samt efter uddannelsen påbegyndes. Sidstnævnte for at øge muligheden for, at de unge fastholdes i deres uddannelsesforløb. Styrke overgang fra ung til voksen Ligeledes skal arbejdet med overgang fra det specialiserede ungeområde til voksen styrkes. Sidstnævnte i forhold til i højere grad at kunne imødekomme unge med psykisk sårbarhed og/eller misbrug.

12 Side 11 af 18 Styrke motivation til uddannelse På unge-området vil fokus fremadrettet fortsat ligge på den tidlige indsats samt krav om og motivation til uddannelse. Indsatser målrettes beskæftigelsesmuligheder Praktikker og øvrige igangsatte aktiviteter for de unge skal have uddannelses eller jobsigte. Jobcentrets lokalkendskab vil her understøtte de unges uddannelsesvalg i forhold til de beskæftigelsesmuligheder- og behov, der ses på mellemlang og lang sigt. Opkvalificering i et bredere perspektiv For kontinuerligt at styrke den nuværende såvel som kommende arbejdsstyrke vil der fortsat arbejdes med opkvalificering og kompetenceudvikling. 4.3 Den borgerrettede indsats - Langvarigt forsørgede Tidlig og differentieret indsats Fokus på en tidlig og differentieret indsats vil især udmøntes i indsatsen for borgere med risiko for at ende i langvarig offentlig forsørgelse. Jobcenter Lejre arbejder pt. på at implementere nye metoder i forhold til screening af borgere med øget risiko samt på at udarbejde simple og brugbare progressionsmålinger, der i højere grad kan afdække, hvorvidt de igangsatte indsatser virker for den enkelte. Borgerne vil blive hørt og der vil skabes plads til, at borgeren selv tager initiativ og ansvar for eget liv. Det tværfaglige samarbejde i kommunen og over kommunegrænser styrkes, så det i højere grad understøtter den samlede indsats. Nogle borgere har brug for tid til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Tidlig indsats er dog væsentlig, så perioden væk fra arbejdsmarkedet minimeres. Sygefraværet skal ned Det samlede sygefravær er for nedadgående, men der er stadig for mange langvarige forløb. Det brede tværfaglige samarbejde skal fastholdes og øges. Der vil fremadrettet være fokus på tidlig indsats og delvise raskmeldinger samt aktiviteter, der bidrager til øgning af arbejdsevnen trods sygdom. Samtidig vil der være fokus på progression hen imod fuld raskmelding i det brede arbejdsmarkedsperspektiv. Den virksomhedsrettede indsats skal øges. Der skal skabes god kontakt til de sygemeldtes arbejdsplads med henblik på hurtigere tilbagevenden og fastholdelse i jobbet. Desuden skal der iværksættes praktik til de sygemeldte arbejdsledige, såfremt det kan medvirke til en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Social kapital/socialt ansvar Jobcenter Lejre vil understøtte virksomheder, der arbejder med social kapital/socialt ansvar. Lejre Kommune - som arbejdsplads vil her fungere som rollemodel og på sigt skabe endnu bedre forudsætninger for trivsel og øget samarbejde. Dette baseret på tillid og velfungerende relationer.

13 Side 12 af Den borgerrettede indsats Integrationsområdet Effektiv integrationsindsats Kommunerne har ansvaret for en effektiv integrationsindsats, men kan kun løse integrationsudfordringen, såfremt virksomhederne og deres medarbejdere åbner dørene og påtager sig et medansvar. 2- og 3 parts forhandlingerne sætter tydeligt præg på den fremtidige indsats på integrationsområdet, hvor der fra centralt hold vil være et klart jobfokus og forventning om en styrket virksomhedsservice. Et paradigmeskift varsler således hurtigere integration gennem en ekstraordinær indsats. Øget samarbejde på tværs af kommunegrænser samt opsøgende arbejde er i fokus, ligesom ekstra støtte til de virksomheder, der deltager aktivt i indsatsen er en forudsætning for succes. Det er her vigtigt, at virksomhederne mødes af et professionelt, effektivt og velkoordineret beskæftigelsessystem. Indsatsen er under udvikling og i den grad afhængig af, at virksomhederne deltager i integrationen af de mange nye borgere. Samtidig er det væsentligt, at Jobcentret understøtter indsatsen bredt i fællesskab med den åbne rådgivning og de frivillige organisationer. Erhvervsrettet sprogundervisning Lejre Kommune vil bidrage aktivt til at integrere arbejdskraft med udenlandsk baggrund på det lokale arbejdsmarked. Ligeledes iværksættes indsatser så arbejdspotentialet hos indvandrere og flygtninge anvendes optimalt. Langt de fleste flygtninge vurderes Jobparate og vil hurtigt mødes af erhvervsrettet sprogundervisning i kombination med virksomhedspraktikker og løntilskud i lokale virksomheder. Der arbejdes i den forbindelse på at etablere eget Sprogcenter i Lejre Kommune, så danskundervisning og den virksomhedsrettede indsats kan koordineres. IGU (Integrationsgrunduddannelse) Implementering af IGU (Integrationsgrunduddannelse) vil ligeledes være et væsentligt fokuspunkt i arbejdet med at integrere alle de nye borgere i kommunen. Nedenstående målsætninger er fastsat for den borgerrettede indsats i 2017: Flere unge skal have en uddannelse Færre borgere skal være på offentlig forsørgelse Antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres Langtidsledigheden skal nedbringes Flygtninge og indvandrere skal integreres på arbejdsmarkedet Antallet af ledige på a-dagpenge skal reduceres yderligere Lange sygefraværsforløb skal nedbringes

14 Side 13 af Den virksomhedsrettede indsats Jobformidling jf. virksomhedernes behov For at bidrage til vækst og en fortsat positiv erhvervsudvikling i Lejre Kommune skal virksomhederne i og udenfor kommunen sikres adgang til kvalificerede medarbejdere nu og på sigt. Med Beskæftigelsesreformen opprioriteres opgaven vedr. konkret jobformidling. Det nødvendiggør, at Jobcenter Lejre i højere grad skaber overblik over jobmuligheder, synliggør jobåbninger og ligeledes har et beredskab, der løbende kan skaffe den efterspurgte arbejdskraft, når det konkrete behov opstår. Virksomhedsindsatsen tager altid udgangspunkt i virksomhedernes behov. Således medvirker jobcentret aktivt til en effektiv rekruttering, hvor der løbende forventningsafstemmes i forhold til de lediges kvalifikationer. Behovet for arbejdskraft afdækkes ligeledes, så pejlemærker for indsatsen vedr. uddannelse og opkvalificering kan fastsættes og iværksættes i rette tid. På baggrund af et solidt kendskab til både den enkelte ledige, såvel som til lokale og andre virksomheder, opnås det bedste match mellem udbud og efterspørgsel. Jobåbninger kan derved synliggøres, så flere ledige kan komme i ordinær beskæftigelse, mens jobcentret kan identificere og iværksætte nye initiativer på områder med mangel på arbejdskraft. Med fordel kan samarbejdes med Jobservice Danmark, der koordinerer indsatsen når større virksomheder mangler arbejdskraft. Samarbejde med a-kasser og på tværs af kommunegrænser Samarbejdet med a-kasserne øges i forhold til at kortlægge de lediges kompetencer, mens Lejre Kommune fortløbende arbejder koordineret om jobformidling på tværs af kommunegrænser. Eksisterende partnerskabsaftaler og samarbejdet med kommunens virksomhedscentre fortsættes som hidtil. Virksomhedskontakten målrettes, så der kan etableres samarbejde med flere af de virksomheder, der ikke benytter jobcentret i dag. En højere samarbejdsgrad vil øge muligheden for at udplacere og opkvalificere flere ledige i virksomhederne, åbne pladser for udsatte borgere i støttet beskæftigelse samt fastholde flere sygemeldte borgere i deres ansættelse. Kampagnebesøg Indsatsen iværksættes gennem en række kampagnebesøg, hvor jobcentret præsenterer en samlet palet af services og produkter, der differentieres i forhold til lokale virksomheder/virksomheder udenfor kommunen og hvorvidt virksomheden er offentlig eller privat. Virksomheder med beskæftigelsespotentiale kan i samme omgang identificeres i forhold til type, størrelse, forudsætninger mv. For at rammesætte og målrette den øgede virksomhedskontakt iværksættes en mere konkret indsatsplan. Indsatsen systematiseres, så samarbejdet mellem virksomhederne og Jobcenter Lejre optimeres og større udbytte af samarbejdet derved kan opnås. Opbygning af branchestruktur i nye eller eksisterende netværk kan i den forbindelse med fordel igangsættes, så gensidig understøtning kan iværksættes.

15 Side 14 af 18 Professionel service Den samlede virksomhedsindsats tager afsæt i Lejre Kommunes principper for professionel service samt fællesværdier for virksomhedskontakten. Således en professionel, proaktiv, samarbejdsorienteret, individuel tilgang til virksomhederne. Som led i en øget service undersøges muligheden for oprettelse af Virtuel Kompetencebank med CV og profiler på kommunens flygtninge og etniske danskere på kontanthjælp samt afholdelse af systematisk matchmøde med jobsøgende. Videndeling internt og eksternt Videndeling sikres internt på tværs i jobcentret, så kontakten til virksomhederne koordineres og effektiviseres yderligere, mens videndeling eksternt primært vil understøtte den samlede erhvervsindsats i Lejre Kommune. Således afsøges i hvilke erhvervsfora og andre samarbejdsflader jobcentret kan bidrage og være synlig. En øget dialog om erhvervs- og beskæftigelsespolitiske udfordringer/udviklingspotentialer vil styrke den tværfaglige indsats og øge forståelsen for sammenhængskraften. På samme vis bygges bro til de mange frivillige organisationer i Lejre Kommune, der pt. yder en stor indsats på flere niveauer. Nedenstående målsætninger er fastsat for virksomhedsindsatsen i 2017: Jobcenter Lejre skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner Tæt samarbejde med virksomhederne skal styrkes (kampagnebesøg) 4.6 Mål og fokusområder 2017 På baggrund af ovenstående beskæftigelsespolitiske udfordringer, samt ønsket om at understøtte implementering af reformerne yderligere, er nedenstående mål og fokusområder fastsat for den beskæftigelsesrettede indsats i Målene dækker alle 4 Ministermål, der i 2017 er udmeldt som følger: Ministerens mål 1: Virksomhedsindsatsen Ministerens mål 2: Ungeindsatsen Ministerens mål 3: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Ministerens mål 4: Integrationsområdet Mål for den beskæftigelsesrettede indsats i Lejre Kommune i 2017: Jobcenter Lejre skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner Tæt samarbejde med virksomhederne skal styrkes (kampagnebesøg) Flere unge skal have en uddannelse Færre borgere skal være på offentlig forsørgelse Antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres Langtidsledigheden skal nedbringes Flygtninge og indvandrere skal integreres på arbejdsmarkedet Antallet af ledige på a-dagpenge skal reduceres yderligere Lange sygefraværsforløb skal nedbringes

16 Side 15 af 18 Sammenfatning Område Fokuspunkter Virksomhedsindsatsen Rekruttering af arbejdskraft og det gode match Optimering af samarbejdet i og med diverse fora og netværk Identificering af virksomhedernes behov Afdækning af de lediges kompetencer Videreformidling af succeshistorier samt generel videndeling Strategisk planlægning på flere niveauer Ungeindsatsen Tidlig Indsats Optimering af det brede samarbejde blandt andet med UU og uddannelsesinstitutionerne Fastholdelse i uddannelse Styrkelse af Overgang fra ung til voksen Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Tidlig Indsats Åbning i forhold til at borgerne selv skal tage initiativ og ansvar Tværfagligt samarbejde i kommunen og over kommunegrænser Integrationsområdet Udmøntning af 2- og 3-parts forhandlingerne Nytænkning af indsatsen Understøtning af virksomhederne i samarbejde med den åbne rådgivning og de frivillige organisationer Etablering af eget Sprogcenter i Lejre Kommune Implementering af ny IGU

17 Side 16 af 18 Bilag I - Ministerens mål 2017 Ministerens Mål 1 Virksomhedsindsatsen Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Ministerens Mål 2 Ungeindsatsen Flere unge skal have en uddannelse Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden.

18 Side 17 af 18 Ministerens Mål 3 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvidste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Ministerens Mål 4 Integrationsområdet Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca personer frem mod Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked.