TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

Transkript

1 KRÆFT OG SMERTER

2 TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK 2

3 FORORD Pjecen henvender sig til alle kræftpatienter og deres pårørende. Ikke alle kræftpatienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse denne pjece og få mere at vide om, hvordan man kan kontrollere smerter. Smerter kan påvirke dig på mange måder. De kan forhindre dig i at være aktiv i din dagligdag, de kan forstyrre din søvn og gøre dig urolig og bange. De kan influere på glæder i livet som at nyde samvær med familie og venner, og de kan få dig til at miste modet i perioder. Smerter er en personlig oplevelse. Ingen andre end dig selv kan beskrive dine smerter, og det kan være svært. To mennesker, der fejler det samme, kan udvikle og opleve smerter på forskellig måde. Derfor kan du ikke sammenligne dine smerter og din smertebehandling med en andens. Smerter kan ikke ses eller høres. Derfor er det vigtigt at fortælle om dem. Det kan være svært for andre at forstå dine smerter. Med den rette smertebehandling vil du være i stand til at fungere i dagligdagen uden konstant at blive mindet om sygdommen. Der kan i perioder være brug for en tæt kontakt med de læger og sygeplejersker, som er ansvarlige for din behandling. Du kan selv være med til at gøre smertebehandlingen bedre ved hurtigt at fortælle når smerter opstår og være opmærksom på, hvordan medicinen virker på dig. 3

4 ÅRSAGER TIL SMERTER I FORBINDELSE MED KRÆFT Der kan være mange årsager til smerter hos patienter med kræft. Smerterne kan opstå, hvis en kræftsvulst vokser og presser på knogler, muskler og nerver eller indre organer. Selve kræftbehandlingen f.eks. kemoterapi eller strålebehandling kan også være årsag til smerter. Du kan selvfølgelig også have smerter, der ikke har noget at gøre med din kræftsygdom eller behandlingen - f.eks. almindelig hovedpine og muskelsmerter. 4

5 BEHANDLING AF KRÆFTSMERTER Det er smerternes karakter og den måde, du oplever smerterne på, der afgør hvilken behandling du skal have. Da en del kræftpatienter har mere end én slags smerter samtidig, bruges ofte flere slags medicin. Der findes mange forskellige slags medicin, som bruges til smerter. Til nogle smerter bruges smertestillende håndkøbsmedicin eller gigtmedicin. Til andre smerter vil man ofte bruge morfin eller morfinlignende medicin. Disse kaldes med en fælles betegnelse for opioider. Hvis du har smerter, der skyldes tryk på nervebanerne, kan der bruges andre former for medicin. Desuden kan både strålebehandling og kemoterapi lindre smerter. 5

6 Der findes i dag mange myter om morfin og morfinlignende medicin 1 Man bliver afhængig af medicinen 2 Jeg kan ikke tåle medicinen - bliver sløv, mister kontrollen Når du har en fysisk smerte er risikoen for afhængighed meget lille. Smertebehandling efter lægens anvisning har intet med afhængighed at gøre. Forsvinder dine smerter og dermed behovet for medicin, kan du gradvist holde op med at tage medicinen. Det er meget få mennesker, der ikke kan tåle morfin. Hvis man får vedvarende bivirkninger af et morfinpræparat, kan man skifte til et andet, som ikke giver én bivirkninger. Når kroppen efter længere tids smertepåvirkning igen oplever smertefrihed, har den brug for ekstra hvile og søvn. Dette kan opleves som sløvhed, men vil normalt forsvinde efter få dages smertebehandling. 6

7 3 Morfin er kun noget man får til sidst - Når jeg får morfin, må jeg være meget syg (døende) 4 Er det muligt at få medicin lige til det sidste? Morfin bruges på lige fod med andet medicin og i alle stadier af sygdommen, hvis der er stærke smerter. Man skal bruge den rette medicin til den rette smerte. Morfin er ikke kun beregnet til døende. Tværtimod vil en god smertebehandling gøre dig i stand til at fungere bedre i din dagligdag. Måske er du bange for at tage medicinen, fordi du tror, at medicinen ikke vil virke, hvis smerterne bliver værre. Denne frygt er ubegrundet. Man kan stige gradvist i dosering, så længe medicinen hjælper på smerterne, og du ikke generes af eventuelle bivirkninger. 7

8 BIVIRKNINGER Næsten al medicin, der bruges til smertebehandling, kan give bivirkninger. Det er vigtigt at være forberedt på det, så du ikke holder op med at tage den aftalte medicin på grund af ubehag. Ofte er de fleste gener forbigående og aftager/ svinder efter kort tid. De gener, der oftest ses ved brug af morfin og morfinlignende medicin er: Forbigående gener: Sløvhed kan vare i op til 5-6 dage. Ved fortsat sløvhed bør du tale med din læge om at ændre medicinen. Svimmelhed kan vare i 2-3 dage. Det er ofte ældre mennesker, der bliver svimle. Kvalme Nogle mennesker får kvalme, når de starter med morfin. Det kan være meget generende, og mange tror derfor, at de ikke kan tåle medicinen. Det er dog ofte et spørgsmål om, at kroppen i løbet af et par dage skal vænne sig til medicinen. Hvis du har brug for det, kan du få medicin, der tager kvalmen. 8

9 Vedvarende gener: Forstoppelse Morfin og morfinlignende medicin giver forstoppelse, fordi tarmbevægelserne sløves. Derfor skal du tage afføringsmedicin dagligt, så længe du får morfin. Det er vigtigt at du drikker rigeligt, spiser fiberholdig kost og sørger for at få så meget motion som muligt under hensyntagen til din sygdom. Tørhed i munden er ofte et problem, som bliver værre, hvis man ikke drikker nok. Det er vigtigt, at du har en god mundhygiejne og stimulerer spytdannelsen. Det gør du ved at bruge sukkerfri tyggegummi, syrlige bolcher, kamillethe eller vand med citronskiver. Sved Enkelte kommer til at svede meget af morfin. Der er medicin, der måske kan hjælpe dig. Du kan bruge bomuldstøj og benytte vådservietter for dit velvære. 9

10 HVORDAN VIL DEN MEDICINSKE SMERTEBEHANDLING HJÆLPE DIG? Målet med den medicinske smertebehandling er : Bedst mulig smertelindring hele døgnet med færrest mulige bivirkninger. Kontrol over smerterne, så du kan få overskud til at gøre de ting, du gerne vil. 10

11 HVORDAN TAGES MEDICINEN? Smertestillende medicin fås både som hurtigvirkende og langtidsvirkende. Det hurtigvirkende virker efter 1/2-1 time og varer ved i 4-6 timer. Det langtidsvirkende virker i ca. 12 timer. Ofte vil du få behandling med langtidsvirkende smertestillende medicin på faste tidspunkter. Målet med denne form for behandling er, at du så vidt muligt undgår smerter, da medicinen virker hele døgnet. Får du alligevel smerter f.eks. ved øget aktivitet, kan du tage den hurtigvirkende medicin. Har du brug for at tage den hurtigvirkende medicin flere gange dagligt, bør du kontakte lægen, for at få din smertebehandling justeret. Du kan få medicinsk smertebehandling på forskellige måder - som tabletter, stikpiller, smerteplaster, injektioner etc. Find sammen med lægen frem til den behandling, der lindrer dine smerter bedst muligt. 11

12 HVAD KAN DU SELV GØRE? Der er mange ting, der påvirker smerter. Noget vil lindre, mens andet vil forstærke smerten. Kun du kan mærke, hvordan du har det, og hvordan smerten påvirker dig. Det er derfor vigtigt, at du i din dagligdag er opmærksom på, hvordan smerten påvirker din krop, og hvad du selv kan gøre for at lindre smerten. Det er også vigtigt, at du tager din medicin som aftalt med lægen. Og glem ikke de ting, der normalt giver dig glæde og velvære. Det kan være musik, frisk luft, et varmt bad, nyt tøj, male, skrive, gætte kryds og tværs, knus og samvær med familie og venner. Her er nogle eksempler: Varme bade/varmepude godt mod muskelsmerter Ispose/kulde godt mod brændende og sviende smerter Forsøg at glemme smerten eksempelvis ved at tegne, male, skrive eller lytte til musik Afslapningsøvelser prøv at bruge et afslapningsbånd/cd Fysisk aktivitet er i sig selv smertelindrende en lille daglig gåtur kan være vigtig. Prøv så vidt muligt at holde fast i dine daglige gøremål. 12

13 HVEM KAN ELLERS HJÆLPE DIG? Som tidligere nævnt kan smerter have indflydelse på hele dit liv. Det kan være, du gør dig tanker som : Mister jeg mit arbejde? Kan jeg holde fast i det sociale liv med familie og venner? Hvordan ser fremtiden ud? Er det Guds straf, at jeg skal have så ondt? Disse tanker kan blive en del af selve smerten og kan ikke fjernes med medicin. Det er derfor vigtigt, at du deler disse tanker med dine pårørende og venner. For at få professionel hjælp til denne del af smertebehandlingen kan du kontakte fagpersoner som din egen læge, sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver, psykolog eller din præst. 13

14 DINE PÅRØRENDE Når et menneske får smerter, ændres tilværelsen ikke kun for den syge, men også for de nærmeste pårørende. Det kan være svært at se på at den, man holder af, er påvirket af smerter og man kan let føle sig magtesløs. Det kan hjælpe at få viden om smerternes årsag og behandlingsmuligheder, samt hvad man selv og de pårørende kan gøre. Derfor er det en god ide både for den syge og de pårørende at være sammen, når smertebehandlingen skal drøftes med behandleren, eller når der skal gives generelle informationer. praktiske hjælp, det offentlige kan tilbyde, så man kan bevare energien til at være pårørende. Familie og venner kan være til stor støtte - enten til praktiske gøremål eller til at tale med om situationen. Som pårørende er det vigtigt, at man også tænker på sig selv og er opmærksom på, at man ikke påtager sig for mange opgaver. Det kan derfor være en god ide at benytte sig af den 14

15 MEDICIN OG ØKONOMI HVOR KAN DU FÅ FLERE INFORMATIONER Der kan være en del udgifter forbundet med den medicin, du skal have, og det kan være en økonomisk belastning. Du skal derfor være opmærksom på, at der findes forskellige former for tilskud til medicin. Du kan drøfte med din praktiserende læge, sygehuslægen eller en socialrådgiver, hvilke tilskud du eventuelt er berettiget til at få. Vi håber denne pjece vil gøre det lettere for dig og dine pårørende, at imødegå og forholde jer til problemer i forbindelse med smerter og smertebehandlingen. Gode pjecer : "Din ret som kræftpatient" "Et liv som pårørende - at være tæt på en kræftpatient" "Jeg har fået kræft - hvad kan jeg selv gøre?" Pjecerne kan fås hos din praktiserende læge, på apoteket, biblioteket og på din behandlingsafdeling eller hos Kræftens Bekæmpelses rådgivningscenter. Bånd/CD til afslapning og afspænding : Redskaber til håndtering af psykisk ubehag og smerter og andre titler af psykolog Bobby Zachariae. Købes hos boghandlere og i musikforretninger. MusiCure musik som medicin udgivet af Musica Humana musik komponeret af Niels Eje kan købes på apoteket Nyttige adresser : "Kræftlinien" - gratis telefonrådgivning tlf mandag-fredag lørdag og søndag

16