Hovedresultater. Midtvejsevaluering af tilsynsreformen Perioden
|
|
- Else Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hovedresultater Midtvejsevaluering af tilsynsreformen Perioden
2 Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: info@socialstyrelsen.dk Udgivet januar
3 Indholdsfortegnelse Baggrund... 4 Forbehold for den aktuelle datakvalitet... 4 Overordnede konklusioner... 6 Tilsynenes implementering af tilsynsreformen (delevaluering 1)... 9 Hovedresultater delevaluering Særlige opmærksomhedspunkter Whistleblowerordningen (delevaluering 2) Hovedresultater delevaluering Særlige opmærksomhedspunkter Tilsynets bidrag til læring og udvikling i tilbuddene (delevaluering 3) Hovedresultater delevaluering Særlige opmærksomhedspunkter Analyse af kvalitetsudviklingen på tilbuddene (delevaluering 4) Hovedresultater delevaluering Særlige opmærksomhedspunkter Anbragte børn og unges trivsel (delevaluering 5) Hovedresultater delevaluering Særlige opmærksomhedspunkter Udviklingen i tilbudsstrukturen (delevaluering 6) Hovedresultater delevaluering Særlige opmærksomhedspunkter
4 Baggrund I forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale om tilsynsreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2014, blev det aftalt i forligskredsen, at der skal gennemføres en politisk opfølgning på tilsynsreformen efter to år. Til brug for den politiske opfølgning har Socialstyrelsen gennemført en faglig evaluering baseret på en række data om socialtilsynenes praksis. Evalueringen rummer ikke en kortlægning af juridiske problemstillinger i forbindelse med tilsynsreformen. Den samlede evalueringsperiode er fire år fra 2014 til og med Som led i den politiske opfølgning udarbejder Socialstyrelsen en midtvejsevaluering primo 2016, mens der derudover udarbejdes en endelig evaluering fire år efter reformens ikrafttræden, dvs. primo Dette notat samler op på hovedresultaterne i midtvejsevalueringen, hvilken er præsenteret i en uddybende rapport med tilhørende bilag. Formålet med en midtvejsevaluering af tilsynsreformen er: at tilvejebringe et vidensgrundlag for den aftalte opfølgning til forligskredsen bag reformen ved at vurdere, om de centrale formål med reformen er opnået at informere Social- og indenrigsministeren og forligskredsen bag reformen om tilsynsreformens implementering og virkninger. Evalueringen består af en række punktnedslag i form af delevalueringer, der belyser forskellige aspekter af socialtilsynenes praksis. De seks delevalueringer er: 1. Evaluering af implementeringen af tilsynsreformen 2. Evaluering af whistleblowerordningen 3. Evaluering af socialtilsynets bidrag til læring og udvikling i tilbuddene 4. Analyse og vurdering af udviklingen i kvaliteten i tilbuddene 5. Trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og unge 6. Analyse af udviklingen i tilbudsstrukturen Delevalueringerne er gennemført af Socialstyrelsen (delevaluering 1-2, 4 og 6), Ankestyrelsen (delevaluering 3) og SFI (delevaluering 5). Forbehold for den aktuelle datakvalitet Der er indsamlet data og vurderinger til brug for midtvejsevalueringen godt halvandet år efter tilsynsreformens ikrafttræden (dataindsamlingen har hovedsagelig foregået i september-oktober 2015). Der henvises til rapporten Midtvejsevaluering af tilsynsreformen for en beskrivelse af datagrundlag og metode for de enkelte delevalueringer. Socialstyrelsen skal tage forbehold i forhold til datagrundlaget for særligt delevaluering 1, 4 og 6, idet der har kunnet konstateres en variation i de fem 4
5 socialtilsyns registrerings- og opgørelsespraksis, ligesom der forventeligt har været indkøringsudfordringer med ibrugtagning af nye og tværgående it-/ registreringssystemer i de nye organisationer. Endvidere forholder det sig således, at der for et afsluttet år, hvor socialtilsynet senest 1. juli det efterfølgende år har udarbejdet en årsrapport, vil foreligge validerede data (eksempelvis for 2014). For et år, hvor arbejdet med tilsynets årsrapport endnu ikke er afsluttet, vil der i udgangspunktet foreligge vejledende opgørelser, som ikke er endeligt validerede (eksempelvis for 2015, hvor årsrapporten vil foreligge 1. juli 2016). Den samlede evalueringsperiode er fire år fra 2014 til og med Nogle af delevalueringerne får i midtvejsevalueringen karakter af baselinemålinger frem for at afdække egentlige udviklingstendenser inden for valgte fokusområder. Delevaluering 4, 5 og 6 har i midtvejsevalueringen således primært karakter af baselinemålinger eller startmålinger, og det er først i forbindelse med slutevalueringen i 2017, at det er muligt at påpege og vurdere egentlige udviklingstendenser. Socialstyrelsen skal på baggrund af ovenstående forhold tage forbehold for opgørelsernes eksakthed, og opgørelserne i denne midtvejsevaluering skal læses/forstås som niveau- eller retningspejlinger i forhold til de behandlede emner. 5
6 Overordnede konklusioner De fem socialtilsyn overtog med tilsynsreformens ikrafttræden den 1. januar 2014 en stor tilsynsopgave samtidig med etablering af nye tilsynsorganisationer. Helt overordnet kan det på baggrund af de gennemførte delevalueringer konkluderes, at det nye socialtilsyn er kommet godt fra start, men ikke er fuldt ud implementeret ultimo Midtvejsevalueringen viser, at de centrale formål med tilsynsreformen og socialtilsynets etablering er realiseret i væsentligt omfang, og at socialtilsynene efter godt halvandet år har udviklet et kompetent tilsyn. Evalueringen viser også, at der er områder, der kræver yderligere tid og implementering, for at socialtilsynet fuldt ud kan varetage et systematisk og ensartet tilsyn på tværs af landet. I evalueringsperioden har det kunnet konstateres, at: Del 1: Der er etableret fem uvildige tilsynsenheder med i alt ca. 370 medarbejdere, og der er tilvejebragt relevante kompetencer i økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder i hvert socialtilsyn. Det vurderes, at de lovpligtige tilsynsbesøg og regodkendelser af godt tilbud og godt plejefamilier er gennemført efter det nye tilsynskoncept. Et stort flertal af tilbuddene og plejefamilierne vurderer, at tilsynskonsulenterne i høj grad er faglig kompetente og stiller relevante spørgsmål. De sociale tilbud og plejefamilier oplever overordnet set, at socialtilsynene indhenter relevant materiale forud for tilsynsbesøget, at der er en god balance mellem kontrol og dialog, og at tilsynet er lydhør over for tilbuds og plejefamiliers inputs. De i lovgivningen givne virkemidler er taget i brug i tilsynsarbejdet, dog med variation i brugen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, brugen af sanktioner og omfanget af, hvorledes borgerens perspektiv er blevet belyst i tilsynsprocessen. Kun meget få tilbud har fået afslag på godkendelse i forbindelse med nygodkendelse eller regodkendelse. Flere plejefamilier har fået afslag. Skærpet tilsyn er generelt anvendt i et begrænset antal tilfælde. Påbud benyttes noget oftere og især i forhold til tilbud. Der er godkendt et større antal nye tilbud og plejefamilier, dog med en væsentlig variation i sagsbehandlingstiden socialtilsynene imellem. Del 2: Der er etableret og formidlet en whistleblowerordning efter intentionerne i lovgivningen. Der er det første halvandet år modtaget godt anonyme henvendelser ( whistleblows ), hvoraf kun ca. 5 % afvises som grundløse eller chikanøse. Hovedparten af socialtilsynene finder, at henvendelserne ( whistleblows ) tilvejebringer oplysninger, de ellers ikke ville have fået, og at de kan anvende henvendelserne i tilsynsarbejdet. Socialtilsynene har sikret relevant opfølgning på henvendelserne, hvilket dog har været udfordret af anonymitetsbestemmelsen i ordningen. 6
7 Del 3: Tilfredsheden med socialtilsynet er undersøgt ved tre overordnede tilfredshedsspørgsmål. De her anførte procenter spænder således over besvarelserne for alle tre spørgsmål. Der er mellem 59 % og 72 % af plejefamilierne og mellem 52 % og 61 % af de sociale tilbud, der udtrykker i høj grad tilfredshed med forløbet forud for og efter det seneste tilsynsbesøg gennemført af socialtilsynet samt med det generelle samarbejde med socialtilsynet. Yderligere % af tilbuddene er i nogen grad tilfredse med socialtilsynet. Der er en gruppe på ca % af sociale tilbud og plejefamilier, som generelt er utilfredse med det nye socialtilsyn - det vil sige med forløbet ved seneste tilsyn samt det generelle samarbejde. Hovedparten af denne gruppe vurderer også, at tilsynet fungerer dårligere nu end tidligere. I forhold til den overordnede tilfredshed er der ikke signifikante forskelle mellem de enkelte socialtilsyn. Lidt under halvdelen af de sociale tilbud og 40 % af plejefamilierne vurderer, at der er sket en forbedring af godkendelses- og tilsynsopgaven i forhold til tidligere, da opgaven blev varetaget af de enkelte kommuner. De fremhæver blandt andet, at tilsynet er omfangsrigt og grundigt, og de oplever større grad af ensartethed i tilsynet. Også den højere grad af uvildighed bliver vurderet som positivt. Undersøgelsen peger på at socialtilsynet med fordel kan pege på flere udviklingsmuligheder hos sociale tilbud og særligt plejefamilier. Dokumentationskravet opfattes af flere som værende omfangsrigt. Især de sociale tilbud oplever at have for kort tid til at indsamle materiale til brug for tilsynsbesøget. 17 % af de sociale tilbud oplevede dette forud for seneste tilsynsbesøg. Del 4 og 5: Delevaluering 4 og 5 er startmålinger, der giver et aktuelt statusbillede af henholdsvis tilsynenes kvalitetsbedømmelser og anbragte børn og unges trivsel på undersøgelsestidspunktet. Udviklingen i tilsynenes kvalitetsbedømmelser og anbragte børn og unges trivsel vil dermed vise sig i slutevalueringen ultimo De fem socialtilsyn vurderer generelt, at kvaliteten på de sociale tilbud og i plejefamilierne er god. Det gælder ikke mindst forhold omkring borgernes trivsel og sundhed, men også tilbuddenes og plejefamiliernes resultater i forhold til uddannelse, beskæftigelse og relationer og netværk. De sociale tilbud bliver generelt vurderet højt på indikatoren, der omhandler tilbuddets resultater i forhold til borgernes uddannelse og beskæftigelse. Knap halvdelen af tilbuddene (45 %) opnår den maksimale bedømmelse svarende til, at indikatoren er i meget høj grad opfyldt. Der er dog fortsat en række tilbud (om end et mindretal), der skal forbedre kvaliteten særligt i forhold til relationer og netværk - og især de kvalitetsindikatorer, der handler om tilbuddene for udsatte børn og unges resultater med relationer og netværk. De forhold, hvor kvaliteten generelt bedømmes lavest på de sociale tilbud, er indikatorer, der stiller krav til tilbuddenes økonomiske forhold og gennemsigtighed. Det forhold, hvor kvaliteten bedømmes lavest i plejefamilierne men dog fortsat på et niveau væsentlig over middelvurderingen er indikatoren for børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter. Der synes på baggrund af SFI s dokumentation af fortsatte problemer med trivsel og skolegang blandt de anbragte børn at være mulighed/ potentiale for kvalitetsforbedringer i forhold til børn og unge anbragt på 7
8 sociale tilbud - og et behov for fremadrettet at have et vedvarende fokus på kvalitetsbedømmelserne på relevante kvalitetsindikatorer. Del 6: Den aktuelle tilbudsstruktur viser, at de to store tilbudstyper med hensyn til ejerform er kommunale tilbud (godt 50 % af alle tilbud) og fondsdrevne eller selvejende tilbud (godt 30 % af tilbuddene). Hertil kommer yderligere omkring 10 % private tilbud med andre ejerformer samt en række regionale tilbud. Størstedelen af tilbuddene (omkring 60 %) har ikke underafdelinger. Lidt over hver fjerde tilbud har 2-4 afdelinger. Den største målgruppe for tilbuddene er voksenområdet, der gør sig gældende for cirka 60 % af tilbuddene. En del tilbud og plejefamilier er ophørt i perioden. En meget lille andel af disse er ophørt som følge af manglende regodkendelse fra tilsynet (medio 2015 knap 20 ud af cirka tilbud og godt 130 ud af cirka plejefamilier), mens langt flere tilbud og plejefamilier er ophørt af andre årsager. En gruppe af disse tilbud må forventes at være ophørt, fordi de ikke har ønsket at opretholde deres godkendelse under det nye regelsæt og indgå i regodkendelsesprocessen i Det er i meget markant grad de små tilbud uden afdelinger, der ophører, og der kan registreres en svag foreløbig tendens til, at det er offentlige tilbud, der ophører. Antagelsen er, at der er tale om mindre offentlige tilbud, der bliver lagt ind under et andet tilbud som en afdeling og dermed ophører som selvstændig juridisk enhed. 8
9 Tilsynenes implementering af tilsynsreformen (delevaluering 1) Delevaluering 1 har til formål at dokumentere og evaluere implementeringen af tilsynsreformen i de fem socialtilsyn. Implementeringen dokumenteres og evalueres for så vidt angår de fem socialtilsyns forvaltning af tilsynsopgaven. Implementeringsevalueringen skal give viden om, hvorvidt tilsynsreformen implementeres som forventet, med henblik på at eventuelle implementeringsfejl kan rettes i tide. Delevaluering 1 skal derudover dokumentere, om den forventede implementering har fundet sted. En forudsætning for, at tilsynsreformen virker efter hensigten, er, at den implementeres i det forventede omfang og med den fornødne kvalitet. Delevaluering 1 vil således dokumentere eventuelle implementeringsfejl. Hovedresultater delevaluering 1 En afgørende præmis for implementeringen af tilsynsreformen er, at der i det nye tilsyn er relevante kompetencer inden for blandt andet økonomi, jura og socialfaglige metoder. Delevaluering 1 viser, at der i alle de fem socialtilsyn er kompetencer inden for økonomi jura og socialfaglige metoder tilstede. Det nye socialtilsyn skulle, jf. lov om socialtilsyn, regodkende alle eksisterende tilbud og plejefamilier i løbet af 2014 og Herudover skal tilsynene føre et driftsorienteret tilsyn med alle tilbud og plejefamilier, herunder aflægge mindst ét tilsynsbesøg hvert sted én gang om året. De fem socialtilsyn oplyser, at de har gennemført alle regodkendelser og ført driftstilsyn med alle tilbud og plejefamilier i perioden. Et stort flertal af tilbuddene og plejefamilierne vurderer, at tilsynskonsulenterne i høj grad er faglig kompetente og stiller relevante spørgsmål. De sociale tilbud og plejefamilier oplever overordnet set, at socialtilsynene indhenter relevant materiale forud for tilsynsbesøget (plejefamilierne dog i lidt mindre grad). Hovedparten af de sociale tilbud og plejefamilier oplever desuden, at der er en god balance mellem kontrol og dialog, og at tilsynet i udstrakt grad er lydhør over for de inputs, som de sociale tilbud og plejefamilier måtte have. Det nye socialtilsyn er, jf. lov om socialtilsyn, blevet tildelt en række sanktionsmuligheder, herunder påbud, skærpede tilsyn, godkendelse med vilkår samt i yderste konsekvens muligheden for at tilbagekalde en godkendelse. Delevaluering 1 viser, at alle de fem tilsyn har taget de nye sanktionsmidler i brug om end i varierende omfang. 9
10 Kun godt 20 tilbud har fået afslag på godkendelse i forbindelse med nygodkendelse eller regodkendelse. Tilsvarende har godt 200 plejefamilier fået afslag på godkendelse i forbindelse med nygodkendelse eller regodkendelse. Skærpet tilsyn er generelt anvendt i et begrænset antal tilfælde, og der er især meget få plejefamilier, der bliver underlagt skærpet tilsyn. Påbud benyttes noget oftere og især i forhold til tilbud. Særlige opmærksomhedspunkter Der ses en variation i bemandingen på tværs af de fem tilsyn. Delevaluering 1 viser, at antallet af tilbud/plejefamilier pr. tilsynskonsulent varierer mellem 26 og 40 på tværs af de fem tilsyn. Der ses en variation i taksterne mellem tilsynene. Variationen er dog væsentlig mindre i 2015 sammenlignet med Generelt har taksterne været faldende fra 2014 til Dog har enkelte tilsyn sat taksterne op på udvalgte aktiviteter. Takstændringerne er hovedsageligt udtryk for mindre tilpasninger. Der ses ligeledes variation i sagsbehandlingstiden på godkendelser af nye tilbud og plejefamilier på tværs af de fem tilsyn. Tilsynene tilkendegiver, at de arbejder på at reducere sagsbehandlingstiden, og det er derfor relevant også fremadrettet at følge sagsbehandlingstiden på nygodkendelser. Der ses stor variation i brugen af sanktioner på tværs af de fem tilsyn, særligt vilkår og påbud, hvilket giver anledning til fremadrettet at følge udviklingen. Der ses desuden en stor variation i tilsynenes brug af uanmeldte tilsyn særligt i Det er Socialstyrelsens vurdering, at uanmeldte tilsyn i 2014 i nogle tilfælde er blevet anvendt til at optimere planlægningsopgaven og samtidig sikre, at alle tilbud og plejefamilier modtog et tilsynsbesøg i En central præmis for det nye socialtilsyn var, at borgeren skulle være i centrum og høres i tilsynet. Delevaluering 1 viser, at borgeren er den kilde, der oftest bliver hørt i forbindelse med tilsynet, men at der er tilsyn, som tilsyneladende foregår uden samtale med børn/borger og deres pårørende. Socialstyrelsen vil derfor også fremadrettet have fokus på belysningen af borgerens perspektiv i tilsynet. Whistleblowerordningen (delevaluering 2) Delevaluering 2 fokuserer på det nye redskab for socialtilsynets virke i form af whistleblowerordningen, som blev lovgivningsbestemt i forbindelse med tilsynsreformen. Det nye socialtilsyn skal sikre, at borgere, pårørende, ansatte 10
11 eller andre er bekendt med muligheden for anonymt at henvende sig til socialtilsynet med oplysninger om bekymrende forhold på et tilbud i form af et whistleblow. Delevaluering 2 har til formål at dokumentere og evaluere anvendelsen og implikationerne af whistleblowerordningen. Evalueringens dokumentation af anvendelsen af whistleblowerordningen skal kvalificere dialogen mellem Socialstyrelsens auditfunktion og de fem socialtilsyn om deres anvendelse af ordningen, herunder om anvendelsen understøtter lovgivningens intentioner. Derudover indeholder delevaluering 2 en vurdering af, om whistleblowerordningen har styrker tilsynet i forhold til at identificere sociale tilbud og plejefamilier, der ikke har tilstrækkelig kvalitet. Hovedresultater delevaluering 2 Whistleblowerordningen er blevet etableret efter hensigten. Antallet af henvendelser i 2015 indikerer en stigning i anvendelsen af ordningen. Tilsynene oplyser bl.a. om ordningen i forbindelse med tilsynsbesøg på tilbud og i plejefamilier. I den forbindelse uddeles der visitkort/postkort med oplysninger om ordningen. Herudover har tilsynene udleveret opslag til ophængning om ordningen på botilbud, ligesom oplysninger om ordningen er beskrevet på socialtilsynenes hjemmesider. Der er modtaget omkring anonyme henvendelser ( whistleblows ), i tilsynsreformens første godt halvandet år, hvoraf kun ca. 5 % er afvist som grundløse eller chikanøse. Tilsynene følger op på de henvendelser, de modtager. Her ses en udviklingstendens fra 2014 til 2015, hvor tilsynene i 2015 i mindre grad benytter uanmeldte tilsyn i opfølgningen og i højere grad benytter anmeldte tilsyn eller anden videre undersøgelse. Tilsynene vurderer generelt, at ordningen giver tilsynet oplysninger, de ellers ikke ville have fået og at de kan anvende henvendelserne i tilsynsarbejdet. Særlige opmærksomhedspunkter Det er kun i mindre grad nuværende eller tidligere beboere eller plejebørn, der benytter ordningen, hvilket enten indikerer, at der fortsat er et udviklingspotentiale i forhold til at udbrede kendskabet til ordningen til alle typer borgere i tilbud og plejefamilier, eller at beboere og plejebørn kender til ordningen, men ikke oplever ordningen som relevant. Udbredelsen af ordningen til alle typer vurderes at være afgørende for at opfylde intentionen om, at ordningen skal bidrage til at få borgerne i centrum. Tilsynene oplever, at de strenge anonymitetskrav kan være en hindring for at belyse de forhold, whistleblowet omhandler. Flere tilsyn peger på, at de savner mere præcis vejledning om, hvordan henvendelser, der hører 11
12 under bestemmelsen, afgrænses, samt vejledning i, hvornår anonymiteten kan fraviges ud fra andre hensyn. Tilsynenes og Socialstyrelsens viden om den langsigtede effekt af ordningen er fortsat begrænset, hvorfor det kan være relevant fremadrettet eksempelvis at følge udviklingen i kvaliteten af de tilbud, om hvilke tilsynene har modtaget whistleblows. Tilsynets bidrag til læring og udvikling i tilbuddene (delevaluering 3) Et centralt element i tilsynsreformen er, at det nye socialtilsyn har ansvar for såvel kontrol af som dialog med de sociale tilbud og plejefamilier om kvalitetsudvikling. Det er en væsentlig forudsætning for, at målsætningerne med reformen indfris, at tilsynet indgår i en kritisk dialog med tilbuddene, og at denne dialog medvirker til, at tilbuddene iværksætter kvalitetsudvikling. Dette afhænger af et kvalificeret tilsyn og dialogen mellem tilsyn og tilbud/plejefamilier i forbindelse med godkendelse og tilsyn. Delevaluering 3 evaluerer socialtilsynets bidrag til kvalitetsudvikling. Det sker i form af en survey-undersøgelse blandt en stikprøve af samtlige tilbud og plejefamilier. Hovedresultater delevaluering 3 Tilfredsheden med socialtilsynet er undersøgt ved tre overordnede tilfredshedsspørgsmål. De her anførte procenter spænder således over besvarelserne for alle tre spørgsmål. Mellem 59 % og 72 % af plejefamilierne og mellem 52 % og 61 % af de sociale tilbud udtrykker i høj grad tilfredshed med forløbet forud for og efter det seneste tilsynsbesøg gennemført af socialtilsynet samt med det generelle samarbejde med socialtilsynet % af tilbuddene er i nogen grad tilfredse med socialtilsynet og har således både gode og dårlige erfaringer med det nye tilsyn. Lidt under halvdelen af de sociale tilbud og 40 % af plejefamilierne vurderer, at der er sket en forbedring af godkendelses- og tilsynsopgaven i forhold til tidligere, da opgaven blev varetaget af de enkelte kommuner. De fremhæver blandt andet, at tilsynet er omfangsrigt og grundigt, og de oplever større grad af ensartethed i tilsynet. Også den højere grad af uvildighed bliver vurderet som positivt. 19 % af de sociale tilbud og 29 % af plejefamilierne har hverken oplevet en forbedring eller forværring. Nogle forklarer, at de også var tilfredse med det tidligere tilsyn. Plejefamilierne og de sociale tilbud har overordnet set taget godt i mod den nye kvalitetsmodel, som udgør det obligatoriske redskab, der skal understøtte socialtilsynene i deres faglige vurdering af de enkelte tilbud. De fleste vurderer, at temaerne i kvalitetsmodellen er relevante. 12
13 En højere grad af ensartethed og uvildighed i det nye socialtilsyn bliver fremhævet blandt de tilbud og plejefamilier, der vurderer, at der med reformen er sket en forbedring af tilsynet. Undersøgelsen peger på at socialtilsynet med fordel kan pege på flere udviklingsmuligheder hos sociale tilbud og særligt plejefamilier. I forhold til den overordnede tilfredshed er der ikke signifikante forskelle mellem de enkelte socialtilsyn. På enkelte områder kan der dog spores forskelle mellem de fem socialtilsyn. Det gælder for eksempel på spørgsmålet om vurderingen af det nuværende tilsyn i forhold til det tidligere, samt hvorvidt socialtilsynet har peget på konkrete udviklingsmuligheder. Særlige opmærksomhedspunkter Der er en gruppe på ca % af sociale tilbud og plejefamilier, som generelt er utilfredse med det nye socialtilsyn, det vil sige med forløbet ved seneste tilsyn samt det generelle samarbejde. Hovedparten af denne gruppe vurderer også, at tilsynet fungerer dårligere nu end tidligere. Der kan spores en lidt større utilfredshed blandt de sociale tilbud end blandt plejefamilier. En del af forklaringen kan være, at en større andel af de sociale tilbud i forhold til plejefamilier er godkendt med vilkår, og tilbud godkendt med vilkår er lidt mere utilfredse end de tilbud, som er godkendt uden anmærkninger. Nogle påpeger, at kvalitetsmodellen alene giver et øjebliksbillede af tilbuddet og ikke rummer de nuancer af indsatser, som tilbuddet kan tilbyde. Bedømmelse af temaet økonomi i kvalitetsmodellen og de forskellige forhold, som tilsynet skal undersøge er det tema, som færrest mener, giver et retvisende billede af deres tilbud. 24 % af de sociale tilbud og 12 % af plejefamilierne finder, at temaet i mindre grad eller slet ikke har givet et retvisende billede af deres tilbud ved seneste tilsynsbesøg. Nogle plejefamilier oplever, at temaet kommer for tæt på privatlivet. Dokumentationskravet opfattes af flere som værende omfangsrigt. Især de sociale tilbud oplever at have for kort tid til at indsamle materiale til brug for tilsynsbesøget. 17 % af de sociale tilbud oplevede dette forud for seneste tilsynsbesøg. Analyse af kvalitetsudviklingen på tilbuddene (delevaluering 4) Delevaluering 4 fokuserer på virkningerne af socialtilsynenes arbejde på kvaliteten i de sociale tilbud og plejefamilierne. Evalueringen er baseret på en underliggende forandringsteori, der betoner den mekanisme, at socialtilsynets 13
14 kvalitetsvurderinger tilskynder de sociale tilbud/plejefamilierne til at foretage kvalitetsforbedringer. Delevaluering 4 er en startmåling, der tegner et aktuelt statusbillede af tilsynenes kvalitetsbedømmelser. Udviklingen i kvalitetsbedømmelserne vil derfor først vise sig i slutevalueringen ultimo Hovedresultater delevaluering 4 De fem socialtilsyn vurderer generelt, at kvaliteten på de sociale tilbud og i plejefamilierne er god. Det gælder ikke mindst forhold omkring borgernes trivsel og sundhed, men også tilbuddenes og plejefamiliernes resultater i forhold til uddannelse, beskæftigelse og relationer og netværk. Særligt for relationer og netværk - og især de kvalitetsindikatorer, der handler om tilbuddene for udsatte børn og unges resultater med relationer og netværk er der dog fortsat en række tilbud (om end et mindretal), der skal forbedre kvaliteten. Det var et centralt politisk ønske med tilsynsreformen, at reformen skulle bidrage til at styrke kvaliteten af de sociale tilbud med henblik på, at de udsatte borgere kommer i uddannelse og beskæftigelse. De sociale tilbud bliver generelt vurderet højt på indikatoren, der omhandler tilbuddets resultater i forhold til borgernes uddannelse og beskæftigelse. Knap halvdelen af tilbuddene (45 %) opnår den maksimale bedømmelse 5 svarende til, at indikatoren er i meget høj grad opfyldt. De forhold, hvor kvaliteten generelt bedømmes lavest på de sociale tilbud, er indikatorer, der stiller forskellige krav til tilbuddenes økonomi herunder bæredygtighed og gennemsigtigheden i økonomien. Det forhold, hvor kvaliteten bedømmes lavest i plejefamilierne men dog fortsat på et niveau væsentlig over middelvurderingen er indikatoren for børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter. Særlige opmærksomhedspunkter På baggrund af resultaterne i SFI s trivselsundersøgelse 2014 kan det bemærkes, at socialtilsynenes gennemsnitlige kvalitetsvurderinger i forhold til uddannelse, beskæftigelse og netværk i udgangspunktet er bedømt højt. På baggrund af den beskrevne intention med kvalitetsmodellen og SFI s dokumentation af fortsatte problemer med trivsel og skolegang blandt de anbragte børn synes der at være mulighed/potentiale for kvalitetsforbedringer i forhold til børn og unge anbragt på sociale tilbud, og et behov for fremadrettet at have et vedvarende fokus på kvalitetsbedømmelserne på disse kvalitetsindikatorer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at variationer i kvalitetsbedømmelser mellem de sociale tilbud og mellem plejefamilierne både kan skyldes forskelle i kvaliteten og en forskelligartet bedømmelsespraksis blandt tilsynskonsulenterne. Socialstyrelsens auditfunktion har løbende fokus på at styrke en ensartet 14
15 bedømmelsespraksis, og der må forventes en større ensartethed i kvalitetsbedømmelserne over tid. Efter afslutning af regodkendelsesperioden ved udgangen af 2015, og efterhånden som registreringspraksis bliver konsolideret, vil der være grundlag for at foretage mere nuancerede analyser af, hvordan kvaliteten varierer mellem forskellige typer af tilbud, herunder tilbud med forskellige målgrupper. Anbragte børn og unges trivsel (delevaluering 5) Et mål med tilsynsreformen er, at et kvalitetsløft blandt de sociale tilbud og plejefamilierne kommer anbragte børn og unge til gode i form af større trivsel, bedre skolegang og uddannelse samt flere og bedre relationer og netværk. Trivselsundersøgelsen måler på forholdene: Fritid, Venskaber, Voksenkontakt, Kontakt til familien, Skolegang, Sundhed, Trivsel, Kendskab til egne rettigheder. Dette er en række forhold, som altovervejende indgår i kvalitetsmodellen for socialtilsynet, og dermed også må forventes forbedret i forlængelse af tilsynsreformen. Trivselsundersøgelsen kan ikke betragtes som en egentlig effektmåling, idet der ikke ud fra målingerne kan udledes en direkte årsag-/ virkningssammenhæng mellem tilsynsreformen og udviklingen i børnenes og de unges trivsel. Delevaluering 5 er en startmåling, der viser anbragte børn og unges trivsel på undersøgelsestidspunktet. Udviklingen i anbragte børn og unges trivsel vil dermed vise sig i slutevalueringen ultimo Hovedresultater delevaluering 5 SFI s trivselsundersøgelse viser og fremhæver som et positivt resultat, at anbragte børn og unge i 2014 generelt godt kan lide at bo på deres anbringelsessted. Undersøgelsen viser dog, at en mindre gruppe af de anbragte børn ikke synes om at bo på deres anbringelsessted, og at der er stor forskel på børnenes oplevelser afhængigt af anbringelsesformen. Særlige opmærksomhedspunkter Generelt synes børn i familiepleje væsentligt bedre om deres anbringelsessted end institutionsanbragte børn. Mens 78 % af de familieplejeanbragte børn svarer, at de alt i alt har det meget godt, hvor de bor, så gælder det kun cirka 30 % af de børn, der bor på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted. Dette er dog ikke ensbetydende med, at plejefamilier er bedre end institutionerne. SFI peger på, at de børn og unge, der bliver anbragt på institutioner, ofte har en anden type udfordringer og er mere belastede 15
16 end børn anbragt i plejefamilier. Denne forskel afspejler sig også, når man ser på for eksempel helbred og skolegang. De anbragte børn oplever at klare sig ringere i skolen end de ikke anbragte børn. Derudover udebliver de oftere. Trivselsundersøgelserne kan ikke betragtes som en egentlig effektmåling, idet der ikke ud fra målingerne kan udledes en årsag/virkningssammenhæng mellem tilsynsreformen og udviklingen i børnenes og de unges trivsel. Undersøgelsen fra 2014 giver alene et billede på, hvordan anbragte børn og unge som gruppe tilkendegav at trives i deres plejefamilier eller på institutionerne. Udviklingen i tilbudsstrukturen (delevaluering 6) Delevaluering 6 fokuserer på de forventede virkninger af, at tilsynsreformen sikrer øget gennemsigtighed om de sociale tilbuds/plejefamiliernes kvalitet gennem Tilbudsportalens offentliggørelse af socialtilsynets kvalitetsvurderinger og gennem socialtilsynets verifikation af oplysningerne på Tilbudsportalen (om tilbuddenes/plejefamiliernes forhold, herunder målgruppe og anvendte metoder). Det er antagelsen i forandringsteorien, at disse oplysninger på sigt medfører et bedre match mellem borgere og sociale tilbud, hvilket igen forventes at sikre en mere effektiv udnyttelse af de offentlige ressourcer. Formålet med delevaluering 6 er således at dokumentere, hvordan den nationale tilbudsstruktur ændrer sig i årene efter tilsynsreformens ikrafttræden. Delevaluering 6 er en baseline -evaluering, der tegner et statusbillede af tilbudsstrukturen. Udviklingen i tilbudsstrukturen vil derfor først vise sig i slutevalueringen. I denne midtvejsevaluering tegner sig dog nogle foreløbige indikationer på ændringer i tilbudsstrukturen. Hovedresultater delevaluering 6 16 Den aktuelle tilbudsstruktur viser, at de to store tilbudstyper med hensyn til ejerform er kommunale tilbud (ca. halvdelen af alle tilbud) og fondsdrevne eller selvejende tilbud (ca. 1/3 af tilbuddene). Hertil kommer yderligere omkring 10 % private tilbud med andre ejerformer samt en række regionale tilbud. Størstedelen af tilbuddene (omkring 60 %) har ikke underafdelinger. Lidt over hver fjerde tilbud har 2-4 afdelinger. Den største målgruppe for tilbuddene er voksenområdet, der gør sig gældende for cirka 60 % af tilbuddene. En del tilbud og plejefamilier er ophørt i perioden. En meget lille andel af disse er ophørt som følge af afslag i forbindelse med en regodkendelse (medio 2015 knap 20 ud af cirka tilbud og godt 130 ud af cirka plejefamilier). Langt flere tilbud og plejefamilier er ophørt af andre årsager. En gruppe af disse tilbud må forventes at være ophørt, fordi de
17 ikke har ønsket at opretholde deres godkendelse under det nye regelsæt og indgå i regodkendelsesprocessen i Det er i meget markant grad de helt små tilbud uden afdelinger, der ophører, og der kan registreres en svag foreløbig tendens til, at det er offentlige tilbud, der ophører. Antagelsen er, at der er tale om mindre offentlige tilbud, der bliver lagt ind under et andet tilbud som en afdeling og dermed ophører som selvstændig juridisk enhed. Antallet af plejefamilier er omtrent på niveau med antallet af plejefamilier ved overgangen til 2014, dog med et svagt faldende antal. Udviklingen i antal godkendte plejefamilier dækker desuden over, at der har været en væsentlig udskiftning i plejefamiliekorpset, hvor mange plejefamilier har valgt at ophøre, mens mange nye er blevet godkendt. Særlige opmærksomhedspunkter Da der ikke foreligger brugbare baselinemålinger forud for tilsynsreformen, kan det ikke på baggrund af opgørelserne over tilbud og plejefamilier, der ikke er blevet godkendt af tilsynet, vurderes om niveauet for ikke-godkendte er højt eller lavt, ligesom der ikke kan foretages en bedømmelse af en eventuel udvikling i tallene, da der ikke er noget anvendeligt sammenligningsgrundlag fra før tilsynsreformen. Det samme gør sig gældende for antallet af tilbud og plejefamilier, der er ophørt af andre årsager. 17
Midtvejsevaluering af tilsynsreformen. Perioden
Midtvejsevaluering af tilsynsreformen Perioden 2014-2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 118 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål F og G Dato /
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereSocialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede
Socialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede tilsyn Udgivet af Socialstyrelsen September 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense
Læs mereSocialtilsyn Hovedstaden Årsrapport 2014 og status på 2015
Socialtilsyn Hovedstaden Årsrapport 2014 og status på 2015 Info-møde for brugere, pårørende og andre interesserede Den 2. november 2015 Socialtilsynets organisering Tilsynschef Stab Børne- og Ungetilbud
Læs mereUndersøgelse af sociale tilbuds og plejefamiliers erfaringer med socialtilsynet
Ankestyrelsens Undersøgelse af sociale tilbuds og plejefamiliers erfaringer med socialtilsynet April 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Tilbuddenes overordnede tilfredshed med socialtilsynet
Læs mereIndhold. Takster og takstudviklingen
KKR September 2018 Indhold Takster og takstudviklingen 2014-2019 Generet om socialtilsynet: Rammerne for tilsynets opgaver Socialtilsynets opgaver Kommunens opgaver Snitflader og samarbejde mellem socialtilsyn
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 619 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål V og W Dato /
Læs mereIntentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30.
Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30. maj 2017 Dagsorden 1. Kort introduktion til tilsynsreformen, de
Læs mereSocialtilsyn Hovedstadens Årsrapport 2014 samt status Oplæg for medlemmer af LOS v. Mie Andresen og Kristina Vang Jensen Den 27.
Socialtilsyn Hovedstadens Årsrapport 2014 samt status 2015 Oplæg for medlemmer af LOS v. Mie Andresen og Kristina Vang Jensen Den 27. oktober 2015 Vi kommer ind på følgende Kort om organisering og medarbejdere
Læs merePræsentation. KKR- Region Sjælland
Præsentation KKR- Region Sjælland April 2016 Indhold Tilsynsreformen Tilsynsopgaven For Socialtilsynet, det driftsorienteret For kommunerne, det personrette Nationalt Midtvejsevaluering Evalueringen af
Læs mereSocialtilsyn Hovedstadens Årsrapport 2014 samt status på Fællesmøde for private driftsherrer 18. November 2015
Socialtilsyn Hovedstadens Årsrapport 2014 samt status på 2015 Fællesmøde for private driftsherrer 18. November 2015 Vi kommer ind på følgende Kort om organisering og medarbejdere Årsrapport 2014, herunder
Læs mereAftale om Et Nyt Socialtilsyn
Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og
Læs mereDISPOSITION. 1. Socialtilsynet. 2. Socialstyrelsens auditfunktion. 3. Kvalitetsmodellen. 4. Udviklingsopgaver
08-03-2017 DISPOSITION 1. Socialtilsynet 2. Socialstyrelsens auditfunktion 3. Kvalitetsmodellen 4. Udviklingsopgaver 1 1. SOCIALTILSYNET Politisk aftale om Et Nyt Socialtilsyn trådte i kraft 1. januar
Læs mereHVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER, SAMT DERES PÅRØRENDE
HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER, SAMT DERES PÅRØRENDE HVAD ER socialtilsyn? Socialtilsyn er en offentlig myndighed. Socialtilsynets opgave er at fører et socialfagligt
Læs mereDe overordnede formål med tilsyns- og godkendelsesreformen Formålet med loven og med tilsynene som beskrevet i loven
Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Jeg vil sige noget om: De overordnede formål med tilsyns- og godkendelsesreformen Formålet med loven og med tilsynene som beskrevet i loven Regerings ønsker,
Læs mereHVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER SAMT DERES PÅRØRENDE
HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER SAMT DERES PÅRØRENDE HVAD ER SOCIALTILSYN? Socialtilsyn er en offentlig myndighed. Socialtilsynets opgave er at føre et socialfagligt
Læs mereÅrsrapport Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes virksomhed
Årsrapport 2015 Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes virksomhed Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen..dk
Læs mereHVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL BEBOERE og BRUGERE PÅ TILBUD SAMT DERES PÅRØRENDE
HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL BEBOERE og BRUGERE PÅ TILBUD SAMT DERES PÅRØRENDE HVAD ER socialtilsyn? Socialtilsyn er en offentlig myndighed. Socialtilsynets opgave er at godkende sociale botilbud
Læs mereHVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL BEBOERE OG BRUGERE PÅ TILBUD SAMT DERES PÅRØRENDE
HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL BEBOERE OG BRUGERE PÅ TILBUD SAMT DERES PÅRØRENDE HVAD ER SOCIALTILSYN? Socialtilsyn er en offentlig myndighed. Socialtilsynets opgave er at godkende sociale botilbud
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.1 1. juni 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereTilsynspolitik 2014-2015
Tilsynspolitik 2014-2015 For de fem socialtilsyn i Danmark For de fem socialtilsyn i Danmark 1 Indledning Folketinget har givet Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg kommuner ansvaret
Læs mereProgram. Kl. 9:55 10:05 Påbudssager v/tilsynschef Sigrid Fleckner Hvad varsler socialtilsynet påbud om og hvad er processen, når der varsles påbud.
Program Kl. 9:30 9:35 Velkommen v/tilsynschef Sigrid Fleckner Kl. 9:35 9:55 Årsrapport 2015 og hvad kan vi forvente i 2017 v/tilsynschef Sigrid Fleckner Hvad fremgår af Årsrapport 2015 om plejefamiliernes
Læs mereSocialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum
Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Folketingets partier ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne er enige
Læs mereLovgivning vedr. socialtilsynenes dialogforpligtelse
Enhed: Socialtilsyn og National Koordination Sagsnr.: 2018-744 Dato: 5. juni 2018 Lovgivning vedr. socialtilsynenes dialogforpligtelse Socialtilsynenes dialogforpligtelse I forbindelse med den politiske
Læs mereInddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende
Inddragelse af pårørende som informanter Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende som informanter Januar 2019 Introduktion Socialstyrelsen anbefaler, at socialtilsynene i et risikobaseret
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet. Auditforløb 16.3
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet Auditforløb 16.3 Marts - april 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereTilsynspolitik. For de fem socialtilsyn i Danmark. For de fem socialtilsyn i Danmark 1
Tilsynspolitik For de fem socialtilsyn i Danmark For de fem socialtilsyn i Danmark 1 Indledning De fem socialtilsyn i Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg kommuner har siden 1.
Læs mereVelkommen! Erfa-møde for handicaptilbud den 13. maj 2019
Velkommen! Erfa-møde for handicaptilbud den 13. maj 2019 Program for dagen kl. 9-12 Velkommen v. tilsynscheferne Henriette Lindberg og Mie Andresen Tal fra årsrapporterne 2018 Anbefalinger i årsrapporten
Læs mereSocialtilsyn Nord - Årsrapport 2015 og lidt om Informationsmøde for tilbud 31. august 2016
Socialtilsyn Nord - Årsrapport 2015 og lidt om 2017 Informationsmøde for tilbud 31. august 2016 Årsrapporten 2015 Årsrapporten: Vores vurdering af tilbuddene og plejefamiliernes kvalitet samt redegørelse
Læs mereVelkommen! Erfa-møde for psykiatri- og misbrugstilbud den 13. maj 2019
Velkommen! Erfa-møde for psykiatri- og misbrugstilbud den 13. maj 2019 Program for dagen kl. 13-16 Velkommen v. tilsynscheferne Henriette Lindberg og Mie Andresen Tal fra årsrapporterne 2018 Anbefalinger
Læs mereTilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2016
26-04-2017 Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2016 Socialtilsyn Hovedstaden Frederiksberg Kommune 2000 Frederiksberg http://socialtilsyn.frederiksberg.dk Socialtilsyn@frederiksberg.dk
Læs mereSocialtilsyn. KABS konference Tirsdag den 19.marts 2013 Janne Schacke, Socialstyrelsen
Socialtilsyn KABS konference Tirsdag den 19.marts 2013 Janne Schacke, Socialstyrelsen Den politiske aftale af 25. oktober 2012 Hovedtemaer: 1. Højne kvaliteten af de sociale tilsyn 2. Et mere professionel
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb på det økonomiske område. Auditforløb 16 a og 16 b
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på det økonomiske område Auditforløb 16 a og 16 b Marts - april 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37
Læs mereDe overordnede formål med tilsyns- og godkendelsesreformen Formålet med loven og med tilsynene som beskrevet i loven
Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Jeg vil sige noget om: De overordnede formål med tilsyns- og godkendelsesreformen Formålet med loven og med tilsynene som beskrevet i loven Regerings ønsker,
Læs mereAftale om Et Nyt Socialtilsyn
Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.5 Maj - Juni 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereERFARINGER MED SOCIALT TILSYN
ERFARINGER MED SOCIALT TILSYN Program: Kort introduktion Resume af reglerne op tilsyn samt præsentation af tilbagemeldinger til Socialt Lederforum om oplevelser og udfordringer. Socialstyrelsen ved, om
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 16.4 August oktober 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereDe nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt. Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014
De nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014 Hvem er jeg og hvem er vi Om mig Faglig baggrund Baggrund i stat, kommune, KL og NGO Socialtilsynet Jeg
Læs mereVelkommen! Erfa-møde for børne- og ungetilbud den 16. maj 2019
Velkommen! Erfa-møde for børne- og ungetilbud den 16. maj 2019 Program for dagen kl. 9-12 Velkommen v. tilsynscheferne Henriette Lindberg og Mie Andresen Tal fra årsrapporterne 2018 Anbefalinger i årsrapporten
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.4 Maj - juni 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereTilsynspolitik
Tilsynspolitik 2016-2017 For de fem socialtilsyn i Danmark For de fem socialtilsyn i Danmark 1 Indledning De fem socialtilsyn i Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg kommuner har
Læs mereOversigt over anbefalinger fra auditrapport , samt Økoauditrapport a, b, c og d
NOTAT Kontor Til: Socialtilsyn og national koordination Socialtilsynene Dato: Kontor for socialtilsyn og national koordination Sagsnr: 2016-9044 Hanne Sognstrup hso@socialstyrelsen.dk Oversigt over anbefalinger
Læs mereSocialtilsyn. Frederiksberg 7. juni 2013 Kontorchef Else Frydensberg Socialstyrelsen
Socialtilsyn Frederiksberg 7. juni 2013 Kontorchef Else Frydensberg Socialstyrelsen Den politiske aftale af 25. oktober 2012 Hovedtemaer: 1. Højne kvaliteten af de sociale tilsyn 2. Et mere professionelt
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb på det økonomiske område
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på det økonomiske område Auditforløb 16 C September-oktober 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00
Læs mereSociale tilbud og plejefamiliers erfaringer med det nye socialtilsyn
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 158 Offentligt Ankestyrelsens undersøgelse af Sociale tilbud og plejefamiliers erfaringer med det nye socialtilsyn Januar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSOCIALTILSYN HOVEDSTADEN ÅRSRAPPORT 2017 KORT UDGAVE
SOCIALTILSYN HOVEDSTADEN ÅRSRAPPORT 2017 KORT UDGAVE ET TILBAGEBLIK PÅ 2017 OG ET KIG FREMAD Endnu et år er gået, og kan se tilbage på et år, hvor vi aflagde 2.169 tilsynsbesøg i sociale tilbud og plejefamilier.
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.4 19. juni 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereSocialrådgiverdage 2015
Socialrådgiverdage 2015 Formål med socialt tilsyn? Lov om socialt tilsyn 1 Formålet med denne lov er at bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige
Læs mereSocialtilsyn. Program. Ib Poulsen Socialt Lederforum Jeg vil sige noget om:
Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Jeg vil sige noget om: De overordnede formål med tilsyns- og godkendelsesreformen Formålet med loven og med tilsynene som beskrevet i loven Regerings ønsker,
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.2 5. april 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereJusteret kvalitetsmodel for plejefamilier Orienteringsdag. Orienteringsdag, januar 2017
Justeret kvalitetsmodel for plejefamilier Orienteringsdag Orienteringsdag, januar 2017 1. Baggrund og rammer for justeringer af kvalitetsmodellen Baggrund og proces for justeringerne Aftale om politisk
Læs mereInformationsmøde for plejefamilier 2015
Informationsmøde for plejefamilier 2015 Program for dagen Velkommen og kort orientering v. Tilsynskonsulent Anja Bechgaard. Status og dialog om erfaringer v. tilsynskonsulent Rita Olderkjær og tilsynskonsulent
Læs mereÅrsrapporten august 2019
Årsrapporten 2018 august 2019 Formål med årsrapporten Belyse tilbuddenes kvalitet Formål med socialtilsynet Socialtilsynene skal i henhold til lov om socialtilsyn og tilhørende bekendtgørelse, føre tilsyn
Læs mereTilsynsrapport Socialtilsyn Midt
Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat
Læs mereForståelsesnotat vedr. tilsyn fra Socialtilsyn Midt 1 Handicap og Socialpsykiatriområdet
Sag: 15/22013 Forståelsesnotat vedr. tilsyn fra Socialtilsyn Midt 1 Handicap og Socialpsykiatriområdet Formål med dette notat. Nærværende notat har til formål at beskrive hvilke af Skanderborg Kommunes
Læs mereTilsynsrapport Socialtilsyn Midt
Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets og vurdering af om tilbuddet fortsat har den
Læs mereJusteret kvalitetsmodel for tilbud Orienteringsdag. Orienteringsdag, januar 2017
Justeret kvalitetsmodel for tilbud Orienteringsdag Orienteringsdag, januar 2017 1. Baggrund og rammer for justeringer af kvalitetsmodellen Baggrund og proces for justeringerne Aftale om politisk opfølgning
Læs mereSocialtilsyn Hovedstadens tilsyn 2017
Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn 2017 Botilbud og bofællesskaber på det specialiserede voksenområde Ældre og Social Service Marts 2018 Foto: 2/11 Resumé Socialtilsyn Hovedstadens driftsorienterede tilsyn
Læs mereTilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2015
13-03-2016 Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2015 Socialtilsyn Hovedstaden Frederiksberg Kommune 2000 Frederiksberg http://socialtilsyn.frederiksberg.dk Socialtilsyn@frederiksberg.dk
Læs mereDe overordnede formål med tilsyns- og godkendelsesreformen Formålet med loven og med tilsynene som beskrevet i loven
Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Jeg vil sige noget om: De overordnede formål med tilsyns- og godkendelsesreformen Formålet med loven og med tilsynene som beskrevet i loven Regerings ønsker,
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb om det økonomiske tilsyn
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb om det økonomiske tilsyn Auditforløb 16.d November/december 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00
Læs mereSvar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:
Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel
Læs mereSocialtilsyn Nord - Årsrapport 2018
Socialtilsyn Nord - Årsrapport 2018 Program Kl. 9:00 9:30 Kl. 9:30 9:35 Kaffe/te og rundstykker Velkomst v/tilsynschef Sigrid Fleckner Kl. 9:35 10:00 Den generelle kvalitet og anbefalinger fra årsrapporten
Læs mereTilsyn med aflastning (SEL 84)
1 Tilsyn med aflastning (SEL 84) Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med aflastning jf. serviceloven 148 a, stk. 4. Tilkøbet omfatter tilsyn med tilbudslignende enheder jf. 84, som ikke hører under Socialtilsyn
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.3 Marts - April 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereTilsyn med beskyttet beskæftigelse (SEL 103) samt aktivitets- og samværstilbud (SEL 104)
1 Tilsyn med beskyttet beskæftigelse (SEL 103) samt aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud jf. servicelovens
Læs mereSocialtilsyn Syd godkendelser af og driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier i Region Syddanmark
Socialtilsyn Syd godkendelser af og driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier i Region Syddanmark Et nyt tilsyn - socialtilsynet En af de største reformer i nyere socialpolitik Samtlige
Læs mereNy reform skal styrke kvaliteten i døgntilbud til udsatte børn og voksne Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om en markant
Læs mereBilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud
Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved
Læs mereSocialtilsynets erfaringer
Socialtilsynets erfaringer v/ stabsleder Simon Ø. Foldager Socialtilsyn Midt LOS: Fagligt Årsmøde 2015 Disposition 1. Indledning: Vision og tilsynspolitik 2. Kvalitetsmodellen og kompetencer 3. Tilbuddenes
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.1 21. april 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereTilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL)
Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL) Koncept 2017 1 Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger jf. servicelovens
Læs mereVelkommen! Erfa-møde for jurister og advokater, der beskæftiger sig med socialtilsynsområdet 3. maj 2019
Velkommen! Erfa-møde for jurister og advokater, der beskæftiger sig med socialtilsynsområdet 3. maj 2019 Program for dagen Velkommen v. tilsynscheferne Henriette Lindberg og Mie Andresen Tal fra årsrapporterne
Læs mere10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet
30. marts 2012 10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er det altafgørende for
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 16.1 April maj 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereDriftsorienteret tilsyn i omsorgscentrene 2017
Driftsorienteret tilsyn i omsorgscentrene 2017 Ældre og Social Service Marts 2018 Foto: 2/8 Resumé Socialtilsyn Hovedstaden har i 2017, på vegne af Frederikssund Kommune, gennemført uanmeldte driftsorienterede
Læs mereTilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden
Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet
Læs mereSocialtilsyn Øst, Jernbanevej 6, 3. sal, 4300 Holbæk
Årsrapporten 2017 Socialtilsyn Øst, Jernbanevej 6, 3. sal, 4300 Holbæk Resumé Den 31. december 2017 havde Socialtilsyn Øst tilsynsforpligtelsen med 1.172 plejefamilier og 372 sociale tilbud og misbrugsbehandlingssteder.
Læs mereTilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2014
10-03-2015 Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2014 Dok.nr.: 2014/0034469-3 Socialtilsyn Hovedstaden Frederiksberg Kommune 2000 Frederiksberg http://socialtilsyn.frederiksberg.dk Socialtilsyn@frederiksberg.dk
Læs mereStatus og erfaringer med socialtilsyn. Socialtilsyn Hovedstaden
Status og erfaringer med socialtilsyn Socialtilsyn Hovedstaden Socialt Lederforum den 12. november 2014 Oplæg i hovedpunkter: Organisering og drift i STH De første erfaringer med et fælles tilsyn, herunder
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.2 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereDet gode samarbejde. Samarbejdsmodel vedrørende tilsynet med de sociale tilbud i Region Nordjylland
Det gode samarbejde Samarbejdsmodel vedrørende tilsynet med de sociale tilbud i Region Nordjylland Oktober 2013 1 1. Baggrund Hjørring Kommune (herefter Socialtilsyn Nord) har i henhold til lov om socialtilsyn
Læs mereIndhold. Side 1 af 66
Indhold Resume...3 1. Socialtilsyn Nords årsrapport 2016...5 1.1. Indledning...5 2. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier...6 2.1 Belysning af kvaliteten...6 2.2. Det generelle indtryk af udviklingspunkter...8
Læs mereForord. Mie Andresen Chef for Socialtilsyn Hovedstaden
Forord Socialtilsyn Hovedstaden blev som følge af Lov om Socialtilsyn etableret og sat i drift i 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender og fører det driftsorienterede tilsyn med generelt godkendte plejefamilier
Læs mereET NYT SOCIALTILSYN BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE
ET NYT SOCIALTILSYN BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne 1 INDLEDNING - Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne...5
Læs mereSocial- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk
Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A
Læs mereSocialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud
Socialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud 10. juli 2013 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.1 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereløb Anbefalinger Auditfor
Anbefalinger 14.1 14.2 14.3 Auditfor løb 14.4 14.5 14.6 14.7 14.8 14.9 14.10 Triangulering af datakilder understøtter, at indikatorerne i hver enkelt regodkendelse belyses fra flere vinkler ved brug af
Læs mereUndervisernoter: Tilsyn
Undervisernoter: Tilsyn Plejefamilier, herunder kommunale plejefamilier Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2.
Læs mereTilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden
Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet
Læs mereSocialtilsyn Syd. Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk
Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 306 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk Et nyt socialtilsyn - tilsynsreformen Et professionelt og uafhængigt tilsyn Systematisk inddragelse af viden Borgerne i centrum Alle sociale
Læs mereSocialtilsyn Hovedstadens tilsyn på det specialiserede voksenområde. Botilbud i Frederikssund Kommune 2014
Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn på det specialiserede voksenområde Botilbud i Frederikssund Kommune Indledning Lov om socialtilsyn trådte i kraft. januar. Formålet med loven er at sikre, at indsatsen
Læs mereSOCIALTILSYN NORD. www.socialtilsynnord.hjoerring.dk
SOCIALTILSYN NORD www.socialtilsynnord.hjoerring.dk Socialtilsyn Nord Lov om Socialtilsyn blev vedtaget juni 2013 Socialtilsyn Nord er ét af 5 nye Socialtilsyn Hjørring, Silkeborg, Fåborg-Midtfyn, Holbæk,
Læs mereSocialtilsyn Midt. v/ tilsynschef Ulla B. Andersen. Skanderborg Kommune Torsdag den 6. oktober 2015
Socialtilsyn Midt v/ tilsynschef Ulla B. Andersen Skanderborg Kommune Torsdag den 6. oktober 2015 Socialtilsyn Midt: Hvorfor er vi her? Vi gør en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark! Vi garanterer,
Læs mereKommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden
Kommunikationsstrategi 2014 Socialtilsyn Hovedstaden Forord Socialtilsyn Hovedstaden etableres som følge af Lov om Socialtilsyn, der træder i kraft den 1. januar 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender
Læs mereÅrsrapport Dialog. Troværdighed. Faglighed. Vi er lyttende og nysgerrige i forhold til de meninger og oplevelser vores samarbejdsparter har
Årsrapport 2016 Dialog Vi er lyttende og nysgerrige i forhold til de meninger og oplevelser vores samarbejdsparter har Troværdighed Vores samarbejdsparter kan stole på det vi siger, og det vi siger, er
Læs mere