INDHOLD: Mundpleje for patienter med mundtørhed 2

Transkript

1

2 INDHOLD: 1. Mundpleje - et overset problem 4 2. Hvorfor Mundplejesæt: Mundplejesættet består af 5 3. Hvem kan bruge Mundplejesættet? 6 4. Andre tiltag til hjælp ved mundtørhed Ved mundtørhed undgå 7 5. Mundtørhed Omfang og udbredelse Årsager til mundtørhed Lægemidler som hyppigt giver mundtørhed Lægemidler påvirker spytsekretionen på forskellig måde Andre årsager til mundtørhed 8 6. Mundpleje Generelt Tjekliste og skema for mundpleje Principper for mundpleje ved mundtørhed Terminale patienter Klorhexidin Symptomer fra mundhulen De mest almindelige symptomer relateret til mundhulen er De vigtigste årsager til orale symptomer Tiltag ved symptomer fra mundhulen Svampeinfektion Behandling Behandling af svampeinfektion Bakteriel infektion Herpes simplex Dårlig ånde De hyppigste årsager til dårlig ånde Behandling Behandling af dårlig ånde Sår og smerter Opsummering Henvisninger 16 Skema for mundpleje 17 Mundpleje for patienter med mundtørhed 2

3 Henvendelse: 2005 Udarbejdet af: Palliationssygeplejerskerne i Region Nordjylland Det Palliative Team, Aalborg Det Palliative Team, Thisted Den Palliative Team, Himmerland Den Palliative Team. Vendsyssel Inger Tversted, Farmakonom Lisbeth Byskov, Sygeplejerske Lone Toft, Palliationssygeplejerske Poul Therkildsen, 1. Reservelæge Kirsten Haaber, Psykoterapeut og Projektansvarlig 2013 Revideret af: Palliationssygeplejerskerne i Region Nordjylland Mundpleje for patienter med mundtørhed 3

4 1. MUNDPLEJE - ER ET OVERSET PROBLEM Mundtørhed er et problem for mange patienter. Samtidig viser erfaringen, at mundtørhed hos kræftpatienter og patienter med behov for lindrende behandling ikke får den samme opmærksomhed, som andre generende symptomer og plager. Specielt er palliative patienter udsat for denne ubehagelige gene. (1,2,3,4) Det er helt afgørende for patientens velbefindende, at denne plage behandles. Mundpleje er en basal sygeplejeopgave. Det er vigtigt, at der på sygehusets afdelinger og i hjemmeplejen findes en standard for mundpleje, og at personalet oplæres i mundpleje og opsporing af problemer og infektioner i mundhulen og behandling af disse (1) Det Palliative Team, Sygehus Thy-Mors, har derfor udarbejdet en standard for mundpleje. 1.2 Mundplejesættet Mundplejesættet er udviklet på Smerteklinikken, Haukeland Sykehus i Bergen, Norge, i samarbejde med tandlægeklinikken samme sted, i Ved Den palliative funktion for Thy og Mors har sættet været i brug siden 1999 til stor gavn for patienterne, og i den øvrige del af Region Nord er det endelig implementeret i 2011 med fælles udgangspunkt i det foreliggende. I tilknytning til mundplejesættet er der udarbejdet en patientpjece, som beskriver indholdet samt brugen af dette. Endvidere er der udarbejdet dette kompendium omkring mundtørhed, mundpleje, de vanligste symptomer i mundhulen, samt behandling af disse symptomer. Der vil med stor sandsynlighed være præparater og rutiner for mundpleje, som ikke er medtaget eller beskrevet i dette kompendium, som man andre steder er fortrolig med. Vi har i denne forbindelse gjort et bevidst valg omkring præparater og rutiner, både ud fra erfaring og ud fra kvalitet. Vi ønsker, at mundplejesættet samt kompendiet er med til at sætte fokus på dette område, sådan at vore patienter bliver bedst muligt lindret. Palliationssygeplejerskerne i Region Nordjylland Mundpleje for patienter med mundtørhed 4

5 2. HVORFOR MUNDPLEJESÆT?: Den vigtigste naturlige beskyttelse mod huller i tænderne (karies) er spyt. Mundtørhed giver derfor øget risiko for tandskader. Slimhinderne bliver uafbrudt renset og smurt af spyttet. Når spytmængden reduceres, forekommer der ofte tørhed og ømhed i mundhulen. Svampeinfektion kan også lettere opstå i en tør mundslimhinde. 2.1 Mundplejesættet består af: Tandbørste (lille og meget blød) Tandbørsten skal være ultra blød med et lille hoved sådan, at den yderst skånsomt om ønskeligt /nødvendigt kan rengøre både tænder og tunge. Det lille hoved gør det muligt at komme til langt bag i munden. En ultra blød tandbørste kan bruges selv ved ekstremt sårbare slimhinder. Zendium tandpasta Zendium tandpasta er valgt, fordi den indeholder fluor og ikke indeholder denatureret sæbe, natriumlaurylsulfat, som ødelægger det beskyttende lag på mundslimhinden (det klistrede i spyttet). Sæbestoffer i andre tandpastaer kan irritere tørre og skade sårbare slimhinder. (Endvidere skummer tandpastaen ikke) Læbecreme (Blistex blå) En læbecreme som er meget let at smøre på og som giver den nødvendige pleje til tørre læber. (Decubal eller Labidan, kan bruges hvis patienten ikke tåler æteriske olier eller bruger ilt) Brintoverilte 3% (Hydrogenperoxid) Renser slimhinder og løsner slim. Kan bruges til mundskylning / gurgling i forbindelse med tandbørstning og ved behov for slimløsning. Patienter, som ikke kan gurgle eller selv skylle munden, kan med fordel benytte samme opskrift, men brintoverintefotyndingen påføres da forsigtigt med en blød svamp eller blød kompres. Brugsanvisning: 1 teske (5 ml) i 1½ dl vand (1 til 10) Glycerol (85%) Virker smørende og formindsker udtørring. Kan bruges til mundskylning / gurgling ved mundpleje efter børstning og rensning, samt ved behov for fugtning. Kan patienten ikke gurgle eller skylle selv, kan det påføres med en blød svamp eller en blød kompres. Man kan med fordel komme 1 2 dråber citron eller pebermynte i blandingen så den smager mere frisk. Brugsanvisning: blandes med vand 1:1 Xerodent sugetablet Stimulerer spytsekretionen. Indeholder også fluor, som er nødvendig for at forebygge karies hos patienter med mundtørhed. Pjece Medfølger mundplejesættet, når dette udleveres fra Palliativt Team eller Palliationssygeplejerskerne, og indeholder information om mundpleje og instruktion i brug af de enkelte dele i sættet. Indholdet i mundplejesættet kan købes i håndkøb på apoteket. Mundpleje for patienter med mundtørhed 5

6 3. HVEM KAN BRUGE MUNDPLEJESÆTTET? Mundplejesættet kan benyttes af alle patienter med mundtørhed, herunder den palliative patient. Mundplejesættet kan også benyttes hos terminale og bevidstløse patienter. (se afsnit 6 side 7-8) 4. ANDRE TILTAG TIL HJÆLP VED MUNDTØRHED Udover mundplejesættet kan nedenstående lindre mundtørhed (5,6, 8 10, 14) Dansk vand: kan opbløde sejt slim, og virker læskende. Men da danskvand har en ph værdi på mindre end 5,5 kan det opløse tandemaljen og forbruget bør begrænses og ikke strækkes over en længere periode. Frisk ananas: indeholder proteolytisk enzym, som stimulerer spytsekretion og renser munden: kun ved intakte slimhinder Kamillete: teen anvendes lunken eller kold. Overfladeanalgetisk effekt. (det er kun blomsten der anvendes) Salviete: lindrer ved øm og sårbar mund Havresuppe: smører og lindrer slimhinder. Havre indeholder mere fedt end andre kornarter Sukkerfri syrlige drops Sukkerfrit tyggegummi: V6 eller Fluortyggegummi Knust is Frisk appelsin / citron: kun ved intakte slimhinder Hørfrøolie blandet med pebermynteolie (100:1) Massage af spytkirtlerne: gabe og lave grimasser stimulerer spytkirtlerne. Man kan massere spytkirtlerne under kæben midt for og på kinderne. Desuden en ultra blød tandbørste til brug ved belægninger i mundhulen. Syn og duft stimulerer spytkirtlerne: anret maden lækkert, gerne på en farvet tallerken. Ved sårbar mund, anvend f.eks. produkter fra Findus og eller is fra mejeriet i Åbybro. Blendede retter legerede retter retter med fløde Mundpleje for patienter med mundtørhed 6

7 4.1 Ved mundtørhed undgå Væsker til mundskylning som indeholder alkohol, da dette udtørrer et i forvejen tørt væv Læbepomade med paraffin Krydret mad Meget varm mad Meget kold mad Grov og hård mad (f.eks. groft rugbrød og rå gulerødder) Tobak og alkohol (svier og brænder i mundhulen) 5. MUNDTØRHED Mundtørhed, Xerostomi, er betegnelsen for patientens oplevelse af mundtørhed, og er næsten altid ledsaget af en alvorlig reduktion af den ustimulerede spytsekretion. Fornemmelsen af mundtørhed kan dog forekomme, uden at der objektivt kan påvises reduceret spytsekretion. (2,4,11) En tidlig diagnostik af mundtørhed vil betyde mulighed for profylaktiske tiltag. Forebyggelsen kan omfatte mundpleje (2), udvidet tandpleje og kostvejledning. Kontrol af plakdannelse og slimhindeforandringer hos tandlægen. Når problemet skal afklares, indgår der to væsentlige aspekter: Patientens oplevelse af mundtørhed Observation af munden 5.1 Omfang og udbredelse En gennemgang af litteratur om mundtørhed viser, at specielt den palliative patient er udsat for denne ubehagelige gene. Oxford Textbook of Palliative Medicine refererer til flere engelske undersøgelser. En af disse viser at 30 % oplever mundtørhed som et meget generende problem på det tidspunkt, hvor de tilknyttes palliativ behandling. Undersøgelser indenfor hospiceområdet såvel i Danmark som i udlandet har vist, at op mod 65-77% oplever mundtørhed på henvisningstidspunktet. (4) Til sammenligning viser en udenlandsk epidemiologisk undersøgelse af normalbefolkningen, at mundtørhed optræder hos ca. 2 procent af raske voksne, som er umedicinerede. Hos medicinerede lider ca. 20% af mundtørhed (2). Studier viser, at der ofte sker betydelige forandringer i mundens mikroflora hos patienter med udbredt kræft. Resultaterne viser, at modstandskraften i mundens slimhinder nedsættes hos terminale patienter. Mundtørhed beskrives som en af de medvirkende årsager til den forøgede forekomst af svamp og eksogene bakterier i munden. Udover manglende lokale forsvarsmekanismer kan andre forhold være medvirkende til en øget forekomst af candida og eksogene bakterier i mundhulen, eksempelvis dårlig ernæring og Mundpleje for patienter med mundtørhed 7

8 almentilstand, diabetes, medikamentel behandling med steoider, antibiotika eller immunsuppresiva. (2) 5.2 Årsager til mundtørhed De mest almindelige årsager til mundtørhed er indtagelse af medicin og en række systemiske sygdomme. Forandringer i spytkirtlerne er langt sjældnere årsagen til mundtørhed (1,4,6,10,11) Ofte nævnes bivirkningen mundtørhed ikke i omtalen af præparater i lægemiddelkataloget. Undersøgelser har vist, at mange præparater har mundtørhed som bivirkning. (2) 5.3 Lægemidler som hyppigt giver mundtørhed Lægemidler som hyppigst giver mundtørhed kan inddeles i følgende grupper: Centralt virkende analgetika Antikolinergika Spasmolytika Antihypertensiva Parkinsonmidler Antipsykotika Tricykliske antidepresiva Antihistaminer Diuretika Cytostatika Antiepileptika 5.4 Lægemidler påvirker spytsekretionen på forskellig måde Den vigtigste naturlige beskyttelse mod mundtørhed og huller i tænderne (karies) er spyt. Mundtørhed giver derfor også en øget risiko for tandskader. Slimhinderne bliver uafbrudt renset og smurt af spyttet. Når spytmængden reduceres kan der forekomme sår. Der kan også let opstå svamp i mundslimhinden. Dertil kommer det ubehagelig i oplevelsen af tør mund. 1) Nogle lægemidler påvirker den nervøse regulation af spytsekretionen centralt. 2) Nogle virker perifert ved at hæmme neurotransmitternes binding til specifikke receptorer på spytkirtlernes membraner eks. antipsykotika 3) Nogle har indirekte virkning på spytsekretionen via deres indflydelse på organismens væske og elektrolytbalance eks. diuretika Mange kræftpatienter og palliative patienter får et eller flere af ovenstående medikamenter (1,2,8). 5.5 Andre årsager til mundtørhed Udover førnævnte årsager til mundtørhed, kan nævnes: Strålebehandling på: Glandula parotis Glandula submandibularis (under kæbebenet) Glandula sublingualis (under tungen) Mundpleje for patienter med mundtørhed 8

9 Nedsat spytsekretion efter fjernet væv og fjernelse af spytkirtler Hjernetumor Alzheimers sygdom Downs syndrom Kemoterapi Jernmangel Perniciøs anæmi Bindevævssygdomme spc. Mb. Sjøgren Respiration gennem åben mund Iltbehandling 6. MUNDPLEJE: Mundpleje bør være et primært forebyggende tiltag, som sættes i gang, når patienten ikke har normal spytsekretion. Dette opstår hos de fleste alvorligt syge mennesker af årsager, som er tidligere nævnt. God mundpleje kan forebygge infektioner og andre plager som sprækker i slimhinderne og større erosioner. Mundpleje skal altid gøres i tillæg til en kausal behandling. Alle patienter med kort forventet levetid og / eller med disponerende faktorer for mundproblemer, bør få den nødvendige instruktion i, hvordan mundpleje skal gøres på bedst mulig måde. Hvis patienten er alvorligt syg, svag eller bevidstløs, behøver han/hun hjælp til at få udført mundpleje. Hvis det er muligt, bør pårørende gives instruktion om og opmuntring til at udføre mundplejen, og derved bibringe de pårørende en følelse af at gøre en nyttig og god indsats for den syge. (1) 6.1 Generelt: Identifikation af problemet / grundig anamnese Oplysninger om tidligere problemer, evt. protese, behandling, medicin, smerter i munden, sår, sårbare slimhinder etc. Eventuel inddragelse af andre faggrupper Informere patienten om symptomerne Information om behandling Iværksætte behandling Kontinuerlig observation af patientens mundhule, oplevelser og eventuelle gener i forbindelse med behandling Identificere nye problemer efterhånden som de opstår Mundplejesættet skal være let tilgængelig 6.2 Checkliste og skema for mundpleje: For at sikre kvaliteten af mundpleje, hvor mange forskellige personer varetager plejen, kan der udarbejdes en tjekliste og et skema for mundpleje. Mundpleje for patienter med mundtørhed 9

10 Forslag findes bag i kompendiet og kan let kopieres til brug. 6.3 Principper for mundpleje ved mundtørhed: Grundig mundpleje mindst 4 gange dagligt med brintoverilte og glycerol Glycerol bruges i øvrigt efter behov (ingen max) Har patienten sejt slim, bruges brintoverilten hver gang Specielt ved dårlig tilstand i munden bør mundplejesættet bruges flittigt, dog er der altid specielle vurderinger (afsnit 6 side 9) Vær opmærksom på sårbar / øm mund Vær meget varsom når munden rengøres Vær opmærksom på at munden er rengjort og smurt før samtaler, besøg, stuegang, og efter hvert måltid. Er patienten selvhjulpen kan midlerne, der opblandes med vand, gurgles. 6.4 Terminale patienter: Fornemmelsen af tørst hos terminale, meget svage eller bevidstløse patienter er et lokalt problem (7) hvilket betyder at mundtørhed ikke løses ved væskebehandling, men gennem god mundpleje. Optimal mundpleje afhænger af patientens almene tilstand, som igen er relateret til forventet levetid. En døende patient bør få et andet tilbud end en, som har uger eller måneder at leve i. Det kan derfor være vigtigt at instruere pårørende, hvis patienten ikke selv er i stand til at udføre mundpleje (1). Ved ekstra sårbar / øm mund er det særdeles vigtigt at munden rengøres varsomt, og at slimhinderne fugtes ofte Midlerne påføres med en blød svamp eller et blødt kompres eller en finger Munden fugtes mindst 1 gang i timen Munden lindres med små knuste isterninger Frisk ananas (fjerner også belægning) Vær tilbageholdende med kunstigt spyt, som har dårligere og kortere effekt end glycerol. Kunstigt spyt kan ikke erstatte anden mundpleje. Erfaringer viser, at kunstigt spyt let kan give personalet og pårørende anledning til at holde op med ordentlig mundpleje Mundpleje for patienter med mundtørhed 10

11 Vær opmærksom på at lemonsvaps smager meget surt. Husk at hos meget dårlige patienter kan sanserne være meget skærpede, hvilket betyder, at disse lemonsvaps kan være for stærke Smør læberne mindst 1 gang i timen med eks. Blistex Vær opmærksom på hvordan patienten reagerer på behandlingen 6.5 Klorhexidin: Der er bevidst valgt, at der ikke er klorhexidin i mundplejesættet, da brug af klorhexidin kun skal ske efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde. De fleste patienter, der har behov for mundpleje, har meget sejt slim, og deres slimhinder er ofte atrofiske og tåler meget lidt. Klorhexidin er ikke velegnet som slimløsnende men svier og tørrer ofte slimhinderne ud, da opløsningen indeholder ethanol. Såfremt man gør brug af Klorhexidin i forbindelse med infektioner i mundhulen, skal man være opmærksom på følgende: Klorhexidin inaktiveres af: pus, blod, sæbe, tandpasta med sæbestoffer og flour, mycostatin og kalciumholdige fødemidler. Der tilrådes brug af klorhexidin ca 1½ time før tandbørstning. Såfremt der er rifter eller åbne sår i munden bør klorhexidin ikke benyttes. (1, 11, 12) Opløsning Klorhexidin 0,1 0,2 % x 2. (ved 0,2 % kan der forekomme misfarvning af tænderne) (Må ikke synkes) 7. SYMPTOMER FRA MUNDHULEN: Følgende afsnit er en oversættelse af kapitel 34, Symptomer i mundhulen, fra bogen Palliativ behandling og pleje, Kaasa, Stein (red), Ad Notam, Gyldendal 1998 (1). Symptomer fra mundhulen ses hos mange kræftpatienter. Forekomsten øges i takt med at patienten bliver dårligere. Ved kurativ eller livsforlængende behandling er symptomerne ofte forårsaget af kemoterapi / strålebehandling. Symptomerne kan være meget plagsomme hvis de ikke behandles. I mange tilfælde, specielt i patientens sidste leveuger, kan mange af mundproblemerne forbygges ved, at patienten får instruktion om mundpleje. Mod slutningen af livet bør plejepersonalet eller pårørende foretage / påse at mundplejen er optimal. Spyttet danner et buffersystem som sørger for et gunstigt miljø for tænderne, og beskytter mundhulen mod bakterielle og virale infektioner. Hos et friskt menneske produceres der daglig ca. en liter spyt. Ved ændring i mængde og sammensætning af spyt vil der opstå plagsomme symptomer. 7.1 De mest almindelige symptomer relateret til mundhulen er: 1) tør mund (tørre slimhinder) 2) ømhed i munden (slimhinder) 3) dårlig ånde Ofte opstår flere symptomer samtidig. Mundpleje for patienter med mundtørhed 11

12 Behandlingsstrategien vil i stor grad afhænge af patienten almentilstand, som igen er relateret til forventet levetid. En døende patient bør få et andet tilbud end en, som har uger eller måneder at leve i. Den kliniske undersøgelse bør starte med at beskrive patientens ånde. Derefter skal læberne inspiceres. Det man specielt skal lægge mærke til, er om de har sprækker, er tørre, eller har sår. (specielt herpeslignende sår). Derefter skal tungen og mundslimhinderne inspiceres. Overfladens mønster og eventuelle belægninger skal beskrives. Hvorvidt slimhinden på tunge og ellers i munden er tør, kan være vigtige diagnostiske tegn. En tilsvarende vurdering skal ske af den hårde gane. Tandstatus, inklusiv beskrivelse af gingiva og eventuelt proteser skal gøres. 7.2 De vigtigste årsager til orale symptomer: Svampeinfektion Herpes simplex-infektioner Bivirkninger af behandling: - Strålebehandling - Kemoterapi - Antibiotika - Kortikosteoider Dehydrering Trækker vejret gennem munden 8. TILTAG VED SYMPTOMER FRA MUNDHULEN Se venligst afsnit 6 Mundpleje side SVAMPEINFEKTION: Svampeinfektion er en hyppig årsag til orale symptomer hos denne patientgruppe. Forekomsten stiger, når sygdommen progredierer, og almentilstanden bliver reduceret. En række faktorer disponerer til svampeinfektion, feks. tidligere strålebehandling / kemoterapi, pågående antibiotikabehandling og / eller steoidbehandling, generelt nedsat immunforsvar på grund af progredierende sygdom og dehydrering. Membranøs candidose. Det tydeligste diagnostiske billede er, at man kan se lyse pletter eller strenge med underliggende ødematøs, rød og / eller blødende slimhinde. Dette kaldes akut membranøs candidose. En anden almindelig form for svampeinfektion er atrofisk candiose. Ved denne tilstand er det sjældent, at der er belægninger, men slimhinderne er atrofiske, den naturlige papilstruktur på tungen er borte, og der kan være større eller mindre erosioner. Der kan også være ødem i slimhinden, men dette vil variere fra patient til patient. Denne tilstand kan komme akut, eller den kan manifestere sig som en kronisk tilstand. Mundpleje for patienter med mundtørhed 12

13 9.1 Behandling: Ved manifest svampeinfektion bør der sættes i gang med antisvampebehandling. Der findes flere midler. (fig. 1) Traditionelt har Mycostatin (nystatin) været brugt, et middel som skal holdes i munden i flere minutter, før det synkes. Midlet har en noget speciel smag og kan være vanskelig at bruge for alvorligt syge patienter. Fluconazol er et meget effeltivt medikament. Dette middel er særligt nyttigt for den palliative patient, og patienter som har en dårlig almentilstand. Anbefalet dosis i palliativ behandling og pleje er mg/døgn, men mange har god erfaring med en større engangsdosis. I en del tilfælde kan det være nødvendigt at behandle mere end én dag, f.eks. 3 4 dage. Man tager derefter en pause hvis det er plagsomt for patienten at tage tabletterne og der genbehandles hvis kandidosen kommer igen, eller patienten kan eventuelt tage en kapsel om ugen. Et tredje behandlingsforslag er Nizoral (ketokonazol) 200mg. X 1 eller Sporanox 100mg x 1 Endvidere Brentan mulhulegel 2%. (8, 13) 9.2 Behandling af svampeinfektioner: Fluconazol tbl. eller mikstur Nizoral(Ketoonazol)(systemisk) Eller: Sporanox Brentan mundhulegel 20 mg/g mg x 1/dgl Eller: 150 mg x 1/uge 200 mg x 1/dgl 100 mg x 1/dgl 2,5 ml x 4/dgl 10. BAKTERIEL INFEKTION: Plager fra mundhulen kan også skyldes en bakteriel infektion. Dette kan afgøres med en podning fra mundhulen. Bakterie infektion kan give smerter og dårlig ånde. Behandlingen er afhængig af hvilken bakterie, det drejer sig om. 11. HERPES SIMPLEX: Herpes simplex ses specielt hos patienter med lokalt eller generelt nedsat immunforsvar. I forbindelse med cytostatica behandling er dette ofte tilfældet, men forekommer også senere i sygdomsforløbet, uden at patienten har fået denne form for behandling i den sidste tid. Herpes begynder som vesikler, som udvikles til smertefulde sår. Det aktuelle område bliver ødematøst og rødt. Tilstanden behandles ved at smøre aciclovir (Zovir) 5 x dgl. i 5 døgn. Behandlingen skal påbegyndes allerede ved se første signaler mens der er blærer. Mundpleje for patienter med mundtørhed 13

14 12. DÅRLIG ÅNDE: Dårlig ånde kan blive et problem, fordi det kan øge den sociale isolation af patienten i forhold til både familie, venner og sundhedspersonale. Symptomerne skal tages alvorligt og diagnosticeres og behandles adækvat. Der kan være mange årsager til dårlig ånde De hyppigste årsager til dårlig ånde: Dårlig mundhygiejne (milde symptomer) Orale infektioner (milde symptomer) Vækst af anaerobe bakterier (alvorlige problemer) - Forårsaget af: tumornekrose - Abcess i farynks (svælget) / lunger - Intestinal obstruktion Nyre - / leversygdomme (moderate symptomer) 12.2 Behandling: Mundhygiejne er det første behandlingstiltag uanset årsag. Dette vil reducere aktuelle symptomer og forbygge andre gener senere. Ved vækst af anaerobe bakterier uanset årsag skal behandlingen rettes mod bakterievæksten. Hvis patienten har noget længere forventet levetid, kan en tumor behandles kausalt med stråle eller kemoterapi, og en eventuel absces bør dræneres. Tiltagene som sættes i gang skal som altid i palliativ medicin opvejes mod den belastning de medfører for patienten. Behandling af anaerobe bakterier er ofte effektiv. En mulighed er at bruge metronidazol per os (se tabel nedenfor) Hos de fleste patienter vil symptomerne forsvinde i løbet af nogle dage til en uge. Man kan da forsøgsvis seponere medikamentet for eventuelt at begynde med det igen efter behov. Mange patienter kan have en blandingsinfektion, som består af svamp, anaerobe bakterier og aerobe bakterier. Dersom man ikke kommer til målet med de førnævnte tiltag, kan det hos nogle patienter være hensigtsmæssigt at prøve med andre antibiotika som symptomlindring f.eks. amoxillin. Dårlig ånde kan også skyldes obstipation. (5,11,13) 12.3 Behandling af dårlig ånde: Hyppig mundpleje Mindst 4 gange dagligt. Metronidazol Flagyl mikstur 40mg/ml 250 mg x 3 4 per os evt. 500mg x3 rektalt 5 ml x 3 dgl Andre antibiotika Laksantia Mundpleje for patienter med mundtørhed 14

15 13. SÅR OG SMERTER: Mundhulesmerter og synkesmerter kan skyldes oral mucositis. Dette er en samlet betegnelse for de forandringer, man ser under cytostatica- og strålebehandling. De vigtigste tegn omfatter belægninger, rødme og sår. Smerter kan også skyldes infektion. (5,11,13) 13.1 Behandling af mund- og synkesmerter: Lidokain Viskøs 20mg/ml Morfinmikstur 2 mg/ml. Evt. blandet med paracetamol mikstur ml. holdes i munden ca. 1 min. Kan synkes. OBS risiko for efterfølgende fejlsynkning. Ved brug som smertelindring før måltid spyttes det ud igen. 15 ml. holdes i munden i ca. 3 min. og spyttes ud igen. Morfin gel 0,3 % Is Ved smertende sår kan Morfin gel påføres 2 gange dagligt Knust is at sutte på 14. OPSUMMERING: Behandling af mundhulen bliver ofte forsømt af læger og sygeplejersker, til trods for at det giver patienterne store plager. Tiltagene bør så vidt muligt være af forebyggende karakter. Den alvorligt syge kan selv instrueres om, hvordan han eller hun kan udføre mundpleje, eller pårørende kan instrueres, hvis patienten er for svag til selv at kunne gennemføre det. Hvis symptomerne vedvarer til trods for god mundpleje, skal behandling sættes i gang mod årsagen, så vidt som dette er muligt. De fleste patienter vil opnå god symptomlindring med traditionelle behandlingsmetoder. Afsluttende bemærkning fra redaktionen: Mundplejesættet er fagligt begrundet, og der findes evidens for tiltagene. Det er vigtigt, at patienterne tilbydes en optimal behandling derfor skal alle palliative patienter have information om mundpleje og dens betydning samt mulighed for at benytte mundplejesættet. Det er bedre at forbygge end at helbrede. Derfor: - kom i gang så tidligt som muligt. Det er hensigtsmæssigt i alle henseender, at alle midlerne findes i en lille pose og at denne er let tilgængelig. Mundpleje for patienter med mundtørhed 15

16 15. HENVISNINGER: 1) Kaasa, Stein. (red) palliativ behandling og pleie. Kap 34. Ad Notam, Gyldendal ) Koblen, Anne, Tonnesen Elin. Mundtørhed hos kræftpatienter. Sygeplejersken nr ) Faglige retningslinjer for den palliative indsats. Sundhedsstyrelsen. København: komiteen for sundhedsoplysning; 1999 s ) Oxford Textbook of Palliative Medicine. Oxford University press;1997 s ) Raport om mundprojekt på Dakonissestiftelsens Hospice. Charlotte Kjærsgaard. København ) Belastende symptomer hos patienter i Hospice. Henriksen, Riis, Christoffersen, Moe. Ugeskrift for læger 1997; 159 (47): ) Stein Husebø. Smertelindring. 8) Palliativ symptombehandling Janssen-Cilag ) Hansen SR, Rostgaard J. Mundpleje. Sygeplejersken 1996; (11): ) Lisbeth Due Madsen (red) Sygeplejen i den palliative indsats. Munksgaard ) Anne Marie Flovik. Munnstell. Akribe ) Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. 13) Ottesen, Stig. Munntørrhet og andre plager i munn og svelg. 14) Tak til smerteklinikken og Kjevekirurgisk poliklinik, Haukeland sykehus, Bergen, Norge Mundpleje for patienter med mundtørhed 16

17 Mundpleje / observationsskema. Navn, cpr.nr/label Dato Tandbørstning x 4 dagligt (sæt kryds) Brug af mundplejesæt x 4 (sæt kryds) Observation af munden 0 = God 10 = Værst tænkelig (skriv et tal fra 0 til 10 ved hvert punkt) Stemme Synkning Læber Tunge Mundtørhed Slimhinde Tandkød Tænder / protese Samlet score Mundpleje for patienter med mundtørhed 17