Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Videnskabsteoretisk afsæt Teori og metode Laclau og Mouffes diskursteori Diskursbegrebet i diskursteorien Diskursteoretiske begreber Faircloughs kritiske diskursanalyse Diskursbegrebet i den kritiske diskursanalyse Grammatiske analyseredskaber Kohæsion Modalitet Diskurs i et kønsperspektiv Multiperspektivistisk metode Empiri Skriftmaterialet Det kønsopdelte arbejdsmarked Fokusgruppeinterview Deltagerne og rekrutteringsprocessen Forløb Data Produktionsbetingelser for interaktionel data Analyse Kønnede kategorier Køn versus kvalifikationer Køn versus kompetencer Køn versus arbejdsmiljø Køn versus fleksibilitet Ækvivalenskæder Diskurskonstruktion Anti-essentialistisk diskurs Essentialistisk diskurs Analyse Kønnede kategorier Køn versus kvalifikationer Køn versus kompetencer Køn versus arbejdsmiljø Køn versus fleksibilitet Ækvivalenskæder Diskurskonstruktion Anti-essentialitisk diskurs Essentialistisk diskurs Sammenhold af diskurser i analyse 1 med diskurser i analyse Diskussion samt perspektivering

2 8.1. Uddrag 10 betragtet i forhold til den sekventielle kontekst Uddrag 11 betragtet i forhold til den sekventielle kontekst Individ og diskurs Konklusion Litteraturliste...79 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 2

3 1. Indledning Køns betydning for individet og samfundet er et omdiskuteret emne inden for mange områder i samfundsdebatten. Det debatteres blandt andet, hvorvidt der bør indføres kønskvotering i virksomheder for at skabe en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder på ledende poster i erhvervslivet, hvor mænd med denne kønskriteriumsoptik er overrepræsenterede (Poulsen u.å.). Og hvorvidt undervisningen i folkeskolen skal kønsdifferentieres med argumentet om, at drenge og piger lærer på hver deres måde (Hansen et al. 2007). Også på daginstitutionsområdet er køn til debat i en diskussion om, hvorvidt der bør bedrives kønsneutral pædagogik en debat der for alvor fik sin aktualitet, efter at man i den svenske børnehave 'Egalia' indførte en ny kønspolitik, der afskaffede 'dreng' og 'pige' ved blandt andet at indføre den kønsneutrale term 'hen' som erstatning for 'han' og 'hun' (Schmidt 2011). Debatterne om, hvordan vi som samfundsborgere, og som kvinder og mænd, skal forholde os til vores køns eventuelle betydning, kan blandt andet betragtes som et spørgsmål om at øge ligestillingen mellem mænd og kvinder, så vores køn ikke bliver determinerende for vores muligheder i livet. Men debatterne vidner også om, at køn ikke er fast i sin betydning. Tværtimod fremstår køn som et fænomen, der rummer flere potentielle betydninger. For eksempel kan forskellen mellem mænd og kvinder betragtes som en biologisk præmis med henvisning til neurologiske forskelle, som det er tilfældet, når folkeskolen diskuterer kønsdifferentieret undervisning ud fra dette naturvidenskabelige perspektiv. Eller forskellen kan betragtes som et resultat af historiske og kulturelle socialiseringsprocesser, som i fald de ikke opleves som gavnlige, søges ændret gennem nye pædagogiske politikker i daginstitutionerne, som ikke kategoriserer børn gennem stereotype kønsroller. Køn fremstår således ikke som et fænomen, der er fastlagt i sin betydning, men derimod som et fænomen der rummer flere potentielle betydninger. Dette syn, på at ord og fænomener indeholder flere betydningspotentialer, er et af de synspunkter, der eksisterer i et såkaldt dialogistisk syn på sprog (Linell 1998:113). Dette betyder ikke, at sprog er individuelt i den forstand, at vi ikke kan forstå hinanden, når vi taler sammen, men derimod at sproget er kontekstbundet og derfor skal forstås i forhold til den kontekst, hvori det foregår (Linell 1998:113). Det er i dialogismen, at sprogpsykologien, i synet på hvordan 3

4 mening, og dermed forståelser, skabes, finder sin inspiration. Forståelser er et af sprogpsykologiens centrale genstandsfelter, og det er også forståelser, der er omdrejningspunktet for dette speciale nærmere bestemt forståelser af fænomenet køn. Ud fra en sprogpsykologisk optik mener jeg, at køn er et særligt interessant undersøgelsesfænomen, fordi det rummer en biologisk manifestation, hvorfor det kan synes givet, hvad fænomenet køn er. Samtidig vidner samfundsdebatterne om, at der i kraft af de forskellige betydninger køn tilskrives, ikke eksisterer en én-til-én forståelse af fænomenet, og at dette derfor ikke er en størrelse, der så at sige er, men en dynamisk størrelse som kontinuerligt skabes gennem sproglige handlinger (West & Zimmerman 1987). Det er altså et fænomen, vi forstår og skaber mening omkring gennem sproglig aktivitet og interaktion. Jeg ønsker at undersøge, hvordan køn italesættes i forhold til arbejdsmarkedsområdet. Denne afgrænsning har jeg foretaget, da jeg fandt det interessant, at en erhvervsrettet guide udgivet af det daværende beskæftigelses- og ligestillingsministerium i 2008 i forsøget på at bryde med kønsmæssige barrierer på arbejdsmarkedet for derved at bidrage til ligestilling mellem mænd og kvinder ved min umiddelbare læsning syntes at fremlægge stereotypiserede udsagn, som jeg havde svært ved at forlige med ligestilling. Desuden fandt jeg det interessant at undersøge, om der eksisterede en forskel, mellem den måde hvorpå dette skriftligt producerede ministerielle materiale italesatte køn på arbejdsmarkedet, og den måde hvorpå civile arbejdende mennesker, som guiden omtaler disse kønnede problemstillinger i forhold til, selv italesætter disse. Mine empiriske materialer består således af 1) et ministerielt skriftproduceret materiale, og 2) data jeg selv har genereret gennem et fokusgruppeinterview. Fælles for de to empiriske materialer er, at de forholder sig til køns betydning i forhold til arbejdsmarkedsområdet. Materialerne adskiller sig derimod ved både at have forskellige afsendere, men også i kraft af de forskelle der ligger i, at den ene materialetype er skriftligt produceret tekst, mens den anden er talt tekst produceret i interaktion. Som metode anvender jeg diskursanalyse, idet denne netop kan bidrage med nogle redskaber til at undersøge, hvordan et givent fænomen betydningstilskrives gennem diskurserne. Inden for det diskursanalytiske felt optræder der mange forskellige 4

5 udlægninger af, hvad 'diskurs' er, hvorfor begrebet ikke fremstår som entydigt. I henhold til de begrebsdefinitioner, der opereres med inden for de tilgange, som jeg trækker på, opfatter jeg diskurs i sin brede forstand som henvisende til en bestemt måde at forstå og tale om verden (eller et udsnit af verden) på (Jørgensen & Phillips 1999:9). Jeg trækker på to diskursanalytiske tilgange repræsenteret ved politologerne Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori samt den britiske lingvist Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Til trods for at Laclau og Mouffe ikke selv laver empiriske analyser, så kommer Marianne Jørgensen og Louise Phillips i deres publikation Diskursanalyse som teori og metode (1999) med et bud på, hvordan man kan benytte Laclau og Mouffes teoretiske begreber til at identificere konkrete diskurser, og det er dette, jeg trækker på i forbindelse med identificering af diskurser i de empiriske materialer. Jeg inddrager Fairclough, idet han bidrager med lingvistiske analyseredskaber, der gør mig i stand til at fæstne mine diskursanalyser i materialernes grammatiske udtryk. Jeg betragter de kønnede betydningstilskrivninger ud fra et poststrukturalistisk queer-teoretisk perspektiv. I forlængelse af diskursanalyserne etableres specialets metodiske sigte gennem en diskussion af diskursanalyse som analysemetode til henholdsvis skriftligt produceret materiale og talt, interaktionelt tekst. På baggrund af ovenstående lyder specialets problemformulering: Med udgangspunkt i diskursanalytikerne Ernesto Laclau og Chantal Mouffe samt Norman Fairclough vil jeg ud fra et queer-teoretisk perspektiv undersøge, hvorvidt og hvordan det skriftlige ministerielle materiale Det kønsopdelte arbejdsmarked og det talte empiri genereret i form af et fokusgruppeinterview trækker på de samme diskurser i forhold til køns betydning på arbejdsmarkedet. I forlængelse af analyserne vil jeg diskutere diskursanalyse som analysemetode i forhold til henholdsvis skriftligt produceret- og talt, interaktionelt materiale. 5

6 2. Videnskabsteoretisk afsæt Det er med et socialkonstruktionistisk erkendelsesteoretisk afsæt, at jeg vil foretage mine analyser, idet en sådan optik muliggør, at jeg kan beskæftige mig med fænomenet køn som en social konstruktion. Ved at foretage diskursanalytiske studier anvender jeg i overensstemmelse hermed metodiske og teoretiske tilgange, som netop opererer med dette afsæt. Det diskursanalytiske felt består af flere forskellige diskursanalytiske tilgange, som indbyrdes adskiller sig fra hinanden ved blandt andet at have forskellige antagelser om diskursers rolle i konstruktionen af verden, og de har derfor også forskellige analytiske tilgange til diskurserne. Men der er også væsentlige lighedspunkter mellem tilgangene, som vil være fokus i nærværende afsnit. De diskursanalytiske tilgange, der benyttes i dette speciale, deler alle den socialkonstruktionistiske 1 videnskabsteoretisk grundantagelse, som modsætter sig, at virkeligheden udgøres af genstandes og fænomeners objektive essens. Socialkonstuktionismen bekender sig til en anti-essentialistisk epistemologi, hvor det primært er igennem vores sprog, at vi kan opnå erkendelse om verden. Socialkonstruktionismen er inspireret af poststrukturalistisk ideologi, som er et modsvar eller en videreudvikling af strukturalismen. Både strukturalister og poststrukturalister opfatter sproget som det adgangsgivende til virkeligheden (Jørgensen & Phillips 1999:17). Begge retninger betragter forbindelsen mellem sprog og virkelighed som arbitrær, men hvor strukturalisterne mener, at et tegn som er betegnelsen for det enkelte ord bliver fikseret i dets vilkårlige relation til et andet tegn, så anser poststrukturalisterne denne relation som foranderlig. Poststrukturalisterne trækker således på idéen om, at relationen mellem ting og tegn er arbitrær, mens de tager afstand fra strukturalisternes syn på tegn 1 Der eksisterer en forskel mellem begreberne socialkonstruktionisme og socialkonstruktivisme. Inden for socialkonstruktivismen lægges vægten på individets konstruktion af virkeligheden. Individets kognitive system tilpasses den omgivne verdens struktur. Inden for socialkonstruktionismen tillægges hverken psyke eller verden ontologisk status. Inden for denne isme opfattes udtryk af bevidsthed og verden som grundlæggende bestanddele i en diskursiv praksis, hvori de socialt forsvares samt forhandles (Gergen 2005:90-91).* Således eksisterer der en forskel, i forhold til det perspektiv socialkonstruktivisterne henholdsvis socialkonstruktionisterne lægger på verden. Det ville i sig selv være i modstrid med de grundlæggende principper at antage, at det ene var mere rigtigt end det andet. Derfor betragter jeg det som forskellige perspektiver, der fremhæver den del, de hver især finder mest essentiel. Jeg anvender betegnelsen socialkonstruktionisme, idet jeg betragter sproget som et udpræget socialt fænomen, der benyttes som værktøj til at skabe ændringer i virkeligheden. Det er således snarere gennem vores sociale adfærd, at forståelser skabes, end det er en konstruktion, der skabes i det enkelte individ. *I den refererede oversatte udgave, skrives der konsekvent konstruktionisme også på de steder hvor der refereres til konstruktivisme. Ved at konsultere den originale udgave af værket har jeg sikret mig, hvornår der bør refereres til konstruktivisme henholdsvis konstruktionisme. 6

7 som fikseret i deres betydning. Tegn er derfor ikke blot karakteriseret ved deres forskellighed til andre tegn i et fastlåst system systemet er også foranderligt, hvorfor tegns betydning bliver forskellige, alt efter hvilken sammenhæng de indgår i (Jørgensen & Phillips 1999:20). Professor i dansk sprog, Frans Gregersen, skriver følgende om strukturalismens opfattelse af sproget som et lukket system: Der ligger implicit i strukturalismens gentagne besværgelser om lukkede systemer systèmes serrés, hvor alting er defineret negativt ved blot ikke at være identiske størrelser at dagligsproget er et sådant færdigbygget hus, hvor ikke en hane lækker, ikke en sten mangler og ikke et bræt sidder løst. Den slags huse findes ikke i virkeligheden, og det gør den slags sprog heller ikke (Gregersen 2006:210) Ligesom Gregersen tager poststrukturalismen altså afstand fra en sådan strukturalistisk opfattelse af sproget. Med den poststrukturalistiske optik foregår sprogbrug i stedet som et socialt fænomen, hvor det er gennem forhandlinger i sociale rum, at betydningsstrukturer fastlægges og udfordres (Jørgensen & Phillips 1999:35). Med sproget som redskab konstitueres verden derfor gennem social færden. Der findes således ikke en objektiv sand verden, idet sandhed skal forstås som en midlertidig accepteret måde at forstå verden på som følge af de sociale processer, individer indgår i med hinanden (Burr 1995:4). Denne anti-essentialistiske tilgang til verden betyder, at sandhed ikke findes men kontinuerligt skabes og genforhandles. Fraværet af én virkelig verden betyder ikke, at verden ikke eksisterer, men blot at den bliver tilskrevet betydning i kraft af den måde, hvorpå vi taler om den - at det så at sige er gennem vores sprogligt konstruerede betydningsstrukturer, at vi får adgang til virkeligheden. I de sociale relationer vi indgår i i de sociale processer skaber og opretholder vi altså en måde at tale om verden på, som konstruerer vores opfattelse af den sociale virkelighed. Det er med afsæt i denne poststrukturalistiske tænkning, at det diskursteoretiske felt har sit afsæt. Og det er den sociale praksis, der ovenfor er beskrevet ved sociale processer, som diskursbegrebet refererer til. Måden vi taler om verden på de betydningssystemer vi skaber udgør diskurser. Gennem italesættelse udtrykkes dermed én ud af mange mulige repræsentationer af verden. Betydning bliver således kontingent, idet repræsentationen, der afspejler betydningen, er 7

8 socialt konstrueret. Betydning vil derfor altid være til forhandling, da der altid vil være en anden måde at betydningstilskrive og dermed også en anden måde at forstå verden på. Den betydning, vi tillægger fænomener, har således konsekvenser for, hvordan vi forstår disse fænomener og deraf, hvad der betragtes som henholdsvis sandt og falsk i forhold til disse. Og ligesådan er den måde, hvorpå vi betydningstilskriver verden den måde hvorpå vi gennem diskurserne konstruerer vores sociale virkelighed regulerende i forhold til vores mulige handlen. Diskurser sætter således begrænsninger for, hvad det enkelte individ kan, hvorfor det også er gennem sproget, at individers sociale positioner skabes (Jørgensen & Phillips 1999:25). Diskursanalysens overordnede metodiske sigte er derfor at undersøge, hvilke mønstre der kan findes i sprogbrugen omkring et givent fænomen, og hvilke sociale konsekvenser forskellige diskursive fremstillinger af virkeligheden får. At bedrive diskursanalyse er således dels en måde at tænke på dels en tilgang til at undersøge, hvordan viden og betydning skabes socialt, og hvilke sociale konsekvenser det har. 3. Teori og metode Da teori og metode i diskursanalyse er at betragte som ikke adskillelige størrelser, fremstår redegørelsen for de af Laclau og Mouffe såvel som af Fairclough anvendte teoretiske begreber og modeller samt metodiske retningslinier under en samlet overskrift. Det diskursanalytiske felt er repræsenteret ved forskellige diskursanalytiske tilgange med hvert deres begrebsapparat og med varierende opfattelser af, i hvilken udstrækning diskurser konstruerer vores virkeligheder. Med andre ord divergerer tilgangene i forhold til, hvor poststrukturalistiske de hver især er. Jeg vil i dette afsnit redegøre for de anvendte tilganges ontologiske afsæt, da dette har betydning i forhold til tilgangenes respektive opfattelse af diskursbegrebet. Desuden vil jeg definere, dels de diskursanalytiske begreber jeg benytter, dels det kønsteoretiske perspektiv jeg anvender. Endeligt vil jeg fremhæve, hvordan jeg med afsæt i en multiperspektivistisk tilgang bruger disse i samspil med hinanden. 8

9 3.1. Laclau og Mouffes diskursteori Nedenfor vil jeg redegøre for de af Laclau og Mouffes begreber, som jeg anvender Diskursbegrebet i diskursteorien Laclau og Mouffe sigter med deres diskursanalytiske tilgang mod en forståelse af det sociale som en diskursiv konstruktion (Jørgensen & Phillips 1999:34). De mener ikke, at der kun eksisterer tekst og tale, men anser diskurs for også at være materiel (Jørgensen & Phillips 1999:29). De opfatter således diskurser som enerådende i forhold til konstitutionen af verden. Diskursen er det centrale for dem, og de tager afstand fra idéen om en prædiskursiv verden. Deres analytiske fokus ligger på at afdække diskurser på et overordnet plan, idet de mener, at det er politiske artikulationer, der er afgørende for, hvordan vi handler, tænker, og dermed skaber samfundet (Jørgensen & Phillips 1999:45). De definerer en diskurs som en fastlæggelse af betydning inden for et bestemt domæne (Jørgensen & Phillips 1999:36). Laclau og Mouffe opstiller ikke deres teori med et ærinde om at foretage sproglige analyser, men jeg trækker på Jørgensen og Phillips udlægning af, hvordan deres begrebsapparat kan benyttes til dette Diskursteoretiske begreber Laclau og Mouffe forklarer, at diskursen altså den specifikke betydningstilskrivning etableres gennem artikulation. Med dette mener de, at diskursen skabes gennem konkret sproglig handlen, og at betydning heraf fremstår som en foranderlig størrelse. De definerer begrebet artikulation som følger: We will call articulation any practice establishing a relation among elements such that their identities is modified as a result of the articulatory practice (Laclau & Mouffe 2001:105) Af dette synliggøres det, at artikulation refererer til den måde, hvorpå man skaber relation mellem elementer. Et element henviser til en størrelse, der endnu ikke er diskursivt artikuleret. Det er med andre ord et tegn, der endnu ikke har fået fastlåst dets betydning. Et element er således et flertydigt tegn, idet det endnu ikke er forsøgt fikseret i relation til andre tegn (Jørgensen & Phillips 1999:38). Når et element bliver sat i relation til et andet tegn, og deraf forsøgt fikseret i dets betydning, overgår det fra at være et element til at 9

10 blive, det Laclau og Mouffe betegner som, et moment. Momenter er således artikulerede elementer. Elementerne bliver til momenter ved, at de artikuleres i forhold til noget. Dette noget kalder Laclau og Mouffe et nodalpunkt, hvilket karakteriseres som et priviligeret tegn; med andre ord det tegn der bliver tilskrevet betydning (Jørgensen & Phillips 1999:37). Nodalpunktet er altså det tegn, som elementerne ordnes omkring, og det er i denne struktur, at elementerne bliver til momenter, og at det centrale nodalpunkt bliver forsøgt fikseret i dets betydning. Det er i dette 'system', at den givne diskurs omkring nodalpunktet bliver skabt. De forskellige tegn, som knyttes til nodalpunktet, skaber derved en diskursiv konstruktion, der udpeger, hvordan noget forstås og heraf også, hvordan det ikke forstås. Disse tegn etablerer en relationel betydning, idet elementer både i deres tilknytning til nodalpunktet såvel som i deres relation til hinanden skaber sammenhængende betydningskæder. Sådanne betydningskæder betegner Laclau og Mouffe ækvivalenskæder (Jørgensen & Phillips 1999:55). Der er imidlertid visse tegn, der er mere åbne overfor betydningstilskrivning end andre. Man kan sige, at disse tegn er karakteriseret ved, at der i høj grad foregår en diskursiv kamp om magten til at tilskrive dem betydning diskurser kæmper så at sige om at indtage en hegemonisk position. Disse tegn kaldes flydende betegnere, og er karakteriserede ved at indtage førnævnte nodalpunkter. Nodalpunktet, eller den flydende betegner, bliver tilskrevet betydning dels gennem dets relation til elementerne og dels i kraft af dets forskellighed til andre priviligerede tegn (Laclau & Mouffe 2001:128). Forskelligheden mellem de diskurser, der kæmper om at betydningstilskrive samme nodalpunkt, kan medføre eksklusion, idet den kan bestå af kæmpende diskurser, der forhindrer hinanden. En sådan konflikt betegnes antagonisme (Jørgensen & Phillips 1999:60). Laclau og Mouffe anvender betegnelsen det diskursive felt for alle mulige betydningstilskrivninger, som en diskurs udelukker. Jeg erstatter dette begreb med Faircloughs begreb diskursorden, idet jeg mener, at dette er mere klart defineret i forhold til, at det ikke bare er en udelukkelse af alle andre mulige diskurser, men at det er en udelukkelse af diskurser, der eksisterer i et afgrænset antal inden for samme terræn (Jørgensen & Phillips 1999:38). Diskursorden er således definerende for de forskellige diskurser, der kæmper om at opnå hegemoni inden for samme område (Jørgensen & Phillips 1999:146). Dette begreb kan således bruges til at danne en afgrænsning af det terræn, man som analytiker ønsker at undersøge. 10

11 Når man bedriver diskursanalyse, søger man at opløse elementernes kontingente sammenhæng. Med andre ord dekonstruerer man diskursen for derved at vise, at den måde, hvorpå elementerne er knyttet til hinanden, er kontingent, og at en given diskurs derfor repræsenterer én ud af mange måder at betydningstilskrive et givent fænomen på. Intentionen med diskursanalyse er derfor at vise, hvordan forskellige elementer gennem sproget indbyrdes knyttes til hinanden samt til et specifikt nodalpunkt, og hvilke sociale konsekvenser det får for det fænomen eller nodalpunkt, der tilskrives betydning (Jørgensen & Phillips 1999:60-61). I kraft af at Laclau og Mouffe har deres analytiske fokus på mere overordnede samfundsmæssige artikulationer, leverer de ikke deciderede tekstnære analyseredskaber. For at få adgang til sådanne redskaber trækker jeg derfor på en anden diskursanalytisk tilgang i form af Faircloughs kritiske diskursanalyse Faircloughs kritiske diskursanalyse I dette afsnit vil jeg redegøre for Faircloughs tilgang til diskursanalyse. Jeg fremlægger først hans syn på diskurs. Hernæst kommenterer jeg på de grammatiske redskaber, som jeg benytter fra hans teori i mine analyser. Jeg redegør for kritisk diskursanalyse dels på baggrund af hans værker Discourse and Social Change (1992) og Media Discourse (1995) dels hans artikel Discourse Analysis in Organization Studies: The Case for Critical Realism (2005) dels på baggrund af Jørgensen og Phillips Diskursanalyse som teori og metode (1999) Diskursbegrebet i den kritiske diskursanalyse Fairclough tillægger med sin kritiske diskursanalytiske tilgang et andet og mindre radikalt syn på diskursers rækkevidde end Laclau og Mouffe. Hans udlægning af diskursbegrebet er som følger: Like others, I use the term discourse for linguistic and other semiotic elements (such as visual images and body language ) of the social, but I use it in a relational way, with a focus on relations between linguistic/semiotic elements of the social and other (including material) elements (Fairclough 2005:3 3 ) 2 Denne eksplicitering af anvendt materiale forekommer, da Fairclough ikke altid er entydig i anvendelsen af sine begreber. Udover Discourse and Social Change (1992) og Media Discourse (1995) trækker Jørgensen og Phillips også på Faircloughs værk Critical Discourse Analysis (1995). 3 Min egen pagiering. 11

12 Af citatet tydeliggøres det, at diskursbegrebet rummer en kompleksitet, der går ud over blot at henvise til lingvistiske og andre semiotiske systemer. Kompleksiteten består i, at diskurs eksisterer i relation til andre sociale elementer. Denne relation er karakteriseret ved et dialektisk forhold, idet diskurs både fastholdes og skabes af sociale strukturer, men samtidig også påvirker disse (Fairclough 1992:63-64). Diskurser er heraf at betragte som både konstitueret af men også konstituerende for den verden, hvori de tager form. Det er dette dialektiske forhold, der afspejles i Faircloughs betegnelse af diskurs som sprogbrug som social praksis (Jørgensen & Phillips 1999:79). På denne baggrund henviser diskurs i den kritiske diskursanalyse ikke til en størrelse, der enerådigt konstituerer verden. I modsætning til Laclau og Mouffe opererer man inden for den kritiske diskursanalyse med et diskursbegreb, der altså har en mere begrænset rækkevidde, idet diskurserne eksisterer i et dialektisk forhold til sociale strukturer. Sprog som diskurs er ifølge kritisk diskursanalyse nemlig både en form for handling, hvorved folk kan påvirke verden, og en form for handling, som er socialt og historisk placeret og står i et dialektisk forhold til andre aspekter af det sociale (Jørgensen og Phillips 1999:74). Dette syn på diskurs indikerer, at Fairclough ikke betragter sprogsystemer som i traditionel lingvistisk forstand, idet disse ikke opfattes som autonome størrelser, der fungerer uafhængigt af sprogbrugen (Fairclough 1992:26). Fairclough arbejder derimod ud fra en kritisk lingvistisk tradition, hvor han kombinerer ideologisk teori med lingvisten Michael Hallidays systemiske funktionelle lingvistiske teori og metode (Fairclough 1992:2). Inden for den systemiske, funktionelle lingvistik arbejder Halliday med et syn på sprog som værende multifunktionelt (Fairclough 1992:64-65) og det er hos Halliday, at Fairclough finder sin inspiration i forhold til at bedrive tekstanalyse. Halliday skelner mellem tre sproglige funktioner; en ideationel-, en interpersonel- og en tekstuel funktion (Fairclough 1992:64-65). Den ideationelle henviser til den måde, hvorpå sproget, som det kommer til udtryk i tale eller skrift, tilskriver verden betydning. Den interpersonelle funktion relaterer til, hvordan identiteter og relationer konstrueres gennem sproget, og den tekstuelle funktion til tekstens strukturelle form, i forhold til hvordan tekstens elementer fremstilles, og hvordan tekstens enkeltdele er forbundet til hinanden (Fairclough 1992:64-65). En given sproglig praksis indeholder således flere 12

13 sammenvævede funktioner. Dette multifunktionelle syn på sprog afspejles i Faircloughs diskursbegreb, som han definerer ved at trække på to sprogforskningstraditioner: One is predominant in laguage studies: discourse as social action and interaction, people interacting together in real social situations. The other is predonimant in post-structuralist social theory (e.g. In the work of Foucault): a discourse as social construction of reality, a form of knowledge (Fairclough 1995:18) Han benytter således begrebet diskurs både i sin abstrakte form (jf. diskurs) som henvisende til det, jeg ovenfor beskrev som sprogbrug som social praksis samt brugen af begrebet med artikel (jf. en diskurs, flere diskurser) som en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv (Jørgensen & Phillips 1999:79). Sprogets multifunktionalitet udgør sprogets konstitutive egenskaber. Det er gennem sproget, at meninger, relationer og identitet skabes, og det er derfor også i selve sproget (teksten), at disse realiseres. For at finde frem til hvordan meninger, relationer og identitet realiseres i teksten, retter Fairclough opmærksomhed mod sproglige analyser af tekst. I sin forståelse af hvad en tekst er, trækker Fairclough på Hallidays definition af en sådan, hvor tekst henviser til såvel skrevne som talte tekster (Fairclough 1992:71). Når man analyserer tekster, fremhæver Fairclough, at man bør rette blikket mod de produktionsforhold, som tekster er underlagt. Han benytter begrebet diskursiv praksis som indebærer de processer, der foregår i forbindelse med produktion, distribution og konsumption af tekst (Fairclough 1992:78). Den diskursive praksis er kontekstbaseret, eftersom tekster produceres på forskellige måder inden for forskellige kontekster (Fairclough 1992:78), da disse er underlagt forskellige produktionsbetingelser. Med inspiration fra Halliday opstiller Fairclough i henhold til dette tekstuelle niveau tekstanalytiske redskaber af grammatisk karakter, der kan benyttes til at undersøge, hvordan diskursive processer altså de processer der er givet af den diskursive praksis kan aflæses lingvistisk i teksten (Jørgensen & Phillips 1999:78). I mine analyser benytter jeg udvalgte af disse grammatiske redskaber, som jeg vil redegøre for i det følgende. Desuden trækker jeg på Faircloughs diskursive praksis, idet jeg i afsnit redegør for de produktionsbetingelser, der er gældende for de to analyserede empiriske materialer. 13

14 Grammatiske analyseredskaber Jeg benytter de nedenfor opstillede grammatiske begreber som redskaber til at påvise, hvordan de tidligere nævnte sproglige funktioner er indbygget i sproget. Dette gør jeg med henblik på at fæstne diskursanalyserne i tekstens sproglige udtryk. Nærmere bestemt inddrager jeg de grammatiske elementer kohæsion og modalitet. Jeg vil nedenfor give en mere konkret udlægning af disse grammatiske redskaber Kohæsion Kohæsion henviser til måden, hvorpå der skabes sammenhæng mellem sætninger. Med udgangspunkt i Halliday gengiver Fairclough tre overordnede typer af funktionel semantisk sammenhæng mellem ikke bare ledsætninger men også helsætninger. Disse tre typer karakteriseres med de engelske betegnelser 'elaboration', 'extension' og 'enhancement' (Fairclough 1992:175). Jeg vil i det følgende eksplicitere, hvad disse begreber dækker over. Elaboration: Denne type af kohæsion skabes, når der efter en led- eller helsætning følger en sætning, der har en uddybende funktion. En uddybning kan blandt andet udtrykkes som udspecificering, beskrivelse, omformulering eller eksemplificering (Fariclough 1992:175). Extension: Ved denne type af kohæsion bliver en led- eller helsætning udvidet i sin mening, ved at ny viden tilføres. Dette kan ske ved, at der efter en hel- eller delsætning følger en direkte forlængelse markeret med ord som og, endvidere og desuden. Udvidelsen kan også ske ved brug af adversativer som men og dog. Yderligere kan variation markeret med ord som eller og alternativt også markere extension (Fairclough 1992:175). Enhancement: Denne form for kohæsion sker, når en led- eller helsætning har en forstærkende effekt på den led- eller helsætning, som den efterfølger. Den forstærkende effekt består i, at en led- eller 14

15 helsætning modificeres i en efterfølgende led- eller helsætning. Dette kan komme til udtryk gennem temporale-, kausale-, konditionale- og spatiale relationer eller sammenlignende forhold (Fairclough 1992:175) Modalitet Modalitet er et begreb, som henviser til sproglige størrelser, der udtrykker, hvordan man som afsender af en udtalelse forholder sig til det sagte. Det er en grammatisk dimension i sætningen, der korresponderer med den interpersonelle funktion af sproget (Fairclough 1992:158). Ved at fokusere på modalitet kan man undersøge, hvordan producenten af teksten gennem sproget udtrykker graden af tilslutning til det sagte. Denne grad, hvorpå noget udtrykkes, henviser Fairclough, med reference til Hodge og Kress, til som et udtryk for affinitet (Fairclough 1992:158). Fairclough redegør for, hvordan modalitet kan udtrykkes på forskellige måder, og nævner tre grammatiske, hvorpå dette kan ske. Disse er: modale hjælpeverber, tidsangivelse og modale adverbier (Fairclough 1992: ). Nærmere bestemt er disse karakteriseret som følger: Modale hjælpeverber er verber som kunne, skulle, ville, måtte, burde og turde. Tidsangivelse: Ved brug af nutidsformen er kan der udtrykkes kategorisk modalitet i det sagte eller skrevne. Et illustrativt eksempel på dette kunne være 'jorden er flad', idet nutidsformen er indikerer fuld tilslutning til det sagte. Modale adverbier er adverbier som måske, nok, vist og jo. Ud over disse former for modalitet henviser Fairclough også til, at der findes forskellige måder, hvorpå man kan manifestere forskellige grader af affinitet altså hvor meget man bekender sig til et udsagn. Han beskriver, at dette blandt andet kan komme til udtryk ved brug af hedging i form af vendinger som 'på en måde', 'en lille smule' og 'sådan lidt' samt intonation og tøven (Fairclough 1992:159). Jeg finder det dog svært at opretholde denne skelnen mellem modalitet, affinitet og hedging, og lader derfor, ligesom Halliday, alle disse betegnelser være et udtryk for modalitet (Andersen et al. 2001:51). Fairclough skelner mellem subjektiv- og objektiv modalitet. Subjektiv modalitet 15

16 henviser til udsagn, hvor afsenderen eksplicit tilkendegiver, at det er hans eller hendes personlige mening eller holdning, der kommer til udtryk. I sådanne udsagn gøres det således klart, at det er talerens egen grad af tilslutning, der kommer til udtryk, hvorfor sandhedsgraden ikke fremstår som universel (Fairclough 1992:159). Heroverfor optræder objektiv modalitet, hvor den direkte reference til det subjektive element udelades. Dette synliggøres i konstruktioner som ovenfor 'jorden er flad', idet dette ikke fremstår som afsenders subjektive opfattelse men derimod som et udsagn, der indeholder en objektiv sandhedsværdi. I sådanne sætningskonstruktioner fremgår det ikke eksplicit hvis holdning eller mening, det er, der tilkendegives, og det er således en måde, hvorpå taleren kan fremstille sin subjektive forståelse som universel (Fairclough 1992:159). Fairclough skriver, at brugen af objektiv modalitet ofte indikerer et udtryk for magt (Fairclough 1992:159). Modalitet betegner i forhold til ovenstående således tekstproducentens relation til tekstens udsagn og hermed dennes grad af tilknytning til tekstens virkelighedsrepræsentationer. Modalitet handler for Fairclough dog ikke blot om virkelighedsrepræsentationer, idet disse også kan benyttes med det formål at udtrykke solidaritet overfor andre interagerende (Fairclough 1992:159). Et eksempel på dette illustrerer Fairclough i form af ytringer som, 'er hun ikke smuk?' og 'hun er smuk, er hun ikke?'. Sådanne typer spørgsmål altså et negativt formuleret spørgsmål eller en positiv konstatering efterfulgt af et såkaldt tagquestion forudsætter, at der eksisterer en gensidig høj grad af tilslutning mellem taler og adressat, idet man med et sådan spørgsmål indikerer, at man på forhånd ved, hvad den adresserede vil svare (Fairclough 1992:160). Denne slags spørgsmål stilles således ikke med formålet om at få et svar af informativ karakter, men derimod et svar som man allerede selv har svaret på, hvorved der snarere fungerer som et udtryk for solidaritet, end det demonstrerer et informativt aspekt (Fairclough 1992:160). På denne baggrund kan modalitet anvendes i forhold til at undersøge konstruktionen af sociale identiteter og relationer i tekster (Fairclough 1992:137). Jeg benytter dette grammatiske redskab i forhold til at kunne undersøge de virkelighedsrepræsentationer, der findes i mit materiale i forhold til køn. Da mit formål ikke er at undersøge, hvordan sociale identiteter og relationer konstrueres, vil jeg kun have fokus på dette aspekt af modalitet, i forhold til hvordan jeg karakteriserer modalitetstrækkene. Med andre ord vil jeg holde mig for øje, hvornår materialernes 16

17 modalitetstræk er udtryk for tilslutning, i forhold til hvordan teksten forholder sig til kønnede forhold, og hvornår det snarere kan relateres til et udtryk for solidaritet i forhold til andre samtaledeltagere. I kraft af de, i nærværende speciale, forskellige former for empirisk data altså skriftmateriale og samtaledata - mener jeg, det er relevant at betragte modalitetstrækkene i forhold til begge af disse aspekter Diskurs i et kønsperspektiv I dette afsnit vil jeg redegøre for det kønnede perspektiv, som jeg inddrager i mine analyser. Med sin kritiske holdning til feminismens betragtning af det sociale køn, som noget der skabes på baggrund af en biologisk, essentialistisk kønnet størrelse, har Butler haft stor indflydelse på den teoretiske retning Queer. Hun hævder, at når man betragter køn ud fra en biologisk essentialistisk optik, så eksisterer der i dette udgangspunkt en binær modsætning mellem mænd og kvinder, der fastholder individer i bestemte kønskategorier. And the feminist subject turns out to be discursively constituted by the very political system that is supposed to facilitate its emancipation. This becomes politically problematic if that system can be shown to produce gendered subjects along a differential axis of domination or to produce subjects who are presumed to be masculine. In such cases, an uncritical appeal to such a system for the emancipation of women will be clearly self-defeating (Butler 1999:3) Butler betragter feminismens binære syn på køn som paradoksalt, da dette medfører, at fænomenet italesættes på baggrund af det selvsamme ideologiske konstrukt, som feminismen forsøger at frigøre sig fra. Med andre ord opretholder feminismen ved sin anvendelse af kønskategorierne 'mand' og 'kvinde' de kønskategorier, som den i udgangspunktet ønsker at tage afstand fra. Butler kritiserer feminismen for at betragte fænomenet køn på baggrund af nogle formodede prædiskursive antagelser, der ifølge hende ikke er prædiskursive men derimod diskursivt konstruerede størrelser. Butlers intention er at dekonstruere køn for derved at åbne rammerne for, hvordan vi tænker dette (Butler 2004:43). Hun afviger derfor med sit poststrukturalistiske afsæt fra feminismen, idet hun ikke blot beskæftiger sig med sociale tolkninger af det biologiske køn, men også foretager en dekonstruktion af det, som de sociale tolkninger bygger på. I sin anti- 17

18 essentialistiske tilgang dekonstruerer hun således det sociale såvel som det biologiske køn og heraf antagelsen om et binært kønssystem. Et sådan system, mener hun, indeholder en implicit forståelse af, at der eksisterer en relation mellem det sociale- og det biologiske køn, hvorfor det førstnævnte begrænses af sidstnævnte (Butler 1999:9). Dekonstruktionen af det sociale køn foretager hun ved en dekonstruktion af dets fundament - det biologiske køn. Herved bliver det sociale køn uafhængig af det biologiske køn, og dermed det Laclau og Mouffe forstår ved en flydende betegner, hvor ord som maskulin og feminin er frit tilgængelige for såvel kvinder som mænd (Butler 1999:9). Hun betragter kønnede normative forståelser som degraderende, idet de gør individer genkendelige i kraft af disse (Butler 1999:6). Hun forholder sig således kritisk til normative kønsopfattelser, idet hun mener, at disse er en effekt af den binære modsætning mellem mand og kvinde. Nærmere bestemt anser hun de normative kønsopfattelser som en effekt af en heterocentrisk diskurs, der eksisterer omkring køn. Indenfor denne diskurs henviser heteroseksualitet til det normale, og dermed karakteriseres seksualiteter, der afviger fra denne som unormale. En norm kan ifølge Butler ikke betragtes som en regel eller en lov men som en størrelse, der opererer regulerende i den forstand, at den sætter rammen for, hvordan et givet fænomen skal forstås. Normer forstår jeg således som i diskursen afspejlede forestillinger, der er naturaliseret i en sådan grad, at de fremstår som selvfølgelige. Normen er indlejret i den diskursive størrelse, der udelukkende fungerer i kraft af, at den udleves i social praksis (Butler 2004:48). I henhold til køn medfører dette, at det skabes performativt altså gennem det man gør, eller gennem den måde man handler på. Normer er ifølge Butler noget, vi ikke kan være foruden, men samtidig noget vi bør forholde os kritisk til. Normer i forhold til køn bliver styrende for, hvad der bliver forståeligt inden for den ramme, normen sætter. Butler retter sin kritik mod kønnede normer, idet de ekskluderer individer i den forstand, at de, der ikke kan relatere til normens rammer, opfattes som afvigende eller mærkelige, og dermed ikke bliver anerkendt, for dem de er. Det er denne problematik, som Butler søger at gøre op med i sin dekonstruktion af køn. Dekonstruktionen handler ikke blot om at skabe en opmærksomhed omkring denne kønsproblematik, men også om at åbne op for muligheden at se når køn bliver transformerbare (Butler 2004:216). 18

19 Ved at tillægge analysen et kønsperspektiv ønsker jeg ved dekonstruktion at synliggøre de rationaler, kønnede forståelser er bygget op omkring Multiperspektivistisk metode For at kunne undersøge hvordan køn italesættes i de to empiriske materialer, gør jeg kønskategorierne mand og kvinde til analysens nodalpunkter. Jeg dekonstruerer materialerne for derved at undersøge, hvilke tegn (elementer) der tilknyttes de flydende betegnere 'mand' henholdsvis 'kvinde'. Min tilgang til dekonstruktion er, at jeg på baggrund af de tematikker, der eksisterer i det skriftproducerede materiale DKA, udleder fire kategorier, hvor i forhold til jeg undersøger italesættelsen af køn. Disse fire kategorier er: kvalifikationer, kompetencer, arbejdsmiljø og fleksibilitet. Ved at trække på Butler har jeg skabt mulighed for at kunne fremmedgøre mig fra den måde, hvorpå køn italesættes i materialerne, idet jeg betragter italesættelserne af køn ud fra en heterocentrisk diskurs for på den måde at kunne forholde mig kritisk til italesættelserne. Det er således også på baggrund af netop dette kønsteoretiske perspektiv, mine resultater skabes. Med andre ord betragter jeg, hvordan køn i forhold til de fire kategorier italesættes ud fra en essentialistisk henholdsvis anti-essentialistisk diskurs. Mit formål er ikke at kritisere den måde, hvorpå normativitet danner grundlag for forståelsen af køn men derimod at synliggøre, hvilke diskursive forestillinger der ligger bag normativiteten. Mit sigte er således ikke emancipatorisk, idet formålet ikke er at frigøre mænd og kvinder fra de normer, der eksisterer omkring køn, men blot at synliggøre de normative kønnede forestillinger. Derimod finder jeg det interessant at sammenholde, i hvilken grad de to diskurser er repræsentative i de to materialer, samt hvilke tegn der knyttes til henholdsvis mænd og kvinder inden for disse kategorier. I mine analyser benytter jeg Faircloughs grammatiske elementer kohæsion og modalitet til at beskrive, hvordan diskurserne manifesteres tekstuelt for derved at fæstne mine diskursanalyser i de sproglige udtryk. Når jeg har foretaget analyserne af de konkrete formuleringer, udleder jeg på denne baggrund de ækvivalenskæder, der tilskriver nodalpunkterne 'mand' og 'kvinde' betydning ud fra dels et anti-essentialistisk dels et essentialistisk syn på køn. Ækvivalenspunkterne er givet i form af tegn, der fremgår i materialerne eller af tegn, der beskriver de værdier eller forhold, der italesættes. 19

20 Når jeg forholder mig til, hvorvidt kønnede forhold italesættes i fokusgruppen, gør jeg det ikke udelukkende i forhold til, hvad der konkret ytres, men også i forhold til hvad der så at sige indikeres i kraft af, hvordan fokusgruppedeltagerne forholder sig til kønnede forhold gennem egne fortællinger af det, de selv gør. Altså hvis de gør brug af for eksempel barselsforhold eller fleksibilitet i hverdagen, og dette ikke i udgangspunktet italesættes i forhold til køn, men som noget de selv som kønnede individer gør brug af, så betragter jeg dette som et udtryk for, at det er en indirekte 'italesættelse' af, at man som mand eller kvinde (afhængig af hvem der forholder sig til dette) tilskrives denne kompetence. 'Italesættelser', der fremgår på denne baggrund er der sat parentes omkring i ækvivalenskæderne. Ækvivalenskæderne for 'mand' og 'kvinde' samkonstruerer jeg herefter ud fra diskurskriterierne for 'køn' altså hvorvidt køn tilskrives en essentialistisk eller antiessentialistisk betydning for på denne baggrund at konstruere de diskurser omkring køn, der trækkes på i de to materialer. Set i lyset af den socialkonstruktionistiske præmis om, at sandhed ikke er noget, som er, men derimod en flydende størrelse, der afhænger af, hvilken optik man betragter et fænomen ud fra, så fremstår de analytiske resultater, ligeledes som én mulig repræsentation af fænomenet køn. Efter jeg har foretaget diskurskonstruktionerne i forhold til begge materialer, sammenholder jeg disse for derved at undersøge forskelle og ligheder, i forhold til hvilken af diskurserne der opnår hegemoni, og hvordan køn italesættes inden for de forskellige fire kategorier. 4. Empiri Som nævnt i indledningen er den undren, der har været udgangspunkt for nærværende speciale, foranlediget af, at en erhvervsrettet guide i forsøget på at bryde med kønsmæssige barrierer på arbejdsmarkedet for derved at bidrage til ligestilling mellem mænd og kvinder, ved min umiddelbare læsning, syntes at fremlægge stereotypiserede udsagn, som jeg havde svært ved at forlige med ligestilling. Det er derfor dette materiale, der benyttes som empiri for analyse 1. Med formålet om ikke bare at undersøge kønnets betydningstilskrivning i dette materiale men også at undersøge, hvorvidt der trækkes på de 20

21 samme diskurser i forhold til køns betydning på arbejdsmarkedet i et materiale produceret i en anden diskursiv praksis af andre individer, har jeg genereret data gennem et fokusgruppeinterview. Den overordnede forskel på produktionsbetingelserne i de anvendte empiriske materialer etableres i form af, at de er karakteriseret ved henholdsvis et skriftligt og et talt, interaktionelt materiale. Neden for vil jeg redegøre for materialerne og de produktionsbetingelser, der er eksisterende for hver af disse Skriftmaterialet Det kønsopdelte arbejdsmarked Det empiriske materiale, der danner baggrund for analyse 1, udgøres af daværende beskæftigelsesministeriums erhvervsguide Det kønsopdelte arbejdsmarked (herefter DKA) fra Guiden fungerer som et tiltag i forhold til ligestilling og ligeløn mellem køn på arbejdspladsen, og er tilgængelig på ministeriets hjemmeside. Med den ministerielle institution Beskæftigelsesministeriet som afsender har erhvervsguiden DKA i sin udformning været underlagt en række institutionelle hensyn som følge af sit politiske bagland. Ministeriet varetager forskellige aspekter inden for arbejdsmarkedsområdet, som de i blandt andet en udgivelse som DKA skal tage hensyn til. For eksempel er Beskæftigelsesministeriet ikke blot ansvarlig for ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet men også for, at beskæftigelsesfrekvensen er så høj som mulig. I guiden fremhæves det, at der i disse år er mangel på arbejdskraft (DKA 2008:6 4 ). Udformningen af materialet skal dermed ikke blot ses i forhold til det erklærede formål at fremme ligestilling og deraf ligeløn mellem mænd og kvinder, men også i forhold til den samfundsmæssige situation på beskæftigelsesområdet på det givne tidspunkt. Erhvervsguiden tjener således ikke ensidigt at bidrage til ligeløn mellem køn, idet formålet også er at optimere udnyttelsen af samfundets menneskelige ressourcer bedst muligt for på den måde at mindske manglen på arbejdskraft. Med en argumentation om, at et mindre kønsopdelt arbejdsmarked fordrer fremmelsen af ligeløn mellem mænd og kvinder, søger Beskæftigelsesministeriet med publikationen DKA således at guide erhvervslivets beslutningstagere i at bryde med de henholdsvis mande- og kvindedominerede professioner i valget af medarbejdere samt at nedbryde eventuelle barrierer, der kan være 4 Dette er min egen pagiering, da der ikke fremkommer sidetal i materialet. 21

22 på individniveau i forhold til at søge ind i disse kønsdominerede fagområder for derved at forbedre muligheden for at rekvirere arbejdskraft (ved at undgå flaskehalsproblemer) og dermed lempe manglen på denne. På denne baggrund bliver argumentationen, for hvordan man som arbejdsgiver såvel som arbejder kan bidrage med ligestilling og deraf ligeløn mellem mænd og kvinder, understøttende, i forhold til at manglen på arbejdskraft mindskes. På baggrund af ovenstående kan man således argumentere for, at den måde, hvorpå køn italesættes i DKA, er betinget af Beskæftigelsesministeriets politiske agendaer Fokusgruppeinterview Som nævnt ovenfor var udgangspunktet for empirien til analyse 2, at det var talt, interaktionelt materiale. Om fokusgruppe som dataindsamlingsmetode kan det overordnet siges, at den skaber data, der er mundtligt produceret. En af styrkerne ved en fokusgruppe er dens evne til at producere data omhandlende et bestemt fænomen eller emne (Halkier 2008:14). Ved at benytte fokusgruppe som dataindsamlingsmetode blev det dermed muligt at skabe empiri, der omhandlede det samme emneområde som repræsenteret ved DKA altså køns betydning i forhold til arbejdsmarkedet men hvor de personer, der forholdte sig til dette, gjorde det på en anden måde, idet de talte om emnet ud fra deres egne erfaringer. En anden styrke, og det jeg vil betragte som den primære, er, at fokusgrupper kan producere data, hvor det er selve den sociale interaktion, der bliver kilden til data (Halkier 2008:14). Med andre ord kan man med metoden belyse, hvordan sociale processer fører til indholdsmæssige fortolkninger (Halkier 2008:110). I henhold til dette er det primære formål ikke at producere data omkring individers livsverdener (i så fald ville personinterviews have været mere anvendelige), men derimod kan man med denne metode simulere hverdagssamtale, og dermed producere data der afslører de processer, hvori betydning konstrueres socialt (Lunt & Livingstone 1996:9). Fokusgruppeinterviews er således en oplagt metode indenfor socialkonstruktionistiske discipliner. Denne metode understreger således, i overensstemmelse med det sprogpsykologiske syn på forståelsesprocesser, at det er i social interaktion, at forståelse skabes, og indikerer derved et dialogisk syn på disse. 22

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Når mennesker går ned på arbejdsmarkedet

Når mennesker går ned på arbejdsmarkedet Når mennesker går ned på arbejdsmarkedet - Et socialkonstruktionistisk perspektiv på stress En opgave af Samuel Jonassen og Mathilde S. Andresen, vejledt af Allan Cohn Shapiro Roskilde Universitet forår

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Digitalisering vs. digital formidling

Digitalisering vs. digital formidling Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Digitalisering vs. digital formidling - En diskursanalyse af Kulturministeriets italesættelse af begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling

Læs mere

- Et integreret speciale i Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier samt Pædagogik og Uddannelsesstudier

- Et integreret speciale i Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier samt Pædagogik og Uddannelsesstudier - Et integreret speciale i Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier samt Pædagogik og Uddannelsesstudier Christine Schütt Jensen Roskilde Universitet Integreret speciale i Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT...3

1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT...3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT...3 1.1 PROBLEMFORMULERING...5 1.1.1 Arbejdsspørgsmål...5 1.1.2 Uddybning af problemformulering samt arbejdsspørgsmål...5 1.1.3 Afgrænsning...6 1.2 Definitioner

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog.

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog. Forord Dette projekt afslutter 4. semesters modul i foråret 2012 under overskriften Moderne politikbegreber og politikanalyse. I projektet er der foretaget en diskursanalyse af Socialdemokraternes solidaritetsforståelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Kønsdiskurs & Psykomotorik

Kønsdiskurs & Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen UCC Afleveringsdato: 13.6.2014 Vejleder: Helle Søbirk Kønsdiskurs & Psykomotorik Bachelorprojekt af Anna Galsgaard Hansen & Marie-Louise Juul Sørensen Antal tegn: 95.969 Tilladelse

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Musikalsk betydning. i dagbladenes popanmeldelser. Mads Krogh-Christensen (19952644)

Musikalsk betydning. i dagbladenes popanmeldelser. Mads Krogh-Christensen (19952644) Musikalsk betydning i dagbladenes popanmeldelser Mads Krogh-Christensen (19952644) Specialeafhandling Eksaminator: Steen K. Nielsen Musikvidenskabeligt Institut, Aarhus Universitet Februar 2002 Indhold

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Sørensen og Mie Christensen. Titel. De syriske flygtninge og danskerne. - en diskursiv analyse af danske mediers fremstillinger.

Sørensen og Mie Christensen. Titel. De syriske flygtninge og danskerne. - en diskursiv analyse af danske mediers fremstillinger. Titel De syriske flygtninge og danskerne - en diskursiv analyse af danske mediers fremstillinger Fag Kultur- og Sprogmødestudier Semester Vejleder Naja Vucina Pedersen Navne og studienumre Sofie Dyjak

Læs mere

Samtænkning en diskursiv magtkamp.

Samtænkning en diskursiv magtkamp. Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn H.G. Borchert Samtænkning en diskursiv magtkamp. FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

DISKURSEN OM DEN EFFEKTIVE OPGAVELØSNING I FORSVARET

DISKURSEN OM DEN EFFEKTIVE OPGAVELØSNING I FORSVARET FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation VUT II/L Stabskursus 2012-2013 Kaptajnløjtnant Jan Landberg Svendsen 1. maj 2013 DISKURSEN OM DEN EFFEKTIVE OPGAVELØSNING I FORSVARET Antal ord 14.503

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KAPITEL 1. PROBLEMFELT...

KAPITEL 1. PROBLEMFELT... Indholdsfortegnelse: KAPITEL 1. PROBLEMFELT... 2 PROBLEMFORMULERING... 4 Uddybende kommentarer til problemformuleringen... 4 KAPITEL 2. METODISK PROJEKTGENNEMGANG... 5 TEORETISK OG VIDENSKABSTEORETISK

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse ! "

Indholdsfortegnelse ! Indholdsfortegnelse!"#$%!&$''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(! )*+,-+*)*.''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(!

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

LEDELSESANSVAR. En kritisk diskursanalyse af kronikken Er du mand nok til at være chef?.

LEDELSESANSVAR. En kritisk diskursanalyse af kronikken Er du mand nok til at være chef?. LEDELSESANSVAR En kritisk diskursanalyse af kronikken Er du mand nok til at være chef?. AF PETER GRANDAHL HANSEN VEJLEDER: PETER SJØSTEDT STABSKURSUS 2012-2013 0 FORSVARSAKADEMIET Abstract This thesis

Læs mere

Af sociolog og specialkonsulent Kenn Warming Institut for Menneskerettigheder

Af sociolog og specialkonsulent Kenn Warming Institut for Menneskerettigheder MANDEARBEJDE I KVINDEFAG Mænd finder deres egne veje i omsorgsfag Fredag den 8. juni 2018 Mænd er gode til at finde deres egen måde at være i traditionelle kvindejob som sygeplejersker og sosu'er. Det

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Et projekt om danskhed belyst gennem en. kritisk diskursanalyse af hvervebrochuren. Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid og

Et projekt om danskhed belyst gennem en. kritisk diskursanalyse af hvervebrochuren. Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid og Et projekt om danskhed belyst gennem en kritisk diskursanalyse af hvervebrochuren Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid og et fokusgruppeinterview med unge fra målgruppen Forfattere: Vivian Olesen,

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere