Luftfartens vilkår i Skandinavien

Transkript

1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet

2 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform I lyset af den offentlge debat om transportsektorens mljøbelastnng og afgftsforhold har SAS ønsket at tlvejebrnge et mere nuanceret bllede af luftfartens forhold. På den baggrund har SAS bedt COWI (Danmark) samarbejde med TØI (Norge) og INREGIA (Sverge) om at gennemføre et projekt, hvor luftfarten sammenlgnes med andre transportformer hvert af de tre skandnavske lande. Med udgangspunkt n konkrete ndenrgsruter er der som et led projektet gennemført en analyse af prselastcteter fly, tog og bl på de udvalgte stræknnger. I Danmark analyseres stræknngerne København - Århus og København - Aalborg. I denne artkel præsenteres resultaterne for prsfølsomheden blandt flypassagerer Danmark. Det undersøges således, hvordan markedsandelene mellem fly, tog og bl ændres, når prsen på flyblletter stger. Antallet af personer der vælger et andet transportmddel når prsen stger, er projektet anvendt tl at beregne de afledte mljøeffekter af en prsstgnng. For at estmere prsfølsomheden opstlles en dskret valgmodel, hvor rejsende kan vælge mellem fly, tog og bl. Bus er udeladt af modellen ford markedsandelen er lav. Det anvendte data er en kombnaton af et datasæt ndsamlet af SAS og egne beregnnger. For at kunne sammenlgne de tre transportformer skal prs og rejsetd kendes for alle tre transportformer for hver person, og dsse varable er derfor beregnet. Resultaterne af analysen vser, at passagerer der rejser på busness klasse, er mndre prsfølsomme end tlsvarende nternatonale studer har fundet frem tl. Desuden vser analysen, at passagerer der rejser mellem København og Aalborg, er mndre prsfølsomme end passsagerer, der rejser mellem København og Århus. Dette resultat er da også ntutvt, da den tdsmæssge forskel mellem tog og fly er mndst mellem København og Århus. I næste afsnt beskrves det datasæt, der lgger tl grund for analysen sammen med de antagelser om rejseadfærd, der er nødvendge for at opstlle en model. Dernæst opstlles modellen og den emprske specfkaton. I afsnttet om resultater præsenteres parameterestmater og de beregnede elastcteter, lgesom resultaterne sammenlgnes med den nternatonale ltteratur. Tl sdst artklen er der konklusoner på analysen. Data Det datamaterale der er anvendt analysen, består dels af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, som SAS fk foretaget aprl Oplysnngerne datasættet er suppleret med beregnnger af prs, rejsetd og rute for hver person datasættet for alle tre transportmdler. Desuden er markedsandele mellem transportmdlerne beregnet. De tre typer af data tl analysen er således: SAS-data: oprndelsessted, destnaton og baggrundsoplysnnger. Egne beregnnger: rejseomkostnnger og rejsetd samt rutevalg for tog og bl. Markedsandelene for de tre transporttyper. Nedenfor beskrves datasættene. SAS-data Betydnngen af prsen ved valg af transportmddel blandt de rejsende er undersøgt og analyseret på bass af ntervewdata fra en spørgeskemaundersøgelse SAS fk foretaget aprl Her blev Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000

3 personer på forretnngsrejse ntervewet. Intervewpersonerne var udvalgt blandt rejsende, der bor HT-området eller nord for Vejle. Betngelsen for at deltage ntervewet var, at personen havde været på forretnngsrejse mellem Øst- og Vestdanmark nden for de seneste 12 måneder. Respondenterne blev spurgt, hvlket transportmddel de anvendte på de sdste tre tjenesterejser, samt hvor de rejste fra og tl. Desuden blev de stllet en række generelle spørgsmål om rejseforhold og socoøkonom. Rejseomkostnnger og rejsetd For at kunne vurdere prs og rejsetds betydnng for valg af transportmddel, er der foretaget nogle antagelser om omkostnngerne ved at rejse med de tre transportmdler, hvlken klasse respondenterne rejser på, samt om rejserute og rejsetd. Det er nødvendgt at beregne værderne for prs og rejsetd, da værderne for alle tre alternatver sammenlgnes modellen. Når en person har valgt at flyve, er det altså nødvendgt at beregne rejseomkostnnger og rejsetd for tog og bl, således at der kan fndes en forklarng på hvorfor valget faldt på fly. Alle der flyver, antages at rejse på busness klasse, og alle togrejsende antages at rejse på standard klasse, jf. tabel 1. Dette overvurderer generelt prsen på flyblletter og undervurderer prsen på togblletter, men er den bedste tlnærmelse tl vrkelgheden. Tabel 1 Antagelser om prs Transportmddel Prs på rejse med prmært rejsemddel Fly Busness klasse (retur/2) Tog Standard klasse Bl Personbl: 1,36 kr. pr. km + prs for færgebllet. Antal passagerer pr bl: 1,21 Klde: Beregnnger der lgger tl grund for trafkøkonomske enhedsprser (for bl). Omkostnnger pr. kørt klometer bl er baseret på beregnnger, der lgger tl grund for trafkøkonomske enhedsprser, og dækker over udgfter tl brændstof, dæk, ole og afskrvnnger. Antallet af passagerer pr. personbl er 1,21 for erhvervsrejsende, jf. Vejdrektoratet (1997). Ventetden er medtaget beregnngen af den samlede rejsetd, ford det er vanskelgt for passagerer at planlægge at ankomme tl statonen samme sekund, som toget kører, eller tl lufthavnen præcst 15 mn. før flyet letter. Tl flyvetden er lagt 15 mn. check-n-td, og der er beregnet 15 mn. ventetd tl både fly og tog, jf. tabel 2. Tabel 2 Antagelser om rejsetd Transportmddel Rejsetd med prmært rejsemddel Rejsetd tl og fra staton/lufthavn Fly Flyvetd + 15 mn. check-n-td + 15 mn. ventetd. Hurtgste vej med personbl Tog Rejsetd med IC + 15 mn ventetd Hurtgste vej med personbl Bl Køretd + overfartstd (færge) + 30 mn. ventetd - Anm.: Data er ndsamlet før det var mulgt at køre bl over Storebælt. Da data er ndsamlet før Storebæltsforbndelsens åbnng, er der også beregnet ventetd tl færgen for blsterne, jf. tabel 2. Endelg er det antaget, at alle rejsende vælger den hurtgste rute uanset hvlket transportmddel, der er valgt, jf. tabel 3. Dette er en forsmplende antagelse, og alternatvt kunne generalserede rejseomkostnnger have været anvendt. Trafkdage på Aalborg Unverstet

4 Tabel 3 Antagelser om rutevalg Transportmddel Rute med prmært rejsemddel Rute tl og fra staton/lufthavn Fly - Hurtgste vej med personbl Tog Nærmeste IC staton Hurtgste vej med personbl Bl Hurtgste vej, nkl. færgetd - Markedsandele De aktuelle markedsandele er vgtge analysen af, hvor mange rejsende der vælger en anden transportform når prserne ændres. Derfor er det nødvendgt at have en vurderng af markedsandelene for de transportmdler, der anvendes på de to udvalgte stræknnger, dvs. fly, tog og bl. Tlsvarende skal markedsandelene for servceklasserne fly og tog kendes for at kunne vurdere effekten af ændrede prser for forskellge grupper af rejsende. Der fndes kke offcelle statstkker med fuldstændge oplysnnger om antal passagerer på stræknngerne. Derfor er der undersøgt en række klder, og ved at sammenstlle klderne er det mulgt at gve et estmat for markedsandelene. Flytransport er domnerende mellem København og Aalborg med halvdelen af alle rejser, mens fly mellem København og Århus har en markedsandel på 20%, jf. tabel 4. Blen har den største markedsandel på stræknngen København - Århus, mens blens markedsandel er begrænset mellem København og Aalborg. Tabel 4 Skønnede markedsandele for fly, tog, bus og bl, 1998 København- Århus København- Aalborg Fly 20% 49% Tog 33% 30% Bus 7% 6% Bl 39% 14% Totalt antal rejser, skønnet 2,56 mo 1,20 mo Klder: Transportstatstk 95, SAS, SLV, SAS, Tnggaard Rejser og egne beregnnger. Model og emprsk specfkaton Den estmerede model angver sandsynlghederne for at en person vælger henholdsvs at flyve, at køre tog og tage blen. Modellen nddrager både rejsetd og prs og socoøkonomske varable som ndkomst, sektor for beskæftgelse, køn og alder. Desuden er der nddraget nogle rejsespecfkke varable som forventes at påvrke valget af transportform gvet ved bonusordnng, og om der er tale om rejser over flere dage. Modellen er en multnomal logtmodel, som kan estmeres med Maksmum lkelhood, jf. f.eks. Greene (1997). Sandsynlgheden for at person f.eks. vælger fly som transportmddel kan beskrves ved: P ( Transportmddel = fly) = 1+ exp( flyx ), for = 1,..,I exp( x ) s= fly, tog, bl s 4 Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000

5 Hvor er ndeks for personer, s er de parametrer, der skal estmeres, og x er de ndvdspecfkke forklarende varable. Udtrykket nævnerens parentes angver hvlke forklarende varable, der har betydnng for om fly vælges som transportmddel. I den estmerede model er udtrykket for fly gvet ved: fly x = TdI2 Prs PrsBM KFly + TdI0 ( Rejsetd * IndkomstUop ) + TdI1( Rejsetd * Indkomst400 ) ( Rejsetd * Indkomst500 ) + TdI3 ( Rejsetd * Indkomst600 ) + + PrsOvernat ( Prs * Overnatnng ) + ( Prs * Medarbejderbonus ) + ( Prs * Vrksomhedsbonus ) + Prs Alder55Fly Alder55 PrsBV + Kfly er en fly-specfk konstant. TdI0, TdI1, TdI2 og TdI3 er parametrer for rejsetd, og det forventes at rejsetden har mere betydnng, jo højere ndkomst personerne har. Den første parentes med varablen Rejsetd skal læses som rejsetd gvet at personen har uoplyst ndkomst, det varablen IndkomstUop er en dummyvarabel, som antager værden 1 hvs ndkomsten er uoplyst, jf. tabel 5. Når personen har uoplyst ndkomst ndgår rejsetden udtrykket fly x, og hvs kke er varablen lg nul. Varablen Prs ndgår med fre parametre. PrsOvernat korrgerer for at der kke kan skelnes mellem personer, der rejser på busnessklasse og økonomklasse. Der ndgår desuden to parametrer for bonusordnnger. PrsBM er således en parameter for personer, der har bonusordnng og selv optjener pont, mens PrsBV er en parameter for personer, hvor bonuspontene tlfalder vrksomheden. Det forventes at personer med bonusordnng er mndre prsfølsomme end personer med bonusordnng. Endelg er det testet om der er forskelle præferencer mellem køn, alder og sektor for beskæftgelse. Personer over 51 år skller sg ud, hvorfor der er tlføjet en dummy for denne aldersgrupper, Alder55, jf. tabel 5. Tabel 5 Dummyvarable den emprske specfkaton Varabel Socoøkonomske varable: IndkomstUop Indkomst400 Indkomst500 Indkomst600 Offentlg Alder25 Alder35 Alder45 Alder55 Mand Rejseforhold: Medarbejderbonus Vrksomhedsbonus Kmpenge Overnatnng Beskrvelse og værd af varabel 1 hvs personens ndkomst er uoplyst, 0 ellers 1 hvs personens ndkomst er under kr. pr. år, 0 ellers 1 hvs personens ndkomst er mellem 400 og kr. pr. år, 0 ellers 1 hvs personens ndkomst er over kr. pr. år, 0 ellers 1 hvs personen er offentlgt ansat, 0 hvs prvat 1 hvs personen er under 30, 0 ellers 1 hvs personen er mellem 31 og 40, 0 ellers 1 hvs personen er mellem 41 og 50, 0 ellers 1 hvs personen er over 51, 0 ellers 1 hvs personen er mand, 0 hvs kvnde 1 hvs bonuspont tlfalder medarbejderen, 0 ellers 1 hvs bonuspont tlfalder vrksomheden, 0 ellers 1 hvs personen modetager klometerpenge, 0 ellers 1 hvs personen overnatter på turen, 0 ellers Trafkdage på Aalborg Unverstet

6 Tlsvarende udtryk kan skrves op for tog: tog x = TdI2 Prs KTog + TdI0 ( Rejsetd * IndkomstUop ) + TdI1( Rejsetd * Indkomst400 ) ( Rejsetd * Indkomst500 ) + ( Rejsetd * Indkomst600 ) + Prs + Alder25Tog Alder25 + TdI3 Alder35Tog Alder35 + Alder45Tog Alder OffTog Offentlg I udtrykket for tog ndgår de samme parametre og varable som for fly. Her er der mdlertd flere socoøkonomske dummyvarble, som skyldes, at der er forskel præferencerne for at køre med tog. Endelg er udtrykket for bl gvet ved: bl x = TdI2 Prs TdI0 ( Rejsetd * IndkomstUop ) + TdI1( Rejsetd * Indkomst400 ) ( Rejsetd * Indkomst500 ) + ( Rejsetd * Indkomst600 ) + Prs Alder35Bl + Kmpenge Alder35 Kmpenge + OffBl Offentlg + OvernatBl TdI3 + Overnatnng MandBl Mand + I udtrykket for bl er der tlføjet en parameteter for om medarbejderen får klometerpenge eller ej, det det forventes, at medarbejderen vl være mere tlbøjelg tl at vælge blen, hvs det er tlfældet. Desuden er der en dummy for overnatnng, det det kan være praktsk at køre bl, hvs der er tale om rejser af flere dages varghed. Resultater Parameterestmater Estmatonsresultaterne for modellen fremgår af tabel 6. Insgnfkante parametre er markeret med en stjerne (*). Det samlede antal observatoner estmatonen er 1.821, da der er en tl tre observatoner pr. person. Observatonerne er dog vægtede, så hver person vægter ens estmatonen. 6 Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000

7 Tabel 6 Parameterestmater Koeffcent t-værd Konstant, fly 0,080* 0,3 Konstant, tog 0,488* 1,7 Rejsetd: Rejsetd for personer med uoplyst ndkomst -0,016-8,9 Rejsetd for personer med ndkomst under kr. pr. år -0,014-6,7 Rejsetd for personer med ndkomst kr. pr. år -0,017-14,7 Rejsetd for personer med ndkomst over kr. pr. år -0,020-15,6 Prs og bonus: Prs -0,003-3,2 Prs ved overnatnng m. fly -0,001-3,8 Rejsende er medlem af bonusordnng 0,001 8,3 Arbejdsgver er medlem af bonusordnng 0,001 4,6 Sektor: Offentlg ansat tog 0,416 2,6 Offentlg ansat bl -0,922-5,4 Køn: Mand bl 0,647 4,5 Alder: Under 25 år tog 0,397 2, år tog 0,514 3,6 Over 55 år fly 0,447 3,2 Overnatnng med bl 0,676 4,8 Anm.: Stjerne (*) angver at parameterestmatet er nsgnfkant på 5% sgnfkansnveau. De centrale parametre for rejsetd og prs har negatve fortegn som forventet, og parametrenes størrelse varerer forhold tl deres baggrund og rejsevlkår. Således er der mndre sandsynlghed for at vælge et bestemt transportmddel, hvs prs eller rejsetd på det pågældende transportmddel stger. Der kan desuden drages følgende konklusoner på baggrund af den statstske analyse: Jo højere ndkomst, des højere nytte af en kort rejsetd. Personer der har egen bonusordnng, er kke nær så prsfølsomme som personer, der hvor bonuspont tlfalder vrksomheden. Og gen er personer, hvor bonuspont tlfalder vrksomheden, kke nær så prsfølsomme, som personer uden bonusordnng. Personer der overnatter, er mere prsfølsomme over for prsstgnnger på fly end personer, der rejser frem og tlbage samme dag. Elastcteten for de overnattende kan fortolkes som elastcteten blandt passagerer på økonomklasse, da det kke er mulgt at rejse frem og tlbage samme dag på økonomklasse. Personer der får klometerpenge, er mere tlbøjelge tl at tage blen end personer, der kke får klometerpenge (f.eks. personer med frmabl). Ansatte den offentlge sektor er mere tlbøjelge tl at tage toget og mndre tlbøjelge tl at tage blen end andre. Mænd er mere tlbøjelge tl at tage blen end kvnder. Trafkdage på Aalborg Unverstet

8 Unge og mdaldrende (40-50 år) er mere tlbøjelge tl at tage toget, mens ældre er mere tlbøjelge tl at flyve (over 50 år). Prselastcteter for fly Ved at bruge modellen tl at smulere valg af transportmddel kan prselastceter for fly, tog og bl beregnes. Modellen kan anvendes tl at forudsge, hvor mange personer der vælger hvert transportmddel på de to udvalgte stræknnger ved prsstgnnger på 10%. Her præsenteres resultaterne af en prsstgnng på flyblletter. Elastcteterne angver andelen af passagerer, der ændrer deres valg af transportmddel, når prser ændres. Personer, der rejser tl og fra Aalborg, er generelt mndre følsomme overfor stgnnger flyprser end personer, der rejser tl og fra Århus, jf. tabel 7. Afhængg af om de rejsende overnatter vl mellem 0,77% og 1,39% af passagererne fravælge fly som transportmddel mellem København og Århus, hvs prsen stger 1 pct. Andelen af togpassagerer stger generelt mere end andelen der vælger bl, når prsen på flyblletter stger. Den lavere prsfølsomhed blandt passagerer der rejser mellem København og Aalborg kan skyldes, at denne tur tager længere td, hvs transport skal foregå på landjorden. Tabel 7 Elastcteter ved stgnng prsen på flyblletter København-Århus København-Aalborg Busness (overnatter kke) Økonom (overnatter ude) Busness (overnatter kke) Økonom (overnatter ude) Fly Tog Bl Elastcteterne kan omregnes tl at vse hvordan passagerer, som før prsændrngen valgte at flyve, vælger efter en 10% prsstgnng på flyblletter, jf. tabel 8. Den første søjle angver fordelngen for stræknngen København-Århus og vser, at 90% at flypassagererne fortsat vl flyve - 5% vælger stedet at tage toget, mens de resterende 5% tager blen stedet for at flyve. Tabel 8 Fordelng af flyrejsende efter en prsstgnng på fly blletter på 10% København- Århus København- Aalborg Fly 90% 94% heraf busness 63% 57% heraf økonom 28% 36% Tog 5% 3% heraf busness klasse 3% 1% heraf standard klasse 2% 2% Bl 5% 3% Anm.: Afrundngen er årsag tl at summen af andelene af passagerer, der rejser med fly på busness og økonom kke er lg andelen der rejser med fly. Langt de fleste ændrer således kke transportmønster efter prsstgnngen, hvlket vser, at passagerer der flyver, kke er særlgt prsfølsomme. Blandt personer, der flyver mellem København og Aalborg, er der ldt færre, som vælger et andet transportmddel efter prsstgnngen. 8 Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000

9 Modellen nddrager kke det aspekt, at der kan være personer, som helt undlader at rejse. På såvel busness som økonomklasse skønnes det mdlertd, at kun få vælger at blve hjemme som følge af prsstgnnger. Det skyldes at fly er den dyreste transportform, og at der er mulghed for at vælge en bllgere rejseform, hvs prsen på flyrejser blver for høj. Dog kan der være nogle, som kun ønsker at rejse, hvs transporttden er lav. Sammenlgnng med nternatonal ltteratur Resultatet af nærværende analyse kan sammenlgnes med den nternatonal ltteratur, hvor der fndes mange estmater for egenprselastcteten for fly, jf. Oum et al. (1992). Typsk er elastcteter fundet ved tdsrækkestuder større end elastcteter fundet ved tværsntsdata jf. tabel 9. Tabel 9 Egenprselastcteter for fly 16 studer, numerske værder Tdssere Tværsnt Andre/ukendt datatype Frtdsrejse 0,4-1,98 1,92 1,52 1,40-3,30 2,20-4,60 Forretnngsrejse 0,65 1,15 0,90 Ukendt formål 0,82 0,91 0,31-1,81 1,12-1,28 1,48 Note: Klde: Oum et al. (1992) 0,76-0,84 1,39 1,63 1,85 2,83-4,51 Alle egenprselastcteter er negatve, elastcteterne er præsenteret numersk værd. 0,53-1,00 1,80-1,90 Hovedparten af de publcerede studer er amerkanske. Sprednngen resultaterne er stor, hvlket vser, at elastcteterne afhænger af hvor data er ndsamlet og metoden. Dog ses, at elastcteterne for frtdsrejsende generelt er mndre end for forretnngsrejsende. I forhold tl den nternatonale ltteratur, er resultaterne for prselastcteterne nærværende artkel lave. Som en ekstra valdeng af resultatet for prselastcteterne er der lavet en modelkørsel med modellen Integrale Luchthaven Compettte Model, som er lavet af Hague Consultng Group (HCG), jf. Kroes & Bradley (1994). Resultaterne af denne kørsel gver en egenprselastctet for fly for forretnngesrejsende på 0,36 og for frtdsrejsende på 1,62. Som analysen nærværende artkel, vælger de fleste af dem, som ændrer transportmddel, at lade sg transportere med tog. Resultatet af modelkørselen med HCGs model understøtter således en egenprselastctet for forretnngsrejsende, som er lavere end de nternatonale studer. Konkluson I denne artkel er der opstllet en model for valg af transportform, hvor de rejsende kan vælge mellem fly, tog og bl. Det anvendte data er fra en spørgeskemaundersøgelse SAS har fået lavet, samt egne beregnnger. Egne beregnnger er nødvendge for at kunne sammenlgne de tre transportformer, det prs og rejsetd skal kendes for alle tre transportformer for alle personer. Resultaterne vser, at passagerer der rejser på busness klasse, er mndre prsfølsomme end tlsvarende nternatonale studer har fundet frem tl. Desuden vser analysen, at passagerer, der rejser mellem København og Aalborg, er mndre prsfølsomme end passsagerer, der rejser mellem København og Århus. Analysen er en del af det overordnede projekt om luftfartens vlkår Skandnaven, og resultaterne kan bruges tl undersøge de mljømæssge effekter af en prsændrng på flyrejser. Trafkdage på Aalborg Unverstet

10 Ltteratur Greene, W. H Econometrc Analyss, Thrd edton, Prentce Hall. New Jersey. Kroes, E. P. & M. A. Bradley Integrated analyss og ar travel demand n Europe. The 22nd. European Tranport Forum (PTRC), pp Oum, T. H., W. G. Waters II & J-S. Yong Concepts of prce elastctes of transport demand and recent emprcal estmates. Journal of Transport Economcs and Polcy, 26, pp Vejdrektoratet Personer pr. bl. Rapport nr Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000