VINTERMØDE 2013 ATV - AKADEMIET FOR TEKNISKE VIDENSKABER PÅBUDSMULIGHEDER. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

Transkript

1 VINTERMØDE 2013 ATV - AKADEMIET FOR TEKNISKE VIDENSKABER PÅBUDSMULIGHEDER Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

2 ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE I FORBINDELSE MED VURDERING AF PÅBUDSMULIGHEDER I RELATION TIL JORDFORURENINGSLOVENS 40 OG 41 SAMT MILJØBESKYTTELSESLOVENS 69

3 JORDFORURENINGSLOVENS 40

4 JORDFORURENINGSLOVENS 41

5 JORDFORURENINGSLOVENS 43

6 MILJØBESKYTTELSESLOVENS 19

7 MILJØBESKYTTELSESLOVENS 19

8 MILJØBESKYTTELSESLOVENS 69

9 SILKEBORG-DOMMEN (UFR H) Emne: Culpa-normen - fremmed ejendom - rette påbudsadressat - erstatningsansvar for påbudsmyndigheden. Sagens nærmere omstændigheder: I juli måned 1989 skete der forurening af en tankstationsejendom i Sejs i Silkeborg Kommune. Forureningen skete som følge af overfyldning af en dieselolietank. Tankanlægget tilhørte Q8, hvorimod den faste ejendom ikke tilhørte olieselskabet. Tankanlægget blev vedligeholdt af Q8, der ligeledes forestod levering af benzin- og olieprodukter.

10 SILKEBORG-DOMMEN (UFR H) Efter overfyldningen iværksatte kommunen en forureningsundersøgelse på ejendommen, hvorved der blev konstateret forholdsvis omfattende forurening af denne. Forureningsundersøgelsen blev udført af Cowi Consult. Cowi's rapport konkluderede, at forureningen " er en kombination af overfyldning, utætheder og spild i øvrigt.". Kommunen påbød grundejeren at iværksætte nærmere undersøgelser, hvilket påbud ikke blev opfyldt, hvorfor undersøgelserne gennemførtes som selvhjælpshandling. Kommunen meddelte herefter den 9. oktober 1990 Q8, der ikke havde reageret på et forvarslet påbud fra august måned, påbud om undersøgelser og oprensning. Påbuddene var meddelt dels efter daværende MBL 52 (nu 72), dels olietankbekendtgørelsen. Påbuddene blev påklaget til Miljøstyrelsen, der stadfæstede påbuddene den 7. maj Q8 opfyldte påbuddene og krævede - efter Rockwool-modellen - erstatning under anbringende af, at påbuddene var uhjemlede.

11 SILKEBORG-DOMMEN (UFR H) Præmisser: Både Vestre Landsret og Højesteret lagde til grund, at forureningen var forårsaget ved overfyldning, utætheder og spild i øvrigt, jf. Cowi's rapporter herom. I overensstemmelse med kommunens anbringende herom, lagde både landsret og Højesteret til grund, at Q8 var erstatningsansvarlig for forureningen, idet denne antoges alene at kunne være sket som følge af, at Q8's tankvognschauffører og Q8 ikke har sikret sig imod overfyldning, utætheder og spild i fornødent omfang, idet forureningen i så fald ikke ville være sket. Der er her tale om en meget streng culpa-vurdering. Også som følge af svigtende tilsyn fandtes Q8 erstatningsansvarlig. Højesteret fremhævede, at det allerede fra begyndelsen af 1960'erne måtte stå olie- og benzinselskaber klart, at forurening kunne forvolde omfattende skader. (Olieforurenings-udvalget nedsat i Betænkning nr. 545/ første olietankbekendtgørelse 1970). Kommunen frifandtes.

12 SILKEBORG-DOMMEN (UFR H) Kommentarer: Både landsret og Højesteret lægger - helt korrekt - en streng culpavurdering til grund. Det er interessant, at et erstatningsretligt anbringende fra kommunens side - ved siden af anbringendet om, at der forelå fornøden hjemmel - fører til det ønskede resultat. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at olieselskabet, der ikke rådede over ejendommen, men alene over olietankanlægget, findes at kunne være adressat for et oprensningspåbud. Dette indikerer, at en række af landsretsdommene vedrørende fremmed ejendomproblematikken muligvis er forkerte/for vidtgående.

13 CULPANORMEN I MILJØBESKYTTELSESLOVEN MBL 69 CULPANORMEN U H Emne: Culpa-normen - "den for forholdet ansvarlige", jf. MBL 69 - oprensnings- og afværgeforanstaltninger.. Sagens nærmere omstændigheder: I 1993 var der på en tankstation sket påkørsel af en benzinstander. Skaden blev udbedret, men der opstod i forbindelse med udbedringen en ny skade i form af en revne i et rør, hvorfra der efterfølgende skete udsivning af benzin. Kommunen meddelte i 1998 påbud efter miljøbeskyttlelseslovens 69, stk. 1, nr. 3, jf. 19, stk. 1, om at foretage "de nødvendige oprensnings- og/eller afværgeforanstaltninger, som kan fjerne den resterende jord- og grundvandsforurening til et acceptabelt niveau".

14 CULPANORMEN I MILJØBESKYTTELSESLOVEN MBL 69 CULPANORMEN U H Ejeren af tankstationen, Christiansen, havde med Kuwait Petroleum indgået en forhandleroverenskomst, hvorefter benzinselskabet ejede standere og tankanlæg. Det var tillige benzinselskabet, der rekvirerede det firma, Dansk Olie-Måler Service, som skulle udbedre skaden i 1993, og som forårsagede den nye revne. Ejeren af tankstationen og dennes forsikringsselskab efterkom påbudet og stævnede efterfølgende kommunen med påstand om, at påbudet var ugyldigt, og at kommunen skulle erstatte ejeren og forsikringsselskabet de afholdte udgifter. Landsretten dømte kommunen. Landsretten lagde til grund, at ejeren af tankstationen ikke ejede tankanlæg og standere m.v., at skaden var sket som følge af en fejl hos en medarbejder, hos det firma, der i 1993 havde foretaget reparation af en stander, og at ejeren af tankstationen ikke havde haft instruktionsbeføjelser over dette firma og derfor heller ikke skulle hæfte for den fejl, der var blevet begået.

15 CULPANORMEN I MILJØBESKYTTELSESLOVEN MBL 69 CULPANORMEN U H Højesterets præmisser Højesteret forholdt sig til spørgsmålet om, hvem der i henhold til miljøbeskyttelseslovens 69 kunne anses for "den for forholdet ansvarlige". Højesteret udtalte herom: "Drift af en benzinstation er en erhvervsmæssig aktivitet, som indebærer en sådan forureningsrisiko, at der til beskyttelse af almenheden mod miljøskade som den foreliggende skal udvises særlig omhu ved driften af tankanlægget, herunder i forbindelse med dets vedligeholdelse og reparation. På denne baggrund finder Højesteret, at Christiansen, uanset om han selv måtte have handlet uforsvarligt, i overensstemmelse med almindelige rstatningsretlige principper er erstatningsansvarlig for den skete forurening, idet han hæfter ikke blot for fejl, der måtte være begået af Kuwait Petroleum, men også for den fejl, som - ifølge parterne - er begået af Dansk Olie-Måler Service, der udførte reparationen i henhold til aftale med Kuwait Petroleum. Tinglev Kommunes påbud af 15. april 1998 er som følge heraf ikke ugyldigt, og Højesteret frifinder derfor kommunen."

16 KOLDING-DOMMEN UFR H Udgangspunktet for sagen var en afvejning af genopretningsprincippet, herunder i JFL 48, stk. 1 og det almindeligt gældende forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. I dommen fremkommer Højesteret med specielt én, særdeles bemærkelsesværdig, præmis. Under henvisning til bl.a. forarbejderne til jordforureningslovens 41 citerede Højesteret følgende fra forarbejderne: For at der kan gives et påbud om oprydning, skal der være en miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for foranstaltningen. Ved en forurening, som ikke er særlig mobil, og som ligger dybt nede i jorden, må det vurderes, hvorvidt forureningen nu eller i fremtiden vil kunne udgøre noget problem.

17 KOLDING-DOMMEN UFR H (FORTSAT) Herudover anførte Højesteret helt centralt følgende: Højesteret finder, at proportionalitetsprincippet bl.a. må føre til, at en forurening eller restforurening med olie uafhængigt af omkostningernes størrelse som udgangspunkt ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebære en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Bevisbyrden og et særdeles skærpet beviskrav påhviler således den påbudsadressat, der argumenterer for at efterlade en restforurening. Dette er en særdeles væsentlig pointe.

18 OVERSIGT OVER RETSPRAKSIS OG ADMINISTRATIV PRAKSIS VEDRØRENDE TANKSTATIONER UDOVER TINGLEV-DOMMEN OG Q8-DOMMEN MAD MST: Undersøgelsespåbud kunne meddeles til såvel forhandleren (grundejeren/forpagteren) som til olieleverandøren, der ejede tankstationsanlægget og lejede ejendommen. UfR H Shell-dommen: Vedrørende tidsmæssige kriterier i relation til undersøgelsespåbud. Dommen var årsag til, at JFL 40 nu alene finder anvendelse på forureninger der ikke var ophørt den (hvor MBL 72 trådte i kraft) MKN-afgørelse af 16. juli 2002 i j.nr. 41-3: Bevisbyrden for, at en forurening er fortsat efter påhviler myndighederne. Bevisbyrden fandtes ikke løftet. MAD (EF-domstolens dom i Walle-sagen): Dommen tog udgangspunkt i affaldsdirektivet i relation til vurderingen af ansvar for olieselskabet, der har leveret til en benzintankstation

19 OVERSIGT OVER RETSPRAKSIS OG ADMINISTRATIV PRAKSIS VEDRØRENDE TANKSTATIONER UDOVER TINGLEV-DOMMEN OG Q8-DOMMEN (FORTSAT) MAD V: Miljøerstatningsloven blev gjort gældende. Loven blev ikke kommenteret af landsretten. Landsretten fandt (2 dommere) ikke, at kommunen havde godtgjort, at olieselskabet havde optrådt culpøst. En dommer fandt, at manglende anmeldelse i henhold til MBL 21 var udtryk for culpa. Dommen er svær at forene med Tinglev-dommen og Q8-dommen, hvis præjudikatsværdi er større end denne doms, da denne dom var afsagt med dissens og alene af landsretten. MAD MST: Miljøstyrelsen fandt, at et undersøgelsespåbud til en benzinstation ikke opfyldte bestemthedskravet, hvorfor sagen blev hjemvist.

20 YDERLIGERE MATERIALE Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 11/1998: Branchevejledning for benzin- og olieforurenede grunde Bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 om forebyggelse af jordog grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg Miljøsamarbejdet (Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Søllerød s arbejdsrapport om benzinstationer), 1. udgave, april 2005 Bekendtgørelse nr. 699 af 24. juni 2011 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pibelines

21 KONTAKT OFFENTLIG VIRKSOMHED Håkun Djurhuus Partner, advokat (H) København T M E djur@bechbruun.com

22 København Langelinie Allé København Ø T Aarhus Frue Kirkeplads Aarhus C F Shanghai 83 Loushanguan Road, suite 2630, 26/F Shanghai E info@bechbruun.com