I en over sagen indhentet udtalelse har Finanstilsynet om sagens faktiske omstændigheder den 8. august 2007 udtalt:

Transkript

1 Kendelse af 21. november 2007 (J.nr ). Ansøgning om at blive omfattet af overgangsordningen om forsikringsrådgivere afslået. Lov om forsikringsformidling 56 a og 4. (Lise Høgh, Holger Dock og Jan Uffe Rasmussen) Ved skrivelse af 26. juni 2007 har K klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 29. maj 2007 har afslået en ansøgning om at blive omfattet af overgangsordningen om forsikringsrådgivere i 56 a i lov om forsikringsformidling. Sagens omstændigheder: I en over sagen indhentet udtalelse har Finanstilsynet om sagens faktiske omstændigheder den 8. august 2007 udtalt: Finanstilsynet anmodede ved brev af 3. november 2005 A om "en detaljeret beskrivelse af den aktivitet, som selskabet udøver vedrørende forsikringer." Finanstilsynet havde konstateret, at A på sin hjemmeside tilbød forsikringsrådgivning, der blandt andet blev varetaget af K, I brev af 15. december 2005 redegjorde A for, at der fra 1986 og indtil 1. januar 2005 havde været ydet rådgivning inden for 4 områder, herunder "Indhentning og sammenligning af forsikringstilbud". "Denne aktivitet er dog droslet ned, indtil vi finder en løsning, der kan godkendes efter kravene i den nye lovgivning", Finanstilsynet meddelte i brev af 22. december 2005, at A's aktiviteter inden for forsikringsrådgivning var omfattet af lov om forsikringsformidling. En overgangsordning for forsikringsrådgivere var på dette tidspunkt under overvejelse i forbindelse med Folketingets behandling af en ændring af lov om forsikringsformidling. Finanstilsynet oplyste, at en sådan overgangsordning ville få afgørende betydning for, om A fortsat kunne yde forsikringsrådgivning. Finanstilsynet meddelte derfor A og de ansatte forsikringsrådgivere adgang til at fortsætte med at udøve forsikringsrådgivning indtil Folketinget havde taget endelig stilling til den foreslåede overgangsordning, I brev af 27. juni 2006 oplyste Finanstilsynet A om, at en overgangsordning for forsikringsrådgivere nu var vedtaget som 56 a i lov nr. 524 af 7. juni 2006 med ikrafttræden den 1. juli Finanstilsynet oplyste, at der kunne søges om at blive omfattet af overgangsordningen inden den 1. oktober 2006, Med brev af 29. september 2006 modtog Finanstilsynet en ansøgning fra A om at blive omfattet af overgangsordningen om forsikringsrådgivere i 56 a i lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 14. juli 2006, I brev af 18. december 2006 anmodede Finanstilsynet om en yderligere redegørelse for aktiviteterne inden for forsikringsformidling, da det af klagers ansøgning fremgik, at "I en del situationer blev der efterfølgende hjemtaget tilbud fra forskellige selskaber på den ønskede dækning. Disse tilbud blev vurderet og gennemgået med, som derefter valgte selskab", A indsendte i brev af 19. januar 2007 en uddybende redegørelse for de udøvede aktiviteter i A, Denne redegørelse bestyrkede Finanstilsynets opfattelse af, at der i A udover forsikringsrådgivning også blev udøvet andre aktiviteter inden for forsikringsmægling. Finanstilsynet anmoder derfor i brev af 15. marts 2007 A om, at bekræfte, "at Finanstilsynet kan lægge til grund for behandlingen af foreningens ansøgning, at den beskrevne forsikringsrådgivning af foreningens sker uden sammenhæng med de øvrige forsikringsmægleraktiviteter, herunder ikke omfatter indhentning af forsikringstilbud", Klager indsendte i stedet med brev af 15. april 2007 ansøgning om i enkeltmandsvirksomhed at kunne udøve forsikringsrådgivning og om stadig at blive omfattet af overgangsordningen i lovens 56 a. Klager oplyste, at "den aktivitet jeg tidligere udøvede i A indenfor dette område i helt overvejende grad var forsikringsrådgivning",

2 Klager medgav således, at han hos A havde udført andre aktiviteter end forsikringsrådgivning, " I Finanstilsynets afgørelse af 29. maj 2007 hedder det: 1. Overgangsordningen i 56 a finder ikke anvendelse på Deres situation. Overgangsordningen i 56 a er beregnet på en særlig gruppe af erhvervsdrivende, som udøvede virksomhed som forsikringsrådgiver inden den 1. januar Ved forsikringsrådgivning forstås, at man gennemgår kundens forsikringspolicer og rådgiver om kundens forsikringsbehov, men hverken bistår kunden med at indhente forsikringstilbud eller med rådgivning om valg af den bedste løsning blandt de indhentede tilbud. Hvis en erhvervsdrivende udover at yde ren forsikringsrådgivning også tilbyder forsikringsmæglerrelaterede opgaver som f.eks. at udarbejde udbudsmateriale, indhentning af tilbud hos forskellige forsikringsselskaber og vurdering af disse tilbud, herunder analyse af tilbudene, udøves der forsikringsmæglervirksomhed. Lovens 2, nr. 1 definerer, hvad der forstås ved forsikringsmægleraktivitet. Som De i breve af 29. september 2006 samt 19. januar og 15. april 2007 beskriver aktiviteterne i A, hvor De har været ansat og udøvet disse aktiviteter, har De ydet Deres klienter ikke alene forsikrings-rådgivning, men også de ovenfor beskrevne forsikringsmæglerrelaterede opgaver. Det har ikke været tilladt at udbyde disse tjenester uden tilladelse fra Finanstilsynet siden lov om forsikringsmæglervirksomhed blev vedtaget i Denne lov indebar, at De inden den 1. april 2000 skulle have indsendt en ansøgning til Finanstilsynet om at blive forsikringsmægler inden for livsforsikring - og skadesforsikring. Overgangsordningen i 56 a er møntet på erhvervsvirksomheder og personer, der lovligt drev virksomhed som forsikringsrådgiver inden den 1. januar De har drevet forsikringsmæglervirksomhed, herunder forsikringsrådgivning i en årrække inden den 1. januar Overgangsordningen kan ikke anvendes på Deres situation. 2. De opfylder ikke de teoretiske uddannelseskrav til at blive forsikringsmægler Finanstilsynet har vurderet, om De kan få tilladelse til at være forsikringsmægler. Det er bl.a. en forudsætning for at få en sådan tilladelse, at De har en teoretisk uddannelse, som opfylder de krav, der stilles i bekendtgørelse nr af 14. november 2004 om forsikringsformidleres uddannelse (uddannelsesbekendtgørelsen). De kan ikke fremlægge bevis for at besidde teoretisk viden inden for henholdsvis skadesforsikrings- og livsforsikringsmægling, som angivet i 3, nr. 1 og 4 i uddannelsesbekendtgørelsen. De opfylder derfor ikke de teoretiske krav. Finanstilsynet har mulighed for at give en dispensation for de manglende teoretiske færdigheder, hvis De har en anden teoretisk uddannelse, der er på linje med en forsikringsmægleruddannelse, jf. 9, stk. 4 i lov om forsikringsformidling. De har ikke kunne fremlægge andre beviser for en teoretisk uddannelse, som kan modsvare de teoretiske uddannelseskrav efter uddannelsesbekendtgørelsen. Finanstilsynet kan derfor ikke give Dem den ønskede dispensation som livs og skadesforsikringsmægler. Endvidere finder Finanstilsynet ikke grundlag for at lade Deres mangeårige virke i branchen træde i stedet for den manglende teoretiske uddannelse. 3. Finanstilsynets afgørelse

3 Finanstilsynet skal på denne baggrund meddele, at De ikke længere må drive forsikringsmæglervirksomhed herunder forsikringsrådgivning. Konsekvensen af denne afgørelse er, at De skal ophøre hermed hurtigst muligt og senest den 30. juni De skal meddele Finanstilsynet senest den 30. juni 2007, at denne aktivitet er indstillet. I klageskrivelsen af 26. juni 2007 har K anført blandt andet: Vedrørende problemet at Overgangsordningen ikke passer til min situation: Da vi opbyggede vores forsikringsrådgivning i 1986 var situationen således at uvildig forsikringsrådgivning til foregik meget tilfældigt, alt efter om nogen havde interesse for dette område. En enkelt forening var startet op med mere organiseret rådgivning men reelt var vi med til at sætte standarden for det vi vil betegne som seriøs, uvildig forsikringsrådgivning rettet mod foreningens Seriøsiteten vil jeg underbygge med at forsikringsselskaberne betragtede os som en part i udviklingen af forsikringer. Undertegnede tog således aktivt del i udarbejdelsen af pjecen På dette tidspunkt blev forsikringsmæglere opfattet som en form for selvstændige assurandører med den forskel at de havde flere selskaber med i tasken men de blev fortsat overvejende aflønnet fra selskaberne. Dette var medvirkende til at vi anlagde det helt klare princip ikke at modtage penge fra nogen selskaber uanset at der kom forskellige tilbud om samarbejde. Vores arbejde blev altid faktureret direkte til kunden efter medgået tid. Min påstand er, at når der blev lavet en overgangsordning omkring forsikringsrådgivning så var hensigten at give seriøse udøvere ulighed for at fortsætte som minimum i en periode, der kunne give mulighed for at indfri nye uddannelseskrav Vi nægter at tro på at ordningen alene blev lavet som alibi for at alle havde en mulighed for at fortsætte, men samtidig udformet så alle, der åbent redegjorde for deres aktiviteter kunne afvises. Vedrørende uddannelseskravet: Ved opstarten af forsikringsrådgivningen fik jeg frie hænder til at finde relevante uddannelsestilbud. I sonderingerne af mulighederne indgik dels egne kurser og møder og dels Forsikringshøjskolens udbud. Vores rådgivningskoncept gik ikke ud på at være en form for overassurandør men derimod i retning af at assurandøren havde den forsikringstekniske baggrund mens vi ud fra en for området betydelig og omfattende forsikringsindsigt kombineret med en dybtgående indsigt kunne give en særdeles god sparring i retning af at fik den optimale løsning. På dette tidspunkt var der forsikringsselskaber der anvendte lokale tillidsmænd som assurandører, ofte tidligere efteruddannet via nogle få møder. Ud fra denne situation valgte vi de uddannelsestilbud der lå i regi. Dette betyder ganske korrekt at der ikke kan fremlægges dokumentation for eksamener med forsikringsteoretisk indhold. Jeg mener at den manglende eksaminerede uddannelsesdokumentation skal holdes op imod en basisuddannelse som cand. oecon, driftsøkonomisk linje, 8 års erfaring på B hvor vi arbejdede med stor indsigt og bl.a. blev rådspurgt når erstatningsprincipper skulle fastlægges, derefter 20 års erfaring med opbygning og udførelse af en forsikringsrådgivning der i en årrække blev brugt som model for forsikringsrådgivning i i Danmark. Ikke mindst bør uddannelseskravet ses i lyset af de krav der var for forsikringsrådgivning da vi startede denne op i

4 1986. At vi praktiserede rådgivningen som en del af arbejdsopgaverne var et klart valg fordi vores mål var at levere forsikringsrådgivning ud fra stor og aktuel indsigt. Vores seriøsitet omkring tiltaget understreges også af, at vi på forkant med mange andre rådgivere indenfor området fik undersøgt forholdene omkring rådgivningsansvar og sikrede os denne dækning. Finanstilsynets afgørelse betyder at enten er 20 års seriøs virke som forsikringsrådgiver for spildt eller også kan jeg starte helt forfra på Forsikringsakademiet og om ca. 3 år genoptage rådgivningsvirket. I anledning af klagen har Finanstilsynet i skrivelse af 8. august 2007 om sagens retlige omstændigheder udtalt: 1.1. Regelgrundlag Det følger af 4 i lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 25. april 2007, at virksomheder og ansatte, der udøver forsikrings-mæglervirksomhed, skal have tilladelse hertil af Finanstilsynet. Ifølge samme lovs 9, stk. 2, skal personer, som søger om tilladelse som forsikringsmægler besidde en teoretisk uddannelse og praktisk kunnen om forsikringsmæglervirksomhed jf. nærmere regler herom fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan, jf. 9, stk. 4, give tilladelse til personer, uanset om personen opfylder uddannelseskravene i 9, stk. 1 og 2, samt regler fastsat i medfør heraf. Finanstilsynet har i bekendtgørelse nr af 14. november 2004 om forsikringsformidleres uddannelse fastsat nærmere krav til en forsikringsmæglers teoretiske uddannelse. Denne bekendtgørelse er ændret ved bekendtgørelse nr. 825 af 3. juli 2007, der er trådt i kraft den 1. august Bekendtgørelsen ændrer dog ikke ved de hidtidige regler om uddannelsen til forsikringsmægler inden for formidling af direkte forsikringer. Det fremgår af bemærkningerne til 9, stk. 4, at bestemmelsen åbner mulighed for at give tilladelse til en person som har en anden teoretisk og praktisk uddannelse, der bedømmes at kunne ligestilles med de krav, der er fastsat i medfør af stk. 2. Ved afgørelsen vil Finanstilsynet lægge vægt på, om personen vil kunne varetage sit hverv over for kunden på betryggende vis. 56 a i lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 25. april 2007, giver mulighed for, at en virksomhed eller en person, der over for Finanstilsynet kan dokumentere, at den pågældende før den 1. januar 2005 udelukkende har udøvet forsikringsrådgivning, under visse betingelser kan fortsætte denne virksomhed indtil den 1. januar 2011, hvis virksomheden eller personen senest den 1. oktober 2006 ansøger Finanstilsynet om tilladelse efter lovens 4. Det fremgår af bemærkningerne til overgangsbestemmelsen, at overgangsordningen vedrører en særlig gruppe forsikringsformidlere, nemlig forsikringsrådgivere. Forsikringsrådgivning var og er ikke særligt defineret i lov om forsikringsformidling, men blev ved den ændring af loven, som trådte i kraft 1. januar 2005 omfattet af begrebet "forsikringsmæglervirksomhed" som en følge af gennemførelsen af Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling. Det er i bemærkningerne til 56 a anført, at overgangsordningen er nødvendig, da det vil være et meget indgribende indgreb for personer og virksomheder, som hidtil har kunnet udøve virksomhed uden en tilladelse som forsikringsmægler, såfremt de må indstille erhvervsudøvelsen i en periode ind til den fornødne uddannelse er erhvervet Praksis Finanstilsynet har ikke siden den ændring af lov om forsikringsformidling, der blev gennemført med lov nr. 362 af 19.

5 maj 2004, meddelt tilladelse som forsikringsmægler i medfør af lovens 9, stk. 4, til personer, som ikke opfylder uddannelseskravene i 9, stk. 2 og de regler, der er udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet har generelt fortolket overgangsordningen i 56 a således, at kun personer, som inden den 1. januar 2005 udelukkende har beskæftiget sig med forsikringsrådgivning, kan få tilladelse i henhold til bestemmelsen. Personer, som ansøger om tilladelse som forsikringsmægler, og som i den forbindelse har oplyst, at de også har udøvet andre former for forsikringsmægling end forsikringsrådgivning, kan ikke få tilladelse i henhold til 56 a. 4. Finanstilsynets vurdering og bemærkninger til klagerens anbringender Finanstilsynet finder ikke, at klageren opfylder betingelserne for at få tilladelse som forsikringsmægler, hverken efter 9, stk. 4, eller i henhold til overgangsordningen i 56 a. Finanstilsynet fastholder derfor afslaget på klagerens ansøgning Tilladelse meddelt i henhold til 9, stk. 4 i lov om forsikringsformidling For at komme i betragtning til en tilladelse meddelt i henhold til 9, stk. 4, fordrer det efter bemærkningerne til bestemmelsen, at man eksempelvis har en anden uddannelsesmæssig baggrund, som har givet personen en tilstrækkelig teoretisk forsikringsmæssig viden og indsigt. Finanstilsynet har i sin afgørelse af 29. maj 2007 taget stilling til om klagerens teoretiske baggrund kunne træde i stedet for den teoretiske uddannelse, der kræves efter uddannelsesbekendtgørelsen. Det fremgår af afgørelsen, at Finanstilsynet ikke finder grundlag for at give en tilladelse efter 9, stk. 4, når en ansøger, som klageren, mangler hele den teoretiske uddannelse som forsikringsmægler og alene har praktisk erfaring. Uddannelsen som forsikringsmægler består af såvel en praktisk som en teoretisk del. Praktisk erfaring kan efter tilsynets opfattelse ikke erstatte de teoretiske krav. Finanstilsynet fastholder denne vurdering. Finanstilsynet skal bemærke, at aflønningsformen ikke er afgørende for vurderingen af, om der har været udøvet forsikringsmægling. Det er derimod karakteren af de ydelser, der tilbydes Tilladelse meddelt i henhold til 56 a i lov om forsikringsformidling Finanstilsynet fastholder, at klager ikke opfylder betingelserne for at få meddelt tilladelse som forsikringsmægler i henhold til 56 a af de grunde, der er angivet i Finanstilsynets afgørelse af 29. maj Det er i denne afgørelse lagt til grund, at klager tidligere har udøvet aktivitet som forsikringsmægler, og ikke kun som forsikringsrådgiver. Ved forsikringsmæglervirksomhed forstås erhvervsmæssig formidling af tilbud om direkte forsikringer fra flere forskellige, frit valgte forsikringsselskaber og at yde kunden rådgivning på basis af en analyse af et så stort antal af de på markedet disponible forsikringsløsninger som muligt. Mens der ved forsikringsrådgivning forstås, at man gennemgår kundens forsikringspolicer og rådgiver om kundens forsikringsbehov, men at man hverken bistår med indhentelse af forsikringstilbud eller med rådgivning om valg af den bedste løsning blandt de indhentede tilbud. Finanstilsynets afgørelse er baseret på, at klager senest i sin ansøgning af 15. april 2007,, har oplyst, at han ikke udelukkende har tilbudt forsikringsrådgivning, men også har andre opgaver inden for forsikringsmægling, jf. "Det skal i den forbindelse oplyses, at den aktivitet jeg tidligere udøvede i A indenfor dette område i helt overvejende grad var forsikringsrådgivning." Finanstilsynet må således på baggrund af klagers egne oplysninger til tilsynet lægge til grund, at klager ikke udelukkende har beskæftiget sig med forsikringsrådgivning, men også til trods for, at han ikke har haft den krævede tilladelse som forsikringsmægler, har udøvet forsikringsmæglervirksomhed i en længere årrække inden den 1. januar Klager burde således allerede på dette tidspunkt have ansøgt om tilladelse til at udføre disse aktiviteter. Selv om det ikke eksplicit fremgår af bemærkningerne til overgangs-ordningen i 56 a, finder Finanstilsynet, at det er åbenlyst og må lægges til grund, at overgangsordningen i bestemmelsen alene er møntet på personer, som indtil den

6 1. januar 2005 ikke har været omfattet af et krav om tilladelse som forsikringsmægler, fordi de alene udøvede isoleret forsikringsrådgivning uden sammenhæng til øvrige forsikringsmægleraktiviteter. Dette kan udledes af, at det af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår: "En forsikringsrådgiver kan ikke længere lovligt udøve denne aktivitet, fordi denne ikke opfylder lovens krav om uddannelse som forsikringsmægler." Såfremt en person indtil da både havde ydet forsikringsrådgivning og andre forsikringsmægleraktiviteter, skulle vedkommende allerede have haft en tilladelse som forsikringsmægler, og dermed opfyldt uddannelseskravene til en forsikringsmægler. Det er på denne baggrund, at Finanstilsynet i afgørelsen af 29. maj 2007 påbyder klager at ophøre med den ulovlige virksomhed senest den 30. juni I skrivelse af 10. august 2007 har K yderligere anført: Vi startede forsikringsrådgivning op for nu 21 år siden. Vores aktiviteter var lovlige og vores rådgivningsskabelon blev langt hen brugt som standard i mange af de tiltag der blev startet op indenfor i de år. Vi sikrede os dækning for rådgivningsansvar men har aldrig haft brug for denne dækning ligesom vi aldrig har haft sager i nogle klagesystemer. Vi må erkende at vi ikke i forbindelse med de nye lovgivninger var opmærksomme på den skarpe definition af hvornår der er tale om mægling og hvornår rådgivning. I vores rådgivning har det altid været der valgte selskab og typisk afsluttede den økonomiske side når vi havde analyseret tilbuddenes forsikringsmæssige indhold. Derfor formuleringen af at vores aktivitet i helt overvejende grad var forsikringsrådgivning. Vores rådgivning er dermed blevet fanget i et definitionsspørgsmål og for mig er det et spørgsmål, om der allerede til den ændrede lovgivning om forsikringsmægling også burde have været en overgangsordning. I brev af fra Finanstilsynet til A står i pkt. 2: I forbindelse med sagens behandling er Finanstilsynet blevet opmærksom på, at lov om forsikringsformidling ikke indeholder en overgangsordning for den særlige gruppe af forsikringsformidlere, der har udøvet forsikringsrådgivning før ikrafttræden den 1. januar 2005 af lov om forsikringsformidling. Efter lovens ikrafttræden kræver det nu tilladelse som forsikringsmæglervirksomhed for fortsat at kunne tilbyde forsikringsrådgivning. Ankenævnet udtaler: I henhold til lov om forsikringsformidling 56 a, stk. 1, kan en virksomhed eller person, der over for Finanstilsynet kan dokumentere, at den pågældende før den 1. januar 2005 har udøvet forsikringsrådgivning, fortsætte denne virksomhed, hvis virksomheden eller personen senest 1. oktober 2006 ansøger Finanstilsynet om tilladelse som forsikringsmæglervirksomhed efter 4. I henhold til 56 a, stk. 2, bortfalder retten til at udøve forsikringsrådgivning efter stk. 1 den 1. januar 2011, medmindre den pågældende inden da indsender bevis for, at vedkommende opfylder nærmere angivne krav til teoretisk uddannelse. Af lovbemærkningerne (L 52 af 9. november 2005) til lov nr. 524 af 7. juni 2006, hvor 56 a blev indsat i loven om forsikringsformidling fremgår blandt andet: Bestemmelsen indeholder en overgangsordning for en særlig gruppe af forsikringsformidlere, nemlig de såkaldte forsikringsrådgivere. Forsikringsrådgivning er ikke særligt defineret i loven, men blev ved lov om forsikringsformidling, der trådte i kraft den 1. januar 2005, omfattet af begrebet forsikringsmæglervirksomhed

7 En forsikringsrådgiver tilbyder f.eks. at gennemgå kundens forsikringspolicer og rådgive om kundens forsikringsbehov. En forsikringsrådgiver bistår hverken med at indhente tilbud fra forsikringsselskaberne på forsikringsdækning eller med at rådgive kunden om valg af den bedste løsning blandt disse tilbud. Herved adskiller forsikringsrådgiveren sig fra forsikringsmægleren, der netop indhenter flere alternative forsikringstilbud og rådgiver kunden om det bedste valg. En forsikringsrådgiver kan ikke længere lovligt udøve denne aktivitet, fordi denne ikke opfylder lovens krav om uddannelse som forsikringsmægler. For sådanne erhvervsdrivende er det et meget indgribende indgreb at måtte indstille erhvervsudøvelsen i en periode af kortere eller længere varighed, indtil den fornødne uddannelse er erhvervet. I stk. 1 foreslås det derfor, at virksomheder og personer, der kan dokumentere at have udøvet forsikringsrådgivning inden den 1. januar 2005, kan fortsætte denne virksomhed. Erhvervsankenævnet finder efter ordlyden af lov om forsikringsformidling 56 a og forarbejderne til denne bestemmelse, at lovens overgangsordning kun omfatter virksomheder og personer, som før 1. januar 2005 udelukkende har udøvet forsikringsrådgivning, hvorimod overgangsordningen ikke omfatter virksomheder og personer, der tillige har udøvet andre forsikringsmægleraktiviteter. K har ved skrivelse af 15. april 2007 overfor Finanstilsynet oplyst, at den aktivitet jeg tidligere udøvede i A inden for dette område i helt overvejende grad var forsikringsrådgivning. Herefter og ud fra det i øvrigt foreliggende lægges det til grund, at K før 1. januar 2005 ikke udelukkende har udøvet forsikringsrådgivning. Erhvervsankenævnet tiltræder derfor, at Finanstilsynet har afslået Ks ansøgning af 29. september 2006 om at blive omfattet af overgangsordningen om forsikringsrådgivere i 56 a i lov om forsikringsformidling. Ankenævnet stadfæster derfor Finanstilsynets afgørelse af 29. maj 2007.