Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U
|
|
- Stefan Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde i Syd. I dette dokument præsenteres DMR-U s værdigrundlag, vision og udviklingsforståelse (afsnit 2-4), og målene for DMR-U s arbejde og DMR-U s opgave samt forholdet til den statslige udviklingsbistand beskrives (afsnit 5-7). DMR-U's formål i følge vedtægterne: - at støtte socialt og humanitært udviklingsarbejde, der gennemføres af Dansk Missionsråds medlemsorganisationer og deres samarbejdskirker og -relationer i den tredje verden. 2. Værdigrundlag DMR-Us værdigrundlag og det sociale og humanitære udviklingsarbejde er forankret i det kristne menneskesyn. Det kristne menneskesyn tager udgangspunkt i det bibelske vidnesbyrd om, at: a) Mennesket er skabt i Guds billede Det betyder, at ethvert menneske er enestående, villet af Gud og værdifuld i hans øjne. Selv de svageste og mest marginaliserede har samme værdighed og krav på respekt som alle andre, for ringeagt mod et medmenneske er ringeagt mod Skaberen, som frembragte det. Alle mennesker har ret til livsudfoldelse, uanset deres sociale, kulturelle, etniske, religiøse og politiske tilhørsforhold, fordi livet er givet af Gud. Som skabte mennesker har vi alle fået betroet et ansvar for vore medmennesker. Vi er sat til at forvalte og ikke overforbruge verden og dens ressourcer. Det indebærer også et ansvar for at modarbejde strukturer, der undertrykker, og at være fortalere for fred, retfærdighed og forsoning. b) Gud blev menneske i Jesus Kristus Jesus Kristus kom til verden og viste gennem ord og handling, hvem Gud er og hvad Guds rige handler om. Gennem sit liv og sin død åbenbarede han Guds kærlighed, bragte forsoning og genoprettede fællesskab med Gud og blandt mennesker. Kristus mødte mennesker med kærlighed, ikke mindst de udstødte, foragtede, undertrykte, svage og syge. Han frigjorde, helbredte, lyttede, bespiste og havde fællesskab med alle mennesker. Kristus er et forbillede til efterfølgelse. På samme måde, som han blev sendt til en nødlidende verden, er hans efterfølgere sendt til verden for at skabe forandring og
2 2 håb gennem ord og handling. Ønsket om at tjene medmennesket er en følge af Jesu tjeneste for os. c) Gud virker Gennem Helligånden er Gud virksom i verden. Han opretholder, nyskaber og giver håb og livsmod i troen på, at Gudsrigets kræfter er stærkere end alle destruktive magter. Helligånden kaldes også Sandhedens Ånd, der inspirerer kirken til at være en profetisk røst, der taler uretten imod og vidner imod løgn, falskhed og uretfærdighed. DMR-U og medlemsorganisationerne bekender sig til det kristne menneskesyn og ønsker at være en del af Guds sendelse til verden. Med udgangspunkt i kirkens forkyndelse af Guds kærlighed påtager de sig et ansvar for at udøve diakoni, forstået som kristen social praksis. DMR-Us forståelse af diakoni indebærer både at drage konkret omsorg for de svage uden skelen til sociale, kulturelle, etniske, religiøse og politiske tilhørsforhold, og gennem fortalervirksomhed over for politiske magthavere at tale og kæmpe mod de strukturer, der undertrykker og marginaliserer mennesker, og misbrug af skaberværket uden tanke på de kommende generationer. I lyset af det kristne menneskesyn ser DMR-U FN s Verdenserklæring om Menneskerettighederne og Menneskerettighedskonventionerne som et udtryk for menneskets gudgivne værdighed, og dermed som relevante redskaber i udviklingsarbejdet. Ud fra dette værdigrundlag prioriterer DMR-U indsatser, der: 3. DMR-U s vision Respekterer det enkelte menneskes værdi, værdighed og vækstpotentiale. Fremmer fællesskab, solidaritet og gensidighed. Bygger på åbenhed og ærlighed i samarbejdet med partnerne. Tilskynder til ansvarlig og bæredygtig brug af miljø og ressourcer. Styrker omsorgen og fortalervirksomheden for de svageste og mest marginaliserede. En verden hvor mennesker anses som ligeværdige hvor hele mennesket udvikles ud fra både et åndeligt og et materielt perspektiv hvor mennesker har mulighed for at påvirke deres egen livssituation hvor lokalsamfunds og sårbare gruppers kapacitet styrkes, så de kan erhverve sig viden og overskue og ændre deres vilkår uden at sætte deres integritet og selvstændighed over styr
3 3 hvor retfærdige og demokratiske samfundsstrukturer råder lokalt, nationalt og globalt hvor udviklingen præges af ansvarlige former for forvaltning af naturressourcer og beskyttelse af miljøet hvor kirker og kirkelige organisationer i syd og nord er relevante aktører i et globalt netværk for en mere fredelig og retfærdig verden 4. DMR-U s og medlemsorganisationernes udviklingsforståelse Et væsentligt særkende for DMR-U s medlemsorganisationer og deres partnere er den holistiske udviklingsforståelse, der præger deres sociale og humanitære udviklingsarbejde. Denne udviklingsforståelse tager udgangspunkt i, at materiel og teknisk udvikling må forenes med en åndelig og personlig udvikling af det hele menneske for at skabe harmoniske og bæredygtige lokalsamfund. DMR-U s medlemsorganisationer og deres partnere ønsker at bidrage til denne udvikling ved at være aktive civilsamfunds-aktører, som også tør kritisere det bestående. Materiel og økonomisk vækst alene kan føre til magtmisbrug og korruption. Bevarelse og styrkelse af moralsk og personlig integritet er et nødvendigt værn herimod. Kristen etisk og åndelig bevidstgørelse lægger vægt på omsorg for de svageste, ansvar for næsten, respekt for det enkelte menneskeliv, beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder, ansvarlig ressourceforvaltning og miljøhensyn. DMR-U og medlemsorganisationerne står for en udviklingsforståelse bygget på respekt og omsorg for det enkelte menneskes integritet, og troen på alle menneskers lige værdighed overfor Gud. I det konkrete samarbejde med partnerne mødes denne udviklingsforståelse med og påvirkes af konkrete kulturelle og sociale sammenhænge. En kulturel sensitivitet og en respekt overfor lokale udtryksformer er i dag en vigtig bestanddel af medlemsorganisationernes virke. Et andet væsentligt særkende er de langvarige og gensidigt forpligtende partnerskaber. Medlemsorganisationernes historiske partnerskaber med kirker og kirkelige organisationer i Syd går i nogle tilfælde mere end 150 år tilbage. Indenfor rammerne af partnerskaberne er syd-partnerne gradvist blevet mere og mere uafhængige. Nord- og syd-partnere har formet hinandens historier, såvel i en kontekst af kolonialisme, uafhængighedskamp og sidenhen i en globaliseret og skæv verdensorden. Syd-partnerne er i dag karakteriseret ved en stor medlemsbase og en tæt kontakt til lokalbefolkningen, og dermed typisk en stor legitimitet lokalt, regionalt og nationalt. Partnerskaberne er normalt præget af et langvarigt og gensidigt samarbejde, der handler om andet og mere end et forretningsbetonet, tidsbegrænset partnerskab om gennemførelse af et eller flere projekter. Inden for rammen af disse
4 4 partnerskaber har der fundet udveksling sted af ideer, viden og medarbejdere og er der sket overførsel af teknologi og økonomiske midler lang tid før, begreber som udviklingsprojekter og udviklingslande blev til. I kraft af en målrettet støtte til kapacitetsopbygning, besidder mange af partnerne og de organisationer og institutioner, de driver, i dag en betydelig kompetence. I dag er rettighedsbaseret udviklingsforståelse en del af mange partneres arbejdsforståelse, og DMR-U arbejder for, at rettighedsbasering skal være grundlaget for udviklingsarbejdet. DMR-U og medlemsorganisationerne ønsker at videreudvikle disse partnerskaber, således at både medlemsorganisationer og samarbejdspartnerne tager ved lære af indhøstede erfaringer, positive som negative. Medlemsorganisationerne og partnerne skal frit kunne udfordre, rose og kritisere hinanden, og medlemsorganisationerne vil arbejde for, at negativ økonomisk og anden afhængighed mindskes mest muligt. Medlemsorganisationernes samarbejdspartnere er i dag typisk selvstændige kristne kirker, som har egne bud på, hvordan en bæredygtig udvikling kan se ud i deres samfund. De udfordrer deres nationale civilsamfund med specifikke, kontekstbestemte kristne bud på, hvordan en ønskelig udvikling skal se ud. Her forenes før-koloniale rødder med kristendommen i en udviklingsforståelse, hvor personlig integritet, kulturel identitet, åndelige værdier og moderne teknologi forenes. DMR-U og medlemsorganisationerne erkender, at mange kristne i historiens løb har været medansvarlige for konflikter mellem grupper af forskellig kristen observans og mellem kristne og tilhængere af andre religioner. Mange kirker og kristne organisationer har imidlertid også arbejdet for fred, retfærdighed og forsoning. DMR-U s udviklingsarbejde i dag har lært af erfaringerne med religionsdialog og bruger dem aktivt, ligesom kulturel sensitivitet er en klar værdi i medlemsorganisationernes og partnernes konkrete arbejde. 5. DMR-U s opgave De forpligtende partnerskaber mellem DMR-U s medlemsorganisationer og kirker og kirkelige organisationer i Syd danner et godt udgangspunkt for veldefinerede udviklingsindsatser. DMR-U hjælper med rådgivning og finansiering til sådanne indsatser. DMR-U er også et mødested og et ressourcecenter, hvor medlemsorganisationernes mandat og rolle i udviklingsbistanden drøftes og fornys. DMR-U udvikler strategier og metoder til kvalitetssikring af arbejdet. Ethical Code of Conduct for Development Work angiver rammerne for DMR-U s og medlemmernes og partnernes arbejde i Nord og Syd. DMR-U arbejder primært med de opgaver, der bliver forelagt af medlemsorganisationerne. Initiativet til de projekter, der ansøges om støtte til fra eller via DMR-U, kommer typisk fra samarbejdskirkerne, der er dybt forankrede i lokale udviklingsprocesser.
5 5 DMR-U formidler viden, inspiration og erfaringer til medlemsorganisationerne, og deres partnere, som kan være af væsentlig betydning for kirkernes bidrag til udviklingen i lokalsamfundene og for styrkelsen af de lokale kirkelige partnere. 6. Mål for DMR-U s arbejde Overordnet mål for DMR-Us arbejde: DMR-U har til formål at støtte medlemsorganisationerne og samarbejdspartnere i deres sociale og humanitære udviklingsarbejde i Syd og derigennem bidrage til, at DMR-U, medlemsorganisationer og partnere er stærke forandringsaktører for en retfærdig og forsonet verden. Dette sker i et samarbejde for og med mennesker i Syd. Delmål for DMR-U s arbejde: at støtte og fremme lokale udviklingsprocesser, og dermed forbedre menneskers muligheder for at udvikle sig selv og potentialet i deres omgivelser. Dette sker så vidt muligt i overensstemmelse med nationale udviklingsplaner i de samfund, som samarbejdspartnerne er en integreret del af. at lade udviklingsindsatser danne udgangspunkt for fortalervirksomhed for sårbare grupper i samfundet. Dette sker ved at styrke DMR-U s, medlemsorganisationernes og samarbejdspartnernes humanitære, sociale og udviklingsmæssige arbejde. at sikre, at DMR-U og medlemsorganisationerne i alle aktiviteter arbejder for ligestilling mellem kvinder og mænd at et rettighedsperspektiv er indarbejdet i udviklingsaktiviteterne at bidrage til kapacitetsudvikling på forskellige niveauer, dvs. både hos samarbejdspartnerne og i de lokalsamfund og de sektorer, hvori samarbejdspartnerne arbejder, at bidrage til, at medlemsorganisationerne og partnerne er lærende organisationer, som: o udvikler og styrker kapaciteten til godt partnerskab og forvaltning af ressourcer, o i dialog med partnerne udfordres i forståelsen af deres egen rolle og opgaver i udviklingsarbejdet i Syd at medvirke til at fastholde og styrke den folkelig forankring af dansk udviklingsbistand i medlemsorganisationernes bagland og de kirkelige og folkelige kredse, de har kontakt til. 7. DMR-U, medlemsorganisationerne og den statslige udviklingsbistand
6 6 Medlemsorganisationerne anerkender og støtter Danmarks statslige udviklingssamarbejde som et nødvendigt samarbejde mellem Danmark og fattige stater i Syd båret af humanitære og demokratiske idealer med henblik på at skabe en verden præget af en mere retfærdig fordeling af goder, bedre og lige muligheder for alle for at få et værdigt liv og af fredelig sameksistens og samarbejde på tværs af politiske, sociale, etniske, kulturelle og religiøse forskelligheder. Medlemsorganisationerne støtter endvidere Kirkernes Verdensråds målsætning om, at de rige lande bør yde (mindst) 1% af deres bruttonationalprodukt i udviklingsbistand, og at udviklingsbistandens hovedopgave bør være fattigdomsbekæmpelse. Medlemsorganisationerne ønsker at være en aktiv medspiller i det danske udviklingsarbejde ud fra deres særlige udgangspunkt og bidrage hertil med deres særlige erfaringer. Danida-finansierede udviklingsprojekter, som gennemføres af medlemsorganisationerne og deres partnere, er et meget vigtigt og yderst værdsat supplement til kirkernes sociale, humanitære og udviklingsmæssige arbejde. Det arbejde finansieres dog fortsat hovedsagelig af egne, privat indsamlede midler. Drøftet på DMR-U s generalforsamling i maj 2009 og endeligt vedtaget af DMR-U s bestyrelse den 29. juni H:\dokumenter\DMR-U retningslinier\vedtægter m.v\værdigrundlag 2009\Værdigrundlag DMR-U endeligt.doc
International Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs mereBestyrelsens forslag til Arbejdsplan for DMRU
Bestyrelsens forslag til Arbejdsplan for DMRU 2014-16 Baggrund og forløb På generalforsamlingen 2013 besluttedes vedtægtsændringer, hvorefter generalforsamlingen fremover i lige år behandler forslag til
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereAC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN
AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER
Læs mereArbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017
Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.
Læs mereFOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015
FOLKEKIRKENS VisioN Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp Plan 2011-2015 DENMARK DEL 1 FORMÅL, VISION, VÆRDIER OG MÅL VISION AND PLAN 2011-2015, PART 1 2A) Folkekirkens Nødhjælps formål 3 Folkekirkens Nødhjælps
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs mereKirkerne i udviklingsarbejdet
Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne er i direkte kontakt med mennesker hver eneste uge og har derigennem en unik mulighed for at dele information med alle samfundsgrupper. Samarbejdet mellem kirker
Læs mereOrd kan handle og handlinger kan tale Mission, diakoni og udvikling en fælles forståelse i DMR og DMRU
Ord kan handle og handlinger kan tale Mission, diakoni og udvikling en fælles forståelse i DMR og DMRU Med dette dokument formuleres en fælles forståelse i DMR og DMRU af mission, diakoni og udviklingssyn.
Læs mereIntroduktion. DMRUs strategi
Introduktion På generalforsamlingen 2013 blev det vedtaget, at bestyrelsen i lige år skal fremlægge forslag til en 2-årig arbejdsplan. Formålet med en arbejdsplan er at give medlemsorganisationerne bedre
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereRetningslinjer for. Retningslinjer for. DMRU-puljen. DMRU-puljen. Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling - 2014 Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
Retningslinjer for Retningslinjer for DMRU-puljen DMRU-puljen Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling - 2014 Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling Hvad er DMRU? DMRU er et ressourcecenter for kirkeligt udviklingsarbejde.
Læs mereDIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk
DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereDiakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk
Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereVisions- og Værdigrundlag
Visions- og Værdigrundlag Kirkens mission Kirkens fire fokusområder Kirkens trosbekendelse Kirkens værdier Kirkens mission Menighedens mission er: Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden,
Læs mereRetningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen
Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre
Læs mereStrategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp
Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereVision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK
Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Metodistkirken er... Kirke med hjerte, hoved og hænder Kirkens opgave er At lede og udruste menighederne til at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple Værdier
Læs mereBed og mærk fællesskabet!
Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert
Læs mereHANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI
HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI 2019-21 INDHOLD 1 INTRODUKTION TIL STRATEGIEN 3 2 GRUNDLAGET FOR DET INTERNATIONALE
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereOPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015
OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereDiakoniens DNA - om Agapes diakonisyn
Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn Agapes frivilligdag den 2. marts 2019 Diakonisyn - definitioner: Diakoni er kirkens omsorg for mennesker i nød. (Torleiv Austad) Diakoni er kristnes arbejde for mennesker
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.
28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige
Læs merewww.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik
www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereUdover ovenstående tager det nationale arbejde afsæt i følgende prioriteter:
1 Baggrund Caritas Danmarks (herefter Caritas) nationale arbejde er relativt nyt. En opfordring fra Biskop Czeslaw og efterfølgende drøftelser i bestyrelsen førte til, at det nationale arbejde blev påbegyndt
Læs mereRetten til et liv før døden
Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed
Læs mereÅRSBUDGET for Bjolderup-Uge Sognes Menighedsråd. i Aabenraa Provsti. i Aabenraa Kommune. Myndighedskode CVR-nr.
ÅRSBUDGET 1 for Bjolderup-Uge Sognes Menighedsråd i Aabenraa Provsti i Aabenraa Kommune Myndighedskode 91 CVR-nr. 188 1 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt supplerende forklaringer
Læs mereNETVÆRK. på og læs mere om alle MOSAIK s kirker.
MOSAIK MOSAIK er et netværk af frikirker med rødder i pinsekirkerne Danmark. Vi har skiftet navn og profil, da vi ønsker at åbne netværket, for alle kirker, som kan se sig selv i netværkets teologi, vision
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereCape Town Erklæringen i en samtalegruppe
Side 1 Baptistkirken i Danmark Studiemateriale: I bogform: Cape Town Erklæringen, Lohse og Evangelisk Alliance 2011. ISBN 978-87-564-6148-1. PDF-fil download: http://www.evangeliskalliance.dk/lausanne/cape-town-2010/cape-town-erklaeringen
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereUdviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark
Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereFold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet
Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal
Læs mereFrivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.
Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har
Læs mereRådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs mereKilde 2 FN-pagten, 1945
Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,
Læs merevision værdier global strategi 2015-2022 Vision & formål ı værdier
& Vision & formål ı værdier vision værdier global strategi 2015-2022 internationale mål ı Mål for kommunikation og arbejdet i Danmark ı organisatoriske mål FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP VISION OG VÆRDIER Folkekirkens
Læs mereKIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE
MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereGeneralforsamling 2012
Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereDet frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket
Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve Rummet for det frivillige arbejde Lysten driver værket Styring eller kaos Boligforeningerne i orkanens øje Hvor bevæger frivilligarbejdet sig hen? 2018 andreas
Læs mereCSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR
CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR HARTMANNS SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på
Læs mereLTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed
Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk
Læs mere(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)
En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder
Læs mereFORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26
Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til
Læs mereVil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!
Vil I være med til at arbejde for samfundets udsatte og dermed understrege, at folkekirken er en handlende kirke i forhold til aktuelle, sociale problemer? Folkekirken tager medansvar og drager omsorg
Læs mereStrategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.
Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært
Læs mereETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger
ETISK VÆRDIGRUNDLAG for socialpædagoger 2 Udgivet af Socialpædagogerne December 2017 3 FORord Socialpædagogerne ønsker et samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv, være inkluderet
Læs mereIndledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept
VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereBruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.
Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.
Læs mereFred opnås ikke ved krig men ved forhandling.
Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Sagsbehandler: Dorte Müller 29. januar 2014/dmu Opsamling af høringssvar om Hvidovre Kommunes Ældrepolitik
Læs mereInternational strategi for Det Danske Spejderkorps
International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereBilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening
Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs merePartnerskab og styrkelse af civilsamfundet
Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs merestrategi Folkeligt engagement og meningsfulde resultater i global bæredygtig udvikling
2018-2021 strategi Folkeligt engagement og meningsfulde resultater i global bæredygtig udvikling CISUs strategi har flere formål Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereKirkevært i Svenstrup Kirke
Kirkeværtens opgaver: -At tænde levende lys 30 min før gudstjenestestart. -At aftale med kirketjener og præst om, hvorvidt der er særlige forhold omkring dagens gudstjeneste. -At stå ved indgangen og hilse
Læs mereTekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21
Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min
Læs mereLivet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereMIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives
Læs mereRessource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013
Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013 I denne folder tilbyder folk fra Aarhus Valgmenighed at undervise en aften i jeres klynge om emner, de brænder for, og som er helt centrale for den måde,
Læs mereMedlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE
Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE MEDBoRGERNE er en forening, der har til formål at styrke demokratisk handlekraft og aktivt medborgerskab blandt medborgere i Danmark, og derigennem styrke deres
Læs mereBruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.
Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store
Læs mereDe Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
Læs mere