Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Give Skole for skoleåret 2007/08
|
|
- Frederik Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Give Skole for skoleåret 2007/08
2 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten Formål og indhold Metode Opbygning af skolerapporten Rammer Undervisning Lærernes faglige kompetencer Variable rammer Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Elevadfærd og forældrerolle Processer De pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Resultater Elevresultater og skoleresultater Sammenfatning...18
3 1. Kort om kvalitetsrapporten 1.1 Formål og indhold I henhold til folkeskolelovens 40a med tilhørende bekendtgørelse og Vejle Kommunes samlede evalueringsplan, skal der udarbejdes en kvalitetsrapport, der skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. Formålet med den kommunale kvalitetsrapport er at sikre en meningsfuld implementering af Folkeskolelovens bestemmelser vedr. undervisningens kvalitet og det kommunale tilsyn. Kvalitetsrapporten skal sammen med rapporterne på skoleniveau bidrage til at skolerne og kommunen systematisk kan anvende undersøgelsesresultater til at skabe udvikling på skoleområdet. Kvalitetsrapporten skal give byrådet yderligere indsigt i Vejle Kommunes skolevæsen, og skal i samspil med skolerapporterne give borgerne og ikke mindst forældrene bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler, og den skal være et centralt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. Skolerne i Vejle Kommune er i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet blevet bedt om at svare på en række spørgsmål, der vedrører skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet centralt og fra kommunalt niveau. Skolerne har ansvar for at arbejde med en række forskellige indsatsområder. Der er sat mål for disse indsatsområder, enten fra centralt hold, på kommunalt niveau eller på skoleniveau. Og i praksis arbejder skolerne med at opfylde målene gennem forskellige initiativer. Men skolernes besvarelser afspejler også, at målene kun i mindre omfang anvendes som et egentligt strategisk redskab, hvor målene gøres målbare og dermed til genstand for evaluering. Det gør det tilsvarende vanskeligt at summere skolernes udvikling i forhold til de konkrete indsatsområder på baggrund af kvalitetsrapporten. Den egentlige summering af skolernes udvikling i forhold til de konkrete indsatsområder vil ske på baggrund af den mundtlige dialog, som forvaltningen afvikler med hver skole i løbet af efteråret 2008 med konkrete afsæt i kvalitetsrapporten for Metode Det har været og er stadig et centralt fokus at fremskaffe data på en både effektiv og valid måde. Det medfører blandt andet en afdækning af, i hvilket omfang de eksisterende systemer er i stand til at fremskaffe de data bekendtgørelsen foreskriver på en måde, der sikrer ensartethed og sammenlignelighed mellem skolerne. Forvaltningen har lagt ud på den enkelte skole i hvilket omfang, skolerne vil benytte medarbejderinddragelse, ligesom forvaltningen ikke har lagt op til mere kvalitativt prægede metoder (fx selvevaluering eller interview). Skolernes redegørelse bygger derfor på skoleledernes indberetning af data om rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater incl. en detaljeret vejledning. Forvaltningen har foretaget en pilottest af indberetningsskemaerne, hvori tre skoler har deltaget. Pilotskolernes indberetninger til justeringer er blevet foretaget. Det vil fortsat være nødvendigt at arbejde med datavaliditet og fælles forståelse af kvalitative mål for skolens arbejde. Derfor er det vigtigt at understrege, at resultaterne og vurderinger ikke kan opfattes som objektive billeder på virkeligheden. Dette års kvalitetsrapport kan give et fingerpeg om den enkelte skoles selvforståelse og et billede af, hvor Vejle Kommune
4 befinder sig samlet set. Men det er ikke muligt at foretage deciderede kvalitative sammenligninger eller rangordninger mellem de enkelte skoler. 1.3 Opbygning af skolerapporten Nærværende rapport fremstiller Vejle Kommunes afrapportering af kvalitetsrapporten for SKOLE. Rapporten er udfærdiget således, at den er inddelt efter bekendtgørelsens tre fokusområder: rammer, processer og resultater og i en række meningsfulde deloverskrifter - temaer: Rammer 1.1 Undervisning 1.2 Lærernes faglige kompetencer 1.3 Variable rammer, der påvirker børn og voksnes arbejdsvilkår 1.4 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog 1.5 Elevadfærd og forældrerolle Processer 1.1 Pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Resultater 1.1 Elev- og skoleresultater Denne inddeling er en operationalisering af bekendtgørelsen, der differentierer mellem rammer, proces og resultater. Formålet med denne inddeling er: At skabe en tematiseret kvalitetsrapport, der kan danne baggrund for analyser, konklusioner og handlinger indenfor sammenhængende områder At synliggøre hvilke aktører, der har mulighed for at handle indenfor rammerne af de enkelte temaer, og hvor grænserne for skoleledelsens handlerum går. Inddelingen i temaerne er udtryk for et valg. For at informationerne kan anvendes over tid og på tværs af skolerne, er det vigtigt, at afrapporteringen følger denne struktur. Det samme gælder de valg, der er truffet med hensyn til afgrænsninger, begreber og beregningsmetoder, som er beskrevet i den detaljerede vejledning, som den enkelte skole har fået. Hvert tema indeholder en række spørgsmål, som skal besvares med tal eller afkrydsninger. Derefter følger et kommentarfelt, hvor skolens ledelse kan kommenterer svarene i tekstform. Der har været maksimal mulighed for at angive svar på max anslag. Formålet med feltet er at give skoleledelserne mulighed for at kommenterer de data / svar, der er afgivet i spørgeskemaet, og at skoleledelserne seriøst overvejer, hvad der er væsentlig for skolen at kommenterer på, og hvad der skal trækkes frem i fokus. Det har derfor også været et selvstændigt mål, at skoleledelserne internt har drøftet, hvad der var mest væsentlig, og hvad der skulle kommenteres på. I den detaljerede vejledning, der er udarbejdet til skolerne, har forvaltningen givet følgende anbefaling til kommenteringen: Evt. forbehold eller beskrivelser af, hvordan nogle af tallene er fremkommet, hvis det ikke har været muligt at følge definition og beregningsmetode fuldt ud Analyse af tallene Ledelsens konklusioner Mulige initiativer i forlængelse af konklusionerne
5 2. Rammer 2.1 Undervisning 1. Spørgsmål 1: Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til undervisning inden for rammerne af det udvidede undervisningsbegreb? 38 40,1% 2. Spørgsmål 2: Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 1,3 1,9% Specialundervisning? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 6,3 6,1% Total: 7,6 8% 3. Spørgsmål 3: Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 1 er blevet aflyst pga. lærerfravær (i pct.): 0,2 0,6% 4. Spørgsmål 4: Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 2 er blevet aflyst pga. lærerfravær med hensyn til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af planlagte timer) 0 1,5% Specialundervisning? (Andel i procent af planlagte timer) 0,1 2,8% Total: 0,1 4,3%
6 5. Spørgsmål 5: Hvem gennemfører undervisning, når den planlagte lærere er fraværende? (1 = I høj grad; 2 = I nogen grad; 3 = I mindre grad; 4 = Slet ikke) I høj grad Gns I nogen grad Gns I mindre grad Gns Slet ikke Gns. En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag 55,3 % X 34,2 % 10,5% 0% En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i øvrigt 5,3% X 52,6 % 39,5% 2,6% En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen 26,3 % x 31,6 % 23,7% 18,4% Eleverne arbejder selvstændigt med relevante opgaver 0% 7,9% X 76,3% 15,8% Eleverne får fri 0% 0% X 71,1% 29% 6. Spørgsmål 6: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet undervisning Vedr. sp. 1, 3 og 4 skønnes administrationsgrundlaget for usikkert for den nuværende ledelse - efter sommerferien søges der udarbejdet et administrationsgrundlag der tage højde for en sikker afrapportering til kvalitetsrapporten for 2008/2009. Vedr. sp. 2 så findes der på Give skole ikke planer eller principper for hvor meget tid der skal anvendes til de to områder - udgangspuktet har hidtil været ressourcemodellens tildeling til områderne. De angivende tal er udtryk for, hvad der er omsat i indeværende skoleår. Vedr. sp. 4 er svaret kun delvis rgtig - tallet 0 gælder undervisningen på Ikær årg. På Søndermarken årgang er tallet 60% på grund af langtidssygdom, hvor det ikke har været muligt at vikardække. Vedr. spørgsmål 5 bliver der udarbejdet nye principper for vikardækning på Give skole i efteråret Lærernes faglige kompetencer 7. Spørgsmål 7: Hvor stor en andel af den planlagte undervisning i de obligatoriske fag og tilbudsfagene er tillagt lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer? Svar angives i procent Liniefag Gns. Kompetencer svarende til liniefag Gns. Ingen af delene Gns. Dansk Dansk som andetsprog Kristendomskundskab Historie Samfundsfag Geografi Biologi Matematik Natur/teknik
7 Fysik/kemi Idræt Billedkunst Musik Sløjd Hjemkundskab Håndarbejde Engelsk Tysk Fransk Spørgsmål 8: Hvor stor en andel af den planlagte undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer som liniefagsuddannelser? Svar angives i procent Speicalundevisning varetaget af skolens støttecenter o.lign. (kompetencer svarende til liniefagsuddannelser) 70 78,4 Specialundervisning varetaget af skolens støttecenter o.lign. (Andre lærere) Undervisning i specialklasser (kompetencer svarende til liniefagsuddannelser) Undervisning i specialklasser (Andre lærere) Total: ,7 52, Spørgsmål 9: Hvor stor en andel af den planlagte undervisning i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer? Svar angives i procent Liniefagsuddannelse 75 28,8 Kompetencer svarende til liniefagsuddannelse - 43,2 Ingen af delene 25 12,9 Total:
8 10. Spørgsmål 10: Hvor mange midler er der anvendt på kompetenceudvikling af lærerne inden for flg. kategorier? SKOLERNE ANGIVER I 1000 KR. Skolebaseret udvikling (Lærerløn) Skolebaseret udvikling (Udgifter i øvrigt) Kurser (Lærerløn) Kurser (Udgifter i øvrigt) Læsevejleder (Lærerløn) Læsevejleder (Udgifter i øvrigt) Liniefagsuddannelser (Lærerløn) Liniefagsuddannelser (Udgifter i øvrigt) Dimplomuddannelse (Lærerløn) Diplomuddannelse (Udgifter i øvrigt) IT-uddannelse / kurser og lign. (Lærerløn) IT-uddannelse / kurser og lign. (Udgifter i øvrigt) Total: Midler til kompetenceudvikling af lærerne Total: Midler pr. lærer Spørgsmål 11: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet lærernes faglige kompetencer Vedr. spørgsmål 7 har det ikke været muligt at angive tallene fra dette skoleår. Derfor er tallene for sidste år indtastet. Disse skønnes, at angive et meget sandt billede af virkeligheden. Der vil i løbet af efteråret blive udarbejdet en kompetenceoversigt for lærere og børnehaveklasseledere. Denne tænkes brugt i flere sammenhænge - eks. i forbindelse med fag- og opgavefordeling, udarbejdelse af en kompetenceudviklingsplan, osv.
9 2.3. Variable rammer 12. Spørgsmål 12: Antal elever pr nyere pc med internetadgang? 4,1 4,5 13. Spørgsmål 13: Hvor mange kroner har skolen anvendt til undervisningsmidler i skoleåret 2007/08? Spørgsmål 14: Hvor stor en procentdel udgør de anvendte undervisningsmidler af skolens samlede budget pr. 5. september? 3 9,8 15. Spørgsmål 15: Elever og klasser i normalundervisningen Antal klassetrin (0.-9. klasse) 10 8,6 Antal spor 3 2 Antal elever i normalundervisningen Antal elever totalt (kilde: UNI-C) Total: 16. Spørgsmål 16: Hvor stor er skolens gennemsnitlige klassekvotient i normalundervisningen (normalklassekvotienten)? Kommunes gns. 22,2 20,5 17. Spørgsmål 17: Hvor mange elever er der pr. lærerstilling i normalundervisningen (Antal elever divideret med antal fuldtidslærerstillinger i normalundervisningen)? 11 13,6 18. Spørgsmål 18: Hvor stor er den gennemsnitlige udgift í normalundervisningen pr elev. i skoleåret 07/08? Tages pr. 5. september
10 19. Spørgsmål 19: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere I forbindelse med dette afsnit tænkes der udarbejdet principper for budgetlægning på Give skole. Disse principper udarbejdes således at der tages højde for den undervisningsmæssige opdeling og den ønskede pædagogiske linje. Disse principper færdiggøres før budgetlægningen for Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog 20. Spørgsmål 20: Hvor mange (antal) elever undervises i specialklasser på skolen? 47 14, Spørgsmål 21: Hvor mange af de elever, der går på skolen, har et andet sprog end dansk som modersmål? Antal 25 32,4 Pct. af alle elever 3,6 7,3 22. Spørgsmål 22: Hvor mange ressourcer er der anvendt til specialpædagogisk bistand (URS) i kroner? Spørgsmål 23: Hvor mange ressourcer er der anvendt til specialpædagogisk bistand (URS) i pct af alle elever? Spørgsmål 24: Hvor mange (antal) elever har modtaget specialpædagogisk bistand (URS)? Spørgsmål 25: Hvor mange ressourcer er der anvendt til undervisning i dansk som andetsprog i kroner?
11 26. Spørgsmål 26: Hvor mange ressourcer er der anvendt til undervisning i dansk som andetsprog i pct. i forhold til skolens samlede budget? 0 1,4 27. Spørgsmål 27: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet særlige undervisningstilbud Vedr. sp. 23 og 26 er tallene reelt ikke 0, men i forhold til skolens samlede budget skal der mange decimaler til, før tallet kan ses. I forhold til planlægningen af skoleåret 2008/2009 er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere, beskrive og målsætte indsatsen for elever med særlige behov på Give skole. Der tænkes her meget bredt om elever med særlige behov. Der skal således både ses på specialklasserne, støttecenteret, AKT-indsatsen, osv. 2.5 Elevadfærd og forældrerolle 28. Spørgsmål 28: Andel elever i SFO i forhold til elevtallet på de klassetrin, hvor SFO tilbydes (Angivet i procent) Kommunes gns klasse 97 81, klasse 61 28,9 Total: Spørgsmål 29: Elevfravær i henhold til skolens fraværslister i skoleåret 07/08 Sygdom (pct) 3,3 4,2 Andet lovligt fravær (pct) Ulovligt fravær (pct) 1,1 1,7 0,2 0,7 I alt (pct) 4,6 6,6 30. Spørgsmål 30: Andel af afgangselever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse/10. klasse umiddelbart efter 9.(10.) kl. i skoleåret 07/08 (pct) ,6 31. Spørgsmål 31: Hvor mange elever har skolen fra andre distrikter, excl. elever i specialklasser og modtagelsesklasser/-hold (antal) 31 58
12 32. Spørgsmål 32: Hvor mange elever fra distriktet har valgt andre skoler på det tidspunkt hvor de flytter? (antal) Privatskoler 9 6 Folkeskoler 6 11 Efterskoler 2 6 Total Spørgsmål 33: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elev og forældreadfærd I starten af skoleåret 2008/2009 udarbejdes der principper og retningslinier for at bevilge ekstraordinær frihed. Det aftales, hvordan vi håndterer fravær og der udarbejdes en handleplan for, hvordan vi agerer ved for meget fravær. I forhold til sp. 29 skønnes fraværsprocenten at være for lille - der vil også her blive fulgt op, hvordan afrapportering finder sted. 3. Processer 3.1 De pædagogiske processer og undervisningens kvalitet 34. Spørgsmål 34: Skole/hjem samarbejdet, herunder elevplaner Hvor stor en andel af skolens elever er der udarbejdet elevplaner for? (angives i %) , Spørgsmål 35: Er der på skolen en fælles retningslinie for: Ja Gns. Nej Gns. skole/hjem samarbejdet X 97,06 2,94 konflikhåndtering med forældre X 39,39 60,61 elevplanens form og indhold x 91,18 8,82
13 36. Spørgsmål 36: Her kan du indsætte linket ved bekræftende svar på ovenstående spørgsmål skole/hjem samarbejdet konflikthåndtering med forældre elevplanens form og indhold 37. Spørgsmål 37: Elevplanen I høj grad Gns. I nogen grad Gns. I mindre grad Gns. Slet ikke Gns. I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole / hjem samtale? x 94,12 5, I hvilken grad indgår elever i udarbejdelsen af elevplaner? 8,82 52,94 29,41 x 8, Spørgsmål 38: Hvilke elementer indgår i skole/hjem samarbejdet Kommunes gns. Årsplaner 82% Skole/hjem samtaler x 100% Forældremøder x 100% Uge/månedsbreve x 94% Forældreintranet x 47% Andet: specificér: 38% 39. Spørgsmål 39: Følger ledelsen op på skole / hjem samarbejdet og i givet fald hvordan? Ja, hvordan: Der følges op i forbindelse med daglig møde på skolen, ved MUSsamtaler o.lign. Der overvejes en mere systematisk måde at følge op på. Det forventes at emnet tages op i forbindelse med udarbejdelse af ledelsesgrundlaget for Give skole. Nej (sæt kryds):
14 40. Spørgsmål 40: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Aldrig Gns. Årligt Gns. Hvert kvartal Gns. Hver måned Gns. Oftere Gns. Indskoling 0 9,38 X 31,25 21,88 37,5 Mellemtrin 0 9,09 x 33,33 24,24 33,33 Udskoling 3,7 7,41 33,33 x 33,33 22, Spørgsmål 41: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvilke fokusområder er genstand for den løbende evaluering? 42. Spørgsmål 42: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvordan sikres det, at der arbejdes med den løbende evaluering? 43. Spørgsmål 43: Specialpædagogisk bistand. Afrapporteres jf. indledende bemærkninger til spørgsmål 44. Spørgsmål 44: Dansk som andetsprog Afrapporteres jf. indledende bemærkninger til spørgsmål 45. Spørgsmål 45: Helhedsskolen. Hvordan samarbejder pædagoger og lærere i Helhedsskolen generelt? Fælles planlægningen af dele af undervisningen Fælles gennemførelse af dele af undervisningen Fælles evaluering af dele af undervisningen Elevens alsidige personlige udvikling Se bemærkninger i brev sendt til forvaltningen sammen med kvalitetsrapporten Se bemærkninger i brev sendt til forvaltningen sammen med kvalitetsrapporten Se bemærkninger i brev sendt til forvaltningen sammen med kvalitetsrapporten Se bemærkninger i brev sendt til forvaltningen sammen med kvalitetsrapporten Andet -
15 46. Spørgsmål 46: Helhedsskolen. Hvor mange ugentlige lektioner indgår pædagogerne i undervisningen i gennemsnit: 0-3 klasse 10 13,41 Total: 47. Spørgsmål 47: Faglighed/inklusion Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor faglighed/ inklusion? 48. Spørgsmål 48: Selvstyrende teams Har I selvstyrende teams på skolen? Ja x 88% Nej 12% 49. Spørgsmål 49: Selvstyrende teams Hvilke beføjelser er udlagt til selvstyrende teams? Skemalægning 70% Vikardækning 67% Økonomi 57% Specialundervisning 33% Timer til danske som andetsprog 20& Andet 33% 50. Spørgsmål 50: Selvstyrende teams Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor selvstyrende teams? 51. Spørgsmål 51: Evalueringskultur Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor evalueringskultur? 52. Spørgsmål 52: Skolebibliotek Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor skolebiblioteket? 53. Spørgsmål 53: Elevråd Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor elevrådet?
16 54. Spørgsmål 54: Lokale indsatsområder Hvilke lokale indsatsområder arbejder skolen med, og hvordan udfoldes disse? 55. Spørgsmål 55: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet pædagogiske processer og undervisningens kvalitet 4. Resultater 4.1 Elevresultater og skoleresultater 56. Spørgsmål 56: Afgangsprøver. Gennemsnit af karakterer ved afgangsprøven Samlet resultat 5,99 6,6 Dansk læsning 6,44 7,0 Dansk retstavning ,1 Dansk skr. 5,76 6,5 Dansk orden 6,79 6,7 Dansk mdt. 6,39 7,4 Matematik skr. Problem Matematik skr. Færdighed 5,25 6,4 5,85 7,0 Matematik mdt. - 4,3 Engelsk skr. - 6,5 Engelsk mdt. 5,55 6,7 Tysk skr. - 5,8 Tysk mdt. 6,23 5,4 Fransk skr. - 6,0 Fransk mdt. - 5,6 Biologi skr. 5,00 5,6 Geografi skr. 6,70 7,1
17 Historie skr. - 5,8 Fysik/kemi 5,00 5,5 Samfundsfag 5,29 5,5 Kristendom 8,60 7,4 Total: 57. Spørgsmål 57: Undervisningsmiljølov. I bedes vurdere om I opfylder det pågældende spørgsmål. I har efterfølgende mulighed for at uddybe Jeres svar. Ja Gns. Nej Gns. Udarbejder I jævnligt vurderinger af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolerne? Sørger I løbende for at revidere og tilpasse undervisningsmiljøvurderingerne, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hver 3. år? X X 96,77 3,23 96,77 3,23 Gør I undervisningsmiljøvurderingen tilgængelig på internettet? X 87,1 12,9 Giver I eleverne mulighed for at benytte sig af deres ret til at vælge repræsentanter til at varetage deres interesser i relation til undervisningsmiljøloven? Sørger I for at inddrage undervisningsmiljørepræsentanter i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen? X x , ,35 Er oplysninger om skolen tilgængelig på internettet? 90,32 x 9, Spørgsmål 58. Skolens kommentarer til svarfordelingerne på spørgsmål Spørgsmål 59: Lokale læsetests Hvordan stemmer resultaterne fra de lokale tests overens med de lokale indsatsområder, jf. Vejle Kommunes evalueringsplan s. 13? 60. Spørgsmål 60: Specialelevers præstationer samt klagefrekvens Hvordan klarer elever, der har modtager specialpædagogisk bistand og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog sig i forhold til eleverne set under et Se bemærkninger i brev sendt til forvaltningen sammen med kvalitetsrapporten Dårligere
18 61. Spørgsmål 61: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elevresultater og skoleresultater 62. Spørgsmål 62: Afsluttende kommentarer fra skolebestyrelsen om dette års rapport Med afsæt i ledelsens kommentar til kvalitetsrapporten bakker vi som skolebestyrelse op om rapporten. Skoleåret har på alle måder båret præg af to store emner nemlig ombygningen og ansættelse af ny skoleleder. Bestyrelsen ser positivt på, at der trods dette er blevet drevet en god skole med afsæt i de fokusområder, der blev angivet i Kvalitetsrapporten 2006/2007. Vi ser med forståelse på, at der ikke har været ledelsesmæssigt overskud og tid til at fordybe sig i nøjere beskrivelse og dokumentation af eksempelvis de pædagogiske indsatsområder, principper og mål for Give Skole, der skulle lægges til grund for udarbejdelsen af Kvalitetsrapporten 2007/2008. Efter ledelsesgrundlaget er faldet rigtigt godt på plads, ser vi i Bestyrelsen frem til i det kommende skoleår at blive en del af dette målrettede arbejde, hvor resultaterne blandt andet skal kunne fremgå af Kvalitetsrapporten 2008/2009. Kommentar fra skolen: I forbindelse med udarbejdelse af denne kvalitetsrapport er der fremsendt et dokument til forvaltningen. Dette omtaler nødvendigheden af, at der hen over sommeren 2008 "trækkes en streg i sandet" - at vi ser fremad og starter på en frisk i forhold til beskrivelsen af indsatsområder mm. Give skole har de sidste tre år været igennem en noget turbulent periode, som nødvendiggør ovenstående handling. Preben Skov Christensen Skoleleder 5. Sammenfatning Sammenfatning Specifikt på den enkelte skole Kvalitetsrapporten vidner om, at der stadig er behov for skolerne at arbejde med at beskrive og vurdere deres indsats i forhold til de gældende centrale og kommunale indsatsområder. I forhold til den første kvalitetsrapport , hvor der blev stillet krav om angivelse af sammenhængen mellem målsætninger for de enkelte områder, konkrete handlinger, der skulle bidrage til opfyldelse af målet samt styrker og udviklingsmuligheder i nuværende praksis, har forvaltningen i denne udgave af kvalitetsrapporten valgt at bede skolerne om at uddrage tre fokuspunkter indenfor hvert indsatsområde. Tilbagemeldingerne fra skoleledelserne på kvalitetsrapporten gik bl.a. på, at skolerne ønskede større frihed til at beskrive og vurdere egne indsatsområder og pædagogiske processer. Dette er så sket i kvalitetsrapport Det har betydet, at der er stor forskel på, hvad og hvordan den enkelte skole har beskrevet sine indsatser. Nogle skoler har valgt at afrapportere i form af en kortfattet punktopstilling uden uddybninger. På den måde bliver det vanskeligt at drage sammenligninger. Skolernes tilbagemeldinger vidner om et stort engagement i forhold til at skabe kvalitet i undervisningen og i den række af dimensioner af skolens liv, der understøtter denne
19 kerneydelse. Samtidig vidner tilbagemeldingerne om, at målstyringen på skolerne er i sin begyndelsesfase. Målene fungerer som overordnede retningslinier eller fokuspunkter for skolernes arbejde, og anvendes i mindre omfang som operationelt planlægnings- og opfølgningsredskab. Ligesom lærere og pædagoger i disse år arbejder på at kvalificere deres evalueringspraksis i forhold til at vurdere elevernes læring, er det nyt for skoleledelserne at vurdere skolens samlede indsats og dens resultater set i forhold til de opstillede mål. Skal man derfor sammenfatte relevante opmærksomhedspunkter på baggrund af denne kvalitetsrapport på skoleområdet, er der to områder, der er særligt væsentlige. Det ene er skolernes evalueringsberedskab, det andet antallet af fokusområder, der arbejdes med på den enkelte skole. For evalueringsberedskabet gælder det, at en styrkelse af forholdet mellem skolens mål, handlinger, evaluering og opfølgning vil øge skolens mulighed for at vurdere, hvilke initiativer der bidrager til målopfyldelse, og hvilke der ikke gør. I første omgang er der behov for at styrke arbejdet med målsætninger, så målene bliver operationelle og derved gøres til genstand for evaluering. Antallet af fokusområder spiller en rolle i relation til kvalificering af dette arbejde. Jo flere fokusområder, skolerne arbejder med, jo vanskeligere er det at arbejde målrettet og afsætte den fornødne tid til målstyringen, herunder udarbejdelse af operationelle og målbare mål samt evalueringsplaner for, hvordan der i praksis kan måles på resultater af en given indsats. Den fremadrettede proces på skolerne er forvaltningens opfølgning af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Opfølgningen foregår på den enkelte skole, hvor repræsentanter fra skoleafdelingen afvikler en dialog med skolens ledelse med afsæt i den konkrete kvalitetsrapport I dialogen vil der også blive set på sidste års kvalitetsrapport. Efter dialogen udarbejdes en specifik sammenfatning for skolen, der sættes ind i kvalitetsrapporten efter dette afsnit. Sammenfatning specifikt Ledelsen gennemgik den overordnede organisation af Give Skole i forhold til både nationale, kommunale og lokale mål og i forhold den daglige praksis. I forhold til kvalitetsrapporten har det været svært at beskrive denne sammenhæng og de enkelte elementer. Derfor bliver der vedlagt et notat, der beskriver den proces., som Give Skole har været igennem. Skolebestyrelsen følger op på den proces, som notatet beskriver. Der arbejdes med overgange fra børnehave til skole og fra 6. til 7. klasse. Vedr. overgang fra 6. til 7. klasse: Skolebestyrelserne fra de 4 fødeskoler samles i oktober 2008 for at drøfte nye samarbejds- og informationsaftaler. Der er flere spørgsmål, hvor der er tolkningsmuligheder. F.eks. optælling på, hvor mange ressourcer der er brugt på skoleudvikling, kurser m.m. Der efterspørges en langsigtet proces i forhold til anvendelse af kvalitetsrapporten, hvor det dels er den samme skabelon, dels foreligger en langsigtet udmelding af indsatsområder fra forvaltningen. Ministeriet har ændret godkendelsestidspunktet og der arbejdes i forvaltningen med processen. Den procentvise dækning af liniefagsuddannede lærere og skolens karaktergennemsnit hænger ikke rigtig sammen. Skolen har fokus på, hvordan karaktergennemsnittet kan hæves. Undervisningsmiljøvurderingen er lavet og vil blive lagt på skolens hjemmeside inden 1. oktober. Forældreintra fungerer i de mange klasser. Introduceres på forældremøder her i efteråret. Det kan overvejes at koble elevplanen sammen med forældreintra. Der skal drøftes internt og eksternt hvordan man kommunikerer med hinanden.
20 Elevplanen bliver til på baggrund af elevsamtaler og eleven indgår på den måde i udarbejdelsen af elevplanen. Det er målet at elevplanen bliver et dynamisk redskab i dagligdagen.
Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08
Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten... 3 1.1 Formål og indhold... 3 1.2 Metode... 3 1.3 Opbygning af skolerapporten...
Læs mereVejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Andkær Skole for skoleåret 2007/08
Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Andkær Skole for skoleåret 2007/08 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten... 3 1.1 Formål og indhold... 3 1.2 Metode... 3 1.3 Opbygning af skolerapporten...
Læs mereVejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for UngdomsCenter Vejle for skoleåret 2007/08
Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for UngdomsCenter Vejle for skoleåret 2007/08 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten...3 1.1 Formål og indhold...3 1.2 Metode...3 1.3 Opbygning af skolerapporten...4
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2008/09. Elkjærskolen
KVALITETSRAPPORT 2008/09 Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2008/09. Vinding Skole
KVALITETSRAPPORT 2008/09 Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole
Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007
Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2008/09. Gadbjerg Skole
KVALITETSRAPPORT 2008/09 Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2008/09. Hældagerskolen
KVALITETSRAPPORT 2008/09 Hældagerskolen Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2008/09. Højen Skole
KVALITETSRAPPORT 2008/09 Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen
1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2008/09. Ødsted Skole
KVALITETSRAPPORT 2008/09 Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De
Læs mereKvalitetsrapport 2008/09. Pedersborg Skole
Kvalitetsrapport 2008/09 Pedersborg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereVejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereAlbertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007
Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereResultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereKvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011
Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs merePEDERSBORG SKOLE KVALITETSRAPPORT PEDERSBORG SKOLE
PEDERSBORG SKOLE KVALITETSRAPPORT PEDERSBORG SKOLE 11. nov. 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1 Baggrund og formål...3 1.2 Fremgangsmåde...3 1.3 Rapportens opbygning...3 2. Overordnede rammer...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport Gandrup Skole 2011
Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal
Læs mereTØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007
TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,
Læs mereEmne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet
Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereKvalitetsrapport Ferslev Skole 2012
Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal
Læs mere1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen
1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereKvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund
Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereBilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2
Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 BILAG 1A 9. KLASSES AFGANGSPRØVE 2 BILAG 1B - 10.KLASSES AFGANGSPRØVE 3 BILAG 1C LÆSETEST I 3. KLASSE 4 BILAG 1D UDDANNELSESVALG 5 BILAG 2 NØGLETAL 6 BILAG 2A KLASSETRIN,
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereLokal kvalitetsrapport
Periode: 26-27 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Beskrivelse
Læs mere10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige
Læs mereKvalitetsudvikling på skoleområdet
Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Kontraktstyring på skoleområdet... 2 2.1 Kontrakten som styringsredskab... 2 2.2 Styringskæden... 3 2.3 Skolelederkontrakt...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereFra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs merefor Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent
Læs mereKvalitetsrapporten 2010
Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Læs mereVejle Kommune. Hovedrapport Kvalitetsrapport over det kommunale skolevæsen og folkeskoler for skoleåret 2006/07
Vejle Kommune Hovedrapport Kvalitetsrapport over det kommunale skolevæsen og folkeskoler for skoleåret 2006/07 Indhold 1. Formalia 1 1.1 Indledning 1 1.2 Vejle Kommunes kvalitetsrapport 1 1.3 Formål og
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mere