2 Konstruktiv anvendelse af elementer

Transkript

1 Revision af DS/INF 168: DS/INF 168 udgives i en revideret version 1. Indledning Hele kapitlet erstattes af: Eurocodesystemet giver ikke mulighed for at designe letbetonkonstruktioner af armeret letbeton med lette tilslag og åben struktur. Derfor er der i DS/EN 1520 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur tilføjet et anneks om beregning, der er opbygget i lighed med eurocodes. Der er udarbejdet et nationalt anneks til EN 1520, der i lighed med de nationale annekser til eurocodes gør standarden operationel i det danske byggeri med det danske sikkerhedsniveau og tilhørende laster. Derudover er der udarbejdet denne vejledning, DS/INF 168, der indeholder vejledningsstof, der vil være med til at lette den daglige projektering og udførelse. I forbindelse med udgivelse af DS/EN 1520:2011 er det nationale anneks revideret, og der er samtidig foretaget en revurdering af, hvilket stof der hører hjemme i det nationale anneks henholdsvis nærværende DS/INF, hvorfor nogle afsnit er flyttet. Nyt kapitel 2: 2 Konstruktiv anvendelse af elementer 2.1 Konstruktivt design Generelt (1) I beregningerne skal der i nødvendigt omfang tages hensyn til, at huller mv. reducerer tværsnittene i konstruktionen. (2) Det skal generelt vurderes, om der er forhold i udførelsesfasen eller i konstruktionens levetid, der kan få indflydelse på beregningsforudsætningerne eller konstruktionernes bæreevne. (3) Hvor vandrette og/eller lodrette kræfter skal føres fra en konstruktionsdel til en anden, skal samlingerne imellem disse udformes hensigtsmæssigt Stabilitet Generelt (1) Det skal sikres, at elementer og samlinger tilsammen udgør en stabil konstruktion, der er i stand til at overføre kræfterne fra de aktuelle belastninger.

2 (2) Det skal eftervises, at konstruktionen er i stand til at overføre kræfterne fra belastningerne virkende på bygningen ned igennem samlinger og vægge ned i fundamenterne. (3) Sikringen af stabiliteten og eftervisningen af konstruktionens evne til at overføre kræfterne fra de vandrette laste vil indebære en eftervisning af styrken i alle kraftoverførende samlinger og af elementernes styrke. (4) Det kan være nødvendigt at forankre konstruktionsdelene mekanisk Konstruktionsudformning Generelt (1) Der skal sikres sammenhæng i konstruktionen. Kraftoverførende forbindelsesmidler, samlinger og vederlag skal dimensioneres og udformes således, at kræfterne kan overføres i disse og optages i det tilstødende element eller den tilstødende bygningsdel. (2) Det skal ved konstruktionens udformning sikres, at der ikke opstår utilsigtede deformationer som følge af krybning, fugt- og temperaturbevægelser, der har betydning for konstruktionens bæreevne eller funktion. (3) Den fornødne sammenhæng i konstruktionen kan sikres fx med armering placeret i fugerne imellem elementerne i plader og skiver, når en effektiv omstøbning af armeringen kan udføres, og armeringens forløb kan arrangeres med en rimelig kontinuitet. (4) Armeringsstængerne skal placeres med så stor indbyrdes afstand og med så stor afstand til sider i konstruktionen, herunder elementbegrænsning og støbeskel, at en god udstøbning og en effektiv komprimering kan finde sted Trådbindere og forankringsmidler (1) Forankringsmidler, der medvirker til at sikre konstruktionens bæreevne skal anvendes efter de retningslinjer, der er anvendt under udarbejdelsen af deklarationen. (2) Trådbindere, forankringsmidler og deres fastgørelsesdele skal kunne modstå de miljøpåvirkninger, de vil blive udsat for. De skal være bestandige i de miljøklasser, hvori de anvendes. (3) Ved beregning af trådbindere og forankringsmidler skal der tages hensyn til kombinationen af temperaturdifferencer, fugtændringer, tværlast samt anden kraftpåvirkning fra samvirkning mellem de forbundne konstruktionsdele. (4) Ved fastlæggelse af trådbindere og forankringsmidlers bæreevne skal der tages hensyn til deres eventuelle afvigelse fra den retlinede form og til eventuelle materialesvækkelser, herunder risiko for skørt brud, som følge af de successive deformationer, de udsættes for under og efter konstruktionens udførelse.

3 Indstøbte og indborede forankringsmidler (1) Styrken af forankringsmidler angives højst lig den nedre karakteristiske værdi svarende til 5-%-fraktilen. (2) Forankringsmidlernes styrke kan bestemmes ved prøvning. (3) Forankringsmidlernes styrke kan bestemmes ud fra beregningsregler og materialeparametre, dersom der er gennemført en prøvning. Materialeparametrene, som bruges i beregningerne, dokumenteres ved prøvning Trådbindere (1) Bindere og deres fastgørelsesdele skal kunne modstå de påvirkninger, de vil blive udsat for, herunder miljøpåvirkninger og differensbevægelser mellem formur og bagmur. De skal således være korrosionsfaste, dvs. bestandige i de miljøklasser, hvori de anvendes. Binderkræfterne skal optages og overføres til murværk eller andre konstruktionsdele uden beskadigelse af bindere, fastgørelsesdele eller bygningsdele. (2) Ved dokumentation skal der tages hensyn til materialernes korttids- og langtidsegenskaber, herunder temperatur-, fugt- og ældningsbestandighed i den færdige konstruktion Stålprofiler (1) Stålprofiler, der indgår i den bærende konstruktion skal overholde kravene til konstruktionsstål i DS/EN 1993-serien, Eurocode 3 for stålkonstruktioner. 2.2 Konstruktionsdeles bæreevne Generelt (1) Konstruktionsdelene opdeles i søjler, bjælker, plader og skiver. (2) Konstruktionsdele, der indgår i den stabiliserende konstruktion, kan være opbygget af elementer. Bæreevnen af fugerne imellem disse elementer skal eftervises Søjler Generelt (1) Ved en søjle forstås en konstruktionsdel, hvis dimension i den langsgående retning væsentligt overstiger mindst en af de øvrige dimensioner, og som er belastet i den langsgående retning.

4 (2) For konstruktioner med fast knudepunktsfigur kan hensyntagen til trykpåvirkning med eventuelt samtidigt virkende tværbelastning ske ved unersøgelse af de tværsnit inden for søjler og vægsøjlers midterste femtedel, der har den største resulterende lastexcentricitet. Ved bestemmelsen af den resulterende excentricitet tages hensyn til lastexcentriciteter, forhåndsudbøjninger og tværlast om begge hovedakser Bjælker Generelt (1) Ved en bjælke forstås en konstruktionsdel, hvis dimension i den langsgående retning væsentligt overstiger de øvrige dimensioner, og som er belastet vinkelret på den langsgående retning Spændvidder (1) De spændvidder, der benyttes i beregningerne, må ikke vælges mindre end afstanden mellem midtpunkterne af de teoretisk nødvendige understøtninger Plader Generelt (1) Ved en plade forstås en konstruktionsdel, hvis dimension i tykkelsen er væsentlig mindre end de øvrige dimensioner, og som er belastet vinkelret på pladens plan Spændvidder (1) De spændvidder, der benyttes i beregningerne, må ikke vælges mindre end afstanden mellem midtpunkterne af de teoretisk nødvendige understøtninger Pladeforskydning i fuger (1) Koncentrerede laster vinkelret på pladens plan må regnes fordelt på flere elementer, hvis styrken af fugerne er deklareret eller eftervist ved beregning Skiver Generelt

5 (1) Ved en skive forstås en konstruktionsdel, hvis dimension i tykkelsen er væsentligt mindre end de øvrige dimensioner, og som er belastet i skivens plan. (2) Skivevirkning i fx tagflader opbygget af dækelementer må udnyttes, hvis fugernes skiveforskydningsstyrke er kendt. Det skal eftervises, at den største regningsmæssige forskydningskraft pr. længdeenhed i fugen ikke overstiger den regningsmæssige skiveforskydningsstyrke af fugen Forankring af vægge (1) For vægge, der skal forankres mod væltning og/eller glidning, skal det eftervises, at forankringen har tilstrækkelig styrke og stivhed. (2) En forankring skal fastgøres til konstruktionsdele eller fundament, der har den nødvendige stabilitet eller egenlast. Nuværende Kapitel 2 skifter nummer til 3 Nuværende Kapitel 3 skifter nummer til 4 Nuværende kapitel 4 "Tre- og firesidet understøttede pladefelter" slettes. Nye kapitler 11-13: 11 Brandmæssig dimensionering 11.1 Generelt (1) Brandteknisk vurdering af konstruktioner udført af bærende letbetonelementer foretages sædvanligvis enten ved beregning eller på grundlag af typeprøvning i henhold til EN (2) Prøvningsmetoderne for de forskellige typer elementer er specificeret i EN Disse er: EN for prøvning af ikke-bærende vægge, EN for prøvning af bærende vægge, EN for prøvning af gulve og tage, EN for prøvning af bjælker og EN for prøvning af søjler. (3) Beregningsmetoder eller tabelværdier angivet i EN 1520 kan benyttes til eftervisning af brandteknisk vurdering af konstruktioner.

6 11.2 Beregning (1) Det skal eftervises, at konstruktionen kan modstå lastkombination iht. formel 6.11.a/b, når der tages hensyn til den termiske brandlast, som er angivet i DS/EN 1990, eurocode for last og sikkerhed. (2) Bæreevnen skal bestemmes ud fra sædvanligt anerkendte teorier under hensyntagen til materialernes temperaturafhængighed samt de temperaturforårsagede deformationer og snitkræfter. (3) Beregningen kan opdeles ved anvendelse af indbyrdes uafhængige delmodeller til bestemmelse af temperaturforløb og konstruktionens mekaniske ydeevne, såfremt de benyttede metoder tillader dette Materialeegenskaber (1) Der skal benyttes værdier for styrke, stivhed og termiske egenskaber af letbetonmaterialet, armeringen og andre materialer i de betragtede snit, svarende til de aktuelle materialekombinationer udsat for den aktuelle brandpåvirkning. (2) Følgende parametre regnes temperaturafhængige: - Trykstyrke - Bøjningstrækstyrke - Elasticitetsmodul - Armeringsståls trækstyrke/flydespænding - Specifik varmekapacitet - Varmeledningsevne - Varmeudvidelseskoefficient - Svind/svelning. Hvis der ikke foreligger veldokumenterede målinger af disse materialeegenskaber, kan det tillades, at der anvendes parametre, som gælder for en sammenlignelig gruppe af materialer udsat for relevante opvarmningsforløb, såfremt de anvendte værdier vurderes at være på den sikre side for den pågældende materialegruppe og den pågældende belastning og brandpåvirkning Temperaturfordeling (1) Beregning af temperaturfordelingen i en letbetonkonstruktion skal udføres ved løsning af varmeledningsligningen, idet der tages hensyn til variationer i de termiske egenskaber.

7 (2) Der kan normalt anvendes numeriske tilnærmelsesmetoder ved løsning af varmeledningsligningen. Der kan ses bort fra limfugers, trådankres og eventuel armerings indflydelse på temperaturfordelingen Bæreevne (1) Det skal sikres, at letbetonkonstruktionen bevarer sin bæreevne under brand i det forudsatte tidsrum. Ud over beregningsmæssig eftervisning af dette skal samlingsdetaljer vælges således, at der ikke opstår andre svigtmuligheder. (2) Andre svigtmuligheder er fx instabilitet, forankringssvigt og manglende rotationskapacitet. (3) Med hensyn til understøtningsforholdene kan der maksimalt regnes med en excentricitet på t/3, der virker til gunst for et vægfelt, og kun såfremt belastningen ved understøtningerne sker gennem en relativt stiv dækkonstruktion Konstruktionsudformning (1) Ved valg af konstruktionsdesign og samlingsdetaljer skal det sikres, at forudsætningerne for den brandtekniske vurdering er opfyldt. (2) Ved konstruktionsudformningen må man blandt andet være opmærksom på, at temperaturdeformationer kan ændre de statiske forudsætninger. Samlinger bør udformes således, at temperaturbevægelser kan finde sted i det omfang, tvangskræfter ikke kan optages Udførelse 12.1 Generelt

8 (1) Elementer skal produceres, lagres, transporteres og monteres på en sådan måde, at konstruktionerne udføres i overensstemmelse med de forudsætninger, som er anvendt ved beregning og konstruktionsudformning. Det skal herunder iagttages, at elementerne og den færdige konstruktion ikke udsættes for skadelige påvirkninger. (2) Kraftoverførende samlinger udføres som forudsat ved beregning af konstruktionens bæreevne og stabilitet. (3) Hvis et element under håndteringen har fået sådanne skader, at der opstår tvivl om elementets bæreevne, stivhed eller bestandighed, skal forholdet undersøges nærmere. (4) Målafsætninger skal for hver etage udføres således, at fejlophobning undgås. (5) Afkortning af konstruktivt armerede elementer og udførelse af huller på byggepladsen skal udføres som forudsat ved beregning af elementbæreevnen eller som beskrevet i varedeklarationen Montage af elementer Montagenøjagtighed (1) Det skal ved målafsætning og montage sikres, at de ved beregning benyttede måltolerancer og excentriciteter ikke overskrides. (2) Medmindre andet angives, skal vægge, som fortsætter over en etageadskillelse, monteres med en afvigelse på højst 10 mm fra den projekterede placering. Denne bestemmes ud fra afstanden mellem midterplanerne for elementerne på hver side af etageadskillelsen. (3) Medmindre andet angives, må forbindelseslinjen mellem toppunkt og fodpunkt af en etagehøj væg højst være l/500 ude af lod, hvor l er elementets højde Understøtninger og fuger (1) Ved placering af elementer og ved udførelse af horisontale fuger mellem elementer skal det sikres, at lasterne kan overføres til vederlagene.

9 (2) Det skal under arbejdets udførelse sikres, at såvel elementer som kraftoverførende fuger ikke beskadiges, for eksempel ved for tidlig belastning, manglende midlertidig afstivning eller klimapåvirkning. (3) Vægelementer skal understøttes således, at der ikke kan forekomme skadelige differenssætninger i væggene Fugearmering og forbindelsesmidler (1) Konstruktiv armering, herunder bøjler, skal være beskyttet mod korrosion ved dækkende betonlag, overfladebehandling eller ved anvendelse af rustfrit stål iht. DS/EN (2) Korrosionsbeskyttelse af fugearmering og forbindelsesmidler kan sikres af et dæklag, hvis foreskrevne tykkelse mindst skal være som angivet i tabel 4.1, dog aldrig mindre end største kornstørrelse plus 5 mm.

10 Tabel 4.1 Dæklag for fugearmering og forbindelsesmidler Miljøklasse Dæklag Aggressiv Moderat Passiv Minimumstykkelse 30 mm 20 mm 10 mm Foreskreven tykkelse 30 mm + tolerancetillæg 20 mm + tolerancetillæg 10 mm + tolerancetillæg (3) Tolerancetillægget må aldrig vælges mindre end 5 mm. (4) Normalvægtsbeton eller mørtel iht. DS/EN 206 og DS/EN 2426 må anvendes som dæklag. (5) Andre dæklagstyper med eller uden overfladebehandling må anvendes, dersom deres anvendelighed eftervises ved prøvning med en af metoderne i henhold til DS/EN Riller i vægge (1) Riller og udsparinger i vægge til installationer (rør og ledninger samt eldåser mv.) må udføres i det omfang, det er forudsat i beregningerne af konstruktionen, eller såfremt det er uden betydning for bæreevnen Huller i vægge (1) Ved udførelse af huller i vægge og dæk på byggepladsen skal det sikres, at konstruktionen kan optage de forudsatte belastninger. Overskæring af bærende armering må kun ske efter forudgående statisk vurdering Krav til fugebeton, fugemørtel og fugelim (1) For fugebeton, fugemørtel og fugelim skal det dokumenteres, at krav til konstruktionens funktion og holdbarhed kan opfyldes. (2) Det skal inden anvendelse sikres, at fugebeton, fugemørtel og fugelim har de forudsatte styrkeegenskaber og er holdbare i de forudsatte miljøklasser.

11 (3) Kravene i (2) kan for eksempel dokumenteres opfyldt med forelæggelse af en varedeklaration Vederlagsdybder for bjælke- og dækelementer (1) Ved montage skal det sikres, at vederlag for bjælker og dæk får en dybde, der mindst svarer til den angivne. 13 Kontrol 13.1 Generelt (1) Det skal kunne godtgøres, at konstruktionerne er udført i overensstemmelse med de krav og forudsætninger, som er anvendt ved beregning og konstruktionsudformning. (2) Kontrollen skal medvirke til at sikre, at materialers og elementers egenskaber overholder de i varedeklarationen angivne værdier. Dersom det ikke er tilfældet, skal kontrolresultaterne danne beslutningsgrundlag for korrigerende handlinger Udførelseskontrol Modtagekontrol (1) Ved modtagelse af leverance på byggeplads skal der foretages en visuel kontrol af elementer og følgematerialer, eventuel mærkning og medfølgende dokumenter. Det skal herved sikres, at de leverede materialer og elementer svarer til de specificerede Kontrol af elementmontage (1) Det skal løbende kontrolleres og dokumenteres, at elementerne monteres i overensstemmelse med kravene i kapitel 4, samt at konstruktionen i øvrigt udføres som foreskrevet. (2) For kraftoverførende samlinger skal fastlægges et kontrolniveau, der sikrer, at samlingernes forudsatte styrke opnås.

12 (3) Målafsætninger kontrolleres jævnligt. Fugearmering synes inden hver udstøbning. Ved kraftoverførende samlinger kontrolleres fugeudstøbninger, understøbninger og limfuger i fuld udstrækning. Ved kontrol af konstruktionen sikres, at alle kraftoverførende samlinger er udført i overensstemmelse med projektmaterialet, herunder at ingen samlinger er behæftet med synlige fejl. Den løbende udførelseskontrol bør for uarmerede støbesamlinger og limsamlinger baseres på en stikprøveplan. Efterprøvning af samlingernes styrke kan foretages ved prøvning i henhold til EN 1520, eller med alternative metoder, hvor fornøden sammenhæng med fugestyrken kan dokumenteres. Resultater af stikprøver indarbejdes i kvalitetsdokumentationen.