Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg

Transkript

1 Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Skovrejsning. 7,5 hektar løvskov. Skoven anlægges med meter brede skovbryn der indrammer arealet med hovedtræarterne eg og bøg. Mogens Hansen, Brændemosevej 2, 5874 Hesselager Bygherres kontaktperson og telefonnr. Skovfoged Klaus Jørgensen, Lundbyvej 99, 5700 Svendborg. Tlf [email protected] Projektets placering Kildegården. Kildevej 1 Del af matr. nr. 21 b, Langå By, Langå. Projektet berører følgende kommuner Nyborg Kommune Oversigtskort i målestok Ca. 1: 4000 Kortbilag i målestok 1:2000 og 1:5000. Luftfoto 1: Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 6, Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt december 2006 Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006: Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVMreglerne og skal derfor ikke screenes Ikke Ja Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: 7,5 Det samlede projekt er 7,5 ha. Areal med hovedtræarten bøg udgør 2,2 ha. og 2. Er der andre ejere end Bygherre?: hovedtræarten eg 2,3 ha. Areal med el 0,2 ha. skovbryn udgør 2,8 ha. 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Skovens sluthøjde skønnes til meter 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde:

2 Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: x Landbrugsjord i drift ophører og omlægges til skov.

3 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Arealet er beliggende i neutralzone, dvs. hvor skovrejsning hverken er ønsket eller uønsket jf. Regionplan 2005 og forslag til kommuneplan Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: a. Overfladevand: b. Grundvand: c. Naturområder: d. Boligområder (støj/lys og Luft): Nærmeste Natura 2000 område nr. 118, Søer ved Tårup og Klintholm,er beliggende 4 km. øst for skovrejsningsområdet. Skoven vurderes, ikke at have indflydelse på natura 2000 området. a. Skoven vil binde regnvand modvirke overfladeafstrømning. b. Skoven vil sandsynligvis have en forbedrende effekt på grundvandsdannelsen og grundvandets kvalitet i området. Ansøger oplyser, at anlæg og pleje vil ske uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler. c. Skovrejsningsområdet er beliggende omtrent midt mellem 2 eksisterende skove med en indbyrdes afstand på ca. 3 km., øst og vest for området. Skoven vil kunne virke som forbindelsesled for faunaen mellem de øvrige skove i området, Området vurderes i øvrigt som skovfattigt. Arealet grænser mod syd op til et område med registreret og beskyttet eng og B- målsat mose jf. naturbeskyttelseslovens 3. Skovrejsningsområdet og 3- området deles af en grusvej. Skoven vurderes ikke at påvirke 3 - området. Mod øst grænser arealet op til en eksisterende sø på ca m2. Søen er ikke

4 registreret som beskyttet, men skønnes at være beskyttet jf. NBL 3. Midt i skovrejsningsområdet er udlagt et englignende areal hvorpå er beliggende 2 søer på henholdsvis 300 og 600 m2. Søerne er ikke registrerede som beskyttede, men skønnes at være beskyttede jf NBL 3. Skoven vurderes at have gunstig indflydelse på søernes vandkvalitet, da skoven vil formindske overfladeafstrømning fra nærliggende landbrugsarealer til søerne. Endvidere vil skoven virke som en buffer og filter mod pesticider som udbringes på de nærliggende landbrugsarealer. 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: d. Nej.

5 33. Kan anlægget påvirke: a. Historiske landskabstræk: b. Kulturelle landskabstræk: c. Arkæologiske værdier/landskabstræk: d. Æstetiske landskabstræk: e. Geologiske landskabstræk: a. Landskabstrækkene vil ændres, da der er tale om, at rejse skov på landbrugsjord i drift. b. Værdien af historiske og kulturelle landskabstræk vurderes at være lave. Afstanden til nærmeste kirke er 1,2 km. og til nærmeste fortidsminde 1,6 km. Størstedelen af arealet afgrænses dog af diger som er beskyttet efter museumslovens 29. Digerne vil med tiden sløres af skovplantningen men bevares. Det bør stilles som vilkår, at digerne ikke beskadiges under tilplantningen og at der holdes afstand til digerne. c. Eventuelle arkæologiske værdier bevares. Sådanne er dog ikke kendte på arealet. Ansøger oplyser, at der vil blive anvendt skånsom jordbearbejdning ved anlæg af skoven. d. De æstetiske landskabstræk vurderes forbedret, da området er relativt skovfattigt. skoven vil bryde og variere oplevelsen af landskabet. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning e. De geologiske landskabstræk vurderes ikke at blive påvirket. 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: ja Hyppig:

6 Reversibel:

7 Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Nyborg Kommune konkluderer på baggrund af VVM-screeningen, at den ansøgte skovrejsning og efterfølgende drift på matrikel 21 b, Langå By, Langå, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger, Der skal således ikke udarbejdes en VVM-redegørelse. Dato: 14. juli 2010 Sagsbehandler: Jan G. Jensen Tlf