Vejledning om ansøgning om støtte fra puljen Implementeringsstøtte vedr. efterværn Ansøgningsfristen 10. oktober 2014 kl.

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning om ansøgning om støtte fra puljen Implementeringsstøtte vedr. efterværn Ansøgningsfristen 10. oktober 2014 kl. 12 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Projektets målgruppe og baggrund for puljen Puljens formål Forventede resultater Ansøgerkreds Projektperiode Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Kriterier for tildeling af støtte Krav til beskrivelse af projektet Krav til målbeskrivelse og dokumentation Køn skal tænkes ind i projekterne (Kønsmainstreaming) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse... 9 Side 1 af 9

2 1 Indledning I forbindelse med satspuljeaftalen for blev det aftalt at styrke efterværnsindsatsen over for unge, der ophører med en anbringelse. Efterværnsindsatsen rummer en række udviklingsinitiativer, som har til formål at sikre unge, der ophører med en anbringelse, den bedst mulige overgang til voksenlivet. En del af indsatsen omfatter udvikling og udbredelse af samarbejdsmodellen: Vejen til uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med satspuljeaftalen blev der på finanslovskonto Styrkelse af efterværn afsat 23,2 mio. kr. til en ansøgningspulje med henblik på udbredelse af samarbejdsmodellen. Heraf blev udmeldt 11,6 mio. kr. med ansøgningsfrist i februar 2014 og 3,1 mio. kr. blev fordelt til 6 kommuner. Af den samledes pulje udmeldes nu 19,1 mio. kr. til forbrug i Af det udmeldte beløb anvendes 0,5 mio. kr. til at støtte de kommuner, der modtager tilskud fra puljen til implementering af modellen. Kommuner, der har modtaget støtte fra puljen i 2014, kan søge om støtte til fortsættelse af projektet fra 1. maj 2015 frem til 31. december Baggrund Forskningen peger på, at anbragte unge klarer sig væsentligt dårligere i forhold til uddannelse og beskæftigelse end andre unge. Over halvdelen af Danmarks befolkning har en erhvervskompetencegivende uddannelse og næsten 3 ud af 4 er også i beskæftigelse. Blandt tidligere anbragte unge er det færre end 1 ud af 4, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse og kun lidt under halvdelen af unge over 21 år er i beskæftigelse 1. En af årsagerne til, at indsatsen ikke altid lykkes, er manglende samarbejde og koordination mellem de mange fagpersoner, der indgår i den unges liv. Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en samarbejdsmodel, der sikrer, at flere tidligere anbragte og anbragte unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. Samarbejdsmodellen støtter de involverede fagpersoner på tværs af forvaltninger, sektorer og afdelinger i at koordinere mål og indsatser i et struktureret forløb med den unge. Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i anbragte og tidligere anbragte unge mellem 15 og 23 år, men kan også anvendes i samarbejdet med andre udsatte unge, som har brug for støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Med Vejen til uddannelse og beskæftigelse får kommunen en samarbejdsmodel, der: Skaber et tværfagligt samarbejde med en klar ansvarsfordeling og koordination af indsatser over for unge. Giver en mere målrettet indsats for unge inden for den eksisterende økonomiske ramme. Sikrer, at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. Yderligere information og materiale om Vejen til uddannelse og beskæftigelse kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside; under Børn og unge, Efterværn. 1 Hald Andersen, Signe (red) 2010 Når man anbringer et barn Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv, Rockwool Fondens Forskningsenhed. Side 2 af 9

3 Her kan du finde: En metodehåndbog til sagsbehandlere og fagpersoner, der giver en guide til samarbejdsmodellens elementer og redskaber. En implementeringsguide til kommuner, der ønsker at arbejde med samarbejdsmodellen En pjece til den unge. Alle relevante skemaer og redskaber i printvenligt format. Den samlede evaluering af samarbejdsmodellen. 2 Projektets målgruppe og baggrund for puljen Målgruppen er anbragte og tidligere anbragte unge i alderen 15 til 23 år. 3 Puljens formål Formålet med puljen er at udbrede samarbejdsmodellen: Vejen til uddannelse og beskæftigelse til landets kommuner. 4 Forventede resultater De forventede resultater er, at: flere anbragte og tidligere anbragte unge kommer i uddannelse og på sigt i varig beskæftigelse. at samarbejdsmodellen er udbredt til 20 pct. af landets kommuner. at samarbejdsmodellen er implementeret i kommunernes drift og anvendes efter at tilskudsperioden er afsluttet. 5 Ansøgerkreds Kommuner. Flere kommuner kan ansøge sammen. 6 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. januar 2015 til 31. december For kommuner, som har modtaget støtte i første ansøgningsrunde, skal midlernes anvendes i perioden 1. maj 2015 til 31. december Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Der kan søges midler til implementering af samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse i hele kommunen eller dele af kommunens forvaltninger. Side 3 af 9

4 8 Kriterier for tildeling af støtte Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en sammenhængende model, hvorfor der stilles krav om, at alle elementer i modellen implementeres. Det betyder, at der stilles følgende kriterier til grund for tildeling af støtte: Der udpeges en projektejer på direktørniveau. Der etableres en tværfaglig ledergruppe bestående af ledere fra de forvaltninger og afdelinger, der arbejder sammen med den unge. Der ansættes/frikøbes en projektleder svarende til et helt årsværk/halvt årsværk. Der indgår minimum 20 anbragte eller tidligere anbragte unge pr. år i projektet. Hver ung tildeles en koordinator, som er ansvarlig for at koordinere tværgående indsatser og skabe sammenhæng i den unges forløb. Den unge får tilknyttet et tværfagligt team med relevante fagpersoner, som hjælper den unge med dennes forskellige behov og støtter den unge i at fastholdes i uddannelse og beskæftigelse. Deltagerne skal som minimum være børn og unge-sagsbehandler, voksensagsbehandler, jobcenterkonsulent, UU-vejleder og anbringelsessted. Den unge og koordinatoren afholder sammen med det tværfaglige team og øvrige relevante fagpersoner minimum tre lovbestemte møder, når den unge er 16 år, 17½ år og 18½ år 2. Den unge vælger sammen med koordinatoren en voksen fra sit netværk, der kan støtte den unge i forløbet, som deltager i alle relevante møder sammen med den unge for at repræsentere den unges interesser. Den unges udvikling i forhold til uddannelse og beskæftigelse følges løbende og systematisk ved hjælp af en mødetjekliste, både for at kunne målrette indsatsen og for at kunne dokumentere aktiviteterne og resultaterne af samarbejdet. At projektkommunen virker som ambassadør for udbredelse af samarbejdsmodellen til øvrige kommuner. Ved vurderingen af støtte til kommuner, vil der endvidere blive lagt vægt på at støtte kommuner, der ikke tidligere har modtaget støtte til implementering af samarbejdsmodellen. 8.1 Krav til beskrivelse af projektet Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger inden for puljens formål. Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på: 1. At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan implementering af samarbejdsmodellen medvirker til at fremme at anbragte og tidligere anbragte unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. 2. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange ung der indgår i projektet. Der skal både tage hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (antal ansatte, deres faglige forudsætninger) og projektets organisatoriske rammer og muligheder. Hvordan vil antal unge i projektet blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af unge i projektet, jf. også afsnit 8.2. Er der relevante undergrupper? Når I beskriver målgruppen, skal I være opmærksomme på, om der f.eks. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 3. At projektets mål på brugerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til projektets målgrup- 2 18½ års mødet er lovbestemt for unge, som ved det 18. år bor på et anbringelsessted beliggende i en anden kommune end den anbringende. Fra det 18. år får den unge adresse i anbringelsesstedets kommune, som har pligt til inden 6 måneder at revidere handleplan, herunder efterværn, i samarbejde med den unge. Side 4 af 9

5 pe, bemanding og aktiviteter. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. 4. At det er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, det vil sige at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. 5. Tidsplan for aktiviteter skal udarbejdes. Det skal angives om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. 6. At det fremgår, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. Hvilke kommunikationskanaler og it-understøttelse har kommunen til at understøtte samarbejdet på tværs, og hvad skal eventuelt udvikles eller indkøbes til understøttelse af samarbejdsmodellen. 7. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. om kommunen har samarbejdsfora, som kan bruges eller udbygges i forbindelse med implementering af samarbejdsmodellen. Hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. 8. At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. 8.2 Krav til målbeskrivelse og dokumentation Målbeskrivelse Det er centralt, at det i projektbeskrivelsen sandsynliggøres, at projektets mål og aktiviteter bidrager til at fremme puljens formål. Dette kan gøres ved at opstille en forandringsteori for projektet jf. figur 1. Se også Guiden til implementering s. 17 og 18. Figur 1. Forandringsteorimodel Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger De sammenhænge, som identificeres i forandringsteorien, skal fremgå af de relevante afsnit i ansøgningen, herunder beskrivelsen af projektets formål, mål og aktiviteter. Man skal således via sin forandringsteori gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, og for at der skabes en effekt for den unge. Man skal i projektet have fokus på systematisk at dokumentere effekten af projektet for den unge. Dette gøres gennem brug af mødetjeklisten. Effekten af den unges udvikling i forhold til uddannelse og beskæftigelse kan følges løbende gennem brug af mødetjeklisten. Mødetjeklisten kan endvidere bruges både til at målrette indsatsen og for at kunne dokumentere aktiviteterne og resultaterne af samarbejdet. Side 5 af 9

6 De opstillede mål skal være SMART-sikrede jf. nedenstående beskrivelse. Et SMART-sikret mål har fokus på forandring for den unge. Udvælg nogle få og væsentlige forandringsmål, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være nogle beviser i form af registrerede data for, at projektet er en succes. Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle fem nedenstående betingelser: S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. Eksempel Gennem et kognitivt behandlingsprogram skal brugeren ændre adfærd, således at den uønskede adfærd (fx tvangstanker) mindskes og efter et halvt år forsvinder. Dette skal medføre, at 75 pct. af projektets brugerens indenfor et år ændrer adfærd, at fravær i skolen nedbringes til normalt, at brugeren påbegynder fritidsaktiviteter og opnår et større netværk. Der foretages løbende opfølgning og monitorering, som er indarbejdet i metodemanualerne. Der er etableret et IT-baseret registreringssystem, der løbende kan måle på ovenstående parametre. Dokumentation Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Mødetjeklisten i Guiden til implementering kan være en hjælp til at dokumentere dette. Mødetjeklisten kan endvidere bruges som dokumentation, når projektet skal afrapporteres. Der vil blive foretaget en begrænset monitorering på borger og aktivitetsniveau på tværs af de kommuner, som modtager støtte fra puljen. Tilskudsmodtageren er forpligtet til at bidrage til monitoreringen. Det skal desuden være muligt for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for de unge. Derfor skal det rapporteres til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om de mål, projektet opstillede for sin indsats, er/bliver opfyldt. Der skal indsendes en standardrapport senest d. 30. april Skabelon for afrapportering kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. Side 6 af 9

7 9 Køn skal tænkes ind i projekterne (Kønsmainstreaming) Du skal overveje, om projektet er målrettet enten unge mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. unge kvinder og mænd kan have. Du skal overveje om unge kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Du må også overveje, om du vil indrette tilbuddet på en måde, der gør det muligt for både unge kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal du skal tage stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem unge mænd og kvinder. 10 Tilskudsberettigede udgifter Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 3. Udgifter til offentlig transport 4. Udgifter til opstartsdage, tværkommunal kompetenceudvikling/temadage, erfa-dage og lign. 5. Udgifter i forbindelse med it-understøttelse, fx vidensdelingssystemer, intranet. 6. Kontorhold. 7. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år 8. Andre definerede udgifter. 9. Revisionsudgifter. 10. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 11 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 3. Anskaffelse af fast ejendom. 4. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 5. Dækning af underskud. 6. Støtte til enkeltpersoners underhold. 7. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 12 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er d. 10. oktober 2014 kl. 12. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt socialministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i december måned Socialfaglige spørgsmål om puljen behandles af Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles til: Marie Luise Nørrelykke, tlf eller mail: mln@socialstyrelsen.dk Jakob Brixtofte Petersen, tlf eller mail: jbp@socialstyrelsen.dk Side 7 af 9

8 Spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen, vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Til udarbejdelse af budgettet for projektet skal skabelonen budgetskema anvendes. Du får adgang til skabelonen for budgetskemaet, når du går i gang med at ansøge om midler fra en af ministeriets puljer eller fra puljens side. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger laves automatisk. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal Side 8 af 9

9 dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 12.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Social- og Integrationsministeriet har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 9 af 9