De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

Transkript

1 De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

2 GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i klasser 487 elever pr. 1. august 2014

3 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i klasser 425 elever pr. 1. august 2014

4 GUX Sisimiut 35 lærere 5 spor i klasser 300 elever pr. 1. august 2014

5 Campus Kujalleq (Qaqortoq) 30 lærere i spor i klasser 300 elever pr. 1. august 2014

6 De grønlandske gymnasiers historie 1953: Grundlovsreform i Danmark, der medfører, at Grønland bliver en ligeberettiget del af kongeriget. 1954: 2 elever fra realskolen i Nuuk starter på dansk gymnasium. 1977: Mange grønlandske elever får støtte til uddannelse på danske gymnasiekostskoler - Sorø, Nyborg, Grenå, Struer, Birkerød m.fl. 1983: HF med grønlandsk starter i Godthåb (Nuuk) på seminariet (Ilinniarfissuaq). 1986: HF uddannelsen starter i Aasiaat. 1996: HF omdannes til GU, hvor forskellige gymnasietræk indføres, bl.a. 3 årig uddannelse. Skoler i Qaqortoq, Nuuk og Aasiaat. 2002: HTX starter op i Sisimiut på Bygge- og Anlægsskolen. 2006: HHX starter op på Handelsskolen i Qaqortoq. Mindre ændringer i regelsættet. Tilpasning til danske reform. 2009: Daværende hjemmestyre overtager ansvaret for sektoren fra UVM. Aftale om samarbejde. 2012: GUX erstatter alle de tidligere gymnasiale uddannelser. De første hold starter efter den nye reform, og vil være færdige i 2015 i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Aasiaat.

7 Reformens 5 søjler Stort set samme arbejdstidsaftale som i den danske reform (årsnorm) Teamorganise ring Fokus på det almendannede og studieforberedende Tværfaglighed Kulturbaseret undervisning Eleven i centrum Formuleret som krav til lærernes virke og ledelsens fokus i gymnasieloven af 2012 Andetsprogspædagogik

8 Strukturen på gymnasieforløbet Grund forløb Studieretningsforløb

9 Grundforløbet Meget lig det danske med 8 obligatoriske fag Grundforløbet varer ½ år, hvorefter eleverne skifter til den blivende studieretning. Billedet er, at ca % skifter studieretning efter grundforløbet Der er 8 studieretninger. Det relativt lave tal er for at undgå faglig udvanding, og for at sikre stærk toning for de unge

10 Studieretninger Studieretningsforløbet tager 2,5 år. 1. Samfundsfaglig 2. Sundhed 3. Kreativ 4. Sproglig 5. Naturvidenskabelig 6. Teknisk/naturvidenskabelig 7. Almen 8. Handel og økonomi

11 Målet med reformen En hovedmålsætning er at øge antallet af personer med en gymnasieuddannelse med naturlige afsmittende effekter på de videregående uddannelser Øget faglighed Der er tale om en uddannelse med fokus på det studieforberedende og hvor dannelsesbegrebet står centralt Der er stort politisk fokus på uddannelsesområdet i Grønland

12 Kilde: KNR.gl

13 Grønlands uddannelsesprofil

14 Stigende interesse for GUX-uddannelser = stigende antal studerende Tabel 1. Antal elever på uddannelsesforløb i perioden inddelt efter uddannelsesart, status og år Gymnasiale uddannelser Påbegyndte Aktive Afbrudte Fuldførte Antallet af gymnasiestuderende der starter og fuldfører er således steget med ca. 100% indenfor en tiårig periode.

15 Grønlands gymnasiefrekvens

16 Der er nogen forsinkelse ved start på GUX Alder Andel af befolkningen 16 12% 17 23% 18 28% 19 21% 20 12%

17 Hvilken motivation kommer de unge med?

18 men ungemålgruppen er meget stor

19 Studenterne læser videre

20 Eleverne lærer På GUX Nuuk fx var det samlede snit 5,4 (mundtligt og skriftligt) i 2014, og det skriftlige snit var 5,4. Det er ganske flot, når vilkårene tages i betragtning: 1. Størstedelen af eleverne kommer fra hjem med ingen eller lavt uddannelsesniveau 2. Der undervises på dansk, som er 2. sprog for eleverne 3. Over 50% af alle de grønlandske gymnasielever bor på kollegier

21 Gymnasieledelsernes problemstillinger Relativt høje fraværstal Gennemførselsprocenten er stigende på trods af øget optag, men der er stadig rum for forbedring Gennemsnitsansættelsesperioden er lav = stort integrationsbehov Kollegie-opgaven En ny reform kræver nye strukturer, og behov for nye tanker om ledelse Integration af en mere fragmenteret elevtype, flere elever

22 Pædagogiske problemstillinger for lærerne Krav om kulturbaseret undervisning og differentieret undervisning Krav om varierede og elevintegrerende undervisningsformer Krav om bevidsthed om og brug af andetsprogspædagogiske værktøjer Med andre ord: Lærere der har arbejdet i Grønland kan nogle ting! Der er stort fokus på et kompatibelt pædagogkium

23 Undervisningen Meget undervisning foregår på dansk, men der tales ofte grønlandsk i timerne Alle gymnasier arbejder bevidst med varierede undervisningsformer, som er elevaktiverende Vi arbejder med andetsprogs-pædagogik, så alle sprog tilgodeses og bruges Vi arbejder med emner i en grønlandsk kontekst Integration af elever med meget forskellige faglige baggrunde = undervisningsdifferentiering i praksis er ofte en helt integreret del af hverdagen

24 Eleverne er overvejende tilfredse med undervisningen

25 Eleverne er glade for at gå i gymnasiet

26 Snapshots fra hverdagen

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36 Samarbejdsfladerne med Danmark Pædagogikumkandidater Eksamen Udveksling af viden og studierejser Måske fremtidigt struktureret samarbejde mellem gymnasier i Danmark og Grønland? Tak til alle for dette samarbejde!

37 Når tingene lykkes