Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde

Transkript

1 Side 1 af 8 Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde I forbindelse med udarbejdelse af forslag til indsatsplan StautrupÅbo er der i medfør af indsatsplanbekendtgørelsens 4 sendt orienterende breve til berørte lodsejere. Orienteringen til lodsejere indeholdt en beskrivelse af, hvordan direkte berørte lodsejere forventes at blive berørt af indsatsplanen. Brevet blev også sendt til forpagtere af landbrugsjord berørt af planen. Brevene blev sendt 19. juni 2014 og fristen for bemærkninger var fastsat til 4. juli Antallet af sendte breve var i alt 1300, fordelt på ca. 300 ejere af landbrug, 200 ejere af andet erhverv og 800 private boligejere,. I høringsperioden har der været i alt 76 henvendelser; 26 telefoniske, 49 skriftlige og 1 personlig henvendelse. Alle skriftlige henvendelser er besvaret med kvitteringsbrev eller mail. Spørgsmål, som umiddelbart kunne besvares, er besvaret i kvitteringsbrevet. I kvitteringsbrevet er der gjort opmærksom på, at øvrige spørgsmål og bemærkninger enten vil blive inddraget i færdiggørelsen af forslaget til indsatsplan eller drøftet i den offentlige høringsperiode for planforslaget. Denne høringsperiode vil vare 12 uger, og der vil være mulighed for møde med kommunens medarbejdere, hvor planforslaget kan drøftes nærmere TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Vandmiljø og landbrug Grøndalsvej 1C, Postboks Viby J Telefon: Direkte telefon: miljoeogenergi@aarhus.dk Direkte ncp@aarhus.dk Sag: 13/ Sagsbehandler: Niels Cajus Pedersen Bemærkningerne fra lodsejerne inddeles i følgende hovedemner: Landbrug (antal: 52) 1. Økonomiske 2. Driftsmæssige 3. Afgrænsning af berørte områder 4. Begrundelse for at pålægge pesticidrestriktioner 5. Forurening fra andre forureningskilder 6. Øvrige bemærkninger Andet erhverv (antal: 6) 1. Tvivl om indsatsplanens Private boligejere (antal: 18) 1. Økonomiske

2 Side 2 af 8

3 Side 3 af 8 Bemærkninger fra landbrug Hovedemne Bemærkning Forvaltningens kommentar 1.1 Økonomiske En stor andel af de berørte landbrug har stillet spørgsmål til den økonomiske betydning af gennemførelse af planen. Der gøres opmærksom på, at stop for brug af pesticider i dyrkningen af arealerne vil give voldsomme værdiforringelser. Ejendomsværdien vil falde, da det normale udbytte ikke kan opretholdes. Hvis gennemførelse af planen medfører et dokumenteret tab, vil det være muligt at få erstatning. Erstatningsberegningerne som ligger til grund for de frivillige aftaler og evt. påbud laves af en ejendomsmægler på grundlag af værdiforringelsen af ejendommen med de pålagte restriktioner. I indsatsplan Beder er der indgået aftaler, hvor erstatningsbeløbene for landbrugsarealerne har været kr/ha, som engangsbeløb. 1.2 Økonomiske 1.3 Økonomiske 1.4 Økonomiske Det foreslås af flere, at kommunen kan købe jorden eller at erstatningen må svare til afståelse af jorden. Indsatsplanen kan have betydning for udnyttelsen af eksisterende staldanlæg og der kan desuden være behov for at investere i nye maskiner til økologisk drift. Bliver erstatningen opgjort som engangsbeløb eller årligt beløb? Engangsbeløb er ikke godt, idet kreditforeningen i så fald tager næsten Hvis der ikke er enighed om en eventuel erstatning eller størrelsen heraf, vil en uvildig taksationskommission skulle tage stilling til spørgsmålet om erstatning. De relevante afdelinger i Aarhus Kommune er kontaktet vedrørende spørgsmålet, men kommunen har ingen interesse i at erhverve de aktuelle ejendomme. Hvis et landbrug får pålagt dyrkningsrestriktioner og landbruget som følge heraf ikke vil kunne udnyttes på rimelig måde, kan taksationskommissionen beslutte, at kommunen skal overtage hele ejendommen. Også her gælder, at den konkrete værdiforringelse af hele ejendommen som følge af restriktionerne vil være grundlaget for erstatning. Ved varige aftaler udbetales erstatningen typisk men ikke nødvendigvis - som et engangsbeløb. Beløbet dækker over omkostningerne kapitaliseret for altid.

4 Side 4 af Økonomiske 1.6 Økonomiske 2.1 Driftsmæssige hele erstatningen Er der økonomisk hjælp til at fastslå ne for den enkelte lodsejer? En stor vandforbruger påpeger, at han bidrager til sin egen erstatning, da det er vandværkerne, der finansierer indsatserne. Flere lodsejere har erfaring med pesticidfri drift, enten i forbindelse med økologisk drift eller ved aftaler med vandværker. Erfaringerne har været drastisk faldende udbytter og voldsomme ukrudtsproblemer. Naboer til marker dyrket uden pesticider vil også få øgede problemer med ukrudt på grund af frøspredning fra ukrudtet. Afsætning af halm bliver også vanskeligere med økologi, da det er fyldt med ukrudt. Dyrkningen af frøgræs umuliggøres, da det skal være helt rent uden ukrudt, før det kan sælges. Ukrudt kan ikke fjernes efterfølgende. Juletræsproduktion kan kun vanskeligt lade sig gøre uden brug af pesticider og gødning. Årlige udbetalinger af erstatninger vil normalt kræve uforholdsmæssig store administrationsomkostninger. VPU (Vandplanudvalgt i Aarhus) tilbyder lodsejeren en beregning af kompensationen, som jo er en økonomisk konsekvensvurdering ved indgåelse af en aftale på det berørte areal. Her ud over kan VPU tilbyde rådgivning om, hvordan arealet kan drives fremadrettet. Aarhus Kommune vil undersøge om denne betragtning kan inddrages i erstatningsvurderingerne, således at der kompenseres herfor i erstatningen. Pesticidfri drift kan betyde at nogle afgrøder, som fx frøgræs bliver vanskelige at dyrke. Som konsekvens må det forventes at nogle sædskifter må lægges om. Aarhus Kommune vil tage de indkomne emner om driftsmæssige op i sit Dialogforum, hvor emner relateret til indsatsplanerne drøftes med landbrugets organisationer. Evt. kan der opfordres til, at der lokalt bliver udvekslet erfaringer med, hvordan ukrudtsbekæmpelsen foretages hensigtsmæssigt med de pålagte restriktioner og hvordan øvrige vanskeligheder i driften kan håndteres. Økologisk drift ikke mulig, hvis man ikke har dyr, da man så ikke har adgang til husdyrgødning

5 Side 5 af Driftsmæssige 2.3 Driftsmæssige 3.1 Afgrænsning af berørte områder 4.1 Begrundelse for at pålægge pesticidrestriktioner Nogle dele af marker skal sprøjtes, andre ikke. Det er et praktisk problem som giver ekstra udgifter. På små marker er det vanskeligt at rense for ukrudt maskinelt, da det er svært at vende. Den nuværende svineproduktion skal laves om, og svær lerjord gør, at der ikke rent praktisk kan være fritgående øko-svin. Stalde kan ikke ombygges til øko-svin og vil være værdiløse. Flere bemærker, at deres ejendom bliver skåret igennem af sårbare områder, så markerne er opdelt i sårbare og ikke-sårbare områder. Dette vanskeliggør driften, og det bør være således, at enten skal hele marken være omfattet eller slet ikke. Desuden gøres der opmærksom på, at afgrænsningen virker tilfældig ift. jordbundsforhold og undergrund. Danmark har i forvejen den mest restriktive lovgivning overfor brug og håndtering af pesticider. Forbruget af pesticider i Danmark er i forvejen på vej ned. Nuværende beskedne forbrug af dagens miljøskånsomme pesticider giver ikke risiko for grundvandet. Se 1.1 og 2.1 Se 1.1 og 2.1 Afgrænsningen af de sårbare områder er baseret på en grundig kortlægning af geologi og grundvand i området. Denne kortlægning foretages på grundlag af jordlagenes egenskaber i dybder indtil ca. 30 meter og er således i mindre omfang afhængig af jordens beskaffenhed i terræn, og om der er skelgrænser eller naturlige afgrænsninger af marker. Ved den konkrete aftaleindgåelse med vandværkerne er der mulighed for at fremlægge uhensigtsmæssigheder ift. driften og drøfte muligheden af, at aftalen omfatter hele matriklen. Grundlaget for at gennemføre indsatserne overfor brug af pesticider vil fremgå af indsatsplanen og det baggrundsmateriale, som planen bygger på. Dette vil være tilgængeligt i den offentlige høringsfase. Der mangler faglige argumenter i det fremsendte materiale.

6 Side 6 af Forurening fra andre forureningskilder Den lovpligtige 25 meter zone omkring vandforsyningsboringer er nok til at beskytte grundvandet. Flere bemærker, at forureningen af grundvandet i højere grad sker fra spildevandsledninger, veje, gamle lossepladser, udspredning af spildevandsslam og vaske/fyldepladser Indsatsplanen skal indeholde alle de nødvendige tiltag til beskyttelse af grundvandet. Det er således korrekt, at der er risiko for forurening fra de nævnte kilder og indsatsplanen vil derfor også komme til at indeholde indsatser for, hvordan kommunen vil sørge for at afværge fremtidig forureninger eller rydde op efter tidligere forurening. 6.1 Andet To lodsejere har foreslået, at kommunen kan opkøbe deres ejendom og en anden lodsejer er interesseret i udstykning af sin jord. 6.1 Andet En lodsejer spørger, om det er muligt at få erstatningsjord. 6.1 Andet En lodsejer mener, at indgrebene svarer til ekspropriation. 6.1 Andet Har allerede aftale om restriktioner i brugen af pesticider De relevante afdelinger i Aarhus Kommune er kontaktet vedrørende spørgsmålet, men kommunen har ingen interesse i at erhverve de aktuelle ejendomme. Udstykning af jord på sårbare arealer vil normalt ikke kunne lade sig gøre, da en fremtidig anvendelse af arealerne til by også vil kunne give risiko for forurening af grundvandet. I det omfang det er praktisk muligt, vil jordfordeling kunne indgå som et virkemiddel. Det kræver, at der er jord til rådighed uden for de sårbare områder, som kan indgå i jordfordelingen. Aarhus Kommune ejer jord i området, og hvor det er praktisk muligt, vil kommunen se positivt til at kommunens arealer kan indgå i jordfordeling. Indgrebene har ganske rigtigt ekspropriativ karakter. Det betyder blandt andet, at der er særlige formalia i Vejloven, der skal overholdes, ligesom det kan betyde, at erstatning fritages for skat. I tilfælde af, at der allerede er indgået en varig aftale om dyrkningsrestriktioner svarende til indsatsplanen, vil der ikke være behov for at ændre denne. Hvis der indgået kortvarige aftaler, fx 5-årige, vil

7 Side 7 af Andet Ønsker møde om konstruktive muligheder, eksempelvis tilskud til sprøjteplads 6.1 Andet Lodsejer føler sig stavnsbundet, indtil der er truffet endelig beslutning om indsatsplanen der skulle laves en varig aftale. Der er mulighed for i høringsperioden at holde møde med kommunen om, hvilke muligheder der er for at leve op til indsatsplanens krav. VPU yder ikke En af hensigterne med at orientere om, hvilken betydning indsatsplanen kan have, er at lodsejerne bliver klar over, hvordan de fremover kan disponere over deres ejendom. Indtil planen er endeligt politisk vedtaget, vil der dog kunne være usikkerhed om, præcis hvilken betydning der kan være for den enkelte ejendom. Bemærkninger fra andet erhverv Hovedemne Bemærkning Forvaltningens svar 1.1 Tvivl om indsatsplanens Flere virksomheder i sårbare områder har spurgt om ne af planen Virksomheder i sårbare områder vil blive berørt på den måde, at brugen af pesticider på udearealer skal ophøre. Hvis der er et dokumenteret tab forbundet med dette, er der mulighed for at få erstatning. En retningslinie i indsatsplanerne vil desuden være, at kommunen skal have skærpet opmærksomhed på grundvandsbeskyttelse i sin administration, herunder ved tilsyn og godkendelse af virksomheder. Bemærkninger fra private boligejere Hovedemne Bemærkning Forvaltningens svar 1. 1 Økonomiske Flere boligejere har gjort opmærksom på, at ejendomsværdien efter deres vurdering vil falde med tinglysning af deklaration Hvis gennemførelse af planen medfører et dokumenteret tab, vil det være muligt at få erstatning Dette gælder både eventuel værdiforringelse af ejendommen og øgede udgifter til vedligeholdelse. Hvis der ikke er

8 Side 8 af 8 En grundejerforening ønsker at vide, hvor stor erstatning der vil være for ændret vedligeholdelse af fællesarealer enighed om erstatningens størrelse, vil en uvildig taksationskommission skulle tage stilling til spørgsmålet om erstatning.