3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen?

Transkript

1 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Sagsbeh..: nierjo Dato: 13. februar 2017 Spørgsmål nr.: Dato: 19. december 2016 og 3. januar 2017 Stillet af: Torben Kjær (Ø) Besvarelse udsendt den: 13. februar 2017 Spørgsmål: Ambulanceberedskab ved 3-årig drengs død Som opfølgning på svar af mine spørgsmål i sagen om en 3-årig drengs tragiske død på Bornholm, redegørelse for forløbet af 20. oktober 2016 samt af artikel i MetroXpress 19. december 2016, hvoraf der efter avisens aktindsigt fremgår en række foruroligende forhold, vil jeg bede om besvarelse af følgende spørgsmål snarest: 1. Hvad er forklaringen på, at primær ambulance kun ydede basal hjerte-lungeredning, og at avanceret genoplivning med adrenalin intravenøst først blev påbegyndt 20 minutter efter ved sekundær ambulances ankomst, og hvad er muligheden for, at denne avancerede behandling ved primær ambulances ankomst kunne have øget chancen for overlevelse? 2. Hvorfor gik der efter sekundær ambulances ankomst yderligere 21 minutter, så kørsel til hospitalet først blev påbegyndt 41 minutter efter primær ambulances ankomst? 3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen? 4. Er det korrekt, at uden intubation fik drengen ikke den nødvendige ilt grundet sit astmaanfald, og at drengen ved intubation først efter 1 time og 3 minutter ikke fik den optimale behandling? 5. Er det korrekt, at hvis akutlægebilen havde været i tjeneste og bemandet med læge eller anæstesisygeplejerske, kunne optimal avanceret luftvejsbehandling med intubation være givet og chancen for overlevelse derved have været øget? 6. Hvad er grunden til, at det vurderes, at akutlægebilen først ville have været fremme inden for minutter, når kørsel den modsatte vej med behandling i bårerummet angives at have taget 20 minutter?

2 7. Når det af evalueringen i 2015 af akutlægebilsordningen på Bornholm blev konkluderet, at paramedicinere kan give avanceret luftvejsbehandling omfatter dette så intubation? 8. Hvis paramedicinere ikke må give intubation, kan man så tale om avanceret luftvejsbehandling? 9. Er det korrekt, at primær ambulances umiddelbare behandling med adrenalin og kørsel fra skadesstedet til Bornholms Hospital, så behandling med de optimale kompetencer og udstyr kunne være iværksat langt tidligere i stedet for de 1 time og 3 minutter, der fremgår af redegørelsen af 20. oktober 2016 uden optimal livreddende behandling, kunne have øget chancen for overlevelse? 10. Har regionen forsøgt at overtale forældrene til at trække deres fuldmagt om aktindsigt til MetroXpress tilbage og med hvilken begrundelse? 11. Har regionen/akutberedskabet udleveret en fuldstændig udskrift af lydoptagelserne af kommunikationen mellem ambulancer, akutberedskabet og/eller andre, eller er der redigeret i eller mangler i de udskrifter, som avisen har fået og med hvilken begrundelse? 12. Har MetroXpress fået de eksisterende lydoptagelser at høre uredigeret? 13. Er det i overensstemmelse med regionens åbenhedspolitik, at jurist meddeler avisen, at hun ikke må citeres, og hvad er begrundelsen for denne handling? 14. Har regionen, akutberedskabet eller andre den lydoptagelse liggende, som man over for MetroXpress har oplyst, er gået tabt, eller er der mulighed for at rekonstruere den hos den virksomhed, hvor i gennem optagelserne sker? 15. Hvad er sandsynligheden for, at en sådan lydoptagelse af sig selv kan gå tabt, eller at der snarere kan være tale om en bevidst handling? 16. Vil regionsledelsen tage initiativ til, at der foretages en uvildig undersøgelse af, om der er sket uregelmæssigheder i afdækning af sagen, hvilken lægefaglig vejledning der er givet til ambulancepersonalet, og om nogen har forsøgt at dække over dele af forløbet herunder fjernet den manglende og måske afgørende lydoptagelse, om nødvendigt en politimæssig undersøgelse? Politikerspørgsmål - Ambulancebredskab ved 3-årig drengs død supplerende modtaget 3. januar 2017 Som supplement til mine spørgsmål i sagen om den 3-årige drengs død på Bornholm vil jeg yderligere bede om besvarelse af følgende spørgsmål: Side 2

3 17. Hvilke krav stiller regionen til uddannelse for henholdsvis elev, ambulanceassistent, behandler og paramediciner i ambulanceberedskabet, og hvilke behandling ville de have kompetence til at give i den konkrete sag? 18. Hvilke krav stiller regionen til uddannelse/kompetencer af mandskabet, der udsendes med ambulance som kørsel A (med udrykning)? 19. Hvilke uddannelsesniveau havde mandskabet på henholdsvis den første og den anden ambulance, der blev sendt til at hjælpe den 3-årige dreng - elev, assistent, behandler, paramediciner og/eller andet? 20. Havde mandskabet på henholdsvis den første og den anden ambulance for ringe kompetencer i forhold til behovet for livreddende behandling og/eller regionens krav til uddannelse af mandskab, der udsendes som kørsel A? Svar: Ad 1, 3 og 9 Basal hjertelungeredning er det vigtigste element i genoplivning og består af hjertemassage og ventilation (vejrtrækningsstøtte). Avanceret genoplivning består af supplerende tiltag til basal genoplivning, men kan ikke erstatte eller ske på bekostning af den basale hjertelungeredning. Højkvalitets basal hjertelungeredning kræver to personer. Supplerende avancerede tiltag, som f.eks. indgift af adrenalin (og dertilhørende procedurer og arbejdsgange) kræver både tilstedeværelse af de rette kompetencer og flere end de to, der yder hjerte-lungeredning. Der er ikke evidens for, at adrenalin øger overlevelsen ved hjertestop. Ad 2 Den sekundære ambulances ankomst gav mulighed for, at mandskabet fra denne kunne bistå med supplerende avanceret genoplivning, sideløbende med indhentning af yderligere anamnese og koordination af mødested med akutlægehelikopter. Derefter og efter aftale med akutlægehelikopter kører primær ambulance med barnet og under fortsat hjertelungeredning. Ad 4 og 5 Hjertestoppet skete på baggrund af astma. Astma er karakteriseret ved sammensnøring af de allermindste luftvejsforgreninger yderst i lungevævet. Der er tale om sygdom i de nedre lufteveje. Problemstillingen består således ikke i øvre luftvejshåndtering. Intubation er ikke en del af behandlingen i forhold til astma og ville derfor ikke have øget chancen for overlevelse. Ad 6 Estimatet på minutter udtrykker den samlede tidsfaktor, som bl.a. omfatter mobiliseringstid og transport. Køretiden, som udgjorde 20 minutter fra stedet til Bornholms Hospital, er dermed kun en delmængde af den samlede tidsfaktor. Side 3

4 Ad 7 og 8 Avanceret luftvejshåndtering omfatter anlæggelse af supraglottiske airway devices, som fx larynxmaske. Paramedicinere har kompetence til anlæggelse af larynxmaske for børn over 10 år og voksne. De må ikke intubere. Ad 10 Akutberedskabet har ikke forsøgt at overtale forældrene til at trække deres fuldmagt om aktindsigt til MetroXpress tilbage. Ad 11 Akutberedskabet har udleveret en fuldstændig udskrift af de lydoptagelserne, der foreligger og vedrører kommunikation mellem 112 AMK-Vagtcentralen, akutlægehelikopteren og ambulancemandskabet om såvel behandling som logistikken omkring mødested med akutlægehelikopteren og klarmelding på ambulance. Ad 12 MetroXpress har fået de eksisterende lydoptagelser, da Akutberedskabet ikke redigerer i lydoptagelser. Ad 13 Jf. regionens åbenhedspolitik har Akutberedskabet som den øvrige region pligt til at være åbne om de ydelser, der leveres til samfundet. Det var i det konkrete interview aftalt mellem journalisten og den pågældende medarbejder, at der var tale om en samtale til baggrund og ikke et egentligt interview til citat. Akutberedskabet viste således åbenhed om sagen, men forudsætningerne for samtalen ændrede sig efterfølgende. Ad 14 og 15 Det omtalte opkald har ikke været optaget, og lydfilen har derfor ikke eksisteret og kan ikke genskabes. Årsagen, til at netop denne samtale ikke blev optaget, skyldes en menneskelig fejl i den fysiske opsætning af systemet. Denne fejlagtige opkobling er blevet rettet, så alle opkald nu igen optages. Administrationen er i gang med at identificere de rette foranstaltninger til at sikre, at eventuelle fejlagtige opkoblinger i fremtiden opdages og rettes med det samme. Ad 16 Ledelsen afventer den oplysningssag, som Styrelsen for Patientsikkerhed har oprettet som følge af det tragiske dødsfald. Ad 17, 18, 19 og 20 Region Hovedstaden stiller krav om, at ambulancepersonalets uddannelse lever op til den enhver tid gældende lovgivning, aktuelt bekendtgørelse 431 om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. Ambulancepersonale kan jf. denne bekendtgørelse være uddannet på tre niveauer, assistent, behandler og paramediciner (hvor sidstnævnte har flest kompetencer). I be- Side 4

5 kendtgørelsen er defineret krav til uddannelse for de tre niveauer, samt de kompetencer, som personalet kan anvende på delegation fra den ansvarlige læge, eller på ordination ved konkrete hændelser (hvilket sker ved kontakt til AMK-lægen). En ambulance skal altid bemandes med én behandler og én assistent, men kan være bemandet med højere kompetencer. Elever kan ikke bemande en ambulance, før assistentprøven er bestået. Hvad angår kompetencer i forhold til hjertestopbehandling har mandskabet på alle ambulancer kompetence til at udføre basal hjertelunge redning, dvs. hjertemassage og ventilation med ballon. I den konkrete sag var begge ambulancer bemandet med paramediciner som højeste kompetence, hvilket yderligere giver kompetencer til intravenøs indgift af adrenalin samt avanceret luftvejshåndtering. Visitation af præhospitale ressourcer sker med udgangspunkt i Dansk Indeks for Akuthjælp, og det valgte kriterie i Dansk Akuthjælp udløser en respons med tilhørende krav om bemandingens uddannelse og kvalifikationer. Klassifikationen i kørsel A, B og C vedrører udelukkende hastegraden og ikke bemandingens kompetencer. Responsen for kørsel A kan fx være behandler og paramediciner i ambulance kombineret med akutlægebil (som er bemandet med akutlæge og paramediciner). Responsen bestemmes derfor af tilstandens alvorlighedsgrad, og af hvilke ressourcer, der er behov for og tilgængelige på det pågældende tidspunkt og det pågældende sted. Side 5