Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Transkript

1 Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland Praksisplanudvalget i Region Sjælland har den 3. juni 2016 fremsendt udkast til af praksisplan for almen praksis (2. del) til Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning. 1. september 2016 Sagsnr /4/ Reference REN/SSVO T E PLAN@sst.dk Ifølge sundhedslovens 206 a, stk. 1, skal Praksisplanudvalget i hver valgperiode udarbejde en praksisplan, der udgør en del af regionens sundhedsplan, jf Praksisplanen skal inden den endelige vedtagelse forelægges for Sundhedsstyrelsen, som yder rådgivning vedrørende praksisplanens udformning og indhold. Sundhedsstyrelsen tager i sin rådgivning udgangspunkt i sundhedsloven og de politiske målsætninger bag denne, bekendtgørelse nr. 256 af 19/03/2014 om praksisudvalg for almen praksis samt Vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis, Sundhedsstyrelsen Praksisplanen skal vedtages af Praksisplanudvalget. Kun i tilfælde, hvor det på trods af store og vedvarende bestræbelser ikke har været muligt at skabe enighed i udvalget, tilfalder den endelige beslutning om udformning regionsrådet. Patientinddragelsesudvalget i regionen skal inddrages systematisk i drøftelserne af emner, der ligger inden for praksisplanens emneområder, samt at praksisplanen inden vedtagelse skal forelægges for Sundhedskoordinationsudvalget. Se i øvrigt bekendtgørelse nr. 257 af 19/03/2014 om patientinddragelsesudvalg, bekendtgørelse nr af 16/12/2013 og vejledning nr af 20/12/2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Såfremt Sundhedsstyrelsens rådgivning medfører større ændringer i praksisplanen, bedes nyt udkast fremsendt til Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning i forhold til det ændrede indhold.

2 Sundhedsstyrelsen rådgav i forhold til 1. del af praksisplanen den 1. juli Rådgivningen til 2. del af praksisplanen indledes med generel rådgivning, hvorefter mere specifikke bemærkninger til praksisplanens indhold og konkrete indsatser følger. De specifikke bemærkninger er indsat i det skema for høringssvar, som var vedlagt den tilsendte høringsversion af praksisplanen. Generelt Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at 2. del af praksisplanen behandler følgende emner, der jf. vejledningen er obligatoriske: Planlægning af lægedækning Kapacitet og rekruttering Tilgængelighed til almen praksis Almen praksis rolle og opgaver i det regionale sundhedsvæsen Almen praksis rolle og opgaver i relation til det tværsektorielle samarbejde Vi finder i den forbindelse, at praksisplanen indeholder gode visioner for det videre arbejde, som kan medvirke til at styrke udviklingen af almen praksis, herunder almen praksis rolle som væsentlig aktør i sundhedsvæsenet og i forhold til indsatser på øvrige relevante kommunale forvaltningsområder. Praksisplanens beskriver således nogle gode principper for Praksisplanudvalgets arbejde med lægedækning, kapacitet og rekruttering samt tilgængelighed til almen praksis. Dog skønnes der fortsat at udestå et stort arbejde med at udfolde praksisplanen, så initiativerne inden for ovenstående temaer bliver mere konkrete. Der kunne eksempelvis udarbejdes en oversigt over konkrete initiativer med beskrivelse af initiativets formål, omfang, relevante aktører samt tids- og implementeringsplan. I tråd hermed kunne der med fordel indgå en status over de initiativer fra sundhedsaftalen, som skal implementeres i almen praksis via Praksisplanudvalget. Det ville bl.a. medvirke til at synliggøre, hvordan der konkret arbejdes med at styrke almen praksis rolle i det regionale sundhedsvæsen såvel som i det tværsektorielle samarbejde. Fravær af en sådan oversigt over konkrete initiativer og plan for implementering stiller krav til Praksisplanudvalget om et stærkt fokus på iværksættelse og implementering af praksisplanens initiativer. Side 2

3 Sundhedsstyrelsen bemærkede i forbindelse med godkendelse af sundhedsaftalen for , at almen praksis hensigtsmæssigt bør spille en større rolle i Region Sjællands forløbsbeskrivelser. I forlængelse heraf vil det styrke praksisplanen, hvis det mere eksplicit fremgik, hvordan der konkret arbejdes på dette. Skema til afgivelse af høringssvar Høringspart: Sundhedsstyrelsen Dato: 1. september Formål og rammer for Praksisplanen Vi noterer os, at der i praksisplanen er fokus på, at implementering afhænger af indgåelse af underliggende aftaler. Inddragelse af administrative hensyn i Praksisplanudvalgets drøftelser skønnes relevant, da det bevirker, at der er kortere mellem Praksisplanudvalgets visioner og de konkrete tiltag, der kan opnås enighed om i en bindende aftale. Derfor vurderes det positivt, at der er nedsat en Administrativ Forberedelses Gruppe (AFG), som også deltager i forhandlingerne med almen praksis. Det er endvidere positivt, at der sikres et formelt samarbejde på tværs af relevante udvalg for de områder, hvor almen praksis spiller en væsentlig rolle. Side 3

4 2. Udfordringer og visioner Udfordringer Praksisplanen opstiller en række udfordringer, herunder sikring af lægedækning i regionen. Der er fokus på, at udfordringen både består af, at der er et højt aldersgennemsnit hos regionens praktiserende læger, og at den demografiske udvikling går i retning af en større andel ældre i de områder, hvor der er færrest praktiserende læger. Der kunne med fordel indgå konklusioner fra praksisplanens 1. del i forhold til, hvilke geografiske områder der er mest udfordrede. Det vurderes relevant, at der i praksisplanen er fokus på multisygdom og psykisk syge med komorbiditet samt på behovet for bedre sammenhæng mellem sundhedsområdet, herunder almen praksis og øvrige kommunale forvaltningsområder. Det nævnes, at nye og dyrere behandlingsmuligheder stiller krav til nye og bedre løsninger, herunder telemedicinsk behandling, idet den økonomiske ramme ikke umiddelbart øges. Endelig peges på, at udviklingen mod mere specialiserede sygehuse kræver styrkelse af nære sundhedstilbud, så det sikres at behandling sker på lavest effektive omsorgsniveau (LEON-princippet). Visioner Visionerne modsvarer i rimelig grad udfordringerne. Der er fokus på det pågående nationale initiativ om lægedækning, opgaveflytning, uddannelse/kompetenceudvikling (inkl. øvrigt klinikpersonale), opfølgning efter indlæggelse, udviklingen af sundhedshuse og lighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen noterer sig dog, jf. den generelle kommentar, at der i praksisplanen ikke gives eksempler på hverken allerede iværksatte eller fremtidige konkrete indsatser. 3. Fem indsatsområder Sundhedsstyrelsens kommentarer til indsatsområderne findes i de enkelte skemaer. Side 4

5 4. Sundhedsaftale Praksisplanen beskriver meget fint sammenhængen mellem sundhedsaftalen og praksisplanen på et organisatorisk niveau. Sundhedsstyrelsen kunne dog ønske, at der tilføjes beskrivelse af, hvordan konkrete initiativer fra sundhedsaftalen skal håndteres i Praksisplanudvalget, herunder hvilke initiativer der skal arbejdes med, formålet med disse, relevante aktører og hvornår arbejdet iværksættes og afsluttes. Dette blev også nævnt i godkendelsesskrivelsen til sundhedsaftalen, hvor det blev anført, at det var vanskeligt at se, hvordan visionerne skulle omsættes til konkrete initiativer. Praksisplanen kunne derfor med fordel have styrket dette fokus og beskrevet Praksisplanudvalgets (og almen praksis ) rolle i forhold til implementeringen af sundhedsaftalen. I rådgivningsbrevet til praksisplanens 1. del påpegede vi, at 2. del af praksisplanen skulle indeholde: en sammenfatning af de opgaver, som almen praksis er forpligtede til at udføre i henhold til sundhedsaftalen samt forslag til implementeringen i almen praksis beskrivelse af eventuelle lokale aftaler mellem almen praksis og kommunerne, samt hvordan regionen kan understøtte almen praksis i opgavevaretagelsen, herunder med specialiseret sundhedsfaglig rådgivning beskrive rammerne for almen praksis rådgivning, supervision og tilgængelighed for og til det øvrige sundhedsvæsen i forhold til konkrete patientforløb Vi finder således, at der forud for endelig vedtagelse af praksisplanen bør arbejdes på at få ovenstående gjort tydeligere i praksisplanen, så den bedre kan udgøre en konkret ramme for almen praksis rolle i det tværsektorielle samarbejde. Endelig kunne der med fordel have været gjort status over sundhedsaftalens initiativer med relevans for almen praksis, fx de igangsatte indsatser om tidlig udredning i almen praksis samt implementeringen af MedComstandarder. Begge disse initiativer fremgår af værktøjskassen til sundhedsaftalen, og almen praksis er den primære aktør. Endvidere nævner sundhedsaftalen almen praksis som aktør i flere andre initiativer. Det være sig i diverse forløbsbeskrivelser og i forhold til forebyggelsesforløb, hvor almen praksis foretager motiverende samtale og eventuelt henviser til kommunale forebyggelsestilbud. En status for arbejdet på disse områder kunne ligeledes indgå mere eksplicit i praksisplanen. Side 5

6 5. Lægedækning I rådgivningsbrevet til praksisplanens 1. del påpegede vi, at: praksisplanen indeholder en god beskrivelse af den aktuelle lægekapacitet og -dækning i almen praksis i Region Sjælland, herunder at der er kommuner, hvor der er (og fortsat vil være) udfordringer i forhold til at sikre lægedækning funktionen som højtspecialiseret traumecenter forudsætter sundhedsstyrelsens specialegodkendelse Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at Praksisplanudvalget vil udarbejde en rekrutteringsstrategi, og at rekruttering vil være et kerneområde for Praksisplanudvalget Kapitlet om lægedækning i praksisplanens 2. del beskriver nogle fornuftige principper for kommende konkrete aftaler, der skal imødekomme udfordringerne med lægedækning i regionen. Sundhedsstyrelsen finder dog, at principperne er overordnede, hvorfor der fortsat udestår et arbejde med at få principperne appliceret i konkrete aftaler, der kan styrke regionens mulighed for at sikre lægedækning i de udfordrede områder. Oversigten over, hvilke områder, der er lægedækningstruede, kunne hensigtsmæssigt fremgå af praksisplanens 2. del. Vi synes, det er positivt, at Praksisplanudvalget løbende vurderer, i hvilke områder der er udfordringer med at sikre lægedækning og at information herom gøres tilgængelig på Praksisplanudvalgets hjemmeside. Vi kan imidlertid endnu ikke finde denne information på regionens hjemmeside. I kapitlet nævnes en undersøgelse af unge lægers ønsker og behov ved nedsættelse i almen praksis. Titlen på undersøgelsen kunne med fordel nævnes og fremgå af en litteraturliste eller note, så denne kan findes og læses i sin helhed. Det er vigtigt, at viden fra sådanne undersøgelser benyttes i fremtidige overvejelser, men det kræver konkrete tiltag at omsætte denne viden i praksis. Vi synes derfor, at praksisplanen hensigtsmæssigt kunne indeholde bud på, hvilke initiativer der kan iværksættes på baggrund af den opnåede viden. Det fremgår, at Praksisplanudvalget ikke vurderer det hensigtsmæssigt at lægge sig fast på én model for sikring af lægedækning på fx øerne i regionen. Når der ikke udarbejdes en generisk model, er det endnu vigtigere, at der træffes beslutning om en køreplan for udarbejdelsen af lokale initiativer, så de overordnede principper udmunder i et konkret arbejde. Side 6

7 6. Sygebesøg Praksisplanen beskriver variationen i antal sygebesøg, der foretages af de enkelte praksis. Dette kunne med fordel gøres på en måde, der giver et bedre billede af den reelle spredning og med stillingtagen til, om variationen udgør en problemstilling. Det er i den sammenhæng interessant, at variationen ikke umiddelbart kan forklares af fx praksisstørrelse, beliggenhed (by/land), kommunetilhørsforhold, andelen af ældre borgere i kommunen. Hvis variationen vurderes at være problematisk, kan der eventuelt iværksættes et initiativ, der har til formål at afdække, hvad variationen skyldes, og hvilke tiltag der kan skabe større ensartethed i tilbuddet. Praksisplanen nævner, at en stor del af sygebesøgende aflægges hos ældre personer på forskellige former for midlertidige kommunale tilbud (akut- og rehabiliteringspladser). Videre beskrives, at enkelte kommuner har placeret deres tilbud i et område, hvor der kun er én almen praksis. I det omfang placeringen af de kommunale tilbud udgør en reel udfordring, kan problemstillingen løftes i Sundhedskoordinationsudvalget og eventuelt indgå i det fremtidige sundhedsaftalearbejde. Vi vurderer det umiddelbart positivt, at der er enighed i Praksisplanudvalget om, at håndteringen af patienter med behov for sygebesøg i stort omfang varetages lokalt i de Kommunalt Lægelige Udvalg. Af praksisplanen fremgår et ønske om at kigge på muligheden for at fastlægge et niveau for kompetencerne hos plejepersonale med henblik på at sikre, at opgaven omkring sygebesøg løses på det lavest mulige omkostningsniveau. Det skal i den sammenhæng nævnes, at der pågår et nationalt initiativ om kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, som bygger ovenpå Sundhedsstyrelsen publikation "Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje" fra Vi vurderer det relevant at styrke telemedicinske løsninger og andre alternativer til sygebesøg, så lægeressourcerne benyttes mest effektivt. Modeller og konkrete initiativer for dette kunne dog med fordel være beskrevet i praksisplanen. Side 7

8 7. Samtaleterapi Det er positivt, at der arbejdes på at sikre ensartethed og kvalitet i samtaleterapiydelsen. Det er interessant, at der planlægges et arbejde med at stratificere patienterne med henblik på behov for ydelser i enten almen praksis, eller ved henholdsvis praktiserende psykiater, psykolog eller i behandlingspsykiatrien. Sundhedsstyrelsen bemærker dog, at der er igen tale om udarbejdelse af en model for principper og ikke udarbejdelsen af en konkret aftale. En realisering af ovenstående kræver således kontinuerligt implementeringsfokus, så principperne udbredes til og finder anvendelse i almen praksis. 8. Nationale tiltag Ingen bemærkninger. 9. Perspektivering Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at Praksisplanudvalget gennemfører et projekt, hvor kommunalt hjælpepersonale integreres i almen praksis, idet mange borgere i deres forløb har tæt kontakt til både læge og kommune. Vi finder det også positivt, at Praksisplanudvalget målrettet vil anvende evalueringen af de allerede oprettede sundhedshuse som afsæt for videre udvikling af sundhedshusene, så der kan skabes faglige miljøer, der gør det attraktivt for lægerne at indgå i tilbuddene. Med venlig hilsen Kirsten Hansen Sektionsleder Side 8