Projekt Indsigt projekt 84

Transkript

1 Når Viden skaber resultater--- Velfærdsministeriet Projekt Indsigt projekt 84 Det Fælles Ansvar II Case-rapport Maj 2008

2 Velfærdsministeriet Projekt Indsigt Case-rapport Maj 2008 Ref Dato Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Formål Bemanding Aktiviteter 2 2. Projektets opstart 2 3. Projektets målgruppe 4 4. Projektets aktiviteter 6 5. Centrale erfaringer fra projekterne Gode erfaringer Dårlige erfaringer 8 6. Projektets effekter 8 7. Brugerne (på baggrund af interviews med brugerne) 10 Ref. / I

4 1. Baggrund Rådgivningscafeen Aros ved Århus Kommune fik i 2007 bevilliget midler under det Fælles Ansvar II til at gennemføre Projekt Indsigt. Projektet tilbyder undervisningsforløb og personlige afklaringsforløb til alkoholmisbrugere med det formål at øge brugernes faglige og sociale kompetencer og på længere sigt bringe dem tættere på arbejdsmarkedet samt højne deres livskvalitet. Konkret har projektet fået tilsagn om en samlet bevilling på kr. i perioden i forbindelse med initiativet Flere aktivitetstilbud på væresteder under det Fælles Ansvar II. Projektet indsats foregår i regi af rådgivningscafeen AROS, som har til huse i centrum af Århus. 1.1 Formål Projektets formål er at øge brugernes faglige såvel som sociale kompetencer med henblik på at højne deres livskvalitet og give dem bedre muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Projektet tager udgangspunkt i forskellige undervisningsforløb med fokus på brugernes sociale kompetencer, deres faglige kompetencer samt opbygningen af brugernes selvtillid. En indsats der skal give brugerne større indsigt i egne forhold og via dette en øget indflydelse på egen tilværelse, således at de på længere sigt kan indgå i etablerede undervisningsforløb, hvorved der bliver tale om en inklusion i det almindelige samfund. På længere sigt er formålet med projektet således, at øge brugernes livskvalitet og bringe dem tættere på arbejdsmarkedet Ved at tilbyde undervisningsforløb er målet, at brugerne (i) gennemgår en personlig udvikling med øgede sociale kompetencer og større indsigt i egne forhold og (ii) at brugerne gennemgår en faglig udvikling, som gør dem i stand til at søge arbejde. De personlige afklaringsforløb anvendes som redskaber til at skabe tryghed, oparbejde tillid og finde en passende mængde udfordringer for den enkelte. I arbejdet mod at forbedre brugernes social og faglige kompetencer sigtes der mod, at brugerne bliver bedre til at kommunikere og løse konflikter, få mere struktur i hverdagen samt få skabt et netværk. Vi har et motto: Viden er magt. Vores brugere er magtesløse når de kommer her. Vi vil gennem undervisning give viden, og dermed give brugerne magt Projektleder og leder af Rådgivningscaféen Aros 1

5 1.2 Bemanding Der er to projektmedarbejdere ansat i projektet, hvor begge er ansat 30 t/ugl. Begge projektmedarbejdere har tidligere været ansat i projektet, og er af baggrund hhv. socialrådgiver og pædagog. Deres jobfunktion er, (i) at koordinere undervisningsforløbene, (ii) Fungere som kontaktperson og gennemføre samtaleforløb med deltagerne, (iii) deltage i undervisningen i en støttende funktion og (iv) udarbejde personlige planer for deltagerne. Herudover er der ansat en HK er i flexjob med 20 t/ug, som bistår i forbindelse med projektets administration. Den overordnede projektledelse og budgetansvaret varetages af lederen af Rådgivningscafeen. Selve undervisningen varetages primært af undervisere fra FOF eller andre gæstelærere. 1.3 Aktiviteter Projekt indsigt har til huse i Rådgivningscafeen Aros, og kan ses som et supplement til de aktiviteter der allerede eksisterer her. Rådgivningscafeen hører under driftsområdet for forsorg og misbrug i Socialforvaltningen I Århus Kommune, og dens målsætning er at støtte alkoholmisbrugere i at opnå længere ædru periode og kortere drikkeperioder. De hidtidige aktiviteter i rådgivningscafeen har primært været sociale fritidsaktiviteter samt spisefællesskab. Med projekt indsigt er der imidlertid kommet fokus på at understøtte brugernes kompetencemæssige udvikling. Undervisningsforløbene fokuserer både på udvikling af sociale kompetencer og faglige kompetencer, og de løbende samtaler med kontaktpersonen og udarbejdelsen af den personlige plan skal bidrage til at afklare brugerens behov, samt at motivere og fastsætte passende mål og udfordringer for brugeren Projektet har eget kontor samt samtalerum i rådgivningscentret. Hertil kommer at der er adgang til et større lokale i rådgivningscafeen samt i FOF s lokaler, hvor der kan afholdes undervisning. 2. Projektets opstart Projektet har i opstartsperioden oplevet forsinkelser. Projektlederen peger på, at projektet blev 2 måneder forsinket i opstartsperioden. Det skyldtes ifølge projektlederen, at bevillingen blev meldt ud kort før projektets start og umiddelbart før sommerferien i juni Det gjorde det vanskeligt at nå at få ansat projektmedarbejdere, og projektet kom derfor bagefter den forventede tidsplan i forhold til både ansættelser og det første undervisningshold. Projektet har dog ifølge projektlederen fået en tilkendegivelse om, at de kan få forlænget projektet de to måneder, som de blev forsinket. Projektmedarbejderne peger ligeledes på, at opstartsperioden har været præget af forsinkelser, men denne forsinkelse vedrører primært problemer med at få lokaler og IT-udstyr stillet til rådighed, især har det forsinket projektet, at der gik relativt lang tid før projektet fik adgang til computere. Projektmedarbejderne nævner selv, at det på grund af disse praktiske udfordringer først var i novem- 2

6 ber/december 2007, at projektet rigtig kom i gang med at udarbejde en drejebog for projektet og starte de første undervisningshold op. Projektmedarbejderne oplevede de praktiske problemer i opstarten som frustrerende, og der er blandt medarbejderne en oplevelse af, at forsinkelserne i projektet var blevet større hvis projektmedarbejderne ikke kom direkte fra rådgivningscaféen, og derfor dels kunne tiltræde stillingerne hurtigt, og dels kendte brugerne og caféen i forvejen. I forbindelse med opstarten af projektet har der også været en diskussion om, hvilken rolle projektet skulle spille i forhold til rådgivningscaféen. Projektlederen og projektmedarbejderne fortæller således, at der i opstartperioden var diskussion om de to projektmedarbejdere udelukkende skulle være på projektet, da de øvrige medarbejdere i rådgivningscaféen gerne ville have dem til at tage weekend-vagter. Projektlederen indskærpede herefter, at projektmedarbejderne udelukkende skulle være på projektet, for derved dels at sikre at projektets og rådgivningscafeens midler ikke blev blandet sammen, samt at sikre at der kom det tilstrækkelige fokus på den udvikling, som projektet skal bidrage til. En forklaring på misforståelserne i opstartsperioden kan ifølge projektmedarbejderne være, at de muligvis har forsømt at formidle projektet til rådgivningscaféens medarbejdere. Ifølge projektmedarbejderne har de således været så koncentrerede om at udvikle projektet samt at formidle det til eventuelle eksterne samarbejdspartnere, at de har forsømt deres egen organisation i et vist omfang. Projektmedarbejderne hæfter sig dog ved, at de efter afklaringsbehovene med rådgivningscaféen i opstartsfasen nu er inde i fase, hvor fordelene ved at være forankret i rådgivningscentret viser sig. Medarbejderne i hhv. caféen og projektet holder personalemøder sammen og informerer og vender ting med hinanden. Det er i den forbindelse projektmedarbejdernes opfattelse, at det ville være svært at starte et sådant projekt op, uden at være forankret i en allerede eksisterende organisation. Udfordringerne for projektet fremadrettet er ifølge projektlederen, at (i) finde ud af hvilke typer af undervisning, der virker for deres brugere, samt at (ii) medarbejderne lærer hvilke ting der kan bringe brugerne videre. Projektlederen er i den forbindelse af den holdning, at løsningen hele tiden er at være nyskabende, så brugerne ikke oplever, at de bare får det samme som alle andre brugere. Medarbejderen og projektlederen oplevede forandringsteorien som god og positiv. Samtidig har projektmedarbejderne en oplevelse af, at have brugt meget energi på at medvirke til udviklingen af indikatorer, uden at indikatorer som blev diskuteret på workshoppen er blevet indarbejdet i de endelige indikatorer. Den elektroniske indberetning har projektmedarbejderne oplevet som en udfordring, da medarbejderne i flere tilfælde har været usikre på, hvad spørgsmålene konkret dækker over. Det er i den forbindelse oplevelsen, at forskellige medarbejdere tolker de enkelte spørgsmål forskelligt, og projektet efterspørger derfor en håndbog med en forklaring og tolkning af de enkelte spørgsmål. 3

7 Projektet havde ved casebesøget deltaget i et netværksmøde med Servicestyrelsen, og projektmedarbejderne fandt dette møde meget relevant. Projektmedarbejderne oplevede det som positivt, at de fandt ud af hvordan andre projekter havde organiseret sig samt at de fik lejlighed til at vende deres projekt med andre. Hertil kommer, at det første netværksmøde ifølge projektmedarbejderne viste, at deres projekt rent faktisk var kommet relativt langt i forhold til andre projekter. Det gjorde at projektmedarbejderne kunne puste lidt ud i forhold til de frustrationer som forsinkelserne i opstarten havde givet dem. I forhold til Velfærdsministeriet har der ifølge projektlederen været bøvl med bevillingerne, da projektet har oplevet at de fik indsat bevilling på deres separate konto, som tilhørte et andet projekt. 3. Projektets målgruppe Projektets målgruppe er overordnet set personer med alkoholproblemer, som grundet deres langvarige misbrug har mistet kontakten med familier og venner, og derfor føler en stor grad af ensomhed. Herudover gælder det, at en del brugere oplever social eksklusion, og ikke tør bevæge sig ud blandt andre mennesker. Med hensyn til målgruppens sammensætning forventes det i forandringsteorien, at 2/3 vil være brugere, som allerede benytter rådgivningscafeen, mens 1/3 vil blive visiteret til tilbuddet igennem de to henvisningsinstanser: alkoholbehandlingen og Tre Ege. Projektet forventer ca. deltagelse af 40 brugere om året. Erfaringerne fra opstartsperioden viser i den forbindelse, at der hidtil primært har brugere fra rådgivningscaféen, som har været visiteret til caféen. Projektets undervisningsforløb startede op omkring årsskiftet, og der var ved projektets opfølgning i Rambøll Results i marts 16 brugere, og ved opfølgningen i maj 31 brugere. I forhold til målgruppens karakteristika, så gælder det, at brugernes alkoholmisbrug varierer meget fra bruger til bruger, men de har det til fælles at de alle har haft et langt alkoholmisbrug, samt at størstedelen af brugerne får et tilbagefald en gang i kvartalet. Størstedelen af brugerne er herudover vokset op i hjem med alkoholproblemer, og dette kombineret med det lange misbrug betyder at mange brugere lider af psykiske problemer i form af eksempelvis personlighedsforstyrrelse. Vi har brugere der både er, og ikke er, i behandling for alkoholmisbrug. Vi er et sted midt mellem væresteder og alkoholbehandlingen. Vi vil skabe selvbevidsthed. Projektleder og leder af Rådgivningscaféen Aros For den del af projektets målgruppe, som allerede er brugere af rådgivningscafeen gælder det, at brugernes eneste netværk ofte findes på cafeen. Fælles for målgrup- 4

8 pen er, at de alle lider af meget lav selvtillid og tro på egne evner, hvorfor der netop i projektet er fokus på at styrke disse, så brugerne bliver i stand til at deltage i etablerede undervisningstilbud ude i byen. Ca. en tredjedel af brugerne af rådgivningscafeen har reelt arbejde, mens en stor del af brugerne tidligere har haft ordinært arbejde, og mange af brugerne har en eller anden form for uddannelse. Omkring to tredjedele af rådgivningscafeéns brugere er mænd, og næsten alle er etnisk danskere med undtagelse af nogle få grønlændere. Med hensyn til bopæl er målgruppen karakteriseret ved, at alle har egen bolig. Kendetegnende er også at ingen brugere har hjemmeboende børn. Aldersmæssigt omfatter målgruppen yngre såvel som ældre brugere. Projektet har dog særligt fokus på de yngre brugere (30-40 år), da det har været svært at fastholde disse i rådgivningscafeens tilbud. Projektet samarbejder med rådgivningscafeens samarbejdspartnere, som er alkoholbehandlingen og forsorgshjemmene, om henvisning til projektet. Herudover er der planer om at lave samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen. Typisk sker henvisningen til rådgivningscafeen, hvorefter brugere henvises til projektet, men det er også muligt at henvise direkte til projektet. Ifølge projektlederen ønsker man ikke henvisninger fra psykiatrien, da projektet ikke henvender sig til denne målgruppe. Den overvejende del af vores målgruppe er henvist til projektet fra alkoholbehandlingen. Det er mest sådan, at de bliver henvist til caféen, mens kun et mindre antal er blevet henvist direkte til projektet. Projektleder og leder af Rådgivningscaféen Aros Projektet foretager ved henvisninger en visitation til projektet, hvor følgende forhold er bedømmelseskriterierne: Brugere skal være motiveret for forandring, og interesseret i både undervisning og arbejdet med den personlige plan Brugere skal have et stabilt fremmøde, og melde afbud, når de ikke kan deltage Brugere skal være ædru og ikke lugte af alkohol ved fremmøde Det sidste visitationskriterium har givet anledning til diskussion med et andet FAIIprojekt i kommunen, Frem Aktiv. Frem Aktiv stiller ikke krav om at brugerne ikke skal være påvirkede, men det krav har Projekt indsigt imidlertid fastholdt. 5

9 Centerbasen, der har Frem Aktiv projektet under FAii, syntes at vi stillede for høje krav, fordi deres brugere gerne må være påvirkede, og en stor del af dem er det også. Det må de ikke være i Projekt indsigt. Så de (Frem Aktiv (red.)) har den mere opsøgende kontakt, mens det her projekt er næste fase, hvor de skal være ædru Boris Sandvad, Projektleder og leder af Rådgivningscaféen Aros 4. Projektets aktiviteter Projektets aktiviteter i opstartsperioden har primært været centreret omkring to overordnede aktiviteter: (i) udarbejdelsen af en drejebog for projektet og (ii) planlægning og opstart af de første undervisningsforløb. Udarbejdelsen af drejebogen har handlet om at beskrive projektet, herunder ressourcer i form af lokaler, personale og økonomi, målgruppen, målsætninger, aktiviteter, visitationsproceduren til projektet samt projektets samarbejdsrelationer. Projektet brugte i forbindelse med udarbejdelsen af drejebogen en del tid på at indsamle viden fra andre projekter og steder om hvordan man kunne tilrettelægge undervisningsforløbene. Projektet besøgte bl.a. skoler i kommunen, Cafe Væxt i Aalborg Kommune. I forbindelse med udarbejdelsen af drejebogen gjorde projektet sig nogle vigtige indsigter. Bl.a. fandt projektet ud af, at det var fordelagtigt at indgå i samarbejde med FOF, under Folkeoplysningsloven om gennemførsel af undervisningsforløbene. Folkeoplysningsloven gjorde, at vi kunne få meget mere undervisning for pengene end vi havde kalkuleret og regnet med i projektansøgningen. Vi betaler noget selv, og så får vi tilskud under loven til kursisterne. Det betyder simpelthen, at vi har kunnet få flere hold i hvert kursus, flere forskellige kurser og at vi har fået frikøbt noget tid til os projektmedarbejdere. Projektmedarbejder Efter udarbejdelsen af drejebogen er projektet startet op med de første undervisningsforløb primo Det første modul af undervisningsgange, som startede op her, omfattede fire forskellige kurser: (i) Yoga og afspænding, (ii) konflikthåndtering, (iii) natur og udeliv og (iv) EDB og mobil. I det andet modul som startede i uge 14 i 2008 er der udover disse fire kurser tillige et kursus om girafsprog også kendt som ikke-voldelig kommunikation. Kurserne fokuserer især på udvikling af sociale kompetencer, faglige kompetencer samt udvikling af kropsbevidsthed. 6

10 Udover deltagelsen i undervisningsforløb, så fremgår det af projektets forandringsteori, at der skal gennemføres samtaleforløb med de enkelte brugere med udgangspunkt i udarbejdelsen af personlige handleplaner, hvor der fastsættes målsætninger for brugeren. Samtalerne skal herefter anvendes til at motivere brugerne til at opnå de opstillede målsætninger. Ifølge projektleder og projektmedarbejdere er arbejdet med de personlige handleplaner imidlertid ikke forløbet som forventet, da ikke er blevet udarbejdet for alle brugere. Projektlederen og projektmedarbejderne nævner flere årsager til dette. For det første har det været oplevelsen, at flere brugere simpelthen ikke har været motiverede for at indgå i samtalerne og udarbejde de personlige handleplaner. Dette kan ifølge projektleder og medarbejdere muligvis forklares med, at brugerne i alkolholbehandlingen også arbejder med handleplaner, og at det derfor virker overvældende på brugerne at skulle arbejde med handleplaner i endnu et regi. For det andet nævner projektmedarbejderne også, at de muligvis har fejlbedømt behovet for samtalerne, da det har været erfaringen, at det kan være angstprovokerende for en del af brugerne, at indgå i formaliserede samtaler. For at imødegå dette har projektmedarbejdere søgt at anlægge en mere uformel tilgang til samtalerne med brugerne hvilket samtidigt fjerner perspektivet fra at udarbejde de personlige handleplaner. 5. Centrale erfaringer fra projekterne 5.1 Gode erfaringer Projektet har haft gode erfaringer med at udarbejde en drejebog for projektet. Drejebogen er lavet med henblik på at beskrive projektets grundlag, dets målgruppe, formål, aktiviteter samt samarbejdsrelationer. Drejebogen har gjort det nemmere at formidle projektet til samarbejdspartnere, og har samtidigt skabt overblik over de udfordringer i projektet, som projektleder og projektmedarbejdere i særlig grad skal forholde sig til. I forhold til gennemførslen af undervisningsaktiviteter blev projektet igennem et andet projekt i Århus Kommune opmærksom på, at det ville være fordelagtigt at indgå i et samarbejde med FOF med henblik på at gennemføre undervisningen efter folkeoplysningsloven. Dette samarbejde betyder konkret for projektet, at det bliver muligt at gennemføre mere undervisning og flere hold end projektet oprindeligt havde forestillet sig. I forhold til at fastholde brugerne har projektet gjort sig den erfaring, at det kan være en ide at benytte sig af en symbolsk brugerbetaling på 200 kr., da det kan motivere brugerne til at møde op til undervisningsforløbene og øge deres engagement. Endeligt har projektet oplevet, at det har været en fordel, at være forankret i rådgivningscafeen, og dermed et allerede eksisterende tilbud. Dette har lettet opstarten ved, at der kunne ansættes medarbejdere internt, og det har samtidigt betydet at der var et umiddelbart rekrutteringsgrundlag til projektet. Forankringen har tillige 7

11 betydet, at projektmedarbejdere kan sparre med caféens medarbejdere samt trække på den samme supervision, som caféens medarbejdere benytter sig af. 5.2 Dårlige erfaringer Projektet oplevede at det var en udfordring for opstarten, at puljen blev udmøntet lige umiddelbart op til sommerferien, da det betød at ansættelsen af personale først kunne ske efter sommerferien. Fremadrettet foreslår projektet, at man ikke bør melde pulje ud før sommerferien. Projektet oplevede herudover, at det på grund af interne forhold i kommunen, var en udfordring at få de nødvendige lokaler og IT på plads i opstarten. Projektet blev som konsekvens heraf forsinket i flere måneder. Endelig har projektet oplevet, at det har været sværere end forventet at gennemføre samtaleforløb og arbejde med personlige handleplaner med brugerne. Gennemgående set har brugerne ikke efterspurgt dette, da nogle brugere allerede får lignende ydelser i regi af andre offentlige indsatser, mens det for andre brugere kan være angstprovokerende at indgå i samtaler i en formaliseret form, hvor der er fokus på udarbejdelsen af en personlig handleplan. For at imødekomme dette har projektet gjort det mere behovsbestemt om brugerne skal have samtalerne, samt gjort samtalerne karakter mere uformel. 6. Projektets effekter Effekten af det første kursusmodul har ifølge projektmedarbejderne været positiv, når der ses bort fra at projektet ikke kom i gang som forventet i 2007 med brugerkontakt, samt at der ikke bliver udarbejdet personlige handleplaner for alle brugere. Den positive effekt skal dermed ses som et udslag af, at projektmedarbejderne oplever, at brugerne dels har et stabilt fremmøde, samt at de bruger de ting de lærer på kurserne og dermed udvikler deres personlige, sociale og faglige kompetencer. Jeg oplever, at det giver lidt status at være med i projektet i forhold til de øvrige brugere af rådgivningscaféen, da de kan fortælle og lære fra sig af hvad de har lært. Projektmedarbejder I løbet af foråret 2008 har projektet dog oplevet, at brugerne har haft en generelt set dårligere periode. Hvor de har haft sværere ved at møde stabilt op, og generelt set har det dårligere. Dette kædes sammen med, at det generelt er deres erfaring at mange brugere får det dårligt, når det bliver forår, da der her er flere der bliver depressive. Underviserne fra FOF har i den forbindelse gjort dem opmærksomme på, at 8

12 det er et almindeligt fænomen, at der er et højere frafald, når aftenerne begynder at blive lysere. Et tiltag, som imidlertid lader til at have været fremmende for brugernes fremmøde har været, at der har været indført en brugerbetaling på 200 kr. for at deltage i undervisningsforløbene. Dette er gjort med henblik på at motivere brugerne til at deltage, da betalingen er tiltænkt at give brugerne en fornemmelse af, at undervisningen er noget de vælger til. Brugerne er generelt set positive overfor deltagelsen i projektet. Især undervisningsforløbene er brugerne meget positive overfor. Gennemgående set påpeger brugerne i den forbindelse, at deltagelsen i undervisningen betyder, at de bryder social isolation ved at får noget at gå til, få mere struktur på deres hverdag, samt får et større netværk. Jeg har fået mere struktur i min hverdag. Jeg har også andre ting jeg går til, og de forstærker hinanden ligesom byggeklodser. Det betyder at man kan holde sig ædru. Så jeg holder mig beskæftiget, så er det også rart at holde weekend, hvor man kan slappe af Bruger, Projekt indsigt Herudover oplever brugerne også, at de får et konkret udbytte af at deltage i undervisningsgangene. Deltagerne i undervisningsforløbet om konflikthåndtering samt projektleder og medarbejdere fremhæver således fx, at kurserne har gjort brugerne bedre i stand til at forstå dem selv og håndtere konflikter. En af vores brugere er kommet her i mange år. Når han er i tilbagefald, så løber han ind i konflikter. Han er med på konflikthåndteringskurset, og han kan fortælle historier om situationer, hvor han har brugt det han har lært på kurset. Boris Sandvad, Projektleder og leder af Rådgivningscaféen Aros I forhold til de personlige samtaler og de personlige handleplaner er billedet mere blandet. En række brugere oplever, at disse samtaler har været meget relevante og med til at give en personlig afklaring samt har været relevante i forhold til at give brugerne rådgivning om deres muligheder og rettigheder i det offentlige system. Andre brugere har ikke oplevet samtalerne som værende relevante, oftest fordi de ikke har oplevet at have behovet, da de har haft afklarende samtaler i regi af andre offentlige indsatser. 9

13 Projektmedarbejderes og deltagernes vurderinger af foreløbige resultater Bryde den sociale isolation Stabilitet og struktur i hverdagen Forbedrede social kompetencer Større indsigt i egne forhold Motivation til forandringer 7. Brugerne (på baggrund af interviews med brugerne) De interviewede brugere er mellem år gamle, og har alle været brugere af rådgivningscafeen i en årrække før de er kommet med i projektet. Alle brugerne har haft et alkoholmisbrug igennem en årrække. Jobmæssigt har en del af brugerne været i beskæftigelse og har afsluttede eller næsten afsluttede videregående uddannelser bag sig, men er i dag på førtidspension. Brugerne er alle kommet med i projektet på grund af, at de er kommet i rådgivningscaféen, og der er blevet kontaktet af projektmedarbejderne, som har spurgt ind til om de var interesserede i projektet. Brugernes motivation for at deltage i projektet har gennemgående gået på, at de ønskede mere struktur i hverdagen samt at have en aktivitet, der kunne trække dem ud af døren, og dermed bryde deres ofte isolerede liv. Brugerne nævner i den forbindelse også et ønske om, at gennemgå en personlig udvikling og få større selvværd. En del brugerne nævner endeligt, at de deltager fordi de finder undervisningsaktiviteterne interessante, og at det kun er et plus, at de kan gå til disse aktiviteter sammen med andre, der har de samme problemer som dem selv. Jeg har mest valgt dem (aktiviteterne) af ren interesse, og mit udgangspunkt var at få brudt den isolation jeg var i dengang. Det var altså dels for det sociale og dels af ren og sær interesse. Bruger, Projekt indsigt Hvis ikke aktiviteterne havde været der nævner et par af brugerne, at de formentligt ville have gået til dem i et andet regi, men at de i så fald ikke ville kunne have fået den støtte, som de får i projektet i forbindelse med undervisningen. Brugerne har generelt set været meget tilfredse med aktiviteterne, og oplever at projektmedarbejderne inddrager og lytter til deres ønsker. 10

14 Jeg kommer jo for at få brudt isolationen, få mere struktur, og få en afklaring. Og det synes jeg alt sammen at projektet har opfyldt Bruger, Projekt indsigt At projektmedarbejderne selv deltager i kurserne som kursisterne, opleves af brugerne generelt set som positivt uden at brugerne i øvrigt har reflekteret mere om deres rolle i den forbindelse. Samtalerne med projektmedarbejderne opleves generelt som naturlige og som støttende for brugerne i det behov der for dette. I forhold til undervisningsaktiviteternes relevans, så har brugerne generelt set været tilfredse med denne, om end et par af mændene oplevede at yoga/pilates-holdet ikke var noget for dem. 11