De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering
|
|
- Andreas Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf , Juni 2013 Købmagergade København K. tlf
2 Notatet De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Juni 2013 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. 2
3 KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret med regnskabstal for Nøgletallene ligger som hidtil på men er også tilgængelige via link fra Der er nu syv års nøgletal tilgængelige for alle interesserede seks års regnskabstal ( ) og syv års budgettal ( ). Vi fortæller i dette notat om de væsentligste tendenser i kommunernes 2012-regnskaber. 1. Resume Kommunernes regnskaber for 2012 viser en fortsat tendens til økonomisk stabilisering efter en årrække med stigende gældsætning i gennemsnitskommunen er andet år i træk, hvor gennemsnitskommunens samlede resultat er tæt på at være i balance, om end der stadig er tale om et lille underskud. Der er en væsentlig spredning i kommunernes resultater, men andelen af kommuner, der præsterer et samlet overskud og derved formindsker nettogælden, er øget betydeligt, siden KORA for tre år siden for første gang offentliggjorde nøgletallene. Det er det skattefinansierede driftsresultat, et af de helt centrale nøgletal for kommunernes økonomiske styring, der er årsagen til den forbedrede situation. Gennemsnitskommunen er med et driftsoverskud på mere end kr. pr. indbygger, hvilket er væsentligt højere end budgetteret, nu i stand til at finansiere størstedelen af anlægsinvesteringerne uden at gældsætte sig yderligere. 2. Analyse KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring består for regnskabstallenes vedkommende af 15 nøgletal, der viser hovedtræk og delelementer i kommunernes regnskaber. Nøgletallene udgør tilsammen en standardiseret resultatopgørelse (12 nøgletal), som svarer til den præsentationsform, de fleste kommuner anvender i deres budgetdokumenter. De resterende tre nøgletal omhandler kommunernes nettoformue eller gæld. Udvalgte nøgletal for gennemsnitskommunen, det vil sige det uvægtede gennemsnit af de 98 kommuner, er vist i tabel 1. 3
4 Tabel 1: Udvalgte nøgletal for gennemsnitskommunens økonomiske resultater i 2012 kr. pr. indbygger (2013 prisniveau). Kr. pr. indbygger 2013 prisniveau Budget 2012 Regnskab 2012 Budgetafvigelse Skattefinansieret driftsresultat Nettoanlægsudgifter (ekskl. jordforsyning) Resultat vedrørende jordforsyning Skattefinansieret resultat i alt inkl. jordforsyning Alle 15 nøgletal for hver enkelt kommune kan findes på (sammentællingsdifferencer skyldes afrundinger). Af de udvalgte nøgletal for gennemsnitskommunen i tabel 1 kan der konstateres følgende interessante forhold: Det skattefinansierede resultat i alt inkl. jordforsyning på -288 kr. pr. indbygger er markant bedre end det budget, gennemsnitskommunen lagde for 2012, men resultatet er altså alligevel et lille underskud. I afsnit 3 kommenteres dette resultat nærmere. Det skattefinansierede driftsresultat er ligeledes markant bedre (933 kr. pr. indbygger) end budgetteret. Hovedforklaringen herpå er, at serviceudgifterne i regnskab 2012 var 859 kr. lavere end budgetteret. Gennemsnitskommunen havde i 2012 et driftsoverskud på kr. pr. indbygger. Driftsoverskuddet ligger dermed for andet år i træk på et betydeligt højere niveau end i de foregående 13 år, KORA har fulgt tallene. Det skattefinansierede driftsresultat kommenteres yderligere i afsnit 5 I de følgende afsnit går vi i dybden med det samlede skattefinansierede resultat og det skattefinansierede driftsresultat, hvor vi ser på udviklingen i disse nøgletal over tid for gennemsnitskommunen samt på spredningen mellem de 98 kommuner. 4
5 3. Gennemsnitskommunens skattefinansierede resultat i alt Det er væsentligt for en kommune, der hverken har stor gæld eller stor formue, at det skattefinansierede resultat er i balance over årene, således at der ikke sker en utilsigtet gældsætning eller en formueopbygning. Af figur 1 (den røde linje i figuren) fremgår det, at gennemsnitskommunen efter ti år med regnskabsunderskud på over 500 kr. pr. indbygger, i 2012 for andet år i træk opnår et skattefinansieret resultat tæt på balance. Men der er dog stadig tale om små underskud. Til forskel fra 2011 er dette resultat opnået på trods af, at gennemsnitskommunen budgetterede med et betydeligt underskud (den blå linje). Figur 1: Skattefinansieret resultat i alt (inkl. jordforsyning) for gennemsnitskommunen kr. pr. indbygger (2013-prisniveau) Budget Regnskab Et samlet skattefinansieret underskud betyder, at en kommune gældsætter sig. Dette har i væsentlig grad været situationen for gennemsnitskommunen fra 2001 til og med Med to år, hvor gennemsnitskommunen har præsteret et skattefinansieret resultat, der er tæt på at være i balance, sker der en stabilisering af nettogælden. 5
6 I figur 2 er det skattefinansierede resultat i alt for gennemsnitskommunen illustreret, både som budget- (blå linje) og som regnskabstal (rød linje). Herudover er gennemsnitskommunens finansielle egenkapital vist (sort linje). Nøgletallet finansiel egenkapital udtrykker kommunens samlede kort- og langfristede nettoformue eller gæld. Figur 2: Skattefinansieret resultat i alt (inkl. jordforsyning) samt finansiel egenkapital for gennemsnitskommunen - kr. pr. indbygger (2013- prisniveau) Budget Regnskab Finansiel egenkapital Det skal bemærkes, at der ikke regnskabsteknisk er fuldstændig sammenhæng mellem gennemsnitskommunens skattefinansierede resultat i det enkelte år og udviklingen i gennemsnitskommunens finansielle egenkapital. Det skyldes bl.a., at kommunerne skal foretage visse regnskabstekniske posteringer direkte på egenkapitalen udenom driftsregnskabet, ligesom eventuelle ændringer i kontoplanen fra år 6
7 til år samt KORAs valg af kontoplanmæssig afgrænsning af nøgletallene kan have indflydelse på de årlige ændringer af den finaniselle egenkapital 1. Ser man bag gennemsnitskommunen og kortlægger de 98 kommuners individuelle skattefinansierede resultater, viser der sig en betydelig spredning. Af tabel 2 ses det, at et lille flertal på 56 kommuner i 2012 har et negativt resultat stort set ligeligt fordelt mellem kommuner med et underskud på mere end kr. pr. indbygger (29 kommuner) og kommuner med et underskud mellem kr. pr. indbygger og 0 (27 kommuner). De 42 kommuner, der har et positivt resultat i 2012, fordeler sig med 17 kommuner, der har et overskud på mellem 0 og kr. pr. indbygger, og 25 kommuner, der har et overskud på over kr. pr. indbygger. Tabel 2: Skattefinansieret resultat i alt (R2012) kommunernes fordeling på intervaller: Negativt resultat 56 kommuner Positivt resultat 42 kommuner Interval - skattefinansieret resultat i alt kr. pr. indbygger Mindre end kr. pr. indbygger Mellem og 0 kr. pr. indbygger Mellem 0 og kr. pr. indbygger Større end kr. pr. indbygger Antal kommuner Som eksempel på betydningen af den kontoplanmæssige afgrænsning kan nævnes, at KORAs nøgletal medtager byggelån på funktion i nøgletallet for den finansielle egenkapital, men ikke ældreboliglån på funktion eller størstedelen af anlægsudgifterne til ældreboligbyggeri. Derfor vil enkeltkommuner, der har meget stor anlægsaktivitet til ældreboliger i et regnskabsår og deraf følgende byggelån ved konverteringen af byggelånet til et ældreboliglån opleve, at den finansielle egenkapital forbedres, da byggelånet så at sige glider ud af KORAs afgrænsning. Med den nuværende kontoplan er det ikke muligt at registrere hvor stor en del af kommunernes byggelån, der kan henføres til ældreboligbyggeri. 7
8 4. Sammenhængen mellem resultatet og nettoformuen/-gælden Som nævnt ovenfor bør en kommune, der hverken har særlig nettoformue eller særlig nettogæld, over tid have balance mellem udgifter og indtægter. Det betyder samtidig, at en kommune, der har stor nettogæld, som hovedregel bør tilstræbe et overskud på det samlede skattefinansierede resultat med henblik på at afdrage på nettogælden. Omvendt kan en kommune, der har en stor nettoformue, i nogle år udmærket have underskud på det samlede skattefinansierede resultat, uden at dette kan siges at være udtryk for dårlig økonomistyring. KORA har tidligere set på sammenhængen mellem kommunernes nettoformue/- gæld (opgjort som finansiel egenkapital) og deres samlede skattefinansierede resultat. En opgørelse, der blev foretaget i det første notat om nøgletallene i med udgangspunkt i den finansielle egenkapital for 2009 og det gennemsnitlige skattefinansierede resultat for er gengivet i figur 3. 2 KREVI 2010: Kommunernes økonomiske styring
9 Figur 3. Kommunerne fordelt efter deres gennemsnitlige finansielle egenkapital 2009 samt deres samlede skattefinansierede resultat som gennemsnit i (nøgletallene opgjort i årets priser): Fin. egenkapital 2009 og Skattefinansieret resultat Finansiel egenkapital Skattefinansieret resultat Note: X-aksen, der viser det samlede skattefinansierede resultat skærer Y-aksen, der viser den finansielle egenkapital ved minus kr. pr. indbygger. Ved dette niveau for den finansielle egenkapital har kommunerne som gennemsnit hverken renteudgifter eller renteindtægter, hvorfor nettogælden hverken kan siges at belaste kommunen eller give kommunen en særlig fordel derfor anvendes dette niveau som en form for nulpunkt. Kommunerne kan placeres i fire (1-4) forskellige kvadranter i figuren. Kommuner i første kvadrant har både en god finansiel egenkapital og et samlet regnskabsoverskud. Kommuner i anden kvadrant har en mindre god finansiel egenkapital, men styrker den over tid ved at præstere et samlet regnskabsoverskud. Kommuner i tredje kvadrant har en mindre god finansiel egenkapital og forringer den samtidig ved at præstere et regnskabsunderskud. Kommuner i fjerde kvadrant har en god 9
10 finansiel egenkapital, men nedbringer den ved at præstere et samlet regnskabsunderskud. Kommuner, som befinder sig i tredje kvadrant kan siges at være udfordret i deres økonomistyring, mens kommunerne i første kvadrant ikke umiddelbart har problemer med den finansielle økonomistyring, når økonomien vurderes efter denne metode. Kommuner i kvadrant 2 og 4 udgør mellemtilfælde, hvis økonomiske situation afhænger af, hvor langt ude de ligger på hver af de to akser. Ved opgørelsen for årene havde 54 af de 98 kommuner en negativ finansiel egenkapital på mere end kr. (skæringspunktet med x-aksen). Af disse kommuner havde de 51 desuden realiseret et gennemsnitligt underskud i de tre foregående år, dvs. forværret deres nettogæld. Kun tre kommuner havde realiseret et overskud i de foregående år og derved afdraget på deres nettogæld. På baggrund af KORAs opdaterede nøgletal vises den tilsvarende opgørelse i figur 4. Her er det den finansielle egenkapital for 2012, der er grundlaget for vurderingen af kommunernes nettoformue/-gæld, og det gennemsnitlige regnskabsresultat for , der viser kommunernes samlede resultat. Det ses af figuren, at antallet af kommuner, der befinder sig i den økonomisk uheldige tredje kvadrant, er nedbragt noget - fra 51 til 40. Antallet af kommuner med en negativ finansiel egenkapital på mere end kr. er stort set uændret (58), men en langt større del af disse kommuner har nedbragt deres gæld via overskud i de tre foregående regnskabsår (18 kommuner mod tidligere 3 befinder sig i anden kvadrant). 10
11 Figur 4. Kommunerne fordelt efter deres gennemsnitlige finaniselle egenkapital 2012 samt deres samlede skattefinansierede resultat som gennemsnit i : Fin. egenkapital 2012 og skattefinansieret resultat gns Finansiel egenkapital Skattefinansieret resultat Driftsresultat og anlægsudgifter For at en kommune over tid kan opnå balance i det samlede skattefinansierede resultat, skal den kunne finansiere sine gennemsnitlige nettoanlægsudgifter ved at præstere et tilstrækkeligt stort skattefinansieret driftsoverskud. Det skattefinansie- 11
12 rede driftsresultat består af de løbende indtægter i form af skatter og tilskududligning fratrukket de løbende udgifter i form af serviceudgifter og udgifter til overførsler mv. Hertil kommer nettorenterne. Gennemsnitskommunen har i de seneste 12 år haft nettoanlægsudgifter på godt og vel kr. pr. indbygger med en stigende tendens det seneste par år. Som figur 5 viser, har gennemsnitskommunen kun i det seneste par år præsteret et driftsoverskud, der tilnærmelsesvist kan finansiere dette anlægsniveau. Figur 5. Nettoanlægsudgifter og driftsresultater for gennemsnitskommunen - kr. pr. indbygger (2013-prisniveau) Regnskab nettoanlæg Regnskab - driftsresultat Hvis man antager, at gennemsnitskommunens anlægsniveau har været udtryk for et nødvendigt investeringsbehov, er det således et for lille skattefinansieret driftsoverskud, der har været årsagen til, at gennemsnitskommunen har haft et samlet skattefinansieret underskud og dermed har forøget sin nettogæld. 12
13 Vi fokuserer i det følgende på udviklingen i gennemsnitskommunens skattefinansierede driftsresultat i perioden efter kommunalreformen. Som figur 6 tydeligt viser, er der tegn på et paradigmeskift efter 2009, hvor driftsoverskuddet er ved at stabilisere sig på et niveau, der som gennemsnit for ligger højere end kr. pr. indbygger. Dette er en stor kontrast til årene , hvor det gennemsnitlige driftsoverskud lå under kr. pr. indbygger. Figur 6. Det skattefinansierede driftsresultat for gennemsnitskommunen kr. pr. indbygger (2013-prisniveau). Også bag gennemsnitskommunens skattefinansierede driftsresultat i årene gemmer der sig 98 forskellige resultater. Spredningen er illustreret i tabel 3, hvor udviklingen i de enkelte kommuners driftsresultat fra gennemsnit til gennemsnit er vist. Det ses, at 39 kommuner følger gennemsnitskommunens tendens til at vende et beskedent driftsoverskud på under kr. pr. indbygger til et driftsoverskud på over kr. pr. indbygger. Yderligere otte kommuner har i hele perioden haft et driftsoverskud på over kr. pr. indbygger. 13
14 Driftsresultat gns Tabel 3: Kommunernes fordeling i forhold til tendenser i driftsresultatet over tid Driftsresultat gns Antal kommuner Over kr. pr. indbygger Under kr. pr. indbygger Over kr. pr. indbygger 8 1 Under kr. pr. indbygger Det skal til tabel 3 præciseres, at af de 50 kommuner, som både i perioden og i har et driftsoverskud på under kr. pr. indbygger, har de 23 et gennemsnitligt driftsoverskud for , der ligger mellem og kr. pr. indbygger. På danmarkskortet i figur 7 vises hvilken udvikling, driftsresultatet i de enkelte kommuner har undergået fra til
15 Figur 7: Kommunerne fordelt efter udviklingen i skattefinansieret driftsresultat som gennemsnit af perioderne og Kommuner, der både som gennemsnit for og som gennemsnit for har haft et driftsoverskud på over kr. pr. indbygger (8 stk.) Kommuner, der går fra et gennemsnitligt driftsoverskud for på under kr. pr. indbygger til et gennemsnitligt driftsoverskud for på over kr. pr. indbygger (39 stk.) Kommuner, der går fra et gennemsnitligt driftsoverskud for på over kr. pr. indbygger til et gennemsnitligt driftsovemrskud for på under kr. pr. indbygger (1 stk.) Kommuner, der både som gennemsnit for og som gennemsnit for har haft et driftsoverskud på under kr. pr. indbygger (50 stk.) 15
16 Danmarkskortet giver naturligvis alene et overordnet billede af udviklingen i driftsresultatet i kommunerne, når man fastsætter en fælles grænse på kr. pr. indbygger. For at få et mere præcist billede af, om driftsresultatet i den enkelte kommune er udtryk for god økonomistyring, vil det være nødvendigt at forholde sig til flere nøgletal for kommunernes økonomiske styring, fx om kommunen har en særlig stor nettoformue/-gæld eller et særligt høj anlægsniveau. I KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring på kan man på egen hånd gå yderligere i dybden med de økonomiske resultater i landets 98 kommuner. 16
NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf ,
NOTAT De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Februar 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk.
Læs mereKommunernes regnskaber 2013
Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereKommunernes regnskaber 2015
Steffen Kruse Juul Krahn, Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt
Læs mereDe kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud
NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.
Læs mereDe kommunale budgetter 2017
Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan
Læs mereKommunernes regnskaber 2014
Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen Kommunernes regnskaber 214 Overskud for gennemsnitskommunen men fortsat stor spredning i kommunernes resultater Kommunernes regnskaber 214 - Overskud
Læs mereNotat: De kommunale regnskaber Store driftsoverskud og høje anlægsudgifter
Notat: De kommunale regnskaber 2011 Store driftsoverskud og høje anlægsudgifter Juni 2012 KREVI præsenterer nu de opdaterede nøgletal for kommunernes økonomiske styring. Denne gang er det kommunernes regnskaber
Læs mereDe kommunale budgetter 2015
Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud
Læs mereDe kommunale regnskaber 2016
Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale regnskaber 2016 Gennemsnitskommunen har overskud, men udfordringer på det specialiserede socialområde De kommunale regnskaber 2016 Gennemsnitskommunen har
Læs mereRapport. Kommunernes regnskaber og budgetter 2017/2018. Gennemsnitskommunens overskud fortsætter. Mads Thau og Bo Panduro
Rapport Kommunernes regnskaber og budgetter 2017/2018 Gennemsnitskommunens overskud fortsætter Mads Thau og Bo Panduro Kommunernes regnskaber og budgetter 2017/2018 Gennemsnitskommunens overskud fortsætter
Læs mereRapport. Kommunernes regnskaber og budgetter 2018/2019. Overskuddet fortsætter men er mindre end tidligere. Mads Thau
Rapport Kommunernes regnskaber og budgetter 2018/2019 Overskuddet fortsætter men er mindre end tidligere Mads Thau Kommunernes regnskaber og budgetter 2018/2019 Overskuddet fortsætter men er mindre end
Læs mereNotat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld
Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på
Læs mereNotat: De kommunale regnskaber Tegn på økonomisk genopretning, men fortsat ubalance
Notat: De kommunale regnskaber 2010 Tegn på økonomisk genopretning, men fortsat Juni 2011 KREVI præsenterer nu for tredje gang sine nøgletal for kommunernes økonomiske styring. Denne gang er det kommunernes
Læs mereVIVEs styringsnøgletal: Tolkning og forklaringer
VIVEs styringsnøgletal: Tolkning og forklaringer VIVEs styringsnøgletal omfatter en række nøgletal for kommunernes økonomiske styring og er tilgængelige for alle kommuner på http://eco.vive.dk/styring.
Læs mereFormålet har været at sætte økonomistyring højt på dagsordenen i landets kommunalbestyrelser.
November 2010 Forord KREVI har udarbejdet en række standardiserede nøgletal for kommunernes økonomiske styring. Nøgletal for alle 98 kommuner er frit tilgængelige i et redskab på www.krevi.dk. Formålet
Læs mere19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer
Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne
Læs mereAssens Kommune gælden og dens betydning
Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereKan kommunerne styre sig til en sund økonomi?
Styringsagenda 8. september 2015 Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi? Bo Panduro, Projektchef i KORA 2 Dagsorden Den sikre viden finansiel økonomistyring Sund økonomi regler og definitioner Målemetoder
Læs merePixiudgave Regnskab 2016
Pixiudgave Regnskab 2016 Regnskab 2016- Pixiudgave Indhold Regnskabt 2016 3 - De 3 økonomiske målsætninger - Gennemsnitslikviditet Driftsregnskab 4-5 - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter
Læs mereForankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Økonomiske Politik for Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og vedtages af det
Læs mereAarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)
Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune Den 4. december 2014 Resume af Aarhus Kommunes forventede ultimo september 2014 Det forventede regnskab for 2014 pr. ultimo september
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereFind vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen
Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder
Læs mereBudgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.
BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det
Læs mereBilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser
Bilag Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser m.v. Følgende afrapporteringer og supplerende redegørelser er resumeret i de efterfølgende afsnit: Priser på fritvalgsområdet (pleje og praktisk
Læs mereHovedkonto 9. Balance
Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereNOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomisk afdeling 18-06-2014 2014-7917 2014-73467 Økonomisk Politik for Køge Kommune Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget
Læs mereIndstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2006 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 7. september Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling om forventet for pr. ultimo juni 1. Resume På baggrund
Læs mereHovedkonto 9. Balance
Hovedkonto 9. Balance 340 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt
Læs mereØkonomisk Politik for Ishøj Kommune
Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk
Læs mereHovedkonto 9. Balance
Hovedkonto 9. Balance - 311-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt
Læs mereDIREKTIONENS STAB. Notat. Halvårsregnskab og økonomivurdering pr. 30. juni Forord
DIREKTIONENS STAB Notat Halvårsregnskab og økonomivurdering pr. 30. juni 2017 Forord Kommunerne har siden 2011 udarbejdet et halvårsregnskab. Baggrunden herfor er aftalen for 2011 mellem KL og regeringen
Læs mereCamilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?
Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes
Læs mereDette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor
Læs mereSimon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune
Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereAarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)
Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab
Læs mereVejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013
Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt
Læs mereBUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.
BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.
Læs mereHovedkonto 9. Balance
Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt
Læs mereFinansielle tilskud (B1) Pantebreve (B2) Langfristede tilgodehavender (B)
Notat Bilag 2 Den 30. juli 2006 Nøgletalsbegreberne overskud og finansiel egenkapital Den overordnede økonomistyring i Århus Kommune er baseret på udviklingen i to centrale nøgletal: Over-/underskud på
Læs mereForeløbigt regnskab 2016
Foreløbigt regnskab 2016 Hermed fremsendes bemærkninger til det foreløbige regnskab 2016 for Aalborg Kommune under følgende overskrifter: 1. Foreløbig resultatopgørelse pr. 7. marts 2017 2. Forventet overførsel
Læs mereDe samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger.
NOTAT 03-03-2017 Sammenfatning af kommunens årsregnskab Høje-Taastrup Kommune har fortsat en robust økonomi, men har i løbet af året været udfordret på servicerammen. I har den økonomiske styring således
Læs mereI dette præsentationsnotat gennemgår vi nøgletallene og begrunder vores valg af metode.
November 2010 Forord KREVI har udarbejdet i alt 15 nøgletal for kommunernes økonomiske styring og gjort dem tilgængelige for alle interesserede på vores hjemmeside www.krevi.dk. I dette præsentationsnotat
Læs mereGenerelle bemærkninger til regnskab 2015
Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet overholder de fire overordnede målsætninger: Regnskab 2015 viser overordnet et godt resultat. Det overholder de fire overordnede økonomiske mål for den
Læs mereBudgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.
2015-2018 Roskilde Kommunes budget for 2015-2018 blev vedtaget d. 8. oktober 2014 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Læs mereCamilla T. Dalsgaard. Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg
Camilla T. Dalsgaard Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune 2010-2014 Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune 2010-2014 Udgifter,
Læs mereBalanceforskydninger
- 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse
Læs mereHalvårsregnskab 2014
Halvårsregnskab 2014 August 2014 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2014... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...
Læs mereHalvårsregnskab 2012
Halvårsregnskab 2012 August 2012 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2012... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...
Læs mereBudgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.
2014-2017 Roskilde Kommunes budget for 2014-2017 blev vedtaget d. 9. oktober 2013 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Læs mereHovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -
- 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i
Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2017-2020 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat, som redegør for regionens langfristede gæld og nettorenteudgifter,
Læs mereBilag 2-1 Hovedoversigt
Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et
Læs mereKommunernes økonomiske politikker
Juni 2012 Forord Så langt øjet rækker vil der være økonomisk smalhals i den offentlige sektor. Det gælder også for kommunerne, og som en følge deraf vil kommunal økonomistyring være højt på dagsordenen.
Læs mereIndstilling til 2. behandling af budget
Indstilling til 2. behandling af budget 2017-2020 tet for 2017-20 består af det fremlagte budget til 1. behandlingen tillagt budgetforliget, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative
Læs mereBalanceforskydninger
- 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse
Læs mereDer er endvidere tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renteudgifterne på hovedkonto 7.
- 219 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse
Læs mereBilag Økonomirapport. Regnskab august 2017 ØKONOMI
Bilag 6.5 20171211 Økonomirapport Regnskab august 2017 ØKONOMI Indhold Konklusion... 3 Indtægter... 4 Omkostninger... 4 Finansielle poster... 8 Balance... 8 Likviditet... 9 Tabel 1. Overblik... 3 Tabel
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereIndstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2007 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 17. september 2007 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling om forventet regnskab for 2007 pr. ultimo juni
Læs mereModel for indregning af overskud eller underskud i taksterne
Bilag 4: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Udgangspunktet for modellen er det samlede faktiske provenu i regnskabsåret,
Læs mereNotat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro
Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-
Læs mereNotat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område
Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer
Læs mereØkonomiske resultater
Økonomiske resultater Økonomiske resultater for 2014 Næstved Kommune er udfordret på økonomien. Kommunen har et udgiftsbehov, der ligger over landsgennemsnittet og et indtægtsgrundlag, der ligger under
Læs mereAarhus Kommunes regnskab for 2018
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. april 2019 Aarhus Kommunes regnskab for 2018 1. Resume Driftsresultatet for 2018 viser en forbedring på 326 mio. kr. i forhold
Læs mereHovedkonto 8. Balanceforskydninger
Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele
Læs mereØkonomirapport nr. 1 for Afrapportering pr. 29. februar Til DIF Til ØU Økonomi og Stab 17.
Afrapportering pr. 29. februar 216 Til DIF 18.3.216 Til ØU 5.4.216 Økonomi og Stab 17. marts 216 Økonomirapport nr. 1 for 216 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 262 Albertslund SIDE 2 Indhold 1. Status
Læs mereHovedtal og forudsætninger
Hovedtal og forudsætninger Resultatopgørelse Mio. kr. Regnskab 2015 Forventet regnskab 2016 Budget 2017 Budgetoverslagsene 2018 2019 2020 Skatter 7.717,1 7.965,2 8.256,3 8.515,3 8.756,5 9.046,3 Tilskud
Læs mereHalvårsregnskab Aalborg Kommune..
Punkt 2. Halvårs - Aalborg Kommune.. -26964. Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender halvårs for Aalborg Kommune. Sagsbeskrivelse Med lov nr. 156 af 26. februar 2011 om ændring af lov
Læs mereBudgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.
2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,
Læs mereØkonomirapport for Pr. 28. februar 2019
Økonomirapport for 2019 Pr. 28. februar 2019 Indholdsfortegnelse 1. Status på kommuneniveau...1 1.1 Strukturel driftsbalance...1 1.2 Serviceudgifter...2 1.3 Kassebeholdning...3 1.4 Overholdelse af de fem
Læs mereIntroduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk
Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3
Læs mereÅrsrapport til ledelsen på økonomi- og personaleområdet
Årsrapport til ledelsen på økonomi- og personaleområdet Rapport med udvalgte nøgletal som opgøres på årsbasis for tværgående områder, det vil sige områderne økonomi, personale og borger. opgjort på månedsbasis
Læs mereØDF Kreds Sjælland: Kommunernes økonomistyring
ØDF Kreds Sjælland: Kommunernes økonomistyring Bo Panduro og Eli Nørgaard Fredag d. 8 september 2017, Administrationsbygningen i Maribo Program Økonomistyring hvad taler vi om? Økonomiske resultater Budgetbalancen
Læs mereForslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune
Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune Resume af beslutningsforslaget: De reserverede midler til
Læs mereHenrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet
Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereDer er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.
NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune Center for Økonomi, It og Personale Budget og indkøb oep@brk.dk www.brk.dk CVR: 26 69 63 48 9. august 2018 Foreløbig budgetbalance 2019 Der
Læs mereKommunernes økonomistyring 2016
Marie Kjærgaard, Bo Panduro, Eli Nørgaard, Kurt Houlberg og Niels Jørgen Mau Pedersen Kommunernes økonomistyring 2016 En afdækning af kommunernes økonomiske resultater og økonomistyringspraksis Kommunernes
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereHalvårsregnskab 2013
Halvårsregnskab 2013 August 2013 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2013... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...
Læs mereBilag A: Økonomisk politik
Bilag A: Økonomisk politik Opfølgning på delmål - byrådsperioden 2014-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Administrationens indledning:... 2 Skatten holdes i ro eller reduceres... 2... 2... 2 Strukturelt
Læs mereBudgetvurdering - Budget
Budgetvurdering - Budget 2020 14.8.2019 1. Indledning Denne budgetvurdering beskriver administrationens vurdering af rammer og anbefalinger til kommunalbestyrelsen for budgetlægningen 2020-2023. Økonomiaftalen
Læs mereNotat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume
Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende
Læs mereByrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.
Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereForord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth
Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse
Læs mereNøgletal for social- og sundhedsskolerne regnskabsåret 2011
SOSU-Lederforeningen Foreningen af ledere ved institutioner, der udbyder erhvervsrettet social- og sundhedsuddannelse Nøgletal for social- og sundhedsskolerne regnskabsåret 2011 Overordnede konklusioner
Læs mereBenchmarking Hvad kan vi bruge det til? Fag og Fremtid, tirsdag den 6. maj v/ Bo Panduro, seniorprojektleder, KORA tlf.
Benchmarking Hvad kan vi bruge det til? Fag og Fremtid, tirsdag den 6. maj 2014 v/ Bo Panduro, seniorprojektleder, KORA bopa@kora.dk tlf. 7226 9971 Kort om KORA KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling,
Læs mereIndstillingsskrivelse til 1. behandling af budget
Sagsnr.: 2013-44960 Dato: 27-08-2013 Dokumentnr.: 2013-260484 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2014-17 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling
Læs mereBalanceforskydninger
Budget 2015-2018 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,
Læs mereØkonomisk Politik 2008-11
DRAGØR KOMMUNE ØKONOMI December 2007 Økonomisk Politik 2008-11 Godkendt udgave Forord Denne politik afløser Økonomisk Politik 2006-09. Kommunalbestyrelsens formål med politikken er at 1. Fastlægge principperne
Læs mereAfsnit 11 Udvalgte nøgletal
Afsnit 11 Udvalgte nøgletal Afsnit 11 - side 1 Afsnit 11 - side 2 er på trafiklysnøgletal 2018 Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2018 Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2016 til teknisk
Læs mereNOTAT. Principper Princippet bag modellen er, at:
NOTAT DEMOGRAFIREGULERING PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Nærværende notat beskriver en foreslået model for justering af dele af budgettet til dagtilbudsområdet for den demografiske udvikling. Resultaterne af modellen
Læs mereGenerelle bemærkninger
givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle
Læs mereÅrsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler
Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereUdgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124
Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter
Læs mereEt nærmere blik på botilbudsområdet
Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende
Læs mere