Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene

Transkript

1 Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Socialrådgiver Bente Juul Röttig 1

2 Handicapkonventionen artikel 23,2 Børnekonventionen artikel 3 og 9 og 18 Socialrådgiver Bente Juul Röttig 2

3 Artikel 3: 3 o I alle foranstaltninger der udøves af privat eller offentlig instanser vedr. barnets velfærd, skal barnets tarv komme i første række Artikel 9: o Princippet om at barnet skal have mulighed for at leve sammen med begge sine forældre Artikel 18: o Princippet om at begge forældre har et fælles ansvar for barnets opdragelse og udvikling o At forældrene skal ydes passende bistand til udførelse af deres pligter som opdragere af børn Socialrådgiver Bente Juul Röttig 3

4 Hvad betyder egentlig barnets tarv i børnekonventionen: Formålet med det overordnede princip er at sikre den fulde og effektive nydelse af alle rettigheder i konventionen Desuden at sikre en helhedsorienteret udvikling af barnet som både en fysisk, mental, moralsk, psykologisk og social udvikling. En konkret voksens vurdering kan ikke tilsidesætte indsatsen for at sikre alle barnets rettigheder Socialrådgiver Bente Juul Röttig 4

5 Handicapkonventionen artikel 22 og 23: Om respekt for hjemmet og familien Om retten til frit at stifte en familie og bestemme antallet af børn Om at staten skal yde passende bistand til personer med handicap ved disses udførelse af deres pligter som omsorgspersoner og opdragere af børn Om at et barn under ingen omstændigheder må skilles fra sine forældre alene på grund af at den ene eller begge forældre har et handicap Socialrådgiver Bente Juul Röttig 5

6 Kan ikke se og mærke barnets behov Tænker først på egne behov (misbrug el. lign.) Drikker sig fuld og kan ikke tage sig af børnene Lader børnene være alene og tænker ikke på konsekvenserne Udsætter børnene for vold eller andet overgreb Barnet mistrives i skole og daginstitution Barnet kommer ikke stabilt i skole eller dagtilbud Barnet er mere trist eller isolerer sig Barnet er mere udad reagerende Barnet vil ikke have kammerater med hjem 95% af de bekymringer som børne- og familieafdelingen skal undersøge, handler om en manglende forældre evne 5% af de bekymringer børne- og familieafd. får, kan dække over, at en familie med handicap mangler de familieressourcer, der skal til for at få hverdagen til at fungere Socialrådgiver Bente Juul Röttig 6

7 I Handicapafd.: Er der hjemmeboende børn? Hvad har du brug i hverdagen for at kunne påtage dig din del af forældreansvaret? Hvad har du i øvrigt brug for hvis din hverdag skal fungere? Hvilke ønsker til livet som det er nu har du? Har du kontakt med Jobcenter? Har du kontakt med familie afd.? Hvis hjemmeboende børn : brug for jævnlig aftalt opdatering af kompensationsbehov Behov ændrer sig med børns antal og alder I Børne og -familieafd familieafd.: Modtager bekymring fra daginstitution Kontakt med forældrene og spørg: Hvad er forældrenes situation? Er der børn eller voksne med handicap i familien? Er der en funktionsevnevurdering i handicap afd.? Hvilken handicapkompensation modtager de til forældrerollen og i øvrigt? Hvornår er den senest opdateret? Samtykke til at kontakte handicap afd. Og inviter forældrene til at deltage i processen og et samarbejde på tværs, for at finde frem til den bedste indsats for hele familien Hvis forælder med Handicap : kontakt først handicap afd. Og samarbejd med dem og familien i forhold til evt. yderligere undersøgelse eller indsatser. Socialrådgiver Bente Juul Röttig 7

8 Når døgnet kun har 12 timer Daglige merbelastninger for en evt. rask ægtefælle Magtesløshed og manglende mulighed for at tage del og ansvar i familiens hverdagsgøremål Ikke kræfter til samvær/aktiviteter som familie Manglende mulighed for involvering i børnenes aktiviteter Intet overskud til at have det sjovt sammen som familie Intet overskud til egne aktiviteter i og uden for hjemmet Parforholdet knager alt gå op i praktik og hverdagens logistik Socialrådgiver Bente Juul Röttig 8

9 Mor med fysisk og psykisk handicap alene med 3 børn, den mindste har ingen far Det ældste har et sjældent handicap, som kræver meget støtte fra Mor Jobcenter vil gerne have Mor i fleksjob Jobcenter erkender at hvis det mål skal nås, skal der handicapkompensation i hjemmet både til Mor og ældste datter Jobcenter: sagsbehandler og Rehabteam Praktisk hjælp i hjemmet : Visitator Børne handicap afsnit :støttekontaktperson til den ældste Handicapbil: sagsbehandler Nødvendige hjælpemidler i hjemmet: Ergoterapeut Børnefamilie afsnit : Den mindste i aflastning hver 2 uge Mor kan ikke overskue forløbet og kontakter en bisidder : Efter 1½ år og 6 individuelle kontakter, hvor de samme oplysninger ønskes hos alle, er Mor i Fleksjob men støtte til aflastning er ikke bevilget. Så nu skal der søges 100 tilskud Ingen Tovholder Ingen intern struktur for samarbejde på tværs Socialrådgiver Bente Juul Röttig 9

10 Lovgivning vedr. familieliv og personlig integritet: Særligt for borgere med handicap: - Det er målet at sikre mulighed for deltagelse i familielivet på lige vilkår som den øvrige familie - Den raske partner skal tage del i det praktiske - Men må omvendt ikke have et omfang, så den raske partner ikke har mulighed for hvile og fritid og til at klare sin egen daglige tilværelse. (C-49-13) - Større børn skal ikke have flere opgaver i hjemmet end i raske familier - Familier skal deles om opgaver som i andre familier og de voksne skal varetage deres forældrerolle i fællesskab Socialrådgiver Bente Juul Röttig 10

11 FN s handicapkonvention art. 22 og 23 Dansk Handicappolitiks grundprincipper Servicelovens 81 om formål for voksne med handicap Servicelovens generelle formål 1 stk. 2 - Og særligt vejledningen til 1 om, hvordan kompensationsprincippet påvirker kravet om selv at tage ansvar for sig og sine : Socialrådgiver Bente Juul Röttig 11

12 En række ydelser efter Serviceloven har til formål at kompensere for nedsat funktionsevne, således at den pågældende så vidt muligt sættes i stand til at leve og udfolde sig som andre, der ikke har en funktionsnedsættelse, men som er i samme (livs)situation. Ved vurderingen af kompensationsbehovet indgår ikke den pågældendes families muligheder for selv at klare kompensationen. Det er den konkrete virkning af den nedsatte funktionsevne der fokuseres på Har Lejre Kommune et lokalt serviceniveau, hvor af det fremgår: Der ydes ikke hjælp, hvis der er en rask ægtefælle? Socialrådgiver Bente Juul Röttig 12

13 Institut for menneskerettigheder ( IMR) har i maj 2014 udarbejdet en rapport om kommuners håndtering af handicappede forældres ret til støtte i DK det er uhyggelig læsning med grumme eksempler! IMR anbefalede Ministeren, at de spredte lovgivningsmuligheder der er, blev samlet i en bekendtgørelse om Muligheder for støtte til forældreopgaver til voksne med nedsat funktionsevne på grund af handicap IMR anbefalede også skærpede krav til en sammenhængende og inddragende sagsbehandlingsmetode særligt i disse sager, som skulle indeholde en koordinerende tovholderfunktion og inddragelse af borgeren i et aftaleforum, ved tilrettelæggelse af den konkrete indsats/ydelser for børn og voksne i familien. Det blev desværre ikke fulgt helt op som anbefalet. Men Ministeren satte gang i at præcisere vejledningsteksten i de dele af lovgivningen, som kunne bruges til at støtte forældreopgaver. Socialrådgiver Bente Juul Röttig 13

14 Vejl. Nr. 1: Servicelovens formål og om kompensationsprincippet og en særlig indsats for mennesker med handicap ( pkt. 2 og 3) 3 Vejl. nr. 2: Personlig og praktisk hjælp: 83. Familiens samlede situation rask ægtefælle og børn (pkt.60) Vejl. Nr. 2: Støtte til forældreopgaver i og udenfor hjemmet : 85 (pkt ) Vejl. Nr. 5: Ledsagelse i fbm. Forældreopgaver: 97 ( pkt. 3 og 12) Vejl. nr. 6: Behovet for hjælpemidler vurderes som væsentligt hvis der er børn i familien og der kan inddrages familiemæssige forhold og evt. børn i vurderingen: 112 ( pkt. 9 og 19) Vejl. Nr. 9: BPA og personkredsen, hvor behovet for en fleksibel og individuel hjælp, kan være afgørende for en borger med familie, og at have børn i hjemmet kan være tilstrækkelig til at få denne form for hjælp uanset at den voksne næsten ikke kan medvirke praktisk 96 ( pkt. 20 og 35) Vejl. Nr. 10: Merudgifter som følge af handicap til daglige håndsrækninger for at få hverdagen til at fungere med bl.a. praktiske forældreopgaver, smøre madpakker, ledsage børn, til aflastning og praktisk hjælp: 100 (vejl. om særlig støtte til voksne) Socialrådgiver Bente Juul Röttig 14

15 Vejl. nr.3: Særlig forebyggende indsats i samarbejde med andre forvaltninger, for børn og unge med forældre med handicap. 46 (pkt. 15 og16,2) Vejl. nr. 3: Ved behov for indsatser for børn med forældre med handicap, skal det indgå om forældrene ydes den nødvendige handicapkompenserende støtte, særligt i forhold til forældrerollen, eller om der er (også) er brug for andre indsatser : (pkt. 351) Vejl. nr. 3: Hvis der er behov for en aflastningsordning, som aflastning af forældre: 52,3 (pkt. 357) Socialrådgiver Bente Juul Röttig 15

16 Socialrådgiver Bente Juul Röttig 16

17 Hvordan fungerer sagsbehandlingsprocessen for forældre med handicap i Lejre Kommune lige nu? Hvordan sikrer vi i vores kommune, at forældre med handicap får en helhedsorienteret støtte til forældreopgaver, når de har brug for det - og inden børnene mistrives? Hvordan sikrer vi, at vores lokale handicappolitik giver mulighed for kompensation i dagligdagen, selvom der er en rask ægtefælle? Hvordan forebygger vi, at familier - med en voksen med handicap ikke bryder sammen, fordi de ikke får hjælp i tide? Hvilke afdelinger skal kunne samarbejde i sådanne sager sammen med borgeren, for at sikre rette hjælp i rette tid og hvordan skal det foregå i praksis! Socialrådgiver Bente Juul Röttig 17