2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november

Transkript

1 1

2 Rammeprogram Tid Tema Velkomst til 2. møde i partnerskabet for Projekt Månegris, v. enhedschef Anders Klöcker, NaturErhvervstyrelsen. Hvad er der sket siden sidste partnerskabsmøde, hvor er vi på vej hen, og hvad er formålet med dagens og det næste partnerskabsmøde? Erfaringer med udlederregulering på akvakulturområdet, som inspiration for Projekt Månegris, v. bl.a. Thomas Bjerre Larsen, Miljøstyrelsen Udvælgelse,kvalificering og prioritering af dilemmaer og udfordringer, der kalder på innovation og nytænkning, v. proceskonsulenterne Jens Emborg og Peter Skovmoes Frokostpause og networking Formulering og deling af innovationsspørgsmål som kan indgå i funktionskravene v. proceskonsulenterne Jens Emborg og Peter Skovmoes Valueringaf dagens dialogmøde og fremadmeldinger i forhold til næste dialogmøde i partnerskabet. Afrunding af andet partnerskabsmøde og brobygning til tredje partnerskabsmøde v. enhedschef Anders Klöcker, NaturErhvervstyrelsen Tak for denne gang og på gensyn til tredje partnerskabsmøde

3 Illustration af forløbet samt fokus i de tre dialogmøder Alt er muligt Udfordringer og dilemmaer Anbefalinger Partnerskabs møde 1 Partnerskabs møde 2 Partnerskabs møde 3 3

4 Formålet med partnerskabet og partnerskabmøderne 4

5 Formålet med partnerskabet og partnerskabsmøderne Formålet med partnerskabet er o at skabe et rum for fælles dialog og refleksion over projektets vision, muligheder, udfordringer og dilemmaer o at udbrede kendskabet til månegrisprojektet i egne rækker og i en bredere kreds og i befolkningen o at bidrage til innovation og udvikling gennem netværksbaserede samarbejdsformer mellem mange aktører og interessenter. Partnerskabsmøderne har til formål at give parterne mulighed for o at blive hørt og komme til orde o at udveksle ideer og forhåbninger til resultatet af projektet o at reflektere over dilemmaer og udfordringer, der kalder på innovation o at komme med input, ideer og anbefalinger til hvad der skal findes løsninger på, ikkeat finde selve løsningen. Deltagelsen i partnerskabet skal opleves involverende, engagerende, relations- og resultatskabende 5

6 Introduktion til arbejdet med dilemmaer og innovationsspørgsmål 6

7 Rollefordelingen o Jeres opgave som partnere er at reflekter over udfordringer og dilemmaer i forhold til realiseringen af projekt Månegris o Vi, Jens Emborg og Peter Skovmoes, facilitererprocessen og introducerer og sikrer fællesgørelse af overvejelser og prioriteringer undervejs. o Ved hvert bord vil der være en medfacilitator, hvis opgave er at hjælpe gruppen med undervejs at fastholde og dokumentere ideer, guldkorn og refleksioner. o Hverken Jens, Peter eller de øvrige facilitatorervil kunne bringes til at mene noget om indholdet (udfordringer/løsninger) m.v., det er Jeres opgave! 7

8 P-pladsen. Her noteres og parkeres; o Grundlæggende uenigheder o Mulige (interesse)konflikter o Spørgsmål og temaer, der ikkeer på dagsordenen i dag o Ideer til andre temaer vi kunne arbejde med senere 8

9 Udvælgelse, kvalificering og prioritering af dilemmaer, der kalder på innovation og nytænkning 9

10 Hvad er et dilemma? Situation, hvor valget mellem to alternative muligheder eller hensyn er vanskeligt. To forskellige perspektiver på dilemmaer; Dilemmaer som diktomier(hinandens modsætninger); Enten eller. o Øget produktion eller øget dyrevelfærd Dilemmaer som dualiteter (hinandens forudsætninger); Både og o Øget dyrevelfærd og god forretning 10

11 Hvad er formålet med projekt månegris? Formålet er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø-og klimabelastning i svineproduktionen. 11

12 Hvad er de vigtigste dilemmaer at finde måder at håndtere eller leve med? Økonomi og produktion Miljø og klima Dyrevelfærd Hvordan balancere bedst muligt mellem forskellige samtidige hensyn? 12

13 Gruppens første opgave: Udvælge, kvalificere og prioritere dilemmaer Formål At identificere, kvalificere og prioritere de udfordringer og dilemmaer, som I opfatter som de vigtigste i forhold til opførelse og drift af fremtidens bæredygtige, effektive svinestald. Afsæt Dialogen om dilemmaerne tager afsæt i det udsendte oplæg med tilhørende spørgsmål, samt resultaterne af første partnerskabsmøde og månegriskonferencen. 13

14 Gruppens første opgave: Udvælge, kvalificere og prioritere dilemmaer Arbejdsgang Fase 1: Udvælg og beskriv dilemmaer. Fase 2: Reflekter over dilemmaerne. Fase 3: Prioriter dilemmaerne i to runder. 14

15 Gruppens første opgave: Udvælge, kvalificere og prioritere dilemmaer Fase 1: Udvælg og beskriv dilemmaer (5 min individuelt) o Start med hver for sig at udvælge de dilemmaer, som I synes kunne være vigtigst at udforske og kvalificere gennem dialog i dag o Skriv de 1-3 vigtigste dilemmaer ned på månegriskortene -et dilemma på hvert kort. o Noter dilemmaets grundlæggende dimensioner, fx Miljø dyrevelfærd og uddyb (i stikordsform) hvori dilemmaet består, fx Hvordan sikre at svinene får tilstrækkeligt vand, samtidigt med at gyllen har en kvalitet, der kan benyttes til f.eks. biogasproduktion? o Læg de udfyldte kort i en bunke midt på bordet med billedet af månegrisene opad. 15

16 Gruppens første opgave: Udvælge, kvalificere og prioritere dilemmaer Fase 2: Reflekter over dilemmaerne o Tag på skift et dilemmakort op fra bordet. Den der tager kortet, læser teksten op og tænker derefter højt om dilemmaet fx inspireret af spørgsmål som: Hvordan giver dilemmaet sig til kende i praksis og for hvem? I hvilket omfang er dilemmaet allerede belyst? I hvilket omfang er der allerede fundet løsninger på dilemmaet? Hvordan kunne dilemmaet undersøges og kvalificeres yderligere? 16

17 Gruppens første opgave: Udvælge, kvalificere og prioritere dilemmaer Fase 2: Reflekter over dilemmaerne (fortsat) o Når den første har reflekteret over dilemmaet giver han/hun kortet videre til en anden, der reflekterer videre og giver det til en tredje (evt. en fjerde hvis der er nogen der vil improviser gerne for at komme godt rundt om dilemmaet). o Herefter trækker en anden i gruppen et nyt dilemmakort, tænker højt, giver kortet videre, og så fremdeles. o Hver refleksionsrunde må max vare 5 min. (per dilemmakort), så hjælp hinanden med at få talt om så mange af kortene i bunken som muligt. Der er undervejs nok dilemmaer som minder om hinanden. 17

18 Gruppens første opgave: Udvælge, kvalificere og prioritere dilemmaer Fase 3: Prioriter dilemmaerne - i to runder Første runde: De vigtigsteudfordringer og dilemmaer o Sæt 5 mærkater fordelt på de udfordringer og dilemmaer, som du mener, er vigtigst at finde løsninger på. Mærkaterne kan du fordele på 1-5 dilemmaer. Anden runde: De udfordringer og dilemmaer, der i særlig grad kalder på innovation o Sæt 5 mærkater fordelt på de udfordringer og dilemmaer, som i særlig grad kalder på innovation og nytænkning? Mærkaterne kan du fordele på 1-5 dilemmaer 18

19 Formulering og deling af innovationsspørgsmål 19

20 Innovation: Hvad og hvordan? Innovation er andet og mere en kreativitet og ideudvikling. Innovation er en opfindelse ført ud i praksis. Innovation; Nyt, nyttigt og nyttiggjort! Inkrementel innovation Løbendeforbedringer af eksisterende viden og praksisformer. Kendte løsningers land. Kaldes af nogen også for hverdagsinnovation. Best practise. Radikal innovation Grundlæggende nytænkning og praksisudvikling. Hverken løsninger eller innovationsspørgsmål kendes på forhånd. Next practise. 20

21 Det er vigtigere at få stillet et godt innovativt spørgsmål end at komme med forslag til løsninger Udfordring/dilemma Innovationsspørgsmål Eksperimenter og prøvehandlinger 21

22 Kriterier for innovative spørgsmål rummer en positivt formuleret vision bryder med vanetænkning, selvfølgeligheder og kendte løsninger (må ikke kunne besvares med andres best practise ) har ikke indbyggede svar eller løsninger er formuleret åbent, kort og klart (uden kompromis er) animerer og motiverer til handling i form af eksempelvis eksperimenter og prøvehandlinger Ovenstående kriterier kan bruges til at teste spørgsmålets innovationshøjde og kraft. 22

23 Gruppens anden opgave: Formulering af innovationsspørgsmål Opgaven består i sammen at formulere forslag til innovationsspørgsmål. Spørgsmålene formuleres i tråd med kriterierne for innovative spørgsmål. Arbejdsgang o Individuel forberedelse noter et første udkast til et innovationsspørgsmål (5 min) o Delerunde i hele gruppen; Del på skift Jeres forslag til formulering af innovationsspørgsmål. o Udvælg sammen et (eller et par) spørgsmål, som I arbejder videre med. Del Jer evt. op hvis I arbejder med flere spørgsmål samtidigt. o Hjælp hinanden med at udvikle og forbedre formuleringen af spørgsmålet, så det udtrykker så præcist som muligt den innovation i sigter på og samtidig lever op til kriterierne for et godt innovationsspørgsmål. o Producer en planche med Jeres forslag til innovationsspørgsmål. Skriv spørgsmålet nøjagtigt som I har formuleret det -uden forklaringer eller kommentarer. 23

24 Valuering af dagens møde og fremadmeldinger i forhold til de næste dialogmøder i partnerskabet. 24

25 Valuering af formiddagen Find sammen i makkerpar i gruppen. Del med hinanden Jeres svar på følgende spørgsmål; 1. Hvad har fungeret godt i samspillet i dag i gruppen og i det hele taget? 2. Hvad kan vi med fordel gøre mere af, mindre af eller i stedet for når vi mødes næste gang? 3. Hvilke anbefalinger har I til den videre proces? Slut med at skrive svarene på papiret og læg det på bordet. Skriv gerne navne på. 25

26 Tak for i dag og på gensyn! 26