Haves: Liv Ønskes: Sundere liv
|
|
- Emma Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Disposition. Baggrund 2. Tal fra Region Midtjyllands befolkningsundersøgelse Hvordan har du det? 3. Udviklingen i livsstil 6-3 hos borgere med dårlig mental sundhed 4. Udviklingen i motivationen for at ændre livsstil 6-3 hos samme gruppe. Konklusion
2 Disposition. Baggrund 2. Tal fra Region Midtjyllands befolkningsundersøgelse Hvordan har du det? 3. Udviklingen i livsstil 6-3 hos borgere med dårlig mental sundhed 4. Udviklingen i motivationen for at ændre livsstil 6-3 hos samme gruppe. Konklusion Der er stor overhyppighed af kroniske sygdomme og overdødelighed (= kortere middellevetid) hos borgere med psykisk sygdom Vi antager, at en væsentlig del af forklaringen på dette skal søges i risikable sundhedsvaner Derfor er det vigtigt at følge udviklingen i sundhedsvaner og motivationen for at ændre vaner blandt borgere med psykisk sygdom
3 Disposition. Baggrund 2. Tal fra Region Midtjyllands befolkningsundersøgelse Hvordan har du det? 3. Udviklingen i livsstil 6-3 hos borgere med dårlig mental sundhed 4. Udviklingen i motivationen for at ændre livsstil 6-3 hos samme gruppe. Konklusion Regions Midtjyllands befolkningsundersøgelse Hvordan har du det? blev gennemført i 6, og 3 Vi har - bl.a. - spurgt til befolkningens sundhedsvaner (rygning, alkohol, motion, kost) og vægtstatus Samt til motivationen for at ændre sundhedsvaner
4 Vi har også spurgt til hvilke langvarige sygdomme folk har, herunder psykiske sygdomme Derfor kan vi i princippet opgøre udviklingen i sundhedsvaner og motivation hos borgere med psykisk sygdom fra 6 til 3 Desværre har vi ændret spørgsmålet om psykisk sygdom i 3 så derfor kan vi ikke sammenligne psykisk syge i 6- og 3 Til gengæld har vi et godt mål for mental sundhed som går igen i alle tre undersøgelser Mental Component Score (MCS) fra SF-2 Jeg har delt befolkningen op i lige store grupper ud fra deres score på MCS - fra dårligst til bedst mental sundhed I det følgende skal vi se, hvordan det står til og er gået - med de dårligste % sammenholdt med resten af befolkningen
5 Analyserne bygger på svar fra 7. borgere i alderen 2-79 år De % med den dårligste mentale sundhed er ikke lig med gruppen af psykisk syge borgere (hvordan den så lige præcist afgrænses) Men en stor del af disse borgere befinder sig i gruppen, hvorfor den kan bruges som en proxy for dem, vi gerne vil vide noget om Disposition. Baggrund 2. Tal fra Region Midtjyllands befolkningsundersøgelse Hvordan har du det? 3. Udviklingen i livsstil 6-3 hos borgere med dårlig mental sundhed 4. Udviklingen i motivationen for at ændre livsstil 6-3 hos samme gruppe. Konklusion
6 4 Dagligrygere Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper Dagligrygere Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper
7 2 4 Drikker over genstandsgrænserne 4/ Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper 2 4 Drikker over genstandsgrænserne 4/ Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper
8 7 6 Dyrker motion i fritiden Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper Dyrker motion i fritiden Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper
9 Usundt kostmønster Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper Usundt kostmønster Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper
10 2 Svær overvægt (BMI 3+) Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper 2 Svær overvægt (BMI 3+) Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper
11 Rygning forbedring Alkohol uændret (måske forbedring) Motion i fritiden lille forbedring Kost lille forbedring Svær overvægt forværring Men den samlede risikobelastning er stadig stor! Disposition. Baggrund 2. Tal fra Region Midtjyllands befolkningsundersøgelse Hvordan har du det? 3. Udviklingen i livsstil 6-3 hos borgere med dårlig mental sundhed 4. Udviklingen i motivationen for at ændre livsstil 6-3 hos samme gruppe. Konklusion
12 9 Dagligrygere der gerne vil stoppe med at ryge Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper 9 Dagligrygere der gerne vil stoppe med at ryge Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper
13 Ønsker at nedsætte sit alkohol forbrug - drikker over 4/ Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper Ønsker at nedsætte sit alkohol forbrug - drikker over 4/ Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper
14 Ønsker at være mere fysisk aktiv i fritiden - alle Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper Ønsker at være mere fysisk aktiv i fritiden - alle Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper
15 8 Ønsker at spise sundere - alle Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper Ønsker at spise sundere - alle Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper
16 8 7 6 Ønsker 'i høj grad' at tabe sig - svært overvægtige Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper Ønsker 'i høj grad' at tabe sig - svært overvægtige Mental sundhed - befolkningen opdelt i lige store grupper
17 Der er en høj motivation blandt de % med dårligst mental sundhed for at ændre sundhedsvaner Motivationen er generelt højere end i resten af befolkningen! Disposition. Baggrund 2. Tal fra Region Midtjyllands befolkningsundersøgelse Hvordan har du det? 3. Udviklingen i livsstil 6-3 hos borgere med dårlig mental sundhed 4. Udviklingen i motivationen for at ændre livsstil 6-3 hos samme gruppe. Konklusion
18 Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Finn Breinholt Larsen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes 82 Aarhus N finn.breinholt@stab.rm.dk M b
Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne
Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Disposition 1.Indledning 2.Politik 3.Teori 4.Praksis 5.Resultater
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereUnges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet
Unges sundhedsvaner Mathias Lasgaard Seniorforsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk UNGES SUNDHEDSVANER - 2013 a) Flere
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereWORKSHOP OM MULTISYGDOM
19. MØDE I DANSK FORUM FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING 25.9. 2017 WORKSHOP OM MULTISYGDOM Anne Frølich Anne Jung Finn Breinholt Larsen 19. MØDE I DANSK FORUM FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING 25.9. 2017 MULTISYGDOM
Læs mere1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2
AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for
Læs mereHvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?
Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereSundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhed og beskæftigelse
Sundhed og beskæftigelse Marie Hauge Pedersen, Forskningsassistent CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Aktuelt VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ: Sundhedstilbud på arbejdspladsen
Læs mere9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn
9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereUdvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik. 14. juni 2010
Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik 14. juni 2010 Kontorchef Kirsten Vinther-Jensen Centerledelse Sekretariat Drift Forskning Klinisk socialmedicin og rehabilitering Sundhedsfremme
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereom hjælp til rygestop hos
Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereSundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE
Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereHvordan har du det? 2017 Odder Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Hvordan? Sundhedsprofil for Odder Kommune Hvorfor? Fælles udfordring? Fælles løsning? Hvad? Om
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSocial ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereSundhedsstyregruppen Viborg, 10. september En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
Sundhedsstyregruppen Viborg, 10. september 2012 En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen Torben Jakobsen CFK Folkesundhed
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereMænds sundhed og fællesskaber
Hvordan er mænd? 1 Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel Sådan mand!
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereSådan står det til med sundheden i Nordjylland
Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Forskningsprogrammer
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereSund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereLIFE. En målrettet indsats. September Willis Towers Watson. All rights reserved.
LIFE En målrettet indsats September 2017 2017 Willis Towers Watson. All rights reserved. Hvorfor LIFE? En kommunal medarbejder har i gennemsnit 13,03 sygedag om året 35 % af alt sygefravær er mere end
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs merePsykisk syges sundhed i Region Midtjylland
Hvordan har du det? 2010 s sundhed i Region Midtjylland En analyse baseret på Hvordan har du det? 2006 og 2010 Maj 2012 Finn Breinholt Larsen & Ane Lykke Nielsen Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereDel 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereBaggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning
Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:
Læs mereMultisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Finn Breinholt Larsen Programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereForbrugsvariationsprojektet
Sundhedskoordinationsudvalget 13.6. 2016 Forbrugsvariationsprojektet Finn Breinholt Larsen Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)
Læs merePraktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering
Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Sundhedsøkonomi er et fagligt fællesskab i Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning i CFK. Vi søger aktuelt
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereForklaringer til opsætning og layout
0 Forklaringer til opsætning og layout For at gøre politikken indbydende at læse og for at visualisere centrale pointer, begreber mm. vil dette foreløbige udkast bliver sat korrekt op og illustreret af
Læs mere