Miljømålslovens vandopgaver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljømålslovens vandopgaver"

Transkript

1 R EDSKAB Miljømålslovens vandopgaver Indledning Miljømålsloven 1 samler implementeringen af en række EU-direktiver i den danske lovgivning. Der er først og fremmest tale om vandrammedirektivet 2 og habitatdirektivet 3, men direktivet om kvalitetskrav til skalddyrvande 4 og dele af EU s fuglebeskyttelsesdirektiver 5 er også medtaget. Loven skaber den overordnede ramme om en sammenhængende vand- og naturplanlægning. Loven har karakter af rammelov/proceslov, hvis genstand er den fremtidige beskyttelse af overfladevand og grundvand samt de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder). Loven vil komme til at stå meget centralt i den fremtidige regulering af det åbne land, idet der ud af lovens plansystem med statslige vand- og naturplaner og efterfølgende kommunale handleplaner vil blive skabt en ramme, der vil styre kommunes myndighedsarbejde vedr. centrale områder som Den 11. januar 2007 Jnr G61 Sagsid Ref PTJ ptj@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /1 1 Lov nr af 17/12/2003, som ændret ved lov nr. 570 af 24/06/2005 (kommunalreformen). 2 Direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. 3 Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 4 Direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande. 5 Især direktiv 79/409/EF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle.

2 drikkevand og spildevand, landbrug, naturbeskyttelse, vandløb, råstofindvinding etc. Miljømålsloven blev vedtaget i december Den blev herefter ændret i 2005 i forbindelse med opgave- og strukturreformen hvor de væsentligste ændringer vedrørte en omfordeling af opgaverne imellem stat, amter (regioner) og kommuner. En række sektorlove spiller tillige en rolle i forbindelse med den danske implementering af vandrammedirektivet herunder især vandforsyningsloven, der skaber plangrundlaget for grundvandsbeskyttelsen. Loven blev således ændret samtidig med ændringen af miljømålsloven I det følgende beskrives miljømålslovens indhold med særlig vægt på de kommunale opgaver på vandområdet. Dele af vandforsyningslovens opgaver medtages, idet hele reguleringen af grundvand og drikkevand er indeholdt heri. Beskrivelsen baserer sig i vid udstrækning på bemærkningerne til lovforslagene. Disse kan findes i den fulde længde på disse to links: Miljømålslovens vandopgaver I overensstemmelse med vandrammedirektivets målsætninger er lovens overordnede formål at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Loven tager udgangspunkt i en inddeling af landet i vanddistrikter og en udpegning af vanddistriktsmyndigheder (loven kap. 2). Endvidere indføres regler om en vandplan (kap. 3 og 10), en basisanalyse (kap. 4 og 10) fastsættelse af miljømål (kap. 6), overvågning (kap. 7), indsatsprogrammer (kap. 8 og 10), statusrapporter (kap. 9) og kommunale handleplaner (kap. 11). Vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder I miljømålsloven af 2003 (hovedloven) blev Danmark inddelt i 13 vanddistrikter, der i store træk svarede til amternes geografiske udstrækning. I for- 2

3 længelse heraf blev amterne udpeget til vanddistriktsmyndigheder. Dette fulgte anbefalingerne fra flertallet i det såkaldte Artikel 3-udvalg. Dette blev lavet om med ændringsloven i 2005 hvorved opgave- og strukturreformen blev gennemført på miljømålslovens og vandforsyningslovens område i (ændringsloven). Danmark er nu (lovens 2) inddelt i 4 vanddistrikter: 1. Sjælland/Lolland- Falster. 2. Bornholm. 3. Jylland/Fyn med øer. 4. De grænseoverskridende vandløbs- oplande i Sønderjylland, og staten har overtaget amternes funktion som vanddistriktsmyndighed. Det betyder, at staten overtager alle kortlægnings-, analyse- og overvågningsopgaver, den konkrete målfastsættelse og etablering af det overordnede indsatsprogram, der skal sikre, at målene for vandområdedistriktet nås. Kommunerne skal stå for den konkrete og lokale udmøntning, mens regionerne får koordinerings- og mæglerrolle. Statens opgaver indenfor miljømålsloven vil overvejende blive placeret i syv statslige miljøcentre. Miljømålovens opgavefordeling Staten: Vanddistriktsmyndighed; står for alle kortlægnings, analyse- og overvågningsopgaver, den konkrete målfastsættelse og etablering af det overordnede indsatsprogram (basisanalyser og vand-/ naturplaner. Regionerne: Koordinerer og mægler. Dette sker i forbindelse med udarbejdelse af vand-/naturplanerne og de kommunale handleplaner. Kommunerne. Lokal udmøntning. Dette sker navnlig via de kommunale handleplaner og konkrete afgørelser omkring forurenende aktiviteter. Disse opgaver uddybes i det følgende. Basisanalyser I henhold til miljømålsloven ( 5) skal der for hvert vanddistrikt udarbejdes en basisanalyse. Formålet med basisanalysen er at opbygge tilstrækkeligt vidensgrundlag til gennem statslige vandplaner og kommunale handleplaner at opstille og efterfølgende opnå målsætninger for vandmiljøets tilstand. Den første basisanalyse udarbejdes på baggrund af reglerne i hovedloven og efter de overgangsbestemmelser omkring overdragelse af amternes opgave til staten, som fremgår af ændringsloven. Det betyder, at amterne udfører den første basisanalyse, og at det sker på baggrund af hovedlovens inddelingen af landet i 13 vanddistrikter. 3

4 For næste planperiode (2012 og fremefter) står staten for arbejdet med at opdatere basisanalysen i de 4 nuværende vanddistrikter. Basisanalysen er inddelt i etaper bestående af en del I og en del II. Basisanalysen del I skal indeholde bl.a. følgende elementer 6 : 1. En karakterisering af overfladevand og grundvand (typologi for vandløb, søer, kystvande og modificerede vandområder, grundvandets beliggenhed og grænser, typologi for grundvand mv.) 2. En beskrivelse af påvirkningerne af overfladevand og grundvand, herunder punktkilder (udledninger til overfladevand, jordforureninger, affaldsdeponier) arealpåvirkninger (byer og tekniske anlæg, arealanvendelse (industri, landbrug mv.) og kvantitative påvirkninger (vandindvindinger mv.) 3. En kortlægning af vandressourcerne med angivelse af hvilke ressourcer, der vil være til rådighed for vandindvinding, herunder en udpegning af områder som er særligt følsomme. Med typeinddelingen af overfladevand og grundvand, sker også en foreløbig identifikation af kunstige og stærkt modificerede vandområder, og basisanalysen skal fastlægge typespecifikke referenceforhold, hvorved vandforekomsterne kan inddeles i klasser, og der skal laves en økonomisk analyse af vandanvendelsen samt en risikoanalyse. Referenceforhold, der via klasseinddelingen bliver en væsentlig del af målfastsættelsen, herunder udpegningen af områder med lempet målsætning, indgår ikke i de basisanalyser, amterne har afleveret. Det forventes, at referenceforhold og kvalitetsklasser (god, moderat, ringe etc.) vil indgå i statens udkast til vandplan, hvor der skal fastsættes konkrete målsætninger, se herom nedenfor. Risikoanalysen indgår i basisanalysen del II 7. Her skal amterne på baggrund af indsamlede oplysninger i basisanalyse del I, samt øvrige relevante oplysninger herunder eksisterende overvågningsdata, vurdere sandsynligheden for, at vandforekomsterne i vandområdedistriktet ikke senest 22. december 6 BEK nr 811 af 15/07/2004: Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer og BEK nr 967 af 16/10/2005: Bekendtgørelse om vurdering af vandforekomsters tilstand 7 BEK nr 967 af 16/10/2005: Bekendtgørelse om vurdering af vandforekomsters tilstand med tilhørende bekendtgørelse 4

5 2015 kan opfylde de målsætninger, der er fastsat i den for vandområdets gældende regionplan. Vurderingskriterierne bygger på de gældende regionplaners målsætninger for vandforekomsternes kvalitet. Der foreligger på nuværende tidspunkt basisanalyse I og II for alle vanddistrikter. Basisanalyserne er samlet på Miljøstyrelsens hjemmeside på pportering/ htm Se også redskabet: Gennemgang af en konkret basisanalyse. Miljømål Miljømålsloven opererer både med konkrete og overordnede miljømål. Overordnede målsætninger Efter lovens 11 skal alle forringelser af den eksisterende tilstand forebygges allerede nu, hvor loven er trådt i kraft, og der må kun under særlige betingelser ske en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand. Konkrete miljømål for den enkelte vandforekomst Efter lovens 10 og 12 skal der i vandplanen opstilles miljømål for alle vandforekomster. Denne målfastsættelse skal ske efter regler i lovens kap. 6. Der vil her blive tale om helt konkrete miljømål for den enkelte vandforekomst (vandløb, sø, kystvand/fjord, grundvandsmagasin). Udgangspunktet vil være vandrammedirektivers regler om, at alle vandområder senest i december 2015 skal have opnået en "god tilstand", i både økologisk (dyr og planter) og kemisk henseende. I forhold til overfladevandet er god økologisk tilstand kernen i opfyldelse af miljømålet. Dette begreb er efter direktivet defineret ved, at de biologiske forhold kun er svagt ændrede som følge af menneskelige aktiviteter, og at de kun afviger lidt fra hvad der normalt gælder for typen af overfladevand under uberørte forhold (referencetilstanden). For den kemiske tilstand skal fastsatte kvalitetskrav være opfyldt for de grupper af stoffer, som er medtaget i Vandrammedirektivets vejledende liste 5

6 over de vigtigste forurenende stoffer. Der er tale om foreløbigt 33 prioriterede farlige stoffer 8. Det er fastlæggelsen af grænsen mellem god og moderat tilstand, som er interessant, idet det er miljømålet om god tilstand som skal være opfyldt i 2015 (jf. ovenfor). I direktivets forstand skal den nedre grænse for god tilstand således fastlægges på et niveau, hvor vandøkosystemerne kun er svagt ændrede i forhold til uberørte forhold og med grænseværdier, der sikrer, at økosystemet er i en god økologisk balance. Hertil kommer, at der senere i processen skal fastsættes grænser imellem de øvrige kvalitetsklasser. Direktivets regler om mål forventes omsat til operationelle kriterier for kvaliteten af vandmiljøet, og der foregår for tiden en såkaldt interkalibrering i EU med det formål at sikre fælles retningslinier for fastsættelse af miljømål i hele EU. For grundvandsområdet skal der i 2015 være opnået god grundvandstilstand. Det indebærer, at der skal været etableret god kvantitativ tilstand, og at grænseværdier for udvalgte forurenende stoffer overholdes. Endvidere pålægges medlemslandene at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof der findes i grundvandet som følge af menneskelig aktivitet. Undtagelse fra målene Direktivet indeholder visse muligheder for undtagelse fra at opfylde fristen for målopfyldelsen. De fremgår af miljømålslovens 15 16, 17 og 19: 1. Visse vandområder kan på nærmere angivne betingelser udpeges som kunstige eller stærkt modificerede. Det fremgår af 15. Forudsætningen er her, at de ændringer der måtte være nødvendige i områdets fysiske udformning har betydelige negative indvirkninger på en række velbegrundede anvendelser: Sejlads, havnefaciliteter, dræning mv. Efter loven skal en række betingelser være opfyldt, og der skal for disse områder i stedet opfyldes et krav om godt økologisk potentiale i Efter lovens 16 kan der for bestemte forekomster af vand, der ifølge basisanalysens karakterisering er påvirket af menneskelig aktivitet eller som har særlige naturlige betingelser, fastsættes mindre strenge miljømål. Der kan f.eks. blive tale om at sætte målet til mode- 8 Europa-parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik og om ændring af direktiv 2000/60/EF 6

7 rat tilstand. Undtagelsen forudsætter, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt at bringe tilstanden op på god økologisk tilstand, og det er en betingelse, at de pågældende menneskelige aktiviteter ikke kan substitueres med andre miljømæssigt og økonomisk bæredygtige aktiviteter. 3. Efter lovens 19 kan fristen for målopfyldelse udsættes i to planperioder af 6 år, altså frem til Det kan alene ske i særlige tilfælde, og muligheden er især medtaget for at kunne tilgodese et ønske om, at fordele iværksættelsen af foranstaltninger over to eller tre planperioder, enten fordi der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, eller fordi der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med færdiggørelse af forbedringerne inden for en planperiode. En anden grund kan være at den forbedrende virkning af de iværksatte foranstaltninger ikke kan nå at indtræde inden for den første eller anden planperiode. Endelig kan der for bestemte vandforekomster fastsættes strengere mål, og der er særlige regler om miljømål for beskyttede drikkevandsforekomster og skaldyrvande. Den konkrete udpegning til områder med lempet eller strengere målsætning, vil også ske i den statslige vandplan (jf. lovens bilag 2) se herom nedenfor. Niveauet for de danske målsætninger Efter lovens 21 skal miljøministeren fastsætte nærmere regler om miljømål, herunder hvad der skal forstås ved god tilstand og godt økologisk potentiale. På overfladevandområdet ventes de konkrete miljømål i vandplanerne overvejende at lægge op til en indsats overfor kvælstof og fosfor, og særligt i vandløbene vil også de fysiske forhold blive målsat. På grundvandsområdet vil det komme til at dreje sig om begrænsning af en række EUregulerede stoffer, og om at sikre tilstrækkelige mængder af grundvand. Årsagerne til manglende opfyldelse af kravet om god økologisk tilstand i Danmarks vandforekomster varierer naturligvis mellem de enkelte forekomster. For landet som helhed kan der dog peges på følgende faktorer: 7

8 Oversigt over væsentlige forureningsproblemer i relation til den enkelte vandforekomst Grundvand Nitrat Pesticider Kvantitative forhold Vandløb Ringe fysiske forhold Udledning af spildevand Lav vandføring Søer Næringsstoffer (især fosfor) Kystnært Næringsstoffer (kvælstof og fosfor) overfladevand Vådområder Næringsstoffer (kvælstof) Afvanding På et tidligt tidspunkt i processen har Miljøstyrelsen/Skov- og Naturstyrelsen i den såkaldte aktørgruppe spillet ud med konkrete mål for overfladevandet 9 : Vandløb Søer Kystvand/fjord Faunaklasse V Max P= 2,5-25 micr.gr/l 10 Max. 25% afvigelse fra referencetilstanden for ålegræssets udbredelse Miljøministeriet er dog gået bort fra disse mål, og som det er fremgået, har man i forbindelse med basisanalysens risikoanalyse spillet ud med målsætningerne i regionplanretningslinierne. Den endelige danske målfastsættelse afventer nu EU s interkalibrering. I forbindelse med idéfasens start forventes det, at Miljøministeriet vil spille ud med de mål, som Danmark har indmeldt til EU under kalibreringen, og der forventes i starten af 2008 en bekendtgørelse med de endelige mål. Målene for den enkelte vandforekomst forventes at blive lagt fast under udarbejdelsen af vandplanen, der skal udsendes i udkast med udgangen af Indtil da vil regionplanretningslinierne være det bedste bud på niveauet for de kommende mål. 9 Notat fra Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen af 16. maj 2004 om fastsættelse af vandrammedirektivets miljømål for vandløb, søer og fjorde/kystvande. 10 Højere grænseværdi for lavvandene søer 8

9 Indsatsprogrammer Efter lovens skal vanddistriktsmyndigheden (staten) fastsætte et indsatsprogram for hvert vanddistrikt. Programmet skal sikre opfyldelse af miljømålene indenfor fristen. Det fastsættes på baggrund af oplysningerne i basisanlalysen, og efter 24 er der indsat en direkte forpligtelse til at følge op på de problemstillinger, der er kortlagt i basisanalysen, særligt i de områder, hvor det er vurderet, at det ikke er sandsynligt, at miljømålene kan opfyldes. Indsatsprogrammet indgår som en del af vandplanen. Den indsats, som viser sig nødvendig, vil skulle etableres med hjemmel i anden lovgivning, såsom miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbslov, råstoflov, jordforureningslov m.v. Af lovens 25, stk. 1, fremgår, at indsatsprogrammet skal indeholde en økonomisk analyse med henblik på at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger. Den nødvendige indsats skal efter loven være iværksat senest den 22. december Det betyder, at evt. tilladelser skal være revideret, og tiltag skal være gennemført, inden for denne frist. Som eksempel nævnes i lovens bemærkninger, at for et renseanlæg, hvor der skal ske forbedret rensning, skal der i perioden fra 2009 til 2012 gives en revideret tilladelse til udledning, hvor fristen for udbygning af anlægget er fastsat, så renseanlægget er i stand til at overholde de skærpede krav fra I lovbemærkningerne opereres der med en række grundlæggende foranstaltninger og - såfremt disse ikke er tilstrækkelige med supplerende foranstaltninger. Disse udspringer af vandrammedirektivets art 11. I det følgende refereres indsatsprogrammets foranstaltninger kort. Der er meget udførlige beskrivelser af de enkelte (mulige) virkemidler i lovforslagets bemærkninger (til kap. 8), der kan findes på linket nævnt ovenfor s. 2. 1) Grundlæggende foranstaltninger i indsatsprogrammet De grundlæggende foranstaltninger vil typisk have karakter af mere generel regulering, med henblik på beskyttelse af vandressourcen. De grundlæggende foranstaltninger vil falde indenfor disse områder: gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning til beskyttelse af vand, regulering af udledningen af forurenende stoffer, kontrol af vandindvinding, forebyggelse og regulering af forurening, der spredes diffust, 9

10 regulering af udledning af forurenende stoffer fra industrielle aktiviteter, kommunale renseanlæg, regnbetingede udløb m.v., eliminering af forurening af overfladevand med stoffer, der er opført på listen over prioriterede stoffer, vedvarende reduktion af forurening med andre stoffer, som ellers ville være til hinder for opfyldelse af miljømålene, forbud mod direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand, regulering i øvrigt af alle betydende negative indvirkninger på vandforekomsterne tilstand. På disse områder vil indsatsprogrammet pege på allerede indførte tiltag i lovgivningen (miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven, jordforureningsloven, lov om godkendelse af husdyrproduktion etc.), og der vil blive etableret evt. nye tiltag, som der måtte være behov for. Som det fremgår ovenfor vil indsatsprogrammet især komme til at dreje sig om begrænsning af næringsstoffer i overfladevandet, og to områder kan udpeges som særligt vigtige her: Regulering af punktkilder (bl.a. renseanlæg) og regulering af diffus udledning (landbruget). Regulering af punktkilder. Det fremgår af lovbemærkningerne, at der i indsatsprogrammet skal ske en opgørelse af alle punktkilder, der har betydning for miljøtilstanden i vandområderne, og der skal sikres den fornødne regulering via den lovgivning, der styrer godkendelser og tilladelser til udledning. Punktkildeemissioner til atmosfæren, der medfører deposition til overfladevandområder, er også omfattet. En central regulering her er bekendtgørelse nr af 14/12-06 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelsen kan blive revideret i forbindelse med etablering af indsatsprogrammet, og der skal i lyset af bekendtgørelsens regler ske en regelmæssig revision af tilladelser, godkendelser og andre reguleringsværktøjer med henblik på opfyldelse den ønskede miljøtilstand, og indsatsprogrammet skal give en oversigt over dem, der forudsættes revideret. Diffuse kilder omfatter f.eks. tab fra drift af landbrug, pesticidanvendelse, luftbåren forurening, samt tab af stoffer fra almindelig og udbredt anvendelse af produkter. Indsatsprogrammet skal indeholde regulering af disse kilder. I bemærkningerne hedder det, at tab af næringsstoffer fra drift af landbrug er i dag overvejende reguleret i generelle regler, og at der ved udarbejdelse 10

11 af indsatsprogrammet vil blive gjort status over arbejdet under VMP III med henblik på at vurdere behovet for en eventuel yderligere regulering af landbruget med hensyn til tab af kvælstof og fosfor, herunder en regional regulering, der kan indgå i indsatsprogrammet 2) Supplerende foranstaltninger i indsatsprogrammerne Supplerende foranstaltninger vil skulle fastsættes i det omfang, de grundlæggende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at opfylde de fastsatte miljømål, jf. også basisanalysens risikovurdering. Mens de grundlæggende foranstaltninger overvejende vil have karakter af generelle landsdækkende eller regionale tiltag, mens de supplerende i højere grad vil skabe rammen om meget målrettede projekter forureningsproblemer i specifikke områder. Af basisanalysernes risikovurdering fremgår, at der over en bred kam vil blive meget store problemer med at opfylde målene for overfladevandet i 2015 ved en uændret indsats. Der må på denne baggrund forventes at blive behov for mange yderligere foranstaltninger udover det, der allerede er indeholdt i gældende regulering, og en del af disse foranstaltninger vil få karakter af supplerende foranstaltninger. Rammerne for en disse foranstaltninger skal skabes i indsatsprogrammet. Igen forventes foranstaltninger til begrænsning af næringsstoftilførslen til vandmiljøet herunder f.eks. etablering af vådområder, miljøvenligt jordbrug, skovrejsning og yderligere regulering af landbrugets udledninger. 3) Opfølgning på manglende målopfyldelse Hvis overvågning eller andre data undervejs viser, at miljømål ikke kan forventes opfyldt, skal der løbende fastsættes de yderligere foranstaltninger. 11

12 Den statslige vandplan Formål og indhold For hvert vanddistrikt skal der inden 22. december 2009 udarbejdes en vandplan. Formålet med vandplanen er at give en samlet fremstilling af mål for kvaliteter, overvågning af vandets aktuelle tilstand og udviklingen i denne og indsatser med henblik på generelt at opnå god kvalitet. Det er i vandplanen, at den samlede afvejning og prioritering af de nødvendige indsatser for at opnå miljø-målene vil ske under inddragelse af de økonomiske hensyn, herunder mulighederne for anvendelse af undtagelsesbestemmelserne. Et væsentligt element i vandplanen vil være analysen af kombinationen af de mest omkostningseffektive virkemidler. Indholdet lægges fast i lovens bilag 2, se faktaboks 2. Der findes et administrationsgrundlag for de statslige miljøcentre, hvor det er fastlagt, hvorledes centrene vil gribe planen an. Det fremgår af dette materiale, at de 4 vanddistrikter vil blive underinddelt i 24 deloplande, der er valgt for at tage højde for landets 7-8 største kystvande/fjorde (Limfjorden, Mariager fjord, Århus Bugt, Ringkøbing Ford, Vadehavet, Lillebælt, Det Sydfynske Øhav, Odense Fjord, Roskilde Fjord/Isefjord og Smålandsfarvandet). Vandplanens indhold jf. lovens bilag 2 1) En sammenfatning af basisanalysen. med: - En generel beskrivelse af vanddistriktets karakteristika, mht. beliggenhed af overflade- og grundvand, typer af forekomst, identifikation af referenceforhold for overfladevand. - Et resumé af betydende belastninger og virkninger for tilstanden af vandforekomster. overfladevandets og grundvandets tilstand fremkaldt af menneskelig aktivitet. 2) Oplysning om beliggenhed af beskyttede områder (jf. 7), f.eks. Natura 2000-områder m.fl. 3) En udpegning af områder med hhv. særlige, tilstedeværende eller begrænsede drikkevandsinteresser. 4) Kort over oprettede overvågningsnet 5) Kort, der viser tilstanden for overfladevand, grundvand og beskyttede områder (jf. 22). 6) Miljømål for overfladevand, grundvand og beskyttede områder (jf. 10), herunder oplysninger om begrundelser for afvigelser fra målsætningen om god tilstand (jf. 15, 16, 17 og 18), samt hvor den i loven fastsatte tidsfrist er forlænget (jf. 19) 7) Indsatsprogrammet, herunder bl.a. - Vurdering af den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger, - En sammenfatning af indsatsprogrammets indhold og prioriteringer af virkemidler, - Redegørelse om inddækning af omkostningerne ved vandanvendelse - Redegørelse for udpegning og sikring af grundvand - Et resumé af de kontrolforanstaltninger, der er vedtaget for punktkildeudledninger og andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand - Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet vedrørende prioriterede farlige stoffer. - Et resumé af foranstaltningerne for vandforekomster, hvor målet om god tilstand ikke ventes opnået 8) En redegørelse for de betingelser, hvorunder omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke, med rimelighed kunne have været forudset, vil kunne påberåbes (jf. 11, stk. 2) 9) En sammenfatning af foranstaltninger og resultater vedr. høring af offentligheden 10) En liste over kommunalbestyrelser i vanddistriktet. 11) Oplysning om adgang til de dokumenter og oplysninger m.v., der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanen og indsatsplanen og om indsamlede overvågningsdata 12) En oversigt over supplerende planer for deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper samt en sammenfatning af deres indhold. 12

13 Det betyder, at der skal udarbejdes 4 vandplaner og 24 delvandplaner med koordinerede indsatsprogrammer, der tager højde for især oplandene til disse fjorde/kystvande. Delvandplanerne vil indeholde et såkaldt kommuneopslag for hver kommune i oplandet med en angivelse af de foranstaltninger, som den enkelte kommunes ansvar og opgave i forhold til de målsatte vandforekomster indenfor kommunens område. I dette kommuneopslag forventes en samlet angivelse af de reduktioner i forureningsbidrag (især N og P og farlige stoffer), som den enkelte kommune skal gennemføre. Derudover forventes en angivelse af, hvor stor en del den enkelte branche skal stå for med en angivelse af den kombination af indsatser, der giver meste miljø for pengene. Boks 3: Miljømålslovens tidsfrister for vand- og naturplaner. 2004: vanddistriktsmyndigheden skal have gennemført en basisanalyse af vanddistriktet. 2006: Forslag til arbejdsprogram for gennemførelse af vandplanen og overvågningsprogram færdigt. Basisanalyse for Natura2000 områder færdig Medio 2007: Idefaser vedr. vandplaner og naturplaner. Offentliggørelse af foreløbig oversigt over de væsentligste vandforvaltnings-mæssige opgaver. Udgangen af 2008: Forslag til statslige vand- og naturplaner (Natura 2000) sendt i høring. Udgangen af 2009: Første generation af statslige vand- og naturplaner vedtaget. Udgangen af 2010: Kommunale handleplaner vedr. både vand og natura2000 færdige. Udgangen af 2012: Indsatsprogrammer på vandområdet skal være operationelle Udgangen af 2015: Opfyldelse af miljømål for overfladevand og grundvand Offentliggørelse af anden generation af vandplaner I administrationsgrundlaget lægges alene op til, at kommunerne har valgfrihed i forhold til indsatser/virkemidler i det omfang det fremgår af vandplanen. Der nævnes i den forbindelse følgende eksempel: I relation til landbrug kan indsatsprogrammet indeholde en bestemmelse om, at der skal ske en kvælstofreduktion på 75 tons om året, og det kan ske, indenfor nærmere angivne arealer ved udlæg af x ha vådområder y ha efterafgrøder nedsat gødskning på z ha i det omfang i øvrigt kommunen har disse muligheder. Kommunen har da disse valgmuligheder, når den kommunale handleplan fastsættes. 13

14 Processen Første generation vandplaner skal være udarbejdet med udgangen af De skal gælde for 6 år ad gangen, hvorefter de revideres. Den samlede proces omkring de statslige vand- og naturplaner er beskrevet i boks 3. Processen er forankret i de 7 statslige miljøcentre. Idéfasen For at give bl.a. kommuner og regioner mulighed for på et tidligt tidspunkt at komme med indspil til den statslige vandplan, indkalder ministeren til en idéfase, hvor kommuner og andre interessenter kan indsende idéer. Efter lovens 27 skal der samtidig ske en offentliggørelse af et resumé af basisanalysen, et arbejdsprogram med en tidsplan og et udkast til en oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Der gælder en frist på mindst 6 måneder for fremsendelse af forslag. Ministeren fremsender de indkomne forslag til regionsrådene, der skal koordinere alle forslag fra kommunalbestyrelserne i området. Herefter sender regionsrådene det koordinerede materiale til ministeren. Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at regionsrådene i forbindelse med koordineringen alene skal sikre større klarhed over kommunernes synspunkter, og at kommunalbestyrelserne selv skal stå for den indholdsmæssige, politisk koordinerende behandling. Det præciseres herunder i bemærkningerne, at regionsrådene ikke skal vurdere det faglige grundlag for kommunernes indspil. Første forslag til vandplan Senest den 22. december 2008 skal ministeren have et endeligt forslag til vandplan klar. Forinden skal et første ukast sendes til alle berørte kommunalbestyrelser. Efter 28, stk. 2, kan kommunerne gøre indsigelser mod forslag til prioriteringen af foranstaltninger i det samlede indsatsprogram. Ministeren skal fastsætte en frist for indsigelser. De berørte kommuners indsigelsesret er begrænset til spørgsmålet om den mest cost-effektive kombination af foranstaltninger for en eller flere vandforekomster i distrikter, der har direkte indflydelse på administrationen eller økonomien i den pågældende kommune. Det er i den forbindelse værd at notere sig, at kommunerne ikke kan komme med indsigelser omkring målsætninger og udpegning af områder med 14

15 lempede målsætninger. Dette kan undre bl.a. også i lyset af, at kommunerne kan gøre indsigelse mod det endelige forslag i sin helhed, se nedenfor. Vedtagelse af endelig vandplan Efter 28, stk. 3, vedtager ministeren herefter et endeligt forslag til vandplan, der som nævnt skal udsendes senest med udgangen af I medfør af 29 sendes ministerens forslag til bl.a. de berørte kommuner, og der skal ske en offentlig annoncering af forslaget med oplysning om, at der kan fremsættes indsigelser mod planen indenfor en frist på mindst 6 måneder. Efter udløbet af fristen vedtager ministeren den endelige vandplan. Efter 31 skal planen herefter offentliggøres og samtidig sendes til de berørte kommuner og regioner. Klager over vandplanen Der kan klages til Miljøklagenævnet over den endeligt vedtagne vandplan for så vidt angår planens fastsættelse af miljømål og indsatsprogram, samt planens tilvejebringelse. Det fremgår af loven 53. Klageberettiget er bl.a. alle offentlige myndigheder herunder alle kommunalbestyrelser. Kommunale handleplaner (overfladevand) Indhold og proces Med opgave- og strukturreformen indføres der som noget nyt kommunale handleplaner i forlængelse af de statslige vandplaner. Dette følger af reglerne i 31 a - e. Efter 31 a skal handleplanen nærmere redegøre for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret indenfor kommunens geografiske område. Efter lovens bemærkninger ligger der heri, at kommunalbestyrelsen konkret og lokalt skal udmønte vandplanen og dens indsatsprogram. Handleplanen skal opstille en plan og prioritering for anvendelsen af virkemidler/tiltag i kommunen for at realisere vandplanen og indsatsprogrammet. Den statslige vandplan og dens indsatsprogram udgør rammerne og indeholder målene for den kommunale handleplan. Som der er fremgået ovenfor forventes kommunernes valgmulighederne i forhold til vedtagelse af konkrete indsatser at være begrænset til situationer, hvor den statslige vandplan lægger op til det. De kommunale handleplaner skal være vedtaget i løbet af 2010, og indsatsprogrammer skal være iværksat i 2012, jf. ovnf. 15

16 Efter 31, a skal ministeren fastsætte nærmere regler om indholdet af de kommunale handleplaner. Det fremgår af lovbemærkningerne, at ministeren vil udstede en bekendtgørelse i god tid før Handleplanen skal vedtages efter inddragelse af offentligheden, jf. 31, b og c, og den endelige vandplan skal annonceres. Det er et vigtigt spørgsmål, hvordan de nærmere snitflader imellem den statslige vandplan og de kommunale handleplaner tilrettelægges. I den forbindelse er det centralt, hvem der vælger den endelige kombinatin af virkemidler, herunder vælger den finansiering, der skal til. Disse spørgsmål er ikke endeligt lagt fast i lovgivningen. Se hertil KL s analyse i Redskab: De kommunale udfordringer under miljømålsloven. Indsigelser fra berørte kommuner Andre berørte kommuner har efter 31 d indsigelsesret overfor en kommunal handleplan. Såfremt en kommune fremsætter indsigelse, kan planen ikke vedtages af kommunalbestyrelsen, før der er opnået enighed imellem parterne Kommunerne kan i den forbindelse anmode regionsrådet om at mægle. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at regionsrådet udfylder mæglerrollen ved at tilrettelægge en proces, der bidrager til at løse uenigheden, mens det understreges, at regionsrådene ikke skal foretage en vurdering af det faglige grundlag for indsigelser. Såfremt uenigheden ikke kan bilægges skal regionsrådene neutralt forelægge uenigheden for miljøministeren. Miljøministeren træffer på den baggrund afgørelse. Med 31 e får miljøministeren indsigelsesret overfor kommunale handleplaner. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffer ministeren afgørelsen. Kommunale handleplaner (grundvand) Med opgave- og struktureformen overtager kommunerne forpligtelsen efter vandforsyningslovens til at udarbejde indsatsplaner på grundvandsområdet. I forlængelse heraf bevares forpligtelsen til at udarbejde vandforsyningsplaner. 11 LBK nr. 130 af 26/2-99 (vandforsyningsloven) som senest ændret ved L 570 af 24/6-05 (udmøntning af kommunalreformen. 16

17 Efter 13 skal indsatsplanen for grundvand være i overensstemmelse med den statslige vandplan. Efter 6, stk. 6, i ændringsloven skal amternes indsatsplaner videreføres i det omfang, de foreligger. Hvis der ikke foreligger indsatsplaner, eller kommunerne ønsker at revidere eller ændre de eksisterende, skal dette ske efter reglerne i bekendtgørelse nr af 13/12/2006 om indsatsplaner. Såfremt planerne udarbejdes i perioden skal planerne udarbejdes indenfor rammerne af regionplanretningslinierne. Efter dette tidspunkt skal det ske i lyset af den statslige vandplan. Det må forventes, at evt. indsatsplaner udarbejdet før vandplanenes etablering skal justeres i lyset af den denne. Efter vandforsyningslovens 12 udarbejdes indsatsplanen med inddragelse af et koordinationsforum, som kommunalbestyrelsen skal oprette. Forumet skal bestå af repræsentanter fra vandforsyningerne, jordbruget, industrien, regionsrådet, grønne organisationer mv., og i det omfang indsatsplanerne skal udarbejdes i samarbejde med andre kommunalbestyrelser i et vandområdet, skal disse kommuner inviteres. Efter 13 b, skal kommunalbestyrelsen ved udarbejdelsen af en indsatsplan inddrage alle berørte parter herunder fremsende et udkast til en plan. Indenfor en frist på 12 uger kan berørte kommunalbestyrelser gøre skriftlig indsigelse, der skal ledsages af en begrundelse. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed. I lighed med systemet omkring overfladevandet, jf. ovenfor, kan kommunerne anmode regionsrådet om at mægle, og i givet fald udfylder regionsrådet rollen på samme måde. Heri ligger bl.a., at regionsrådet ikke skal foretage en faglig bedømmelse af kommunernes vurderinger. Såfremt der ikke kan opnås enighed, indbringer regionsrådet sagen neutralt for miljøministeren til endelig afgørelse. Planernes gyldighed og virkning Efter miljølovens 3, stk. 2 er alle statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser ved udøvelsen af deres beføjelser bundet af den statslige vandplan og de kommunale handleplaner. De skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. 17

18 Efter lovbemærkningerne indebærer dette, at myndighederne skal lægge planerne til grund, når de udøver deres beføjelser indenfor lovgivningen. Som eksempel nævnes det, at det ved meddelelse af tilslutningstilladelser til rensningsanlæg skal sikres, at der ikke meddeles tilladelser til udledninger, der måtte være uforenelige med miljømålene. Tilsvarende kunne nævnes som eksempel, at der ikke vil kunne meddeles miljøgodkendelse til et husdyrbrug, hvis dette vil indebærer en forurening af vandmiljøet, hvorved målene ikke kan nås. Videre betyder reglen, at myndighederne også skal lægge vandplanerne til grund ved deres planlægning efter anden lovgivning. Det fremgår således f.eks. af planloven, at kommuneplanen ikke må stride imod vandplanerne. Det samme gælder kommunens sektorplaner såsom spildevandsplaner, vandforsyningsplaner, vandløbsregulativer mv. Særlige overgangsregler for perioden Med opgave- og strukturreformen 12 bliver regionplanerne ophævet som plandokument og indholdet vedr. vandkvalitet bliver flyttet over i de statslige vandplaner. Samtidig fastsættes det, at de regionplanretningslinjer vedr. vandmiljøet, der er tilvejebragt af amtsrådene og HUR efter de hidtil gældende regler, opretholdes indtil vandplanen foreligger med udgangen af Sålænge vandkvalitetskravene befinder sig i regi af regionplanretningslinierne gælder de indenfor rammerne af den såkaldte virke-for-bestemmelse i planlovens 9. Heri ligger, at kommunalbestyrelserne skal virke for gennemførelsen af disse regionplanretningslinjer, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Det antages 14, at retningslinierne skal inddrages, men at de efter omstændighederne kan fraviges, ikke mindst hvor de efterlader et vist spillerum. Det gælder målsætningerne omkring vandkvaliteten, hvor der ofte er et spillerum og især ikke er en klar angivelse af, hvornår et given mål skal være nået. Dette vil ændre sig markant, når målene fra 2009 løftes ud af regionplansystemet og ind i vandplanen. I vandplanerne vil der være bindende mål og beslutning om de indsatser, der skal til for at nå målene i 2015, herunder regler om, at der gøres status med mulighed for yderligere foranstaltninger, 12 Lov nr. 571 om ændring af planloven. 13 Formelt vil det ske ved, at miljøministeren udsteder et landplandirektiv herom 14 Miljøretten bind 1., Ellen Margrethe Basse, s

19 hvis der viser sig problemer med at nå målene. Herved går man fra vejledende retningslinier til klart bindende mål. 19

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1)

Bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1) BEK nr 76 af 21/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-200-00007 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder. Udpegning og ændring af internationale

Vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder. Udpegning og ændring af internationale Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens formål Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14 Kapitel 15

Læs mere

Københavns Universitet. Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner Publication date: 2008 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Vandplanerne den videre proces

Vandplanerne den videre proces Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget L 38 - O

Miljø- og Planlægningsudvalget L 38 - O Miljø- og Planlægningsudvalget L 38 - O J.nr. SN Den 4. maj 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 ad L 86 - Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb,

Læs mere

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten. Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love 1)

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love 1) LOV nr 1631 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. NST-4200-00024 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1499

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) 1)

Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) 1) LBK nr 1531 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Status for Vandplanerne

Status for Vandplanerne Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)

Læs mere

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,

Læs mere

Høringsnotat. Vedrørende

Høringsnotat. Vedrørende Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december Forslag. til. (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december Forslag. til. (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning) Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen

Læs mere

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater

Læs mere

Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.

Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning. NOTAT Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning. I lovforslaget beskrives at formålet er: at indføre et nyt koncept for vandplanlægning, der skal sikre en smidigere, enklere

Læs mere

Forslag. Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. december 2009 Forslag til Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Kapitel

Læs mere

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Holbæk Kommunes Vandhandleplan Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms

Læs mere

Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura planerne

Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura planerne Naturbeskyttelse J.nr. NST-4100-00019 Ref. pem Januar 2016 Udkast til Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura 2000- planerne 2016-21 1. Indholdet af de kommunale handleplaner Med

Læs mere

Lov om vandplanlægning 1

Lov om vandplanlægning 1 NOTAT J.nr. NST-4200-00012 Ref. Maric/BHo/BRU/Peran Den 13. september 2013 U D K A S T Forslag til Lov om vandplanlægning 1 Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Loven har til formål at fastlægge rammer

Læs mere

Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer

Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer Af DANVA's tværgående udvalg vedrørende Vandrammedirektivet: Gyrite Brandt formand Københavns Energi, Allan Bruus Odense Vandselskab as, Søren Dall Silkeborg

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

NOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017

NOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017 NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) 1)

Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) 1) LBK nr 119 af 26/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. 029-00510

Læs mere

Forslag. Lov om vandplanlægning 1)

Forslag. Lov om vandplanlægning 1) Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2013-14 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 17. december 2013 Forslag til Lov om vandplanlægning 1) Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Loven har

Læs mere

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. De nye kommuner

Læs mere

Lov om vandplanlægning 1)

Lov om vandplanlægning 1) LOV nr 1606 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. NST-4200-00012 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1251

Læs mere

Vandplanerne set fra en juridisk vinkel - strøtanker med juridiske briller

Vandplanerne set fra en juridisk vinkel - strøtanker med juridiske briller WaterVision as Advokat Per Mejer ActaAdvokater Vandplanerne set fra en juridisk vinkel - strøtanker med juridiske briller ATV møde nr. 65 Vandplanerne hvor er vi, og hvordan skal de bruges fremover? 26.

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Lov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love 1)

Lov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love 1) LOV nr 1730 af 27/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-

Læs mere

HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016

HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 Henriette Soja, advokat (H) KLIKOVAND November 2016 EMNER side 2 Hvilke vilkår kan fastsættes

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Korte oplæg med efterfølgende debat

Korte oplæg med efterfølgende debat Korte oplæg med efterfølgende debat Indhold - Koordinering af statens interesser - Ophævelse af regionplanretningslinjer - Kommuneplanens forhold til vand- og naturplaner - Miljøvurdering af kommuneplanen

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Forslag. Lov om vandplanlægning 1)

Forslag. Lov om vandplanlægning 1) Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2013-14 Fremsat den 14. november 2013 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om vandplanlægning 1) Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Loven har til formål at fastlægge

Læs mere

2010/1 LSV 165 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag. til.

2010/1 LSV 165 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag. til. 2010/1 LSV 165 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Miljømin., j.nr. BLS-300-00022 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2011 Forslag til Lov

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet

Implementering af Vandrammedirektivet Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet)

Forslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet) Forslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet) 1 I lov nr. 522 af 26. maj 2010 om havstrategi, som ændret ved 24 i lov nr. 580 af 18. juni 2012,

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1 om vandplanens tilvejebringelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1 om vandplanens tilvejebringelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. juni 2015 J.nr.: NMK-400-00371 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Naturstyrelsens vedtagelse af Vandplan 2.6 Østersøen Natur-

Læs mere

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning og status for vejledning om indsatsplaner EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning Indsatsbekendtgørelsen

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Kommunal Vandhandleplan 2015

Kommunal Vandhandleplan 2015 Kommunal Vandhandleplan 2015 Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 07.04.2015. Forslaget har været fremlagt

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse 1/10 Forslag til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på 3-beskyttede arealer)

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1) Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1) I medfør af 1, stk. 2, og 18, stk. 3, i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug

Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Natur og Miljø den 5. februar 2010 Lovgrundlag: Kommunalbestyrelsen skal efter husdyrgodkendelseslovens 23, nr. 2, varetage følgende hensyn:

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb

Læs mere

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,

Læs mere

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018 Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter. Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning 1)

Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning 1) LBK nr 126 af 26/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. 029-00510

Læs mere

Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura 2000-planerne

Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura 2000-planerne Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura 2000-planerne 2016-21 April 2016 Redaktion: Naturstyrelsen Tekst: Pernille Månsson, Naturstyrelsen ISBN: 87-7175-547-0 2 Naturstyrelsen

Læs mere