Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Transkript

1 Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

2 En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem mod at blive selvbestemmende på kvalificeret vis fra Den reflekterende mentor

3 Mentorskabets særlige karakter: Vedrører udsatte og marginaliserede unge En tæt relation mellem mentor og mentee Målet er at udvikle mentee s kvalificerede selvbestemmelse Relationen etableres for en tid Relationen udvikles og forandres over tid

4

5 Mette Pless anslag: Hvorfor virker det massive politiske fokus på uddannelse tilsyneladende ikke? Hvorfor har så mange unge svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet til trods for en lang række initiativer og indsatser, der netop har haft fokus på at fastholde dem i uddannelsessystemet? Hvorfor er det ikke lykkedes at mindske den sociale ulighed i uddannelsessystemet?

6 Den uddannelsespolitiske historie om Uddannelse til alle Efter 2. verdenskrig kommer der fokus på uddannelse som en demokratisk foranstaltning: - social retfærdighed - mobilisering af intelligensreserven - demokratisk udvikling og sammenhængskraft (økonomiske støtteordninger) Et humanistisk dannelsesperspektiv Men resultatet blev også en uddannelseseksplosion og en uddannelsesinflasion

7 U 90 (fra slutningen af 70 erne), Ritt Bjerregaard: - fokus på at udjævne og formindske skævheder og uligheder i uddannelse - En tro på at lighed i uddannelse kunne opnås ved statslige interventioner Midler: Indtægtsbestemt økonomisk støtte (SU) Kompensatorisk undervisning

8 90 erne: Uddannelse til alle unge og individualisering: Ole Vig Jensen: Vi skal styrke de individuelle rejsemuligheder i kundskabens verden, 1993 Fokus på et mere rummeligt og differentieret uddannelsessystem og individuelle og alternative uddannelsestilbud Udtryk: Uddannelse til alle 1993 EGU FUU Reform 2000

9 2002 Globaliseringsudfordringer og Uddannelse til alle igen! VKO-regeringen sætter fokus på uddannelse som kilde til vækst og global konkurrenceevne målsætningerne om de 95% og de 50% Udtryk: Frit valg med arbejdsmarkedsfokus Vejledning som løftestang vejledningsreformen 2004, med fokus på unge med særlige behov globaliseringsstrategien 2006 sætter fokus på fagligt svage unge og frafaldet fra erhvervsuddannelserne Krav, konsekvens og individuelle støtteordninger bl a mentorordninger Personlige ressourcer i fokus

10 Ungepakke 2 og vejledningsloven 2010 Præcisering af Vejledningens formål Pligt til uddannelse Uddannelsesplan Vurdering af uddannelsesparathed

11 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. jfr lov nr. 641 af 14. juni 2010 Kapitel 1. Mål for vejledning 1. Vejledningen efter denne lov skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stk. 2. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.

12 Kapitel 1 a : Pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. 2 a årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. 2 c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter 1. pkt. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at årige unge overholder pligten efter stk. 1, og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at årige unge følger deres uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt årige unge overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.

13 Kapitel 1 c Vurdering af uddannelsesparathed 2 g. Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed), jf. dog stk. 2 og 5. 5, stk 3 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, tilrettelægges en særlig indsats ved overgangen til ungdomsuddannelserne, herunder at der etableres en mentorordning for denne gruppe

14 Uddannelsesdiskursen: Uddannelse som pligt Fokus på uddannelses betydning for samfundsmæssig vækst Politisk fokus på vejledning som instrument til at opnå kvantitative resultatmål: 95% - 60% Uddannelse som et absolut gode og vejen til det gode liv! Tendenser: Øget fokus på at skabe individuelle løsninger Individtilpasning frem for institutionsforandring Øget arbejdsmarkedsorientering Stabil restgruppe på 20%

15 Et kritisk signalement af vejledningens udvikling efter Vejledningsreformen 2004 FRA Tilbud Vejledningssøgende Individets interesser Studie- og udd.vejleder For alle Hjælp TIL Påbud Vejledte Politisk agenda Fastholdelsesmedarbejder For de særlige Myndighed Social kontrol Paradigmeskift?