Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens

Transkript

1 R E F E R A T Emne Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens Mødedato 27. februar 2017 kl Sted Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, Lokale E 27. februar 2017 Velkomst v. Mads Biering la Cour, enhedschef, enhed for ældre og demens Sundhedsstyrelsen vil gerne lytte til deltagernes inputs og kommentarer i forbindelse med udviklingen af en række træningspakker. Det er håbet, at deltagerne vil byde ind så meget som muligt i løbet af dialogmødet, så der kan laves en god tilbudsindhentning, og der i sidste ende kan udvikles nogle gode og brugbare produkter. Sagsnr / Reference NICL T E aed@sst.dk Introduktion v. Lærke Mette Stoltze Kaspersen, projektleder I Sundhedsstyrelsen er vi glade for, at så mange er interesserede i projektet. Vi vil gerne have jeres kommentarer, så vi får bedre forståelse for, hvad der kan leveres på markedet. Jo mere der bydes ind, jo bedre er det. Alt, der præsenteres i dag, er stadig i en udviklingsfase, så intet er fuldstændig fastlagt. Det, vi præsenterer, er således de tanker og ideer, vi har om projektet på nuværende tidspunkt, men den endelige tilbudsindhentning kan se anderledes ud. Hele denne proces op til tilbudsindhentningen er åben, og alt offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 1. Formålet med mødet v. Abelone Løgstrup Senest den 5. marts 2017 skal interesserede leverandører sende en mail til lmsk@sst.dk cc kaal@sst.dk med en tilkendegivelse på, at de har interesse i at give et tilbud på opgaven. Sundhedsstyrelsen vælger på baggrund af tilkendegivelserne 3-5 leverandører, der får mulighed for at give et tilbud på opgaven. Leverandøren vælges via en tilbudsindhentning. Beslutningen om en tilbudsindhentning skyldes, at det ikke er et stort projekt både ift. beløbet på opgaven, men også ift. den korte tidsramme, der er, ift. at udvikle træningspakkerne. Sundhedsstyrelsen har afholdt møder med hhv. fag- og interesseorganisationer samt videnspersoner/forskere på området. Der afholdes også et møde med ergoterapeuter, fysioterapeuter og forvaltningspersoner fra kommunerne for at høre deres forventninger til træningspakkerne. Derudover afholdes dette dialogmøde for mulige, interesserede leverandører. Det hele er med til at øge vores viden og gøre os klogere, inden vi udarbejder udbudsmaterialet.

2 2. Baggrunden for træningspakkerne v. Lærke Mette Stoltze Kaspersen Der er afsat 470 mio. kr. i forbindelse med demenshandlingsplanen 2025 til gennemførelse af en række konkrete initiativer. Alle indsatser har til formål at forbedre livet for mennesker med demens. Jf. demenshandlingsplanens initiativbeskrivelse på initiativ 8 Flere og bedre tilbud om fysisk træning og aktivitet, har fysisk træning vist sig at kunne modvirke en række følger af en demenssygdom og dermed have en positiv indflydelse på mennesker med demens. Spørgsmål fra en deltager: Hvad er definitionen af fysisk træning i denne sammenhæng? Svar: Det er et meget relevant spørgsmål. Vi har talt meget om træning, men hvornår taler vi om fysisk træning og hvornår taler vi om fysisk aktivitet? Træning kan ses som en del forskellige ting, men det handler i høj grad om at få målgruppen til at komme op af stolen og få pulsen op, og det kan fx også være gennem dagligdagsaktiviteter som at gå tur med hunden. Men vi skal spore os ind på, hvornår vi taler om træning og fysisk aktivitet i forbindelse med udviklingen af træningspakkerne. Der er fokus både på fysisk træning og aktivitet. Der er et klart fysisk element, men det kan kombineres med anden form for træning. Kommentar fra en deltager: Effekten hænger også sammen med det sociale. Man skal derfor se træning som en helhed. Det er godt, hvis der ses på det brede begreb og den sociale sammenhæng. En bredere forståelse af fysisk aktivitet har en effekt, da mange elementer hænger sammen. Svar: Det handler om fysisk træning, men hvis indsatsen skal lykkes, er der en række andre forhold rent organisatorisk, som man også skal have blik for. Vi vil i Sundhedsstyrelsen forsøge at lave en konceptudvikling for nogle pakker, der i høj grad kan bruges i kommunerne, som netop efterspørger hjælp til, hvordan de kan styrke træningen hos mennesker med demens. Der afsættes også penge til implementering af træningspakkerne i kommunerne. Det er vigtigt, at træningspakkerne passer til den kommunale kontekst, så de kan implementeres direkte. 3. Hvad skal træningspakkerne indeholde? v. Abelone Løgstrup og Lærke Mette Stoltze Kaspersen Der er stadig ingen endelig krav eller beslutninger, men jf. de bilaterale møder, Sundhedsstyrelsen har afholdt de seneste par måneder, forestiller vi os, er der bliver tale om ca. 4-6 træningspakker. De kan fordeles på forskellige typer af målgrupper fx let til moderat demensramte og moderat til svært demensramte, fx opdelt i mennesker med demens med lavt funktionsniveau og mennesker med demens med højt funktionsniveau samt en opdeling på fx henholdsvis hjemmeboende og plejehjemsbeboere. Side 2

3 Kommentar fra en deltager: Det ser fornuftigt ud. Mange kommuner stopper deres indsats for beboere, som kommer på plejehjem, så der bør også skabes mulighed for deltagelse i kommunale aktiviteter for disse personer. Også beboere på plejehjem kan have gavn af at deltage i kommunale aktivitet, som foregår uden for plejehjemmets regi. Svar: Vi vil ikke på forhånd definere, hvad der fagligt set er den bedste løsning. Så der må gerne bydes ind på, hvordan det gøres. Kommentar fra en deltager: Der er evidens for, at det at være sammen socialt giver rigtig meget. Det lyder derfor forkert kun at fokusere på træning. Svar: Vi skal holde os inden for indsatsbeskrivelsen. Der er en risiko for, at vi kommer for meget uden for rammen, hvis vi kun går ind i sociale aktiviteter. Der skal være et element af fysisk træning. Men der må gerne tænkes andre elementer ind i denne ramme. Kommentar fra en deltager: Der er også behov for specielle indsatser for borgere på de subakutte enheder. Skal der så også differentieres der? Svar: Dette projekt skal ikke stå i stedet for de indsatser, der allerede eksisterer på området inden for rehabilitering i regi af hhv. Serviceloven og Sundhedsloven. Det udelukker ikke, at man i et evt. tilbud kan indføje gode argumenter for evt. at lave funktionsbeskrivelser af borgere i målgruppen, hvor der så knyttes er række relevante træningsforslag til dem hver især. Kommentar fra en deltager: Fysisk træning er det primære, men må det gerne blandes med fx anden kognitiv træning? Svar: Hvis man afgiver et tilbud, kan man argumentere for, hvorfor andre elementer bør hænge sammen med den fysiske træning. Men det er svært at give et klart svar på nuværende tidspunkt. Kommentar fra en deltager: Det er væsentligt at holde fast i, at det skal være fysisk aktivitet. Men det skal tænkes bredere end bare det at sidde på en motionscykel i et træningscenter. Det er vigtigt, at pulsen kommer op, men det kan gøres på mange forskellige måder. Svar: Der er ikke angivet specifik intensitet og varighed for træningen. Der er tale om træningspakker, som derfor kan indeholde forskelligartede elementer. Der er mange og anderledes ting omkring det at være fysisk aktiv, som er vigtig for denne målgruppe. Målgruppen rækker sig ligeledes også over et stort spektrum. Det er komplekst, da der kan være varierede behov for specifikke kombinationer af aktiviteter hos forskellige personer. Medarbejderne skal også klædes på til at kunne motivere borgerne til aktiviteterne. Pakkerne skal derfor indeholde en række temaer, som giver kommuner redskaber til den samlede indsats omkring brugen af træningspakkerne. Side 3

4 Kommentar fra en deltager: En kommune har uddannet medarbejdere i Marte Meo-metoden, og her er meget at hente i forhold til kommunikation med og motivering af demente. Kommentarer fra en deltager: Der bør også være et tema om, hvordan man kommunikerer med mennesker med demens omkring træning. Træningspakkerne kunne i øvrigt opbygges som moduler, så de kan integreres med øvrige indsatser fx fysisk træning for mennesker med demens, imens der afholdes kurser for pårørende. Det bør også fremgå af træningspakkerne, hvem der skal være ansvarlig for de forskellige elementer i pakkerne. Kommentar fra en deltager: Der kunne også fremgå gode råd til brugen af velfærdsteknologi, som kan understøtte aktiviteterne. Svar: Erfaringen er, at mange foretrækker, at der holdes øje med deres træning, hvorfor eksempelvis måling på et ur af ens aktiviteter kan være med til at motivere, fordi resultaterne af træningen hermed kan ses tydeligt. Der er forskellige udfordringer i arbejdet med mennesker med demens. Mange har behov for at blive superviseret for at få lyst til at deltage i aktiviteter. Mennesker med demens har mange særlige behov, som der skal tages hensyn til i træningspakkerne. 4. Afslutning og spørgsmål Kommentar fra en deltager: Enten er man lige diagnosticeret med demens, eller også har man været ramt af demens i mange år, og det er svært at lave noget, som er brugbart for alle. Det er dog fint, at det er delt op på en måde, som differentierer målgruppen. Kommentar fra en deltager: Hvilke medarbejdergrupper og kompetencer er der brug for til træningen? Svar: Der kan være relevante tanker om, hvilken type af medarbejdere der skal deltage i træningen. Som udgangspunkt er kompetenceudvikling af medarbejdere ikke en del af projektets ramme. Træningspakkerne skal i højere grad handle om, hvilke kompetencer der skal bringes i spil i træning og aktiviteter, og fx give eksempler på hvilke medarbejdergrupper, der besidder de forskellige kompetencer, og som kan bringes sammen. Fx kan demenskoordinatoren bidrage med viden om borgere med demens til fysioterapeuten. Spørgsmål fra en deltager: Skal der ikke følges op med nogle mere vedvarende redskaber som eksempelvis film, der kan gøre det muligt at bruge træningspakkerne i praksis? Svar: Det er vigtigt, at pakkerne kan formidles på en god måde, så de kan implementeres direkte i praksis. Men det er op til tilbudsgivere at give forslag til, hvordan det kan gøres. Det er måske ikke nødvendigvis en rapport, der skal stå som den eneste leverance i denne sammenhæng. Side 4

5 Spørgsmål fra en deltager: Er det et færdigt produkt, som leveres fra leverandøren, eller laves der noget supplerende om pakkerne, når de er blevet brugt i praksis? Svar: Det skal leveres, så det stort set direkte kan anvendes i kommunerne, men man vil som leverandør være i dialog med Sundhedsstyrelsen gennem forløbet. Kommentar fra en deltager: Der er ikke mange penge i kommunerne til at benytte den, så pakkerne skal være så gode, at det nemt kan forankres i kommunerne. Kan man tænke civilsamfundet ind? Svar: Det kunne man godt. Pakkerne skal afspejle de forskellige behov og omstændigheder, der eksisterer omkring dem. De skal således tage højde for den ramme, de skal fungere og udbredes i. Kommentar fra en deltager: Det kunne være godt, hvis træningspakkerne kan gøre medarbejdere og frivillige bedre til at løfte små, sociale grupper, hvor træning/fysisk aktiviteter kan tænkes ind. Mange demente borgere sidder alene også på plejehjem - og det er en kunst at lave små, gode sociale grupper. Sundhedsstyrelsen takker for et godt møde og gør endnu engang opmærksom på, at interesserede leverandører senest 5. marts 2017 skal sende en mail til lmsk@sst.dk ; cc kaal@sst.dk med en tilkendegivelse, hvis de har interesse i at afgive et tilbud på opgaven. Dagens PowerPoint, referat og kontaktoplysningerne på de tilmeldte til dialogmødet sendes ud pr. mail d. 28. februar Side 5