Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik
|
|
- Nora Groth
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 3. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, 4. Overgang til Ungdomsuddannelse 95 % målsætningen Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, 5. Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, og landsgennemsnit Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, 6. Inklusion Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, 7. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orde
2 1. Karaktergennemsnit lands- og - bundne prøvefag, dansk og matematik Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer.
3 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Institution: specialklasser Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.
4 Dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Dansk Institution*: specialklasser Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.
5 Matematik Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Matematik Institution*: specialklasser Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.
6 2. Karakterergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: 2015/2016 Folkeskoler, Specialskoler for børn Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Bundne prøvefag 9. klasse specialklasser Institution: Christianskolen, Lindevangskolen, Ny Hollænderskolen, Skolen på Duevej, Skolen på La Cours Vej, Skolen på Nyelandsvej, Skolen ved Bulowsvej, Skolen ved Nordens Plads, Skolen ved Søerne, Søndermarkskolen, Tre Falke Skolen Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.
7 Dansk Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: 2015/2016 Folkeskoler, Specialskoler for børn Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Bundne prøvefag 9. klasse Dansk specialklasser Christianskolen, Lindevangskolen, Ny Hollænderskolen, Skolen på Duevej, Skolen på La Cours Vej, Skolen på Nyelandsvej, Skolen ved Bulowsvej, Skolen ved Nordens Plads, Skolen ved Søerne, Søndermarkskolen, Tre Falke Skolen Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.
8 Matematik Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: 2015/2016 Folkeskoler, Specialskoler for børn Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Bundne prøvefag 9. klasse Matematik specialklasser Christianskolen, Lindevangskolen, Ny Hollænderskolen, Skolen på Duevej, Skolen på La Cours Vej, Skolen på Nyelandsvej, Skolen ved Bulowsvej, Skolen ved Nordens Plads, Skolen ved Søerne, Søndermarkskolen, Tre Falke Skolen Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.
9 3. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Sk o leår Sk o leår Sk o leår 2015/ / / 2014 Sk o le Karak t ergennem So c io ø k. F o rs k el Karak t ergennem So c io ø k. F o rs k el Karak t ergennem So c io ø k. F o rs k el - s nit ref erenc e - s nit ref erenc e - s nit ref erenc e Lindev angs k o len 7,1 7,1 0,0 8,0 7,1 0,9* 6,9 6,5 0,4 N y H o llænders k o len 8,3 8,1 0,2 8,0 7,9 0,1 7,2 7,5-0,3 Sk o len på D uev ej 8,7 8,1 0,6* 7,7 7,7 0,0 7,4 7,5-0,1 Sk o len på La 7,1 7,7-0,6* 8,4 8,0 0,4 7,0 7,5-0,5* C o urs Vej Sk o len på 7,7 7,6 0,1 8,1 7,7 0,4 7,5 7,1 0,4 N yelands v ej Sk o len v ed 7,0 7,5-0,5 7,1 7,3-0,2 7,3 7,4-0,1 B ulo ws v ej Sk o len v ed 8,1 8,1 0,0 7,1 7,5-0,4 6,6 7,2-0,6* Sø erne Sø nderm ark s k o l 7,6 7,7-0,1 6,9 7,2-0,3 5,9 6,4-0,5 en T re F alk e Sk o len 6,5 7,3-0,8* 6,5 7,3-0,8* 6,0 6,7-0,7* Afgrænsninger i tabellen 2015/2016, 2014/2015, 2013/2014 Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Hovedinstitution: Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Lindevangskolen, Ny Hollænderskolen, Skolen på Duevej, Skolen på La Cours Vej, Skolen på Nyelandsvej, Skolen ved Bulowsvej, Skolen ved Søerne, Søndermarkskolen, Tre Falke Skolen Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre
10 Socioøkonomisk reference tre skoleår gennemsnit Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Sk o leår 2013/ / 2016 Sk o le Karak t ergennem So c io ø k. F o rs k el - ref erenc e Lindev angs k o len 7,4 7,0 0,4* N y H o llænders k o len 7,9 7,9 0,0 Sk o len på D uev ej 8,0 7,9 0,1 Sk o len på La 7,4 7,7-0,3 C o urs Vej Sk o len på 7,8 7,5 0,3 N yelands v ej Sk o len v ed 7,1 7,5-0,4* B ulo ws v ej Sk o len v ed 7,4 7,8-0,4* Sø erne Sø nderm ark s k o l 6,7 7,2-0,5* en T re F alk e Sk o len 6,4 7,3-0,9* Afgrænsninger i tabellen 2013/ /2016 Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Hovedinstitution: Lindevangskolen, Ny Hollænderskolen, Skolen på Duevej, Skolen på La Cours Vej, Skolen på Nyelandsvej, Skolen ved Bulowsvej, Skolen ved Søerne, Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre
11 4. Overgang til Ungdomsuddannelse 95 % målsætningen Hele landet, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet År: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: 2013, 2014, 2015 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer.
12 , tre skoleår, Ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, År: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: 2013, 2014, 2015 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer.
13 Hele landet, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet År: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: 2012, 2013, 2014 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet.
14 , tre skoleår, Ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, År: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: 2012, 2013, 2014 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet.
15 Landsgennemsnit og, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Årgang: 2012, 2013, 2014 Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet.
16 Landsgennemsnit og, tre skoleår, ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Institutionstype: Klassetrin: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Bemærk personer, som ikke er mødt op på uddannelsen eller har været der under en måned tælles som ikke påbegyndt Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
17 Landsgennemsnit og, tre skoleår, ungdomsuddannelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Institutionstype: Klassetrin: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
18 5. Kompetencedækning Landsgennemsnit og, tre skoleår, kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Institutionstype: Klassetrin: Fag: Institution: 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 Folkeskoler 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
19 andel pr. fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag,
20 Institutionstype: Klassetrin: 2015/2016 Folkeskoler 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Institution: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
21 6. Inklusion Inklusionsgrad, tre skoleår, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Institution: Kommune (bopæl): 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
22 Inklusionsgrad, tre skoleår, Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, (bopælskommune) Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Institution: Kommune (bopæl): 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
23 Landsgennemsnit og gennemsnit, tre skoleår, Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Klassetrin: 9. klasse Institution: specialklasser Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
24 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Institutionstype: Klassetype: Klassetrin: Institution: 2015/2016 Folkeskoler, Specialskoler for børn Normalklasser - fuldt årgangsdelte, 9. klasse specialklasser Christianskolen, Lindevangskolen, Ny Hollænderskolen, Skolen på Duevej, Skolen på La Cours Vej, Skolen på Nyelandsvej, Skolen ved Bulowsvej, Skolen ved Nordens Plads, Skolen ved Søerne, Søndermarkskolen, Tre Falke Skolen Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.
25 7. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau ndikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Social trivsel Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn Institution: Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
26 Social trivsel - skoler Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution,, 2015/2016 Institutionstype: Institution: 2015/2016 Folkeskoler, Specialskoler for børn Christianskolen, Lindevangskolen, Ny Hollænderskolen, Skolen på Duevej, Skolen på Grundtvigsvej, Skolen på La Cours Vej, Skolen på Nyelandsvej, Skolen ved Bulowsvej, Skolen ved Nordens Plads, Skolen ved Søerne, Søndermarkskolen, Tre Falke Skolen Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
27 Faglig trivsel Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn Institution: Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
28 Faglig trivsel - skoler Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution,, 2015/2016 Institutionstype: Institution: 2015/2016 Folkeskoler, Specialskoler for børn Christianskolen, Lindevangskolen, Ny Hollænderskolen, Skolen på Duevej, Skolen på Grundtvigsvej, Skolen på La Cours Vej, Skolen på Nyelandsvej, Skolen ved Bulowsvej, Skolen ved Nordens Plads, Skolen ved Søerne, Søndermarkskolen, Tre Falke Skolen Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
29 Støtte og inspiration i undervisningen Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn Institution: Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
30 Støtte og inspiration i undervisningen - skoler Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution,, 2015/2016 Institutionstype: Institution: 2015/2016 Folkeskoler, Specialskoler for børn Christianskolen, Lindevangskolen, Ny Hollænderskolen, Skolen på Duevej, Skolen på Grundtvigsvej, Skolen på La Cours Vej, Skolen på Nyelandsvej, Skolen ved Bulowsvej, Skolen ved Nordens Plads, Skolen ved Søerne, Søndermarkskolen, Tre Falke Skolen Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
31 Ro og orden Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn Institution: Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
32 Ro og orden - skoler Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution,, 2015/2016 Institutionstype: Institution: 2015/2016 Folkeskoler, Specialskoler for børn Christianskolen, Lindevangskolen, Ny Hollænderskolen, Skolen på Duevej, Skolen på Grundtvigsvej, Skolen på La Cours Vej, Skolen på Nyelandsvej, Skolen ved Bulowsvej, Skolen ved Nordens Plads, Skolen ved Søerne, Søndermarkskolen, Tre Falke Skolen Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.
Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale
TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring
TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.
9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..
Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
BILAG Afrapportering 2015/2016
BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17
Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fra handleplaner til kommunale mål... 4 2.1.1. Ledelsens
Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit
Kvalitetsrapport 2016
Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9
Kvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Kvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE
Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014
Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit
Virksomhedsplan Resen Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Resen Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret
Gennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne
Virksomhedsplan Roslev Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Roslev Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5
Gennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...
Kvalitetsrapport 2018
Kvalitetsrapport 2018 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2018 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9
Virksomhedsplan Brårup Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Brårup Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Kvalitetsrapport 2013-2014
Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte
Kvalitetsrapport 2013-14
Kvalitetsrapport 2013-14 Kommunes Skolevæsen Indhold INDLEDNING... 5 SKOLESTRUKTUR I EGEDAL KOMMUNE... 6 INKLUSIONSSTRATEGI... 7 Den inkluderende skole... 8 Kompetenceudvikling... 8 Læsekompetencecenter...
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Udkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole
Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2
Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel
Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015
Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund
Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik
Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor
Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder
Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE
LÆRING OG TRIVSEL KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE UDARBEJDET I SKOLEÅRET 2017/18 KOMMUNEDEL Fagcenter for Læring og Trivsel. LÆRING OG TRIVSEL Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune pr. 1.
Karaktergennemsnit 10. klasse
Karaktergennemsnit 10. klasse Rapporten viser karaktergenenemsnittet i prøvefagene i 10. klasses afgangsprøver (både FP9 og FP10) opdelt i forhold til de forskellige prøveformer og fag. Side 1 af 8 Karaktergennemsnit
Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3
Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015
Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger
STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kvalitetsrapport 2014 2015 Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt
Kvalitetsrapport. Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017
Kvalitetsrapport Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Nationalt tilsyn med faglig kvalitet... 5 Kvalitetssikring i Skoler & Uddannelse... 5 Vurdering af
Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)
Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og
Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen
Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,
Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne
Kvalitetsrapport 2016/2017
Kvalitetsrapport 2016/2017 Center for Skole, Kultur og Fritid 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kvalitetsrapportens opbygning... 5 Opfølgning siden sidste kvalitetsrapport... 6 Datagrundlag... 6 Del
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver
Socioøkonomisk for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for
Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014
Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte
Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleomra det skolea ret 13/14
Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleomra det skolea ret 13/14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De nationale mål og resultatmål i reformen er følgende:... 3 Inklusionsmål... 4 Kompetencedækning...
Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet
Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Om nøgletalskonceptet Nøgletalsoversigten viser centrale nøgletal for udviklingen på folkeskoleområdet målrettet den politiske og administrative ledelse
Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler
2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015
Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 ØSTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund for skoleledernes analyse
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Indhold Indledning... 4
Kvalitetsrapport 2016-2017 Indhold Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1. Helhedsvurdering af det faglige niveau... 5 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål
Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling
Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Udarbejdet af Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, GPV Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Indhold i kvalitetsrapporten...
Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014
Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 [2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner]... 4 3. Mål og resultatmål...
KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende
KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling