Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold.

Transkript

1 Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold. Resumé Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 vedrørte en konkret sag om Favrskov Kommunes opkrævning af betaling for ledsagerudgifter fra en borger, der var bosiddende i et botilbud, hvor borgeren i forbindelse med ferieophold var ledsaget af personale fra botilbuddet. Der var dog tale om en generel praksis i kommunerne, herunder således også i Brøndby, vedrørende opkrævning for ydelser som ledsagelse og pædagogisk bistand, der ikke var indeholdt i kommunens serviceniveau til beboerne i botilbud. Af Statsforvaltningens udtalelse fremgik det, at Favrskov Kommune ikke lovligt kunne opkræve borgere i botilbud betaling for socialpædagogisk ledsagelse på ferieture. Kommunen havde derfor pligt til at tilbagebetale beløbet til den berørte borger. Endvidere havde kommunen som udgangspunkt pligt til af egen drift at tilbagebetale ulovligt opkrævede beløb i forhold til andre berørte borgere i kommunen. Favrskov oplyste under sagens behandling i Statsforvaltningen, at: Det har været almindelig praksis i kommunerne at sælge ydelser som ledsagelse og pædagogisk bistand, der ikke er indeholdt i kommunens serviceniveau til beboerne. Da serviceloven ikke indeholder bestemmelser om kommunens muligheder for at sælge pædagogisk bistand har hjemlen været de almindelige kommunalfuldmagtsgrundsætninger. KL indbragte sagen for det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium ved brev af 30. oktober 2014, hvor KL anmodede ministeriet om at vurdere, hvorvidt en kommunalbestyrelse med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne lovligt kan opkræve betaling fra beboere i botilbud for ledsageres løn samt rejse- og opholdsudgifter under ferieophold uden for botilbuddet. Social- og Indenrigsministeriet har ved udtalelse af den 8. februar 2016 meddelt, at de er enige med Statsforvaltningen i, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke finder anvendelse i dette tilfælde. Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 står derfor ved magt, og kommunerne har derfor ikke lovligt kunne opkræve borgere i botilbud betaling for socialpædagogisk ledsagelse på ferieture. Kommunerne har derfor pligt til af egen drift at tilbagebetale ulovligt opkrævede beløb i forhold til de berørte borgere i de pågældende kommuner. Brøndby kommune har efter anbefaling fra KL afventet udtalelsen fra Social- og Indenrigsministeriet, inden man vurderede tilbagebetalingen af eventuelle ulovligt opkrævede beløb for socialpædagogisk ledsagelse på ferieture, da retstilstanden ikke kunne anses for endelig afklaret, før ministeriet havde udtalt sig om kommunalfuldmagtsreglernes eventuelle anvendelse i dette tilfælde. Favrskov Kommune har den 24. februar 2016 efter modtagelsen af ministeriets udtalelse meddelt Statsforvaltningen følgende: Favrskov Kommune vil hurtigst muligt sørge for at tilbagebetale de opkrævede beløb for løn, rejse og opholdsudgifter til det pædagogiske personale fra kommunes botilbud i perioden fra 2. oktober 2011 til 2. oktober Den 3 årige forældelsesfrist løber fra forfaldstidspunktet, som er det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Idet tilbagebetalingsforpligtelsen først blev fastslået ved Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 anses dette for forfaldstidspunktet og forældelsesfristen for at løbe fra denne dag. Det vil sige, at Favrskov Kommune af egen drift vil finde frem til alle opkrævninger til beboerne for løn, rejse og opholdsudgifter til det pædagogiske personale fra kommunes botilbud i perioden fra 2. oktober 2011 til 2. oktober 2014 (i praksis indtil september 2013, hvor praksis for opkrævning ophørte) og betale de berørte beboere beløbene tilbage. Anbefaling Juridisk Team vil anbefale, at man i Social- og Sundhedsforvaltningen følger Favrskov Kommunes udmelding og tilbagebetaler ulovligt opkrævne betalinger for ledsagerudgifter for perioden fra

2 Side 2 Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 og tilbage til 2. oktober Endvidere skal der ske tilbagebetaling af eventuelle opkrævne betalinger for ledsagerudgifter, der er opkrævet efter 2. oktober Baggrund KL har på Den Juridiske Dialogportal skrevet følgende om sagen efter modtagelse af Social- og Indenrigsministeriets udtalelse af 8. februar 2016: Den 8. februar 2016: Statsforvaltningen udtalte den 2. oktober 2014, at Favrskov Kommune ikke lovligt kunne opkræve borgere i botilbud betaling for socialpædagogisk ledsagelse på ferieture. Kommunen havde derfor pligt til at tilbagebetale beløbet til den berørte borger. Endvidere havde kommunen som udgangspunkt pligt til af egen drift at tilbagebetale ulovligt opkrævede beløb i forhold til andre berørte borgere i kommunen. KL indbragte sagen for det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium, fordi sagen havde principiel interesse for mange kommuner. KL var enig i, at en kommune ikke kan opkræve betaling for hjælp og bistand ydet efter servicelovens 83 og 85. KL var også enig i, at en kommune skal tilbagebetale eventuelt ulovligt opkrævede beløb. Men i denne sag sås fagministeriet (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold) ikke at have taget stilling til, om serviceloven udtømmende har gjort op med kommunernes mulighed for at yde hjælp og socialpædagogisk bistand til borgere, fx under ferieophold fra et botilbud, og om kommunerne i benægtende fald kan yde bistanden efter kommunalfuldmagtsreglerne mod betaling. Social- og Indenrigsministeriet har med sin udtalelse af 8. februar 2016 opretholdt Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober Ministeriet har således udtalt blandt andet følgende: Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at en kommunalbestyrelse kan fastsætte sit serviceniveau således, at borgere i kommunens botilbud ydes indsatser, herunder støtte og ledsagelse under sædvanlige ferier og udflugter efter servicelovens 83 og 85. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at den form for ledsagelse, som kommunalbestyrelsen yder i den forbindelse, må anses for socialpædagogisk ledsagelse efter servicelovens 85. Det er i forlængelse heraf Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at der ikke i serviceloven eller bekendtgørelse nr af 27. december 2014 om betaling for gennerelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens 79, 83 og 84 er hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan opkræve betaling for borgere i kommunens botilbud for kommunens udgifter til løn, billetter, rejser, ophold mv. til det personale, som yder støtte og socialpædagogisk bistand, herunder ledsagelse, under sædvanlige ferier og udflugter. Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at kommunalbestyrelsens mulighed for at tilbyde støtte og ledsagelse til borgere i kommunens botilbud under sædvanlige ferier og udflugter, herunder adgangen til at opkræve betaling herfor, er udtømmende reguleret i serviceloven. Da serviceloven således efter ministeriets opfattelse udtømmende regulerer kommunalbestyrelsens mulighed for at tilbyde støtte og ledsagelse til borgere i kommunens botilbud under sædvanlige ferier og udflugter, herunder adgangen til at opkræve betaling herfor, er der efter ministeriets opfattelse ikke grundlag for at vurdere, hvorvidt kommunalbestyrelsen med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan tilbyde dette. Social- og Indenrigsministeriet er således enigt med Statsforvaltningen i, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke finder anvendelse i dette tilfælde. Den 12. februar 2016:

3 Side 3 I forlængelse af KL s indlæg på Dialogportalen den 8. februar 2016 har flere spurgt om, hvorledes kommunerne skal forholde sig til, at Social- og Indenrigsministeriet med sin udtalelse af 8. februar 2016 har opretholdt Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober Kommunerne har navnlig spurgt til eventuel tilbagebetalingspligt og mulig forældelse. Social- og Indenrigsministeriet tog med sin udtalelse af 8. februar 2016 alene stilling til spørgsmålene om, hvorvidt servicelovgivningen er udtryk for en udtømmende regulering, og hvorvidt kommunerne med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan tilbyde støtte og ledsagelse til borgere i kommunens botilbud under sædvanlige ferier og udflugter, herunder adgangen til at opkræve betaling herfor. Social- og Indenrigsministeriet gav Statsforvaltningen ret i, at servicelovgivningen er udtryk for en udtømmende regulering, og at kommunalfuldmagtsreglerne derfor ikke kan finde anvendelse. Social- og Integrationsministeriet tog ikke med sin udtalelse af 8. februar 2016 stilling til de øvrige spørgsmål om tilbagebetalingspligt mv. Favrskov Kommune Situationen er nu, at Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 til Favrskov Kommune står ved magt. Det betyder, som det fremgår af KL s indlæg i går, at: ( ) Favrskov Kommune ikke lovligt kunne opkræve borgere i botilbud betaling for socialpædagogisk ledsagelse på ferieture. Kommunen havde derfor pligt til at tilbagebetale beløbet til den berørte borger. Endvidere havde kommunen som udgangspunkt pligt til af egen drift at tilbagebetale ulovligt opkrævede beløb i forhold til andre berørte borgere i kommunen. Om tilbagebetalingsspørgsmålet skrev Statsforvaltningen i sin udtalelse af 2. oktober 2014 om Favrskov Kommune således: Tilbagebetaling i forhold til din datter Da Favrskov Kommunes opkrævning for udgifter har været uden hjemmel i lov og kommunalfuldmagtsregler og dermed ulovlig, er det Statsforvaltningens opfattelse, at kommunen har pligt til at tilbagebetale de ulovligt opkrævede beløb, som din datter har betalt for ledsagelse under ferier og lignende. Tilbagebetaling i forhold til andre berørte borgere Da kommunen har oplyst, at der har været tale om en generel praksis i kommunen, skal Statsforvaltningen bemærke, at pligten til at tilbagebetale efter vores opfattelse på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger som udgangspunkt omfatter en pligt til for kommunen af egen drift at tilbagebetale de opkrævede beløb over for andre berørte borgere i kommunen. Pligten til at genoptage sagerne af egen drift og iværksætte tilbagebetaling af beløb, som kommunen har op-krævet uden lovhjemmel består, jf. ovenfor nævnte udtalelse fra Indenrigsministeriet af 7. juli 1997, medmindre der konkret foreligger sådanne særlige omstændigheder - navnlig hvis det vil være forbundet med meget betydelige administrative vanskeligheder - at finde frem til sagerne. Statsforvaltningen kom ikke ind på spørgsmålet om mulig forældelse i forhold til andre berørte borgere. Statsforvaltningen afsluttede sin udtalelse af 2. oktober 2014 således: Statsforvaltningen skal anmode Favrskov Kommunalbestyrelse om inden 2 måneder at oplyse, hvad Statsforvaltningens udtalelse giver kommunen anledning til. KL vil nu tage kontakt til Favrskov Kommune med henblik på at få oplyst, hvad kommunen har i sinde at foretage sig, herunder tilbyde Favrskov bistand, såfremt kommunen måtte ønske det. KL vil orientere her på Dialogportalen om sagens videre forløb.

4 Side 4 Andre kommuner Andre kommuner kan anvende Statsforvaltningens udtalelse til egne vurderinger af eventuel tilbagebetalingspligt og pligt til at genoptage sager af egen drift, se side 9 ff: Problematikken er beskrevet i Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, af Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., side 946 f, hvor følgende er anført: Ved besvarelsen af spørgsmålet om hvornår forvaltningen er forpligtet til af egen drift at omgøre en afgørelse, må der formentlig især lægges vægt på to kriterier. For det første om forvaltningens tidligere retsanvendelse eller praksis har været udtryk for en mere eller mindre klar ulovlighed (om der i den ene ende af skalaen er truffet ugyldige afgørelser eller har været tale om en uforsvarlig og efter omstændighederne erstatningspådragende - forvaltning, eller der i den anden ende af skalaen har været tale om en undskyldelig retsvildfarelse eller et valg mellem to for så vidt lige gode retsopfattelser). Og for det andet om en genoptagelse af sagerne af egen drift vil volde større eller mindre administrative vanskeligheder (om det i den ene ende af skalaen vil være faktisk umuligt eller dog særdeles vanskeligt og overordentligt ressourcekrævende at finde frem til de relevante sager, eller det i den anden ende af skalaen vil være forholdsvis ukompliceret på baggrund af de oplysninger og de registreringssystemer myndigheden har, at finde frem til sagerne). Det må herefter som udgangspunkt antages at myndighederne vil være forpligtet til, såfremt en hidtil anvendt retsopfattelse må anses for urigtig, på egen hånd at genoptage de sager der kan være berørt af den ændrede retsopfattelse forudsat at det ikke er forbundet med meget betydelige administrative vanskeligheder at finde frem til sagerne. Det må i forlængelse heraf formentlig antages at myndighederne i tilfælde af at der på grund af myndighedernes vanskeligheder ved selv at finde frem til de relevante sager ikke sker genoptagelse ex officio, dog har pligt til at informere offentligt om muligheden for at begære genoptagelse, jf. princippet i forvaltningslovens 7; genoptagelsesanmodninger der fremkommer i konsekvens heraf, vil der være pligt til at realitetsbehandle Herudover kan der henvises til en udtalelse fra Indenrigsministeriet af 7. juli 1997, hvor ministeriet i en sag om ulovligt opkrævet betaling for midlertidigt plejehjems-ophold bl.a. anførte følgende: Efter Indenrigsministeriets opfattelse må der, selvom en kommune som udgangspunkt må anses for forpligtet til at tilbagebetale uretmæssig opkrævet betaling for midlertidige døgnophold i plejehjem, antages konkret at kunne være sådanne særlige omstændigheder - navnlig med hensyn til de administrative vanskeligheder, der må antages at være forbundet med at fremfinde de enkelte relevante sager - at der alligevel ikke påhviler kommunen en sådan forpligtelse til at iværksætte en tilbagebetaling af (alle) de beløb, som kommunen har op-krævet uden lovhjemmel. Hvor store de administrative vanskeligheder skal være, for at der ikke foreligger en sådan forpligtelse, beror på en skønsmæssig vurdering. Københavns Magistrats 2. afdeling har til sagen oplyst, at magistraten manuelt vil skulle gennemgå sager for hvert år, man ønsker at gå tilbage, og at denne opgave vurderes som praktisk umulig at gennemføre med det personale, der er til rådighed i kommunen. Efter en gennemgang af de i sagen foreliggende oplysninger finder Indenrigsministeriet herefter ikke, at der påhviler Københavns Kommune en forpligtelse til af egen drift at tilbagebetale beløb, der er opkrævet uden hjemmel i de dagældende betalingsbestemmelser i bistandsloven. Indenrigsministeriet har herved lagt vægt på, at de administrative vanskeligheder, der efter det oplyste vil opstå ved, at kommunen af egen drift skal fremfinde de borgere, der måtte have et tilbagebetalingskrav, er så tungtvejende, at tilbagebetaling ikke skal finde sted. Efter Indenrigsministeriets opfattelse må kommunen derimod være forpligtet til gennem annoncering at gøre de berettigede bekendt med muligheden for tilbagebetaling.

5 Side 5 Det fremgår af de i sagen foreliggende oplysninger, at Københavns Magistrats 2. afdeling gennem annoncering den 7. marts 1993 i Berlingske Tidende, Politiken, Det Fri Aktuelt, samt i Hovedstadens lokalaviser i uge 9 i 1993, har opfordret de borgere, der mener at have et tilbagebetalingskrav, til at henvende sig til Københavns Sundhedsdirektorat Indenrigsministeriet foretager herefter ikke videre i sagen. Den 24. februar 2016: Favrskov Kommune har 24. februar 2016 skrevet følgende svar til Statsforvaltningen om tilbagebetalingsspørgsmålet: Favrskov Kommunes håndtering af tilbagebetalingsspørgsmålet i sager om uberettiget opkrævning af udgifter til ferie i kommunens botilbud Statsforvaltningen udtalte sig 2. oktober 2014 om lovligheden af Favrskov Kommunes opkrævning af betaling for ledsagerens løn, rejse- og opholdsudgifter under ferier, der ikke var indeholdt i kommunens serviceniveau. Statsforvaltningen konkluderede, at Favrskov Kommune ikke lovligt har kunnet opkræve beboere i botilbud betaling for den socialpædagogiske ledsagelse på ferieture og lignende, herunder i form af lønudgifter samt opholds-og rejseudgifter for personalet. Tilsynet udtalte desuden følgende om tilbagebetalingsspørgsmålet: Da kommunen har oplyst, at der har været tale om en generel praksis i kommunen, skal Statsforvaltningen bemærke, at pligten til at tilbagebetale efter vores opfattelse på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger som udgangspunkt omfatter en pligt til for kommunen af egen drift at tilbagebetale de opkrævede beløb over for andre berørte borgere i kommunen. Pligten til at genoptage sagerne af egen drift og iværksætte tilbagebetaling af beløb, som kommunen har opkrævet uden lovhjemmel består, jf. ovenfor nævnte udtalelse fra Indenrigsministeriet af 7. juli 1997, medmindre der konkret foreligger sådanne særlige omstændigheder - navnlig hvis det vil være forbundet med meget betydelige administrative vanskeligheder - at finde frem til sagerne. Statsforvaltningen skal anmode Favrskov Kommunalbestyrelse om inden 2 måneder at oplyse, hvad Statsforvaltningens udtalelse giver kommunen anledning til. Idet KL efterfølgende har haft sagen indbragt for Social- og Indenrigsministeriet, har Favrskov Kommune orienteret Statsforvaltningen om, at kommunen afventer ministeriets svar. Idet Ministeriet 8. februar 2016 bekræftede Statsforvaltningens opfattelse af, at opkrævningen har været ulovlig, har Favrskov Kommune forholdt sig til tilbagebetalingsspørgsmålet. Favrskov Kommune vil hurtigst muligt sørge for at tilbagebetale de opkrævede beløb for løn, rejse og opholdsudgifter til det pædagogiske personale fra kommunes botilbud i perioden fra 2. oktober 2011 til 2. oktober Den 3 årige forældelsesfrist løber fra forfaldstidspunktet, som er det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Idet tilbagebetalingsforpligtelsen først blev fastslået ved Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 anses dette for forfaldstidspunktet og forældelsesfristen for at løbe fra denne dag. Det vil sige, at Favrskov Kommune af egen drift vil finde frem til alle opkrævninger til beboerne for løn, rejse og opholdsudgifter til det pædagogiske personale fra kommunes botilbud i perioden fra 2. oktober 2011 til 2. oktober 2014 (i praksis indtil september 2013, hvor praksis for opkrævning ophørte) og betale de berørte beboere beløbene tilbage. Den 1. marts 2016:

6 Side 6 KL har mundtligt meddelt, at de ikke vil komme med yderligere udtalelser vedrørende tilbagebetalingsspørgsmålet i denne sag og henviser i øvrigt til det, som tidligere er skrevet på Den Juridiske Dialogportal.