N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

Transkript

1 N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte ca. 80 pct. af danske internetbrugere netbank, mens antallet af filialer var Hver gang andelen af befolkningen, der bruger netbank, stiger med ét procentpoint, falder antallet af filialer med ca. 17. Kontakt Niels Storm Stenbæk Direkte nst@finansraadet.dk Figur 1: Udbredelsen af bankfilialer og netbank i Danmark Anm.: Finanstilsynet, Eurostat og Finansrådets beregninger. Indeks 100 for Antal bankfilialer og andel af befolkningen med internet, som bruger netbank. De danske banker begyndte for alvor at tilpasse antallet af filialer i 2007 og Igennem den efterfølgende finanskrise har bankernes indtjening ikke bare været meget lav, den har til tider været negativ. Derfor har der været behov for omkostningstilpasninger, og som led i den proces, har bankerne

2 set nærmere på antallet af filialer. Der er altså en direkte omkostningsforklaring på, at bankerne i de senere år har tilpasset antallet af filialer. Side 2 Det er også en kendsgerning, at danskerne i stigende efterspørger at kunne klare bankforretningerne via computeren, mobiltelefonen, tablets mm. Efterspørgslen er således en væsentlig årsag til, at der er færre bankfilialer. Beregninger baseret på observationer for de 28 lande i EU peger på, at efterspørgslen efter digitale selvbetjeningsløsninger er den dominerende faktor bag filialtilpasningen (se boks 1). Også omkostningsforklaringen er statistisk signifikant. Og det kan derfor konkluderes, at udviklingen med færre filialer både er drevet af et ønske om færre omkostninger og et mindre behov for fysiske bankfilialer. Boks 1: Hvad kan forklare udviklingen i antal filialer Til belysning af hvad der kan forklare udviklingen i antal filialer, opstilles en række statistiske modeller, jf. tabellen herunder. Der bruges en kombination af OLS og Fixed Effects. Som den forklarede variabel bruges pct.væksten i antallet af filialer fra år t-1 til år t. Som forklarende variable bruges andel netbankbrugere (forventet fortegn negativt (-)), personaleomkostninger ift. samlede bankaktiver (forventet fortegn -), egenkapitalforrentning (forventet fortegn +), væksten i antal banker (forventet fortegn +) og BNP per capita, for at kontrollere for forskelle mellem rige og fattigere lande (forventet fortegn usikkert). Endelig inkluderes årsdummies for at fange fælles makroøkonomiske stød i EU-området, og individuelle landeeffekter. Der bruges data for EU28-lande enkeltvis i perioden Det ses af tabellen herunder, at de forklarende variable har de forventede fortegn. Det er imidlertid kun andel netbankbrugere og egenkapitalforrentningen, der er signifikante (dvs. efterspørgsel- og omkostningsforklaringen). Det bemærkes også, at forklaringsgraderne generelt er lave. Når der kontrolleres for landespecifikke effekter, forsvinder signifikansen på de andre forklarende variable. Det kan skyldes, at de medtagne variable ikke perfekt fanger fx efterspørgsel- og omkostningsforklaringen, og modelleringen af dem er individuelle fra land til land. Eller at det er nogle helt andre motiver, der driver udviklingen. Modellernes forklaringsgrad stiger i øvrigt betydeligt, hvis man i stedet estimerer på niveauet af filialer, i stedet for væksten i antal filialer, som vist her. Tabel: Forklaring af væksten i antal bankfilialer (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) Andel netbankbrugere -0.06** -0.07** -0.07** -0.07** -0.10*** -0.09** 0.10 Personaleomkostninger ift. aktiver Egenkapitalforrentning 0.05* 0.05* 0.05** 0.04* Vækst antal banker BNP per capita

3 Konstant Side 3 Makroøkonomiske stød + + Individuel landeeffekt + Antal observationer Forklaringsgrad Anm.: De forklarende variable er for perioden t-1, med væksten i antal banker som undtagelsen. *** angiver signifikans ved et 1 pct. signifikansniveau, ** ved 5 og * ved 10. VCE robuste fejlled. + angiver, at variablen er indeholdt i modellen. IMF, Eurostat og Finansrådets beregninger. For at belyse de enkelte komponenters forklaringsgrad tages der udgangspunkt i modellen i (6). Som det ses af tabellen herunder, er de enkelte partielle forklaringsgrader forholdsvis lave. Bidraget fra andel af netbankbrugere er dog ca. dobbelt så stort som bidraget fra fokus på indtjening. Dvs. efterspørgselsforklaringen dominerer omkostningsforklaringen. Tabel: Partielle forklaringsgrader af (variation) i væksten i antal bankfilialer Faktor Partiel korrelation, R2 Andel netbankbrugere *** Personaleomkostninger ift. aktiver Egenkapitalforrentning * Vækst antal banker BNP per capita Anm.: *** angiver signifikans ved et 1 pct. signifikansniveau, ** ved 5 og * ved 10. VCE robuste fejlled. + angiver, at variablen er indeholdt i modellen. IMF, Eurostat og Finansrådets beregninger. Stadig relativt mange bankfilialer i Danmark Et faldende antal bankfilialer er ikke et unikt dansk fænomen. Som det ses herunder, har størstedelen af banksektorerne i EU lukket filialer siden finanskrisens start. Danmark har sammen med lande som Spanien, Holland og en række østeuropæiske lande haft de mest mærkbare fald. Hvor der i 2008 var ca. 40 filialer pr indbyggere, er tallet i 2012 ca. 25. Selvom Danmark siden 2008 har bevæget sig fra at være blandt de lande med flest filialer set i forhold til befolkningstørrelsen til en plads i midten af feltet, har vi stadigvæk mange filialer relativt til flere af de lande, vi normalt sammenligner os med - Sverige, Holland og England. Filialer er dyre at opretholde. Det taler i sig selv for, at tilpasningen af filialstrukturen vil fortsætte i de kommende år. I de overvejelser vil det også indgå, hvordan bankkunder, der ikke er fortrolige med it-løsninger, får mulighed for at klare deres bankforretninger. Der er således erfaringer med eksempelvis pc-kurser målrettet ældre.

4 Side 4 Figur 2: Antal bankfilialer pr indbyggere Cyprus Spain Portugal France Italy Austria Bulgaria Germany Poland Luxembourg Belgium Slovenia Hungary Greece Romania Finland Malta Denmark Ireland Lithuania Czech Republic Sweden Slovakia Latvia United Kingdom Netherlands Anm.: Eurostat, ECB og Finansrådets beregninger. Tal for de EU-lande, der foreligger. Netbank er meget udbredt i Danmark Tilpasningen af filialnettet vil som tidligere nævnt i høj grad også blive drevet af en mindre efterspørgsel efter den personlige kontakt til banken. I takt med, at digitaliseringen vinder frem og udviklingen af nye løsninger til tablets, mobiltelefoner og lignende tager til, må det forventes at behovet for de fysiske filialer bliver endnu mindre. Danskerne har taget netbank til sig. Blandt EU-28 landene bruger kun islændinge, finner, nordmænd og hollændere netbanken mere end os. I 2012 gjorde ca. 80 pct. af danskerne deres bankforretninger i netbanken. I 2008 var det 61 pct. og i 2004 blot 45 pct. Den samlede netbank-dækning på tværs af Europa afhænger naturligvis af, hvor udbredt internettet er. Men også her har internationale undersøgelser peget på, at danskere ligger i den absolutte top.

5 Side 5 Figur 3: Andel af befolkningen med internet, som bruger netbank, EU-28 lande Eurostat.